Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2010/9558@2010-10-13/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1042

Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”Dødeligt slagsmål på gravens rand” i Folkebladet – Glostrup, Brøndby og Vallensbæk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klage over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen. Rettes klagen først til mediet, kan mediets afgørelse senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrører en artikel bragt den 28. april 2010. Klager rettede henvendelse til mediet den 2. juli 2010, hvilket er efter 4-ugers fristens udløb. Mediet behandlede imidlertid klagen den 7. juli 2010 uden at tage forbehold for klagefristen. Klager klagede herefter til Pressenævnet den 28. juli 2010, hvilket er inden for 4-ugers klagefristen efter mediets afgørelse, jfr. medieansvarsloven § 34, stk. 2, 3. pkt. Klagen er derved rettidig og realitetsbehandles. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at der er en klar almen interesse knyttet til krematoriers arbejde, og at der derfor var belæg for at bringe artiklen. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var det besluttet at gennemføre en uvildig advokatundersøgelse af forholdene på Glostrup Krematorium. Nævnet finder, at der på dette tidligere stadie ikke er nogen klar almen interesse knyttet til offentliggørelsen af identiteten på klager, og bladet burde derfor have sløret navnet. Da det ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik . Nævnet finder, at [Klager] som udgangspunkt selv burde have haft lejlighed til at imødegå [Person A]s beskyldninger i artiklen, da Folkebladet ikke har dokumenteret, at klager har givet de ledelsesansvarlige fuldmagt til at udtale sig på sine vegne. Da menighedsrådets formand [Person C] imidlertid er citeret for: ”Der er indtil nu ikke fremlagt nogen form for beviser, så på nuværende tidspunkt må vi klart afvise, at der er begået noget ukorrekt”, finder nævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere Folkebladet for ikke at indhente klagers svar. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Folkebladet - Glostrup, Brøndby og Vallensbæk at offentliggøre et kendelsesresume.

Fagforbundet 3F har som mandatar for kapelbetjent [Klager] klaget til Pressenævnet ved advokat Jesper Schäfer Munk over en artikel i Folkebladet – Glostrup, Brøndby og Vallensbæk den 28. april 2010, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Folkebladet - Glostrup, Brøndby og Vallensbæk bragte den 28. april 2010 en artikel på forsiden under overskriften ” Dødeligt slagsmål på gravens rand ” og underoverskriften ” [Person A] nåede at arbejde to år på Glostrup krematorium som 2. brænder. Nu er han fyret på grund af "samarbejdsvanskeligheder". Han afslører i B.T. påståede uetiske og måske kriminelle handlinger på krematoriet overfor de afdøde og deres efterladte. Glostrups menighedsråd afviser beskyldningerne. ” Af artiklen fremgik følgende: ”GLOSTRUP: [Person A] har valgt at træde frem for at advare om de forhold, han finder dybt kritisable. Han erkender, at det er dybt alvorlige påstande, der også involverer kriminelle forhold begået af ansatte på krematoriet. Åbn graven og se På en solbeskinnet aprildag fortæller [Person A] sin historie til Folkebladet. … Åbnede kiste - Det er ikke tilladt at åbne en kiste, uden at der er pårørende til stede. Alligevel har jeg set 1. brænder krematoriebetjent [Klager] åbne kister uden påviselig grund. - Bagefter så jeg en guldkæde og en ring ligge på hans skrivebord, siger [Person A]. Denne alvorlige beskyldning fastholdes af [Person A], selv om han ikke er i stand til at føre bevis derfor. - Jeg fortalte kirkegårdsleder [Person B] om forholdene, men der skete ikke noget. - Derefter henvendte jeg mig til menighedsrådets formand [Person C], men han afviste mig under henvisning til, at det ikke var hans bord samt at jeg skulle bruge kommandovejen, siger [Person A].” Inde i avisen (på side 8) fortsatte artiklen fra forsiden: ” Dum indvandrer - Da jeg blev fyret efter at have klaget, sagde [Klager] til mig: "En dum indvandrer skal ikke blande sig i, hvad der foregår her". - For et år siden var jeg på kursus ved krematoriet i Svendborg. Der havde man en helt anden indstilling til de etiske aspekter ved kremeringer. - Jeg forestiller mig ikke, at man der springer over hvor gærdet er lavest og slet ikke, at efterladte smykker i kisten blev "genbrugt", slutter [Person A]. Ingen beviser Mandag eftermiddag afholdt Glostrup menighedsråd tjenstlige samtaler med de berørte personer og deres faglige organisationer. Det blev besluttet at lade en uvildig part udarbejde en rapport. De kommende dage vil blive brugt til at udvælge den rette. Der vil så blive foretaget afhøringer af de implicerede og udarbejdet en rapport om forholdene på Glostrup Krematorium. - Menighedsråd og medarbejdere er meget berørte af de fremførte påstande og står helt uforstående overfor disse, siger menighedsrådets formand [Person C]. - Artiklerne i B.T. bygger hovedsageligt på en tidligere medarbejders udsagn samt en række klare misforståelser omkring faktuelle forhold. Der er indtil nu ikke fremlagt nogen form for beviser, så på nuværende tidspunkt må vi klart afvise, at der er foregået noget ukorrekt på Glostrup Krematorium, siger [Person C]. Urnen indeholder kun aske fra afdøde - På krematoriet bruger vi en askebereder til at adskille asken. Når kremeringen er slut samles asken, afkøles, skrabes ned i en askeskuffe og kommes i askeberederen. Her skilles den i tre fraktioner: 1) let kisteaske, 2) en tung rest af f.eks. søm og skruer fra kunstige legemsdele og 3) aske fra den afdøde, der hældes i en urne som udleveres til de pårørende, siger [Person C]. - Den aske, som ligger i affaldssækkene er kisteaske, som senere sammen med søm og skruer begraves særskilt i et hul. - Hvad angår [Person A]s påstand om, at vi blot kan åbne en grav han udpeger og der finde en affaldssæk med kisteaske ovenpå kisten til støtte for hans påstand, vil dette være meget problematisk af hensyn til de efterladte. Det er imidlertid noget, som den uvildige part, som skal forestå undersøgelsen må tage stilling til, slutter [Person C]. …” Advokat Jesper Schäfer Munk klagede ved brev af 2. juli 2010 til Folkebladet over omtalen. Folkebladet besvarede klagen ved e-mail af 7. juli 2010. Advokaten fastholdt over for Folkebladet klagen ved e-mail af 19. juli 2010. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 28. juli 2010 (ved e-mail af 27. juli 2010 kl. 16.56). 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Advokat Jesper Schäfer Munk har anført, at såfremt Pressenævnet måtte anse klagerfristen for overskredet, har han anmodet nævnet tage sagen op til behandling af egen drift, jf. medieansvarslovens § 44, stk. 2. Advokaten har anført, at det samfundsmæssige hensyn uden videre kunne være opnået uden nævnelse af klagers navn. Oplysningen af navn havde alene til formål at gøre artiklen interessant og at skose klager. Folkebladet har bragt usande og udokumenterede beskyldninger om kriminelle forhold, herunder tyveri, usømmelig omgang med lig og racisme. Selvom det fremgik af artiklen, at kilden ikke havde mulighed for at føre bevis for anklagerne, strider det mod de presseetiske regler at fremsætte klart udokumenterbare beskyldninger mod en navngiven person. Grovheden i beskyldningerne må ligeledes tages med i denne betragtning. 2.2 Folkebladets synspunkter Folkebladet har anført, at klagen er indgivet for sent. Beskyldningerne om kritisable forhold i krematoriet har en offentlig samfundsmæssig interesse, hvorfor ugeavisen har omtalt sagen, der et par dage forinden også var blevet omtalt i B.T. Avisen var meget bevidst om, at oplysningerne i bladet skulle fremstå som [Person A]s udlægning af sagen. [Person A] er en såkaldt whistle-blower – og som sådan er han blevet behandlet. I artiklen er der flere gange taget forbehold for, at [Person A]s påstande netop er hans udlægning af sagen. Den endegyldige sandhed kunne avisen af gode grunde ikke komme med. Påstandene efterprøves i en uvildig advokatundersøgelse, der er iværksat af menighedsrådet i Glostrup Sogn. Menighedsrådsformand [Person C] har oplyst, at undersøgelsen forventes færdig i august 2010. Avisen har herudover anført, at menighedsrådets formand blev hørt i sagen og svarede på kritikpunkterne. Formanden oplyste, at han var den eneste, som måtte udtale sig, og avisen var derfor afskåret fra at få en kommentar fra [Klager]. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende medlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Klage over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen. Rettes klagen først til mediet, kan mediets afgørelse senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrører en artikel bragt den 28. april 2010. Klager rettede henvendelse til mediet den 2. juli 2010, hvilket er efter 4-ugers fristens udløb. Mediet behandlede imidlertid klagen den 7. juli 2010 uden at tage forbehold for klagefristen. Klager klagede herefter til Pressenævnet den 28. juli 2010, hvilket er inden for 4-ugers klagefristen efter mediets afgørelse, jfr. medieansvarsloven § 34, stk. 2, 3. pkt. Klagen er derved rettidig og realitetsbehandles. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at der er en klar almen interesse knyttet til krematoriers arbejde, og at der derfor var belæg for at bringe artiklen. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var det besluttet at gennemføre en uvildig advokatundersøgelse af forholdene på Glostrup Krematorium. Nævnet finder, at der på dette tidligere stadie ikke er nogen klar almen interesse knyttet til offentliggørelsen af identiteten på klager, og bladet burde derfor have sløret navnet. Da det ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik . Nævnet finder, at [Klager] som udgangspunkt selv burde have haft lejlighed til at imødegå [Person A]s beskyldninger i artiklen, da Folkebladet ikke har dokumenteret, at klager har givet de ledelsesansvarlige fuldmagt til at udtale sig på sine vegne. Da menighedsrådets formand [Person C] imidlertid er citeret for: ”Der er indtil nu ikke fremlagt nogen form for beviser, så på nuværende tidspunkt må vi klart afvise, at der er begået noget ukorrekt”, finder nævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere Folkebladet for ikke at indhente klagers svar. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Folkebladet - Glostrup, Brøndby og Vallensbæk at offentliggøre følgende: ”Pressenævnet kritiserer Folkebladet Folkebladet bragte i april måned artiklen ”Dødeligt slagsmål på gravens rand” om forholdene på Glostrup Krematorium. I artiklen beskyldte en tidligere medarbejder i krematoriet kapelbetjenten for blandt andet at have åbnet en kiste og stjålet smykker fra afdøde. Der var ikke fremlagt nogen dokumentation for medarbejderens beskyldninger – hvilket også fremgik af artiklen – ligesom beskyldningerne ikke var genstand for nogen politimæssig efterforskning. Menighedsrådet havde besluttet at få foretaget en uvildig undersøgelse af forholdene. Kapelbetjenten, der var omtalt ved navn i artiklen, har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Folkebladet har tilsidesat god presseskik ved at omtale kapelbetjenten ved navns nævnelse, da der ikke er nogen almen interesse, der kan berettige identifikation af betjenten på så løst et grundlag og så tidligt et stadium i undersøgelserne. Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.” Afgjort den 11. oktober 2010

Versioner

1. 2010-10-13