Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2009/9730@2009-09-18/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0825

Resumé Klager – en organisation – klagede over artiklen ”Danskere opfordrer til angreb på Israel” i Politiken og på politiken.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter de foreliggende oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [B]s navn fremgik af erklæringen offentliggjort på konferencens officielle hjemmeside, og at navnet efterfølgende blev redigeret ud. Der er ikke fremlagt en underskreven erklæring. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvorvidt [B], bestyrelsesmedlem i [K], har underskrevet erklæringen. Under hensyn til, at [B]s navn var anført på den officielle hjemmeside for konferencen, og [B]s svar som refereret i mailen af 14. marts 2009 kl. 14.25 ikke gav avisen anledning til at efterprøve oplysningen om underskriften yderligere, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at avisen ikke kontrollerede oplysningen yderligere. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [K]s bestyrelsesmedlem, [B], har underskrevet den omtalte erklæring, ikke er af utvivlsom rigtighed. Bestyrelsesmedlemmet kommenterede efterfølgende indholdet af ”De lærdes erklæring” og beskrev, hvad han mente uden at tage afstand fra denne. Herunder forholdet omkring udenlandske krigsskibe, der, efter det oplyste, ikke beskrives i ”Istanbul-erklæringen”. Nævnet finder herefter, at spørgsmålet om, hvorvidt [B] havde underskrevet ”De lærdes erklæring”, ikke kan påføre klager skade af betydning. [K] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[K] har ved formand [A] klaget til Pressenævnet over en artikel på politiken.dk den 14. marts 2009 og en identisk artikel i Politiken den 15. marts 2009, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling Politiken.dk bragte den 14. marts 2009 under overskriften ”Danskere opfordrer til angreb på Israel” og underoverskriften ”Udenlandske krigsskibe ved Gaza skal bekæmpes, lyder det i en erklæring, som tre fremtrædende danske muslimer har underskrevet” følgende artikel: ”Tre fremtrædende danske muslimer er medunderskrivere på en radikal erklæring, som opfordrer til modstand »med alle midler og metoder« mod Israel og lande, som støtter Israel – blandt andet Danmark. En af underskriverne hedder [B], og sidder i bestyrelsen hos [K] i København. For tre år siden var han den øverste leder i [K]. En anden er [C], som er imam i moskeen på Ørbækvej i Odense. Jihad mod besætterne Den radikale erklæring blev sendt ud efter en konference, som blev afholdt i Istanbul i februar med deltagelse af højtstående medlemmer fra islamistiske organisationer som Hamas, Det Muslimske Broderskab og Jamaat-e-Islami. Erklæringen er i store træk en hyldest til Hamasbevægelsen i Gaza, mens den tager afstand fra »det såkaldte arabiske frihedsinitiativ« og opfordrer alle muslimer til at »fortsætte med at føre jihad (hellig krig, red.) og modstand mod besætterne, indtil hele Palæstina er befriet«. Forsker: En reel krigserklæring Den amerikanske terrorforsker Lorenzo Vidino beskriver indholdet i Gaza-erklæringen som ”radikalt og meget skræmmende”: ”Erklæringen handler ikke kun om, at man støtter palæstinensernes interne kamp mod Israel. Budskabet er reelt en krigserklæring mod alle lande, som støtter Israel«, siger Lorenzo Vidino. Lande som Danmark, Holland og England har overvejet at sende krigsskibe til Gaza for at bevogte grænsen for at forhindre indsmugling af våben til Gaza og dermed sikre mulighederne for en varig våbenhvile mellem Hamas-styret og Israel. Men ifølge Gaza-erklæringen er det en forpligtelse for alle muslimer at betragte det som »en krigserklæring, en ny besættelse, en syndefuld aggression og en klar overtrædelse af Nationens suverænitet«. »Dette skal afvises og bekæmpes med alle midler og metoder«, hedder det. ” Alle midler” er ”lovlige midler” [B] fra [K] afviser, at han er med til at opfordre til militære angreb på krigsskibe ved Gazas kyst. ”Med ”alle midler og metoder”, hentyder til, at man skal gøre alt, hvad man kan for at forhindre krigsskibe ved Gaza – men med alle lovlige midler. Jeg mener, at man skal skrive læserbreve, demonstrere og kontakte politikerne. Gøre alt, hvad der er lovligt her. Hvad de gør i Gaza, må du spørge dem om”, siger han. S og V tager afstand Venstres udenrigsordfører Søren Pind er ”rasende” over, at danske muslimer står bag erklæringen: ”Det kan opildne til angreb mod danskere og danske interesser. Jeg begriber ikke, at man kan komme med udtalelser, som kan skade det land, hvor man bor”, siger han til Politiken. Også Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt tager kraftigt afstand: ”Hele erklæringen er krigerisk, ekstremistisk og indeholder en potentiel opfordring til terrorisme. Det er fuldstændig uhørt, og hvis [K] vil beholde nogen som helst troværdighed, bør de tage skarpt afstand og ekskludere vedkommende”, siger hun til Politiken. [Følgende afsnit er efterfølgende tilføjet i netavisens udgave:] Efter artiklen blev bragt i Politiken har [K] fået fjernet deres navn som underskriver på erklæringen, fordi det ifølge [K] var en fejl, at de var skrevet på erklæringen.” Samme dag bragte politiken.dk en artikel under overskriften ”Dokumentation: Det står der i Gaza-erklæringen” og underoverskriften ” Læs et uddrag af Gaza-erklæringen fra islamisk konference i Istanbul” , hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”»Den Islamiske Nation er forpligtet til at betragte udenlandske krigsskibe i muslimsk farvand, der ønsker at kontrollere grænserne og forhindre våbensmugling til Gaza, som en krigserklæring, en ny besættelse, en syndefuld aggression og en klar overtrædelse af Nationens suverænitet. Disse krigsskibe skal afvises og bekæmpes med alle midler og på enhver måde«.” Papirudgaven bragte identiske artikler og bragte tillige den 22. marts 2009 artiklen ”Direkte ”Nogen har skrevet vores navn på en eller anden erklæring, som vi slet ikke kan genkende” med underoverskriften ”Bestyrelsesmedlem [B]s fra [K] stod som underskriver på en erklæring, der opfordrer til at bekæmpe udenlandske krigsskibe ved Gaza. Men [K] kan slet ikke genkende erklæringen, siger talsmand [D]. De støtter en anden og moderat Gaza-erklæring.” Af artiklen fremgik følgende: ”Hvorfor har I fået fjernet [B]s navn fra den erklæring, som opfordrer til at bekæmpe udenlandske krigsskibe ved Gaza? ”Fordi vi føler, at vores navn er blevet misbrugt. Vi har ikke underskrevet noget som helst til at starte med, og vi har slet ikke erklæret os enige i den erklæring. Konferencens officielle erklæring – som bliver kaldt for ’Istanbul-erklæringen’ – siger, at vi opfordrer de arabiske lande til at løslade de folk, som har demonstreret for Gaza, og til at støtte folk fra Gaza økonomisk og materielt. Det er den erklæring, som vi har erklæret os enige i. Vi ved ikke, hvordan vi er blevet skrevet på den anden erklæring som underskrivere, men nu er vi i hvert fald blevet slettet fra den. Højst sandsynligt har de lavet en fejl fra konferencens side, men det vil vi ikke betale for, når vi sidder her i Danmark”. Har I fået en forklaring på, hvordan I var endt som underskrivere på den erklæring? ”Nej, det har vi ikke. Der er åbenbart sket det, at der bare er blevet samlet navne ind på folk, som var til konferencen i Istanbul. Navnene er så blevet ’copy-pastet’ ind på den erklæring. Men det viser et helt misvisende billede af [K]”. Hvorfor forholdt jeres bestyrelsesmedlem sig til opfordringen om at bekæmpe krigsskibe i et interview i Politiken sidste søndag? ”Fordi Politiken omtalte erklæringen som Istanbul-erklæringen, og så blev han forvirret. Der blev blandet pærer og æbler sammen. For der blev jo udsendt en erklæring fra Istanbul, som vi har erklæret os enige i. Men det er en anden erklæring end den, Politiken skrev om og citerede fra. Det er klart, at han så har troet, at han svarede på spørgsmål om den erklæring, som handler om at støtte folk i Gaza, og opfordrer til at løslade demonstranter i de arabiske lande”. Står der noget om at bekæmpe krigsskibe i den erklæring, som I har erklæret jer enige i? ”Overhovedet ikke. Vi har kun erklæret os enige i den officielle erklæring fra konferencen i Istanbul, og i den står der, at de arabiske lande opfordres til at løslade demonstranter, og at man skal støtte Gaza økonomisk og materielt. Materiel støtte skal forstås sådan, at man skal sende mad, felthospitaler osv. til folk i Gaza”. Men [B] svarede på, hvorfor han havde skrevet under på, at man skal angribe udenlandske krigsskibe ved Gaza. Hvis ikke det står i den erklæring, som I har erklæret jer enige i, hvorfor forholdt han sig så til det? ”Han har jo troet, at der blev talt om den rigtige erklæring, altså den erklæring fra Istanbul, som vi har erklæret os enige i. Men da han så fik tygget tingene igennem, fandt han ud af, at der var nogle ting, som ikke passede sammen. Derfor reagerede vi hurtigt med en pressemeddelelse, hvor vi tog afstand fra Politikens artikler”. Forud for interviewet havde I fået tilsendt et link til den erklæring, som handlede om at angribe udenlandske krigsskibe. Tænkte I så ikke, at det handlede om den erklæring? ”Jo, det gjorde vi da. Og vores formand reagerede ved at ringe til jer og sige, at det ikke var den rigtige erklæring, vi havde fået tilsendt, men at vi havde erklæret os enige i en anden erklæring fra Istanbul”. Det ændrer vel ikke på, at [B]s navn stod på den erklæring, som I fik tilsendt? ”Nej, men vi har også meget hurtigt taget kontakt til folkene bag konferencen for at høre, hvorfor hans navn var endt på erklæringen. … Er I uenige i budskabet i den erklæring, hvor der bliver opfordret til at angribe krigsskibe? ”Ja, selvfølgelig…” Erklæringen blev publiceret på den officielle hjemmeside hos organisationen, som afholdt konferencen i Istanbul. Betyder det, at arrangørerne står bag budskabet? ”Overhovedet ikke. Jeg ved ikke, hvordan den erklæring overhovedet er kommet til. Det er slet ikke det officielle budskab fra konferencen i Istanbul. Vi har også talt med arrangørerne af konferencen, og de siger, at det slet ikke er en erklæring, som de godkender”. BBC var til stede og skrev, at konferencen handlede om jihad mod Israel. Passer det? ”Nej, det var det i hvert fald ikke. Vores repræsentant har udelukkende talt om den erklæring, som vi har erklæret os enige i, og set det som en god og diplomatisk måde at klare problemerne på. Hvad der ellers er blevet snakket om på konferencen, det kan vi ikke forholde os til”. Ved konferencen var der en masse højtstående medlemmer fra organisationer som Hamas og Det Muslimske Broderskab. Hvad lavede [K] i det selskab? ”Det var en bred konference, hvor alle var inviteret. Vi ser hellere, at vi sidder med som observatører, end at vi boykotter en konference. Noget andet er, at når vi bliver inviteret til sådan en konference, er det ikke sådan, at vi får at vide, hvem der deltager, og hvem der ikke deltager. Det er ikke som i Danmark, hvor der bliver udsendt en liste over deltagere”. Forud for artiklernes offentliggørelse bekræftede avisens journalist ved e-mail af 14. marts 2009 over for [B], at de havde talt sammen og fremsendte følgende citater: ”Hvorfor har du skrevet under på en opfordring til at bekæmpe krigsskibe ved Gaza med ”alle midler og metoder”? ”Jeg bor i Europa, og vil altid følge alle regler her. Så med ”alle midler og metoder”, hentyder jeg til, at man skal gøre alt, hvad man kan for at forhindre krigsskibe ved Gaza – men med alle lovlige midler. Jeg mener, at man skal skrive læserbreve, demonstrere og kontakte politikerne. Gøre alt, hvad der er lovligt her. Hvad de gør i Gaza, må du spørge dem om”. Hvad så med folk i Gaza? ”Det er op til dem. De kan selv bestemme, hvordan de vil gøre”. Men jeres erklæring er jo også henvendt til folk i Gaza. Skal de angribe danske krigsskibe militært? ”Det er op til dem. Folk i Gaza må gøre, hvad der er bedst for dem”. En terrorekspert siger, at du må have en høj position, når du er blandt underskriverne. Har du det? ”Nej, jeg var bare en af deltagerne til konferencen. … I opfordrer til at fortsætte kampen indtil hele Palæstina er befriet. Hvornår er det? ”Alle palæstinensere har ret til at vende tilbage til deres hjem i Palæstina. Det gælder uanset, om de forlod Palæstina før 1948 eller senere. Jøder og kristne har også lov at bo der. Men det er vores ret til at vende hjem til Palæstina, og det er Israel, som er besætterne.” [K] klagede ved e-mail af 19. marts 2009 til Politiken og bad avisen berigtige artiklen, hvilket Politiken afviste sam­me dag. 2 Parternes synspunkter 2.1 [K]s synspunkter [A] har anført, at Politiken forsætligt har bragt direkte vildledende og krænkende opspind, skønt [K] har belyst sagen. [K] ønsker et genmæle bragt på forsiden af avisen, hvor den påklagede artiklen blev bragt. [A] har anført, at [K] gennem ukorrekte kilder præsenteres som potentielle landsforrædere. [K] citeres for at have underskrevet erklæringen ”De lærdes erklæring”, som er meget krigerisk og under punkt 8 indeholder en kraftig retorik mod den danske stat. Den erklæring, som bestyrelsesmedlem [B] har erklæret sig enig i, hedder ”Istanbul-erklæringen” og har en helt anden ordlyd. I ”Istanbul-erklæringen” fremgår følgende af punkt 8: ”De delegerede har vedtaget at opfordre de arabiske landes regeringer til at give deres befolkninger mulighed for at byde [rettelig: yde] det palæstinensiske folk alle former for materiel og moralsk støtte, og at løslade enhver, der blev anholdt under demonstrationerne til støtte for Gaza.” Det er sidstnævnte erklæring, [B] troede, at journalisten talte om, idet han anvendte navnet Istanbul-erklæringen. På trods af, at journalisten blev gjort bekendt med, at han blandede tingene sammen, insisterede han på at henvise til den forkerte erklæring. [K] er uforstående over for, hvordan et bestyrelsesmedlems navn, [B], er kommet med på en liste, der cirkulerer på Internettet. Det officielle organ for konferencen er blevet kontaktet for at få fjernet bestyrelsesmedlemmets navn. Det viser, at man ikke skal tage alt på Internettet for pålydende. 2.2 Politiken og politiken.dk’s synspunkter Politiken har anført, at [B]s støtte til den pågældende erklæring var offentliggjort på Internettet på den officielle hjemmeside for den organisation, som havde arrangeret konferencen i Istanbul. Politiken har fremlagt erklæringen af 13. februar 2009, hvor [B]s navn er oplistet som nr. 16 (erklæringen er ikke underskrevet). Før offentliggørelse af artiklen kontaktede avisen [B] og fik hans udlægning og udtalelser fra ham. Disse blev fremsendt til gennemsyn hos [B], uden at han bestred, at det var den erklæring, han havde skrevet under på. Efter offentliggørelsen henvendte repræsentanter fra [K] sig til avisen og gjorde gældende, at [B] ikke havde skrevet under på den pågældende erklæring, men på en anden og mere moderat erklæring om samme emne, og at hans navn ved en fejl stod blandt underskriverne af den radikale erklæring. Avisen undersøgte derfor sagen. Da [B] i mellemtiden havde fået trukken sin underskrift tilbage, og hjemmesiden nu bragte den mere moderate erklæring, vurderede man, at der var tale om en udvikling i sagen, der burde behandles journalistisk og ikke som en rettelse i rubrikken Fejl og Fakta. For at lade tvivlen komme klageren til gode, bragte avisen et interview med [K]s talsmand, [D], den 22. marts 2009. Samtidig ville avisen have bragt en journalis­tisk nyheds­artikel om udviklingen i sagen – at klager efter avisens omtale havde fået fjernet [B]s navn fra erklæringen. Den artikel blev dog aldrig trykt, da [D] ville have indskrevet, at Politiken havde lavet en fejl. Politiken har erkendt, at oplysningerne er egnede til at påføre skade, men anført, at de korrigerende oplysninger er bragt videre til læserne. På netavisen er der i samtlige artikler indskrevet, at [K] efter den første omtale af erklæringen har fået fjernet [B]s navn fra erklæringen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl. Efter de foreliggende oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [B]s navn fremgik af erklæringen offentliggjort på konferencens officielle hjemmeside, og at navnet efterfølgende blev redigeret ud. Der er ikke fremlagt en underskreven erklæring. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvorvidt [B], bestyrelsesmedlem i [K], har underskrevet erklæringen. Under hensyn til, at [B]s navn var anført på den officielle hjemmeside for konferencen, og [B]s svar som refereret i mailen af 14. marts 2009 kl. 14.25 ikke gav avisen anledning til at efterprøve oplysningen om underskriften yderligere, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at avisen ikke kontrollerede oplysningen yderligere. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [K]s bestyrelsesmedlem, [B], har underskrevet den omtalte erklæring, ikke er af utvivlsom rigtighed. Bestyrelsesmedlemmet kommenterede efterfølgende indholdet af ”De lærdes erklæring” og beskrev, hvad han mente uden at tage afstand fra denne. Herunder forholdet omkring udenlandske krigsskibe, der, efter det oplyste, ikke beskrives i ”Istanbul-erklæringen”. Nævnet finder herefter, at spørgsmålet om, hvorvidt [B] havde underskrevet ”De lærdes erklæring”, ikke kan påføre klager skade af betydning. [K] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 16. september 2009

Versioner

1. 2009-09-18