Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2010/9292@2010-06-24/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0992

Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”De gjorde alt for at bryde mig ned” i Hjemmet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte, jf. punkt A.1 og A.2. Efter det oplyste rettede skolelæreren, der har udtalt sig til artiklen, selv henvendelse til Hjemmet, og bladet udbetalte et økonomisk honorar for historien. Dette gav bladet anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for kildens historie og vurderinger. Kilden har ifølge Hjemmets oplysninger efterfølgende erkendt at have hentet eksempler på konkrete hændelser fra Internettet, herunder eksempler vedrørende [K]. Pressenævnet finder, at der er grundlag for at kritisere Hjemmet for ikke at have udvist den fornødne kildekritik og kontrolleret historien tilstrækkeligt, hvorved blandt andet klagers historie blev flettet ind i skolelærerens og andres. Nævnet udtaler sin kritik af Hjemmet. Da Hjemmet i nr. 24/2010 har berigtiget forholdet, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Hjemmet nr. 15 den 12. april 2010, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Hjemmet nr. 15 bragte den 12. april 2010 i genren ”Min egen fortælling” en artikel under overskriften ” De gjorde alt for at bryde mig helt ned ” og underoverskriften ” Jeg havde altid haft det godt med mine kolleger. Det ændrede sig, da min nye chef startede. For mine kolleger begyndte at vende ryggen til, når de så mig, og der blev helt stille, når jeg trådte ind på lærerværelset. Hvad havde jeg gjort galt? ” I artiklen beskrev en kvindelig skolelærer (ikke klager), hvordan hun af to kolleger var blevet mobbet. Kvinden var ikke omtalt ved navn i artiklen. [K] har henvist til artikler i andre medier, som hun mener, der er citeret fra. Henvisninger vedrører såvel klager selv som to andre personer. Vedrørende de to andre personer har klager henvist til artiklen ”Når kulden knækker en voksen mand” fra Magasinet Arbejdsmiljø 09/2009 (lagt på Arbejdsmiljoviden.dk) og artiklen ”Jeg blev mobbet af chefen” i Hendes Verden nr. 13/2010, hvorfor der er bragt citater. Pressenævnet har indsat [K]s henvisninger til hendes egne forhold i skarp parentes i Hjemmets artikel. Af artiklen i Hjemmet fremgik bl.a. følgende: ”Det begyndte, da jeg startede på mit nye job som lærer på en mindre skole. Jeg var på det tidspunkt 30 år, gift med Jesper og mor til Emma på 5. Jeg skulle være den, der fik smilet frem hos børnene, der allerede følte sig udenfor. Jeg skulle lære dem, at de også var noget værd, og ikke mindst dygtiggøre dem. Det nye job passede perfekt til mine ambitioner og temperament, og jeg var ikke til at skyde igennem. Jeg elskede mit job, jeg var god til det, og jeg var vellidt blandt kollegaer og elever. Men da jeg havde været ansat i et par år, var der en større udskiftning i personalegruppen. Der blev ansat en ny skoleleder og en personaleansvarlig lærer. Det var de to der kom til at gøre livet meget svært for mig. … De små spydige kommentarer udviklede sig hurtig til massiv kritik. Den personaleansvarlige begyndte at kritisere mig direkte. Han sagde, at mange af mine kolleger havde givet udtryk for, at jeg fyldte for meget. Da jeg spurgte om, hvem der havde sagt sådan, ville han ikke sige det. Derfor havde jeg ingen mulighed for at få talt om problemerne. Jeg er ellers ikke konfliktsky, og jeg tager gerne imod kritik, hvis den er saglig og velbegrundet, og jeg er ikke bange for at undskylde. Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige undskyld for. I starten slog jeg det hen og tog mig ikke så meget af det. Jeg kunne dog godt fornemme, at mine andre kolleger havde trukket sig fra mig, efter at den nye skoleleder og den personaleansvarlige var startet på skolen. Jeg forsøgte at tale med et par af kollegerne, men de slog det hen og sagde, at de selv var stressede på grund af den nye ledelse. De udstrålede i det hele taget, at de ikke havde hverken tid eller lyst til at tale med mig om det. Alle var bare begyndt at gå på listefødder. Alligevel passede jeg mit job og glædede mig stadig til at komme om morgenen og være sammen med mine elever. … [Fremhævet med større skrifttype:] - Du fylder for meget, sagde min chef. … [Der er henvist til artiklen ”Alle bukker hovedet” fra kristeligt-dagblad.dk, ”Det går aldrig over” i Femina , ”Er du ikke bare for sårbar” på 24.dk og ”Jeg blev udstødt af fællesskabet” i Hendes Verden.] De kom begge to 15 minutter for sent til mødet og meddelte straks, at de kun havde et kvarter til rådighed. Jeg bad om en ny aftale, hvor vi havde mere tid, men det blev afvist. Jeg forsøgte at fortælle lidt om de episoder, hvor jeg havde følt mig ydmyget, men de slog det hen som ”gamle sager”. Hurtigt fik de drejet snakken ind på, at jeg var dårlig til mit job. Efter det møde gik jeg direkte hjem og gravede mig ned under dynerne og tudbrølede i timevis. Alligevel kæmpede jeg videre og gik på arbejde. Jeg havde udviklet en angst mod at kontakte mine andre kolleger, og når de to ledere var på skolen, kørte mit alarmberedskab på højeste gear, og min puls var helt oppe. Selvmordstankerne begyndte at trænge sig på. Jeg ville bare have fred. Det kulminerede en dag på vej på arbejde. Jeg så en lastbil komme imod mig og tænkte: - Gid den vil køre ind i mig! Jeg nåede akkurat at dreje fra, inden den ramte mig. Det paradoksale var at det først var der det gik op for mig, hvor alvorligt syg mobningen havde gjort mig. … [Der er henvist til artiklen ”Jeg blev udstødt af fællesskabet” i Hendes Verden.] Jeg er nu aktiv i foreningen Voksenmobning Nej Tak, som i sin tid var en fantastisk rådgivningspartner for mig. Her rådgiver jeg andre i samme situation som den, jeg selv var i. Mobning kan ramme alle mennesker, og det er vigtigt at få udbredt budskabet og forebygge mobning, så godt som det overhovedet er muligt. For mobning kan ødelægge et menneske fuldstændigt. Det nåede dog heldigvis ikke at ske med mig. Læs mere om foreningen Voksenmobning Nej Tak på: www.voksenmobningnejtak.dk på tlf. [foreningen og [K]s fastnettelefonnummer] eller på [mobiltelefonnummer].” Hjemmet bragte i nr. 24/2010 på siderne for denne uges ”Min egen fortælling” følgende: ” Beklagelse: I ”Min egen fortælling” i Hjemmet nummer 15 – ”De gjorde alt for at bryde mig helt ned” – er vi desværre, trods vores ellers meget betydelige kontrolprocedure, blevet udsat for et falsum, idet personen i interviewet har brugt delpassager fra andre mobbeofres udtalelser i pressen og på nettet og gjort dem til sine egne. Den pågældende har erkendt og beklager dybt, at hun på denne måde har vildledt Hjemmet og dets læsere. Selvom personerne i ”Min egen fortælling” altid fremstår anonyme, har sagen været til gene for i hvert fald en enkelt læser, hvis udtalelse er blevet misbrugt, og Hjemmets redaktion skal hermed dybt beklage sagen.” Artikler i andre medier Femina nr. 21/2007 bragte en temaartikel under overskriften ” DET GÅR ALDRIG OVER ” og underoverskriften ” 46-årige [K] er et af ofrene. Hendes historie er en rystende beretning om magtmisbrug, manipulation med mennesker, og magtesløshed. Hendes liv blev smadret med sladder og et sygt arbejdsmiljø på det sygehus, hvor hun arbejdede. Hun elskede sit arbejde som socialpædagog og sørgede dybt, da hun mistede det som følge af mobning fra mellemledere. Nu er hun parat til at kæmpe for retfærdighed for sig selv og alle andre ofre for mobning” . Af artiklen fremgik følgende: ”… DU FYLDER FOR MEGET … BARE FOR SÅRBAR … - Da det begyndte at eskalere, og jeg kunne mærke, at kritikken stressede og sårede mig så meget, at jeg hele tiden var bange for at gøre noget forkert, bad jeg om en åben og direkte dialog med mine værste kritikere. For det første kom de for sent til det aftalte møde. Det opfattede jeg som bevidst ydmygelse. Derefter ville de udskyde det på grund af travlhed. Jeg trak vejret meget dybt, men mistede simpelthen kontrollen. Låget røg af, og jeg fik sagt alt det, jeg havde brændt inde med i lang tid. Men de affærdigede mig og bagatelliserede de episoder, jeg tog frem. Lynhurtigt fik de det hele vendt mod mig. Fortalte mig, hvor dårlig jeg var til mit arbejde. Og sluttede så samtalen af med at spørge mig, om jeg ikke bare var for sårbar til at være på afdelingen. Jeg var så rystet, at jeg ikke kunne sige mere. … SOM EN SOLDAT VED FRONTEN … Jeg klasker fuldstændig sammen og kan ikke kæmpe et sekund mere. Jeg har haft det nøjagtig som en soldat i krig. Der bliver ved med at slås, så længe han er ved fronten, men bryder sammen, når han kommer hjem. …” Kristeligt-dagblad.dk bragte den 10. august 2007 en artikel under overskriften ”Alle bukker hovedet ” og underoverskriften ” I to år blev [K] mobbet på sin arbejdsplads. Hun har fået ar på sjælen, men hun er ikke handlingslammet, så nu vil hun starte en forening for mobberamte voksne ”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”- De startede med at komme 12 minutter for sent, sætte sig over for mig ved siden af hinanden og fortælle mig, at mellemlederen skulle gå efter ti minutter. Jeg bad så om at få en ny aftale med dem, hvor vi kunne få en time til mødet, men det kunne der ikke være tale om. Jeg mistede kontrollen og begyndte at trække gamle episoder frem, hvor jeg var blevet ked af det. ”Jamen, det er jo to år siden, det er da ikke noget at tale om,” sagde de, men sagen var bare, at de episoder fyldte meget mere for mig. Snakken kom så til at gå på, hvor dårlig jeg var til mit arbejde, og at jeg måske var for sårbar til den afdeling. Jeg kunne slet ikke forsvare mig over for det, de sagde.” 24.dk bragte den 23. oktober 2008 en artiklen ”» Er du ikke bare for sårbar til den her afdeling «”, hvoraf følgende bl.a. fremgik: ”»Til mødet fortalte min leder, at de kun havde 10 minutter, hvilket jeg var helt uforstående over for, da jeg havde så meget, jeg gerne ville i dialog omkring. Derfor bad jeg om et nyt møde. Det kunne ikke efterleves, og mødet gik i gang. Efter en lille time, sagde den ene: ’Nå, [K], så fik du alligevel din time’, hvorefter min leder spurgte: ’[K], er du ikke bare for sårbar til at være i den her afdeling’.«” Hendes Verden nr. 13/2010 bragte under emnet ”FOKUS: MOBBET PÅ JOBBET” bl.a. artiklen ” Jeg blev udstødt af fællesskabet” med underoverskriften ”[K] blev udsat for så grov mobning på sin arbejdsplads, at hun gik ned med flaget. Men hun greb også til handling, og i dag arbejder hun på at bekæmpe mobning som formand for foreningen Voksenmobning Nej Tak ”. I artiklen beskrev [K] sin historie, og hvordan hun efter offentligt at have fortalt sin historie i 2007 var blevet kontaktet af andre mobbeofre. I april 2008 dannede de foreningen Voksenmobning Nej Tak. Til artiklen var indsat et billede af [K] med billedteksten: ”Mobberne krænkede min selvtillid, men mit selvværd og min tro på mig selv kunne de ikke tage fra mig, siger [K].” 2 Parternes synspunkter 2.1 [K]s synspunkter [K] har anført, at Hjemmet i artiklen direkte og indirekte har anvendt citater fra klagers personlige historie og to andre personers, som var det den kvindelige skolelærers egen historie. Klager er selv socialpædagog. Efter bladets oplysninger fandt skolelæreren historierne på Internettet. Klager har imidlertid stillet sig tvivlende over for, at en stressramt person selv har haft overskud til selv at fremsøge eksemplerne. Kvindens historie er afleveret til Hjemmet i februar 2010, men Hendes Verden udkom først i marts 2010. Efter det oplyste skulle journalisten på Hendes Verden starte arbejde på Hjemmet. [K] har videre anført, at det er stærkt krænkende for hende at blive udstillet som en person, der har ønsket at begå selvmord. Klager har måttet forsikre sine tre børn på henholdsvis 15, 18 og 34 år, at det ikke er tilfældet. Klager har telefonisk anmodet Hjemmet om at få bragt et dementi og sin personlige historie, herunder information om hvordan Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak blev etableret og nu arbejder. Bladet bragte et dementi, men afviste at bringe klagers historie. 2.2 Hjemmets synspunkter Hjemmet har anført, at genren ”Min fortælling” baserer sig på beretninger, hvor personer beretter om en hændelse eller et livsforløb. Artiklerne skrives på baggrund af interviews med personerne, som selv henvender sig til redaktionen. Personer, der fremstår anonyme, får altid tilsendt artiklen til godkendelse. I den påklagede artikel har den interviewede kvinde erkendt og undskyldt, at hun har vildledt redaktionen ved at hente udsagn fra Internettet til brug for artiklen. Bladet har fremlagt en udateret mail, hvoraf det fremgår, at en kvinde fik et honorar for at fortælle historien og er villig til at tilbagebetale dette. Bladet har undskyldt og beklaget over for [K], at klagers tidligere fremførte udsagn er blevet misbrugt. Det er imidlertid Hjemmets opfattelse, at artiklen ikke har skadet klageren, idet offentligheden ud fra de anonymiserede oplysninger umuligt vil kunne identificere hende, og hun har da også mundtligt erkendt, at hendes egentlige interesse i sagen er få bragt et dobbeltsidet interview i bladet for at profilere foreningen Voksenmobning Nej Tak, som hun er formand for. Bladet har imidlertid afvist at bringe et sådant interview. Bladet har rettet de faktiske fejl over for læserne. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte, jf. punkt A.1 og A.2. Efter det oplyste rettede skolelæreren, der har udtalt sig til artiklen, selv henvendelse til Hjemmet, og bladet udbetalte et økonomisk honorar for historien. Dette gav bladet anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for kildens historie og vurderinger. Kilden har ifølge Hjemmets oplysninger efterfølgende erkendt at have hentet eksempler på konkrete hændelser fra Internettet, herunder eksempler vedrørende [K]. Pressenævnet finder, at der er grundlag for at kritisere Hjemmet for ikke at have udvist den fornødne kildekritik og kontrolleret historien tilstrækkeligt, hvorved blandt andet klagers historie blev flettet ind i skolelærerens og andres. Nævnet udtaler sin kritik af Hjemmet. Da Hjemmet i nr. 24/2010 har berigtiget forholdet, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49. Afgjort den 21. juni 2010

Versioner

1. 2010-06-24