Gelex

Påbud om unødig påvirkning af stoffer og materialer ved åbning af kemikalieskab

GældendeVersion 2011-02-01
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2010/9770@2011-02-01/da

Indhold
  1. Indledning

Påbud om unødig påvirkning af stoffer og materialer ved åbning af kemikalieskab

Resumé Arbejdstilsynet konstaterede under rundgang på en virksomhed, at der i værkstedet var et metalskab med kemikalier, spraydåser mm. Da skabet blev åbnet var der en tydelig kemisk lugt. Det kunne ses på flere af bøtterne, at der sad rester af produktet i kanten af låget og på flere af spraydåserne var indholdet løbet ned af siden. Der var ikke udsugning på skabet. Arbejdstilsynet påbød virksomheden at sikre, at ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelige dampe fra de opbevarede kemikalier i skabet. Arbejdsmiljøklagenævnet var enig i, at der skulle gives påbud om, at virksomheden skulle sikre, at de ansatte ikke udsættes for unødig påvirkning af stoffer og materialer.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. oktober 2010 behandlet XX klage på vegne af NN over Arbejdstilsynets afgørelse af 19. oktober 2009 med påbud om at sikre, at ansatte hos NN ikke udsættes for sundhedsskadelige kemikalier ved åbning af skab. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet er enig i Arbejdstilsynets påbud, således at virksomheden skal planlægge og tilrettelægge opbevaringen af kemikalier, spraydåser m.m., således at de ansatte, når de henter et kemikalie i et skab i virksomhedens værksted, ikke udsættes for en unødig påvirkning af stoffer og materialer. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. januar 2011. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. januar 2011. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 19. oktober 2009, men med en ændret formulering. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at virksomheden i et metalskab stående i et værksted opbevarer kemikalier, spraydåser m.m., herunder produkter, som er faremærket sundhedsskadelig. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 14. september 2009 konstaterede en tydelig kemisk lugt, da skabet blev åbnet, og at det kunne ses på flere af bøtterne, at der sad rester af produktet i kanten af låget, og på flere af spraydåserne var indholdet løbet ned af siden. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger endelig vægt på, at det er oplyst, at de ansatte henter kemikalier og åbner skabsdøren. Arbejdsmiljøklagenævnet finder herved, at de ansatte udsættes for en unødig påvirkning fra de opkoncentrerede dampe fra de brudte emballager og spild. XX har i klagen anført, at det er helt usandsynligt, at de ansatte udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning af dampe fra skabet, og det at der sidder rester fra produkter på beholderne ikke er ensbetydende med, at der afgives sundhedsskadelige dampe. XX oplyser desuden, at lugtgrænsen for de fleste kemikalier er mindst 100 gange lavere end grænsen for sundhedsskadelig påvirkning. Hertil skal nævnet bemærke, at der ved Arbejdstilsynets konstatering af, at der var tale om opbevaring af bl.a. farlige sundhedsskadelige produkter, at der var tale om produktrester uden på beholderne, som viste at emballagen var brudt, samt den markante lugt af kemikalier, er godtgjort, at der afgives dampe i et vist omfang. Det af XX oplyste om lugtgrænsen i forhold til grænsen for sundhedsfare, finder nævnet ikke har betydning for afgørelsen, idet der ved afgørelsen ikke er lagt vægt på en grænseværdi, men at de ansatte unødigt udsættes for en påvirkning af stoffer og materialer. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets kompetence til at give påbud – § 77, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer Om krav om arbejdets udførelse og arbejdsstedets indretning – § 38, stk., l og 2, § 48, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer Om krav om unødig påvirkning af stoffer og materialer – § 16, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse – § 5, stk. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer med senere ændringer Afgørelsens retlige grundlag kan læses på de følgende sider. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt XX´s brev af 26. januar 2010. På klagenævnets vegne nn Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer der følger af lov nr. 175 af 27. februar og lov nr. 1395 af 27. december 2008 …. § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, opslag eller egnet markering. …. § 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 49. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import og anvendelse af særligt farlige stoffer og materialer. § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse …. § 16. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om stoffer og materialer med den senere ændring i bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 …. § 5. Arbejde med stoffer og materialer skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. § 4 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Stk. 2. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, jf. § 16 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Versioner

  1. 2011-02-01