Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2010/9237@2010-05-20/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0978

Resumé Klager – en fagforening som mandatar for et medlem – klagede over artiklen ”Wupti afsløret i ulovlig servicepraksis” på CRN.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er udgangspunktet, at et medie, som kritiserer en virksomhed, ikke i den forbindelse bør omtale ikke ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen. CRN.dk har i den påklagede artikel nævnt klagers arbejdssted, stilling og fornavn. En egentlig identifikation af klager har ikke været mulig uden at sammenholde CRN.dks oplysninger med oplysningerne på Wupti.coms hjemmeside. Da kritikken endvidere er rettet mod Wupti.com og ikke klager, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere nyhedsbureauet for ikke at sløre klagers fornavn. Nævnet udtaler således ikke kritik .

[K] har som mandatar for medlemmet [A] klaget til Pressenævnet over en artikel på CRN.dk 15. februar 2010, idet medlemmet mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 2010-6-0969: [K] s.m.f. [A] mod nyhedsbureauet Newspaq og sag nr. 2010-6-0979: [K] s.m.f. [A] mod ekstrabladet.dk. 1 Sagsfremstilling CRN.dk bragte den 15. februar 2010 en artikel under overskriften ”Wupti afsløret i ulovlig servicepraksis” og underoverskriften ”Telefonopkald viser, at onlineforhandler henviser til producent i stedet for selv at hjælpe kunden. Ombudsmand fastslår, at forhandlere selv har ansvar for reklamationer”. Af artiklen fremgik følgende: ”En kundeservicemedarbejder hos onlineforhandleren Wupti afviser at hjælpe Nyhedsbureauet Newspaqs journalist, der har ringet for at få hjælp. I stedet for at give Newspaqs medarbejder, den hjælp, købeloven giver ret til, henviser medarbejderen til producenten. »Vi har en serviceaftale hos producenterne, dem får man nummeret til, og så kan kunderne selv lave aftalerne. Det er altså lettere, du selv ringer til producenten, i stedet for at jeg skal ligge og ringe frem og tilbage. Det kan godt være, at købeloven er sådan, men det vil være lettere, at du selv ringer og aftaler. Har du været inde at læse vores handelsbetingelser? Det kan jeg høre, du ikke har. Jeg vil kun hjælpe dig, hvis du gør, som jeg siger. Slut prut« forklarer kundeservicemedarbejderen [A’s fornavn] til Newspaq. Den form for kundeservice er ikke lovlig, fastslår Forbrugerombudsmand Henrik Øe. »Hvis man har købt en vare hos en forretning, har den forretning også pligt til at modtage reklamationer, hvis varen går i stykker. De kan ikke kræve, at kunden skal tage kontakt til en producent, og købeloven gælder på nøjagtigt samme måde, når der bliver handlet på nettet,« slår Henrik Øe fast over for Newspaq. Hos Wupti.com er sagen klar. Sådan bør en kunde ikke svares, lyder det fra direktør [B]. »Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, da jeg ikke kender det præcise indhold af samtalen. Men jeg kan sige, at vi naturligvis overholder købeloven i Wupti.com og også tager imod reklamationer fra kunderne. Vi kan godt opfordre kunderne til at ringe direkte til producenterne, hvis det går hurtigere, men ansvaret er vores, det er klart. Og det er kun noget, vi kan opfordre til. Hvis du ikke er interesseret i at tale med producenten, så er det os, der skal gøre det - der kan der ikke herske nogen tvivl om,« siger direktør i Wupti, [B] til Newspaq.” Artiklen blev tillige gjort tilgængelig på undersiden greenit.crn.dk. På Wupti.coms hjemmeside var klager afbildet med navn og titel under menuen ”Om Wupti.com”, ”Kontakt Wupti.com”. 2 Parternes synspunkter 2.1 [A]s synspunkter [K] har anført, at [A] den 29. januar 2010 som servicemedarbejder i Wupti.com blev ringet op af en formodet kunde, der var vred og havde reklamationer. På grund af mangelfuld oplæring var klager ikke opmærksom på, at forhandleren, Wupti.com, skulle ringe til producenten for kunden. I overensstemmelse med de hidtidige instruktioner fra ledelsen, henviste klager kunden til producentens servicetelefon. Samtalen sluttede med, at kunden tilkendegav, at han var journalist, og at samtalen var båndet. Fagforeningen har videre anført, at det er uden betydning for artiklen og dennes formål at gengive klagers fornavn og derved oplyse, hvem den pågældende medarbejder er. På Wupti.coms hjemmeside er medarbejdere i reklamationsafdelingen præsenteret med navn og foto. 2.2 CRN.dks synspunkter CRN.dk har anført, at klagen bør rettes mod nyhedsbureauet Newspaq, som er det medie, der har produceret historien. Da klagen går på journalistens arbejdsmetoder, bør sagen over CRN.dk afvises. Historien er nu slettet fra CRN.dk. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og John Meinert Jacobsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er udgangspunktet, at et medie, som kritiserer en virksomhed, ikke i den forbindelse bør omtale ikke ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen. CRN.dk har i den påklagede artikel nævnt klagers arbejdssted, stilling og fornavn. En egentlig identifikation af klager har ikke været mulig uden at sammenholde CRN.dks oplysninger med oplysningerne på Wupti.coms hjemmeside. Da kritikken endvidere er rettet mod Wupti.com og ikke klager, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere nyhedsbureauet for ikke at sløre klagers fornavn. Nævnet udtaler således ikke kritik . Afgjort den 17. maj 2010

Versioner

1. 2010-05-20