Realudligning, medlemmet bad om vejledning inden udmelding, ikke vejledt om, at medlemskab er en betingelse for optjening af skattefri præmie, udmeldt i 2001, efterlønsbevis fra 1999, 2 års reglen, skattefri præmie
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2009/9830@2009-11-06/da
Indhold
Realudligning, medlemmet bad om vejledning inden udmelding, ikke vejledt om, at medlemskab er en betingelse for optjening af skattefri præmie, udmeldt i 2001, efterlønsbevis fra 1999, 2 års reglen, skattefri præmie
Resumé Et medlem, der var fyldt 60 år i år 1995, fik udstedt efterlønsbevis med virkning fra maj måned 1999. Medlemmet bad om at blive meldt ud i april måned 2001. Da medlemmet ikke havde haft efterlønsbevis i mindst 2 år kunne han som udgangspunkt ikke opfylde 2 års reglen og ikke optjene skattefri præmie. Det fremgik af medlemmets brev fra marts måned 2001, at han ønskede at udmelde sig, idet han ikke længere anså sig for at have brug for forsikringen, og at han gerne hørte fra a-kassen, hvis a-kassen havde en anden opfattelse. Ankenævnet fandt, at medlemmet havde bedt om konkret individuel vejledning, og at a-kassens vejledning ikke var tilstrækkelig, idet a-kassen ikke havde vejledt om, at medlemskab af en a-kasse var en betingelse for at optjene timer til henholdsvis 2 års reglen og skattefri præmie. Medlemmet havde betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, havde søgt om efterlønsbevis i maj måned 1999, havde fået udstedt efterlønsbevis med virkning fra maj måned 1999, var ikke overgået til efterløn men havde fortsat med at arbejde den 1. april 2001. På den baggrund fandt ankenævnet, at det var overvejede sandsynligt, at medlemmet ikke havde meldt sig ud, hvis han havde modtaget korrekt vejledning. Medlemmet skulle derfor stilles som om, han havde modtaget korrekt vejledning.
NN Ankenævnet har behandlet Deres klage på Deres ægtefælles vegne på møde den 16. april 2009. Nævnet traf denne A F G Ø R E L S E Deres ægtefælle blev ikke vejledt tilstrækkeligt i forbindelse med, at han anmodede om at blive udmeldt af a-kassen. Deres ægtefælle skal stilles som om, han havde fået korrekt vejledning. Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 14. marts 2008. Ankenævnet har ikke taget stilling til opfyldelse af 2 års reglen eller skattefri præmie. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund, at – Deres ægtefælle fyldte 67 år den 23. april 2002, – Deres ægtefælle fik udstedt efterlønsbevis med virkning fra den 17. maj 1999, – Deres ægtefælle blev udmeldt af a-kassen med virkning fra den 1. april 2001. Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at direktoratet har truffet afgørelse om, at Deres ægtefælle ikke opfyldte 2 års reglen, ikke havde ret til skattefri præmie, samt at a-kassen havde givet tilstrækkelig vejledning. Efter reglerne optjener et medlem, som efter at efterlønsbeviset har virkning, har haft lønarbejde efter den 1. juli 1999 i mindst 2 år, dog mindst 3.120 timer, ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 67 år. Det var således en betingelse for optjening af timer til opfyldelse af 2 års reglen og efterfølgende optjening af skattefri præmie, at man var medlem af en a-kasse. Idet Deres ægtefælle blev udmeldt af a-kassen fra den 1. april 2001 før opfyldelse af 2 års reglen og dermed også før optjening af skattefri præmie, og ikke herefter var medlem af en a-kasse, kan Deres ægtefælle ikke opfylde 2 års reglen og dermed helle ikke have optjent skattefri præmie. Vejledning Efter reglerne har en a-kasse pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. Derudover skulle a-kassen, når a-kassen modtog en anmodning om udmeldelse, vejlede medlemmet om, hvilken betydning en udmeldelse af a-kassen kunne få for en senere ret til ydelser. Endelig havde en a-kasse altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet havde særligt behov herfor. Det fremgår af Deres ægtefælles brev af 30. marts 2001, at han ønskede at udmelde sig, idet han ikke længere anså sig for at have brug for forsikringen, og at han gerne hørte fra a-kassen, hvis a-kassen havde en anden opfattelse. A-kassen skulle på baggrund af Deres ægtefælles brev have vejledt Deres ægtefælle om hvilken betydning en udmeldelse af a-kassen ville få for blandt andet optjening af skattefri præmie. Efter ankenævnets opfattelse, anmodede Deres ægtefælle om, at a-kassen gav ham besked, hvis a-kassen mente, at han havde brug for medlemskabet. I brev af 6. april 2001 bekræftede a-kassen, at Deres ægtefælle var blevet udmeldt med virkning fra den 1. april 2001. A-kassen oplyste, at Deres ægtefælle efter udmeldelsen ikke længere var ”berettiget til dagpenge, feriedagpenge eller andre ydelser (herunder efterløn) fra a-kassen.” Det fremgår endvidere af a-kassens registreringer, at a-kassen ikke har givet Deres ægtefælle yderligere vejledning i perioden fra udstedelsen af efterlønsbevis den 8. juni 1999 til Deres og Deres ægtefælles henvendelse i december måned 2006. Ankenævnet finder herefter, at a-kassen ikke har vejledt Deres ægtefælle fyldestgørende. Ankenævnet har lagt vægt på, at Deres ægtefælle anmodede om personlig og individuel vejledning. Ankenævnet har videre lagt vægt på, at a-kassens oplysninger i brevet af 6. april 2001 er af generel og overordnet karakter og ikke giver Deres ægtefælle vejledning om betingelserne for optjening af skattefri præmie. Ankenævnet har tillige lagt vægt på, at a-kassen vidste, at Deres ægtefælle havde betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, havde søgt om efterlønsbevis den 17. maj 1999, havde fået udstedt efterlønsbevis med virkning fra den 17. maj 1999, og ikke overgik til efterløn, men fortsatte med at arbejde. Disse omstændigheder burde have medført, at Deres ægtefælle i hvert fald blev vejledt om, at medlemskab af en a-kasse var en betingelse for at optjene timer til henholdsvis 2 års reglen og skattefri præmie. Realudligning På baggrund af forvaltningsretlige principper er det ankenævnets praksis, at en person, som ikke har fået fyldestgørende vejledning, og som med overvejende sandsynlighed ville have indrettet sig efter en korrekt vejledning, skal stilles som om, personen havde modtaget korrekt vejledning. Det er ankenævnets opfattelse, at det var overvejende sandsynligt, at Deres ægtefælle ville have undladt at melde sig ud af a-kassen, hvis han havde fået vejledning om, at medlemskabet var en betingelse for at optjene timer til henholdsvis 2 års reglen og skattefri præmie. Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Deres ægtefælle havde betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, havde søgt om efterlønsbevis den 17. maj 1999, havde fået udstedt efterlønsbevis med virkning fra den 17. maj 1999, ikke var overgået til efterløn men havde fortsat med at arbejde den 1. april 2001. Deres ægtefælle skal således stilles som om han havde modtaget korrekt vejledning i forbindelse med sin anmodning om udmeldelse i april måned 2001. Deres ægtefælle skal således anses for ikke at være udmeldt af a-kassen pr. 1. april 2001. Ankenævnet har ikke taget stilling til Deres ægtefælles opfyldelse af 2 års reglen eller skattefri præmie. Ankenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. R E G L E R Ankenævnet henviser til – §§ 65, stk. 1 og 75 c, stk. 10 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, – §§ 9, stk. 1 og 10, stk. 1 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 561 af 22. juni 2000 om fleksibel efterløn, og – § 1, stk. 2 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet. På ankenævnets vegne ff fuldmægtig De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 § 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. … Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. … § 75. Medlemmer, jf. dog § 75 f, stk. 3, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g. § 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser, 1) som er fyldt 60 år, 2) som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2, 3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og 4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land. Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. … Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, bortset fra stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. … § 75 c. … Stk. 2. Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af efterlønsperioden. … Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde i efterlønsperioden. Der kan herunder fastsættes regler om, at 1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår, 2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 4, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og 3) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte. … Stk. 10. Et medlem, som efter overgang til efterløn, eller efter at efterlønsbeviset har virkning, har haft lønarbejde efter den 1. juli 1999 i mindst 2 år, dog mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller som i mindst samme periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 67 år eller afgår ved døden. Arbejde i perioder med delpension kan ikke medregnes. Stk. 11. For medlemmer, som efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 10, opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer. … Stk. 13. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af reglerne i stk. 10-12. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 561 af 22. juni 2000 om fleksibel efterløn § 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse om arbejde i perioden med efterløn gælder endvidere for medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som har valgt at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn. … § 2. Et medlem, der opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis. Stk. 2. A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, informere skriftligt om retten til at få et efterlønsbevis efter lovens § 74 b. A-kassen skal samtidig sende medlemmet en blanket til at ansøge om beviset, og en oversigt over de elektronisk indberettede pensioner, som a-kassen har modtaget, jf. lovens § 74 i, stk. 4. Stk. 3. A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn. Stk. 4. Datoen efter stk. 3 betegnes som bevistidspunktet. § 3. Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. bilag 1 eller 2. § 9. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang har ret til: 1) at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset, 2) at få fradrag for pension m.v. i efterlønnen udelukkende efter § 18, og 3) at optjene en skattefri præmie efter § 10. … § 10. Et medlem, der opfylder 2-års-reglen i § 9, kan ved at arbejde herudover optjene timer til en skattefri præmie. Arbejdet skal udføres i et EØS-land, og medlemmet skal have bopæl i et EØS-land, jf. dog stk. 4. … Stk. 3. Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde. Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret. … Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. § 1. En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. Stk. 2. En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor. § 21. Når et medlem kommer i restance med betaling af kontingent, skal a-kassen vejlede om, hvilken betydning en eventuel slettelse og afmelding fra Arbejdsformidlingen kan få for en senere ret til ydelser, herunder for retten til efterløn. Stk. 2. Når en a-kasse modtager en anmodning om udmeldelse, skal a-kassen vejlede medlemmet om, hvilken betydning en udmeldelse af a-kassen og afmelding fra Arbejdsformidlingen kan få for en senere ret til ydelser.