Gelex

Efterløn, fradrag for ferie, ferielovens § 34 b, udbetalt dagpenge i ferieåret

OphævetVersion 2009-09-30fra 2009-09-30 til 2020-09-08
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2009/9748@2009-09-30/da

Indhold
  1. Indledning

Efterløn, fradrag for ferie, ferielovens § 34 b, udbetalt dagpenge i ferieåret

Resumé Medlemmet havde fået dagpenge i 12 dage i maj/juni 2005. Medlemmet overgik til efterløn den 6. juni 2005. A-kassen påtegnede medlemmets feriekort for 21 dage, som ifølge feriekortet blev holdt efter overgangen til efterløn. Medlemmet var trukket 21 dage i efterlønnen i forbindelse med ferien. Medlemmet bad om, at blive stillet som om han havde fået vejledning af a-kassen og havde fået udbetalt feriegodtgørelsen ved ferieårets udgang. I den forbindelse udbetalte a-kassen efterløn for 9 dage, dvs. at 12 dages ferie stadig var modregnet i efterlønnen. Dette var i overensstemmelse med direktoratets vejledning til a-kasserne. I henhold til ferieloven skal Arbejdsdirektoratet give tilladelse til udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udgang, hvis medlemmet i ferieåret har fået udbetalt visse ydelser, herunder dagpenge. Medlemmet kan kun få udbetalt feriegodtgørelse med fradrag af det antal dage, som medlemmet har fået dagpenge for. I denne sag ville medlemmet derfor kunne få udbetalt højst 9 dages feriegodtgørelse ved ferieårets slutning. Nævnet fandt ikke, at der var hjemmel til at fratrække dage med udbetaling af dagpenge i efterlønnen. Nævnet var derfor af den opfattelse, at medlemmet skulle stilles som om han havde fået korrekt vejledning, da han afleverede sit feriekort til a-kassen. Medlemmet blev henvist til a-kassen for at modtage vejledning, og fik mulighed for at blive stillet som om ferien var holdt med fradrag i efterlønnen, eller at feriegodtgørelsen var udbetalt ved ferieårets slutning uden fradrag i efterlønnen.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 19. februar 2009. Nævnet traf denne A F G Ø R E L S E De har ikke modtaget tilstrækkelig vejledning. De har ret til at holde ferie med optjente feriepenge mod fradrag i efterlønnen, eller at undlade at holde ferie og få feriepengene udbetalt uden fradrag i efterlønnen. De bedes rette henvendelse til a-kassen med henblik på at modtage vejledning om hvilket af disse valg, De ønsker at foretage. Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 3. oktober 2008. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund, at – De modtog dagpenge i 12 dage fra 12. maj 2005 til 5. juni 2005, – De overgik til efterløn den 6. juni 2005, – De havde optjent 25 dages feriegodtgørelse i optjeningsåret 2004, – De holdt ferie fra 2. maj til 6. maj 2005, i alt 4 dage, – a-kassen påtegnede Deres feriekort for de sidste 21 feriedage, – ferien blev på feriekortet angivet som 11. juli til 8. august 2005, i alt 21 dage, – ifølge ferieloven § 34 b, stk. 2 vil feriepenge, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, under visse betingelser kunne udbetales til lønmodtageren. Ifølge § 34 b, stk. 4 kan feriepengene, hvis lønmodtageren har fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kun udbetales efter godkendelse af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til, og – direktoratet i sit nyhedsbrev nr. 2/2006 om ferieloven har oplyst, at det er rigtigt, at modtagere af efterløn har 2 muligheder. Medlemmet kan enten holde ferie med optjente feriepenge mod fradrag i efterlønnen, eller medlemmet kan undlade at holde ferie og få feriepengene udbetalt efter ferieårets udløb i henhold til ferielovens § 34 b uden fradrag. Arbejdsdirektoratet har den 3. oktober 2008 truffet afgørelse om, at der skal ske fradrag i Deres efterløn for ferie afholdt i perioden 11. juli 2005 til 8. august 2005. Efter det oplyste har De modtaget dagpenge i 12 dage i ferieåret 2005/2006. Ønsker De udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets slutning, skal de 12 dages dagpenge fratrækkes i det antal dage med feriegodtgørelse, der skal udbetales ved ferieårets slutning. Nævnet finder ikke, at udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets slutning, skal medføre fradrag i Deres efterløn. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er hjemmel til, at modregne dagpenge udbetalt i perioden 1. maj 2005 – 30. april 2006 i Deres efterløn. Nævnet finder ikke, at De er vejledt tilstrækkeligt. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke af det indsendte materiale fremgår, at De er blevet vejledt om, hvilken betydning Deres anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets slutning uden afholdelse af ferie kunne have for den feriegodtgørelse, De havde fået udbetalt mod fradrag i efterlønnen. R E G L E R Ankenævnet henviser til – § 65 og § 74 h i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, – § 34, stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn, – § 1, stk. 1 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv. , og – § 34 b i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet. På ankenævnets vegne (Sign.) De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Arbejdsdirektoratet A-kassen Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 . . . . . . . . . . § 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. … Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. . . . . . . . . . . § 74 h. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden skal have for efterlønnens størrelse. … . . . . . . . . . . Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn . . . . . . . . . . § 34… Stk. 2. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes. For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Der afrundes til hele eller halve feriedage. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6. … . . . . . . . . . . Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv. § 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. … . . . . . . . . . . § 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor. … . . . . . . . . . . Ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004 . . . . . . . . . . § 34 b. Feriegodtgørelse for ferie, som er holdt, men hvor beløbet ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og hvor beløbet er mindre end 3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog § 34 a. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ferien er holdt i et ansættelsesforhold. Stk. 2. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt. Stk. 3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 91/2 måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 91/2 måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40. Stk. 4. Har lønmodtageren fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling efter stk. 2 og 3 kun ske efter direktøren for Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der herefter resterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Arbejdsdirektoratet arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren. Stk. 5. Muligheden for udbetaling efter stk. 1-3 fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, om udbetaling efter disse regler. Muligheden for udbetaling efter godkendelse, jf. stk. 4, fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder direktøren for Arbejdsdirektoratet om udbetaling efter disse regler. . . . . . . . . . . . . .

Versioner

  1. 2009-09-30 · til 2020-09-08