Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2009/9330@2009-06-30/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0821

Resumé Klager – en person – klagede over diskussionsoplægget ”Skal Darwin kritikere ikke bare ties ihjel?” på Politiken.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, som udgangspunkt ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der er tale om en uredigeret envejskommunikation. Diskussionsoplægget ”Skal Darwin kritikere ikke bare ties ihjel?” på Politiken.dk er imidlertid et redigeret indlæg skrevet af en af avisens videnskabsredaktører. Nævnet finder herefter, at det påklagede blogindlæg må sidestilles med en leder-/klum­me­artikel, der omfattes af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence. Det forhold, at hensigten er, at læsere frit kan kommentere artiklen, ændrer ikke herpå. Klagen realitetsbehandles herefter. [K] har oplyst, at han er tilhænger af den darwinistiske evolutionsteori, som er pensum i skolerne, og at han er modstander af en indskrænkning i læreres valgfrihed ved valg af undervisningsmateriale ud over det obligatoriske pensum. Det er Pressenævnets opfattelse, at der i lederartikler og debatindlæg må tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsindslag og reportager. Pressenævnet finder, at indlægget klart fremstod som et indlæg, hvori videnskabsredaktøren tilkendegav sin holdning til forskellige begivenheder og personer, herunder [K]. Nævnet finder, at videnskabsredaktørens indlæg ikke overskred disse vide rammer, og at der heller ikke har været grundlag for at forelægge det påklagede udsagn ”[K] mener, det er helt fint at undervise danske skolebørn i dybt kontroversielle alternativer til Darwinismen” for klager inden offentliggørelsen. Nævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om en klummelignende artikel, og at [K] selv deltager aktivt i debatten. Pressenævnet finder, at Politiken.dk havde handlet mest korrekt ved at indhente klagers bemærkninger til e-mail-korrespondancens offentliggørelse, forinden denne fandt sted, men at der ved offentliggørelsen ikke er sket en tilsidesættelse af god presseskik.

[K] har klaget til Pressenævnet over et indlæg på Politiken.dk den 20. februar 2009, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling På Politiken.dk’s Videnskabsblog blogger avisens videnskabsredaktør om nyheder og aktuelle debatter inden for videnskab og teknologi. Læserne kan kommentere indlæggene. Politiken.dk’s Videnskabsblog bragte den 20. februar 2009 under overskriften ”Skal Darwin kritikere ikke bare ties ihjel?” et indlæg skrevet af videnskabsredaktøren. Af indlægget fremgår bl.a. følgende: ” Kun Darwin-kritikere tænker logisk Den underlige nye bog hedder ’Darwin 200 år - en festbremse’ og er en norsk professor ved navn Peter A. Tyvands rodede og ret indviklede angreb på Darwin. Først stiller han spørgsmålstegn ved evolutionslæren, som han ikke mener holder. Dernæst fastslår han, at Darwin-tilhængere - altså stort set hele den etablerede videnskab - ikke evner at tænke logisk om Darwin, i modsætning til kritikerne. Til sidst beskrives et sæt indviklede algoritmer, som angiveligt skal gøre det ud for en videnskabelig tilbagevisning af Darwins ideer - et indlæg af den slags, som etablerede videnskabsfolk med indsigt i evolution og moderne videnskab kalder forvrøvlet pseudovidenskab. For mig er det mest interessante imidlertid, at bogens forord delvis er skrevet af en dansk professor ved navn [K], der mener, det er helt fint at undervise danske skolebørn i dybt kontroversielle alternativer til Darwinismen. (OPDATERING INDFØRT 9/3-2009: [K] har rettet henvendelse til Politiken og gjort opmærksom på, at han tillægges ovennævnte holdning, som han ikke deler. [K] oplyser ligeledes, at han ikke er kreationist eller tilhænger af intelligent design i disse ords sædvanlige “amerikanske” betydninger og ikke er Darwin-kritiker. Læs om sagens sammenhæng samt hele [K]s indsigelse i blogindlægget her [læs indholdet af linket nedenfor].) ‘Bogen påviser således at, alle darwinismens forklaringer er fattigere end de fænomener, de skal forklare’, står der i forordet med [K], der er professor ved Aalborg Universitet og medlem af Etisk Råd, som en af skribenterne. Og lidt senere står der om Darwin-alternativet Intelligent Design (ID) - der blandt de fleste etablerede forskere betegnes som tro og pseudovidenskab, men som af Darwin-kritikere regnes som et alternativ til Darwins ideer - at: ‘Endvidere diskuteres begrebet skråsikkerhed, der trives i bedste velgående blandt Darwins moderne disciple, men betagende nok ikke findes i ID-kredse’. Den slags angreb bakket op af professortitler er bekymrende, fordi argumenterne er uden bund i seriøs videnskab på feltet, men alligevel sniger sig ind og er med til at underminere den seriøse videnskab, som det moderne samfund bygger på.” Af linket fremgik under overskriften ”Om kritik af Darwin” følgende: ”Jeg [videnskabsredaktør [A]] har modtaget kritik af mit blogindlæg fra 20. februar 2009, som handler om Darwin og de kritikere, der er af hans ideer omkring bl.a. evolution. Kritikken mod indlægget fremføres af professor [K], som er nævnt i indlægget i forbindelse med en ny bog af den Darwin-kritiske nordmand Peder A. Tyvand udgivet på forlaget Origo, og som [K] er medforfatter på et forord til. [K] skriver, at han bliver tillagt synspunkter, han ikke har og ønsker genmæle. Den kritik har jeg taget til efterretning. Jeg har foreslået [K] en samtale og et interview for at skabe klarhed over kritikpunkterne, han fremfører – et interview jeg gerne ville have haft med det samme, så hans kritiske kommentarer fik følge af dialogen. Det har han ikke ønsket, før hans kritik er publiceret her på bloggen. Derfor bringer jeg her, efter at have rådført mig med interaktionsredaktør på politiken.dk, [B], og med læsernes redaktør på Politiken, [C], den fulde forklaring, [K] selv har givet mig på mail. Jeg har desuden indført en note i det originale blogindlæg, der gør opmærksom på kritikken på det sted i artiklen, hvor han mener, jeg fejlagtigt tillægger ham et synspunkt, ligesom hans kommentarer på selve bloggen blev offentliggjort, da han klagede over, at det endnu ikke var sket. (nedenunder indlægget kan du læse sammenhængen og min begrundelse for at have skrevet, som jeg gjorde i det originale indlæg). Her er [K]s mail til mig af 9. marts - 2009: Kære [A] Tak for din mail. Vi har efter min mening ikke ret meget at tale om lige nu i denne sag. Jeg har jo allerede uddybet mine synspunkter ret omhyggeligt i mine indlæg på videnskabsbloggen (#971 og #973). Desuden kender du jo min kronik i Kristeligt Dagblad. Endelig har jeg i en mail d. 3/3 gjort dig opmærksom på, at jeg personligt hverken er kreationist eller tilhænger af intelligent design (i disse ords sædvanlige “amerikanske” betydninger). Jeg er ikke engang Darwin-kritiker, men mener, at Darwin var en stor og betydningsfuld videnskabsmand. Derimod finder jeg det meget væsentligt, at faglig kritik af videnskabelige teorier ikke undertrykkes eller “forbydes” i de faglige miljøer. Gjorde man det, ville man jo blive fundamentalist. Og jeg er sikker på, at Darwin (og mange med ham) ikke ville have brudt sig om en sådan udvikling!Sagen mellem os lige nu er efter min mening meget enkel: Du har tillagt mig nogle meget underlige synspunkter, som jeg slet ikke har! Der er overhovedet ingen dækning for dem i noget som helst, som jeg har sagt eller skrevet om skolens undervisning. Desuden har du antydet, at jeg ved at give min tilslutning til forordet i professor Peder Tyvands norske bog, er med til at “… underminere den seriøse videnskab, som det moderne samfund bygger på.” - Alt i alt er der tale om ganske grove og krænkende angreb på mig. I virkeligheden er der ikke hold i dine angreb på mig. De er - for nu at sige det ligeud - aldeles useriøse og usaglige. Der er ingen dokumentation for dem. Og der er ingen kilder, som kan underbygge disse angreb.… Til slut vil jeg bare sige, at du ikke må opfatte denne mail forkert. Jeg ønsker ingen konfrontation med dig eller med Politiken, som jeg opfatter som en seriøs avis, som jeg aldrig har haft noget personligt udestående med. Når denne sag er ordnet på den oven for beskrevne hæderlige måde, må du gerne henvende dig igen, så vi kan få en snak om det spændende felt om forholdet mellem tro og videnskab, som åbenbart interesserer os begge.Med venlig hilsen[K] Her er de to kommentarer, som altså ligger på bloggen, og som [K] henviser til i sin tekst: 1: [K], Vestbjerg den 3. Mar kl. 3:38 (#971): Kære [A] En god ven har gjort mig opmærksom på dit indlæg fra 20/2 2009, hvori du hænger mig ud for synspunkter, jeg slet ikke har. For god ordens skyld vil jeg derfor lige understrege, at din fremstilling af mine opfattelser er misvisende og fejlagtig. Især er dine påstande om mit syn på skolens undervisning aldeles forkerte. Jeg er faktisk personligt godt tilfreds med de gældende love og regler angående skolens undervisning i biologi og naturvidenskab i almindelighed, og jeg finder det herunder rigtigt, at skolens pensum i biologi omfatter en grundig introduktion til gængs evolutionsteori. Jeg ved ikke, hvordan du har sluttet dig til, at jeg skulle mene noget andet! Jeg har ganske rigtigt bidraget til forordet i fysik-professor Tyvands norske bog, som efter min mening rummer en række tankevækkende, faglige pointer og analyser. Din reaktion tyder på, at du mener, at selve fremkomsten af Tyvands kritik af gængs evolutionsteori er et problem. Hertil vil jeg bare sige, at ingen videnskabelig teori bør være hævet over kritik. Hvis man ikke fastholder det synspunkt, havner man jo i fundamentalisme. – I øvrigt er Tyvands bog jo klart lagt an som en faglig debatbog – og på ingen måde som en skolebog. Det kan da godt være, at Tyvand tager fejl på nogle punkter, men det må så påvises gennem en seriøs faglig diskussion. Med venlig hilsen[K] 2: [K], Vestbjerg den 3. Mar kl. 17:51 (#973): Kære [A] … Blot vil jeg for en god ordens skyld understrege, at min tro ikke har de konsekvenser, som fremgår af din artikel. Din fremstilling af mine opfattelser er misvisende og fejlagtig. Især er dine påstande om mit syn på skolens undervisning aldeles forkerte. Jeg er faktisk personligt godt tilfreds med de gældende love og regler angående skolens undervisning i biologi og naturvidenskab i almindelighed, og jeg finder det herunder rigtigt, at skolens pensum i biologi omfatter en grundig introduktion til gængs evolutionsteori. Det er da klart, at skolens undervisning må bygge på de teorier mm, som repræsenterer forskningens hovedstrøm. Jeg ved ikke, hvordan du har sluttet dig til, at jeg skulle mene noget andet! Med venlig hilsen[K] Sammenhængen : Jeg nævner i blogindlægget, at [K] har skrevet forord til den norske Darwinkritiker Peder A. Tyvands bog, “Darwin 200 år – en festbremse” og nævner ham ved navn i flg. sætning: “For mig er det mest interessante er imidlertid, at bogens forord delvis er skrevet af en dansk professor ved navn [K], der mener, det er helt fint at undervise danske skolebørn i dybt kontroversielle alternativer til Darwinismen.” [K] skrev en kronik [kronikken ”Videnskabens tro”], som kom ind på emnet i Kristeligt Dagblad 28/1-2008 [rettelig den 23/1-2008]. Her skriver han bl.a., at: “Og det er efter min mening oplagt at diskutere det i forbindelse med det generelle og metodiske spørgsmål om, hvad en naturbeskrivelse kan være. Derfor er det underligt, at Europarådet i sin resolution nr. 1580 af 4. oktober 2007 karakteriserer intelligent design som en form for kreationisme, og at rådet anbefaler et forbud mod at præsentere intelligent design-synspunktet i de naturvidenskabelige fag i medlemslandenes skoler. Under alle omstændigheder bør intelligent design-synspunktet efter min mening kunne indgå i den videnskabsteoretiske og -historiske perspektivering af fagene. I virkeligheden er kernen af intelligent design-synspunktet stort set ækvivalent med den naturforståelse, som naturvidenskabens pionerer tænkte i. Et forbud mod at præsentere det historisk set meget vigtige synspunkt, at centrale elementer af naturen er udtryk for formål og plan, virker helt uforståeligt. Derfor har jeg underskrevet opfordringen til Folketinget om at se bort fra dette forslag om forbud.”Det var med baggrund i denne formulering, at jeg tog [K] til indtægt for at mene, at “det er helt fint at undervise danske skolebørn i dybt kontroversielle alternativer til Darwinismen”.Årsagen til at jeg generelt har inddraget [K] i artiklen er, at han har skrevet en række indlæg og artikler om Darwin bl.a. til tidsskriftet Origo (som også står bag udgivelsen af Tyvands bog), hvis redaktion han også er medlem af ifølge hjemmesiden skabelse.dk. Origo skriver som første pkt. i en formålserklæring, at man har “til formål at udbrede kendskabet til”. “1. De videnskabelige skabelsesteorier, som er alternativer til udviklingsteorierne om universets opståen, livets oprindelse, menneskets afstamning m.m.”. Tidsskriftets artikler stiller typisk spørgsmålstegn ved den etablerede videnskabelige opfattelse af evolutions-begrebet, som Darwin oprindeligt var med til at formulere, og det knytter an til en række Darwin- og evolutionskritiske hjemmesider. God dag, [A]” Af Politikens interaktionsredaktørs mail af 6. marts 2009 til [K] fremgår følgende: ”Vi forsøger at holde en åben debat i vores blogunivers og derfor skal alle indlæg med mindre de overskrider retningslinjerne, være at se på sitet. I særlige tilfælde kan det dog tjene både skribent, blogger og læsere at få en uddybende snak inden indlæg publiceres. Jeg har talt med [A] og kan forstå, at han har henvendt sig til dig på mail og bedt om en uddybning, før vi kan sætte din reaktion på. Det er ganske normal praksis, når kilder eller læsere skriver indlæg af den karakter, du har skrevet…” Læsernes Redaktør ved Politiken, som overtog besvarelsen af [K], fremsendte den 11. marts 2009 en mail til klager, hvoraf følgende bl.a. fremgår: ”Jeg har bebrejdet [A] [videnskabsredaktøren], at han ikke reagerede hurtigere på din første mail – i det mindste med en kvittering. Jeg har også fortalt ham, at der i mine øjne er betydelig forskel på vendingerne ’undervise i’ og ’tage et emne op i undervisningen’.” [K] m.fl. fremsendte en underskreven protest mod Europarådets resolution nr. 1580 vedrørende intelligent design og kreationisme (vedtaget den 4. oktober 2007) til Folketinget. Af Brev til det danske Folketing den 1.11.2007 fremgår bl.a. følgende: ”Vi mener, at den offentlige skole må lægge størst vægt på undervisningen i den gængse evolutionsteori – simpelthen fordi det synspunkt har så fremtrædende en plads i den videnskabelige verden, som tilfældet er. Men vi kan slet ikke se nogen god begrundelse for at forbyde omtale af de nævnte mindretalssynspunkter fra den akademiske verden. Tværtimod mener vi, at en god undervisning i naturvidenskab netop vil fremhæve, at videnskabelige teorier altid må være til debat og til stadighed må sammenlignes med de foreliggende data. Ingen ideologi og ingen naturvidenskabelig teori – heller ikke den gængse evolutionsteori – bør fremstå som hævet over kritik i skolens undervisning.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [K]s synspunkter [K] har anført, at han den 16. februar 2009 i forbindelse med et interview med en anden journalist fra Politiken indgik en klar aftale. Ifølge aftalen skulle klager have haft en eventuel artikel forelagt til godkendelse som betingelse for at indgå i artiklen. Artiklen blev aldrig til noget. I stedet blev oplysningerne anvendt i en artikel på nettet. Videnskabsredaktøren har fået sine informationer herfra (og misforstået disse). Efter offentliggørelsen af blogartiklen forsøgte klager at få optaget en berigtigelse på bloggen, men klager fik det automatisk generede svar ”Din kommentar afventer godkendelse”. En af klagers bekendte indsendte i stedet blogindlægget i sit navn, hvorved indlægget blev optaget. Den 6. marts 2009 kontaktede videnskabsredaktøren klager med tilbud om et interview og besked om, at han pga. ønsket om et interview ikke havde godkendt berigtigelsen som indlæg på bloggen. Det er efter klagers mening vigtigt at skelne mellem blogindlæg og blogartikler, idet blogartikler må falde ind under reglerne i medieansvarsloven. [K] har anført, at videnskabsredaktøren har tillagt ham synspunkter, som han ikke har og aldrig har givet udtryk for. Klager har henvist til udsagnet: ”[K] mener, det er helt fint at undervise danske skolebørn i dybt kontroversielle alternativer til darwinismen”. En ultra-kreationistisk holdning, som klager ikke har givet udtryk for. Tværtimod er han enig med regeringen og Folketinget, når det gælder skolens undervisning om livets oprindelse, dvs. at den darwinistiske evolutionsteori skal være pensum. Ingen betvivler, hvad man skal undervise i (pensum). Debatten går på, hvad en lærer udover det obligatoriske stof lovligt kan tage op i timerne. [K] har herudover anført, at han er videnskabsteoretiker og -historiker, og at han som sådan har en professionel interesse i videnskabsformidling. Derfor er det krænkende, at avisen tillægger klager de omtalte synspunkter, som i høj grad strider mod klagers egne synspunkter om videnskabsformidling. Klager fik ikke inden offentliggørelse forelagt oplysningerne. Videnskabsredaktøren kontaktede først efterfølgende klager og tilbød et interview. [K] har endelig anført, at det er uhensigtsmæssigt, at e-mails sendt til redaktionen kan havne på avisens hjemmeside, ligesom det er uhensigtsmæssigt, at der åbnes for blogindlæg fra netbrugerne, når det drejer sig om en blogartikel, der fungerer som genmæle eller berigtigelse. 2.2 Politiken.dks synspunkter Politiken.dk har oplyst, at sagen har givet anledning til præcisering af avisens procedurer på området. Det er i strid med Politikens regler at forhåndsblokere et blog-indlæg. Det har aldrig været hensigten, at den enkelte blogger/redaktionen skulle forhåndsgodkende indlæg. Det spamfilter, der i første omgang stoppede klagers indlæg, var koblet til ved en fejl i forbindelse med opdatering af hele blogsystemet. Avisens interaktionsredaktør har gennemgået alle blogs, så der i fremtiden er tale om en efterfølgende kontrol af, om offentliggjorte indlæg overholder reglerne på politiken.dk. Bloggere kan forlange indlæg fjernet, men de skal ikke godkende dem på forhånd. Politiken.dk har anført, at blogindlæg er en subjektiv genre på linje med anmeldelser, kommentarer og lignende vurderende og analyserende stof i avisen. Et blogindlæg er ikke en journalistisk artikel, men en udtalelse i en løbende og åben dialog. På bloggen er alle deltagere til stede og har mulighed for at svare direkte ligesom ved en diskussion hjemme i dagligstuen eller i et tv-studie. De omstridte formuleringer ligger inden for rammerne af, hvad man må tåle i sådanne sammenhænge, ligesom den påklagede sætning hviler på omfattende dokumentation. Avisen har i den forbindelse henvist til den fremlagte dokumentation i form af brevet til Folketinget, det omtalte forord til bogen ’Darwin 200 år - en festbremse’ samt en række kronikker og debatindlæg af [K] bragt i Kristeligt Dagblad. Politiken.dk har herudover anført, at mailen med klagers anmodning om en rettelse berettiget er offentliggjort på den blog, den er en kommentar til. Mailen er ikke i den forstand et privat brev til redaktionen. 3 Pressenævnets afgørelse og begrundelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Jan Kristensen, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen. Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, som udgangspunkt ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der er tale om en uredigeret envejskommunikation. Diskussionsoplægget ”Skal Darwin kritikere ikke bare ties ihjel?” på Politiken.dk er imidlertid et redigeret indlæg skrevet af en af avisens videnskabsredaktører. Nævnet finder herefter, at det påklagede blogindlæg må sidestilles med en leder-/klummeartikel, der omfattes af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence. Det forhold, at hensigten er, at læsere frit kan kommentere artiklen, ændrer ikke herpå. Klagen realitetsbehandles herefter. [K] har oplyst, at han er tilhænger af den darwinistiske evolutionsteori, som er pensum i skolerne og at han er modstander af en indskrænkning i læreres valgfrihed ved valg af undervisningsmateriale ud over det obligatoriske pensum. Det er Pressenævnets opfattelse, at der i lederartikler og debatindlæg må tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsindslag og reportager. Pressenævnet finder, at indlægget klart fremstod som et indlæg, hvori videnskabsredaktøren tilkendegav sin holdning til forskellige begivenheder og personer, herunder [K]. Nævnet finder, at videnskabsredaktørens indlæg ikke overskred disse vide rammer, og at der heller ikke har været grundlag for at forelægge det påklagede udsagn ”[K] mener, det er helt fint at undervise danske skolebørn i dybt kontroversielle alternativer til Darwinismen” for klager inden offentliggørelsen. Nævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om en klummelignende artikel, og at [K] selv deltager aktivt i debatten. Pressenævnet finder, at Politiken.dk havde handlet mest korrekt ved at indhente klagers bemærkninger til e-mail-korrespondancens offentliggørelse, forinden denne fandt sted, men at der ved offentliggørelsen ikke er sket en tilsidesættelse af god presseskik. Afgjort den 25. juni 2009

Versioner

1. 2009-06-30