Offererstatningslovens § 6 a - egen skyld eller accept af risiko, j.nr. 10-520-17424
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10306@2011-03-09/da
Indhold
Offererstatningslovens § 6 a - egen skyld eller accept af risiko, j.nr. 10-520-17424
Skadevolder blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 249 ved uagtsomt, under særligt skærpende omstændigheder i form af spirituskørsel, at have tilføjet ansøger betydelig skade på legeme eller helbred. Ansøger var passager i den forulykkede bil. Nævnet afslog ansøgers ansøgning om erstatning med henvisning til, at ansøger var ejer af den forulykkede bil, som han havde undladt at ansvarsforsikre, samt at ansøger var bekendt med, at skadevolder var spirituspåvirket og til trods herfor valgte at køre med denne. Nævnet fandt således, at ansøger havde accepteret risikoen for personskade i en sådan grad, at erstatningen bortfaldt i medfør af § 6 a.