Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0990
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2010/9183@2010-04-29/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0990
Resumé Klager – en leverandørforening – klagede over overskriften ”ADVARSEL: KOSTTILSKUD ER FARLIGT – og spild af penge” og artiklen ”KOSTTILSKUD ER FARLIGT OG VIRKER IKKE” i Ekstra Bladet. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt, at man har en generel interesse i det emne, der er behandlet. Da [K] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen, har klageren ikke selv en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at ét af foreningens medlemmer forhandler [mærket A], kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at [K] ikke har angivet at være mandatar for klageberettigede medlemmer.
[K] har klaget til Pressenævnet over Ekstra Bladets afslag på genmæle over for forsideoverskriften ”ADVARSEL: KOSTTILSKUD ER FARLIGT – og spild af penge” og over for artiklen ”KOSTTILSKUD ER FARLIGT OG VIRKER IKKE” bragt den 26. februar 2010. [K] har til støtte for klagen bl.a. anført, at to af de omtalte produkter markedsføres af en af foreningens medlemsvirksomheder. Det drejer sig om Perikon og Vitamin C af mærket [A]. [K] mener at være berettiget til at få bragt følgende genmæle: ”Ekstra Bladets forside ”Kosttilskud er farligt – og spild af penge” er ikke korrekt. Som det fremgår af Ekstra Bladets artikel, er der kendte positive effekter af kosttilskud og de kan ikke under et kaldes hverken farligt eller spild af penge. Ekstra Bladet beklager den fejlagtige overskrift.” Pressenævnets formand udtaler : Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt, at man har en generel interesse i det emne, der er behandlet. Da [K] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen, har klageren ikke selv en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at ét af foreningens medlemmer forhandler [mærket A], kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at [K] ikke har angivet at være mandatar for klageberettigede medlemmer. Afgjort den 23. april 2010