Gelex

Erstatningsansvarslovens § 26, tortgodtgørelse ved forbrydelser mod kønssædeligheden m.v., nævnets j.nr. 11-520-18542/18543/18544

GældendeVersion 2011-04-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10331@2011-04-14/da

Indhold
  1. Indledning

Erstatningsansvarslovens § 26, tortgodtgørelse ved forbrydelser mod kønssædeligheden m.v., nævnets j.nr. 11-520-18542/18543/18544

Skadevolder blev af et nævningeting dømt for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1, og stk. 3, § 222, stk. 1, og stk. 2, jf. til dels stk. 3, og § 224, idet skadevolder fra sommeren 2002, hvor en af hans døtre (ansøger 1) var 11 år, havde begået seksuelle overgreb mod hende. Disse overgreb havde stået på til efter hendes fyldte 17. år. Skadevolder blev i forbindelse med overgrebene mod ansøger 1 også dømt for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, for så vidt angik tiden efter, at hun var fyldt 15 år. Skadevolder blev endvidere dømt for at have begået seksuelle overgreb mod en anden datter (ansøger 2), fra hun var 12 år, til hun var 14 år. Endelig blev skadevolder dømt for, fra sommeren 2007, hvor en tredje datter (ansøger 3) var 9 år, frem til starten af 2009 at have misbrugt denne datter seksuelt. Der var tale om utallige overgreb mod alle 3 døtre. Efter sagens behandling i byretten, hvor skadevolder blev idømt 9 års fængsel, blev sagen anket til landsretten, der stadfæstede både kendelsen om skyldspørgsmålet og byrettens fastsættelse af straffen. Der blev ved fastsættelse af straffen lagt vægt på hyppigheden af de seksuelle overgreb, som havde stået på i en længere årrække, og at overgrebene var sket over for 3 børn af en far, som skulle have beskyttet børnene mod overgreb. De 3 døtre blev hver tilkendt tortgodtgørelser på 100.000 kr. som krævet. Skadevolder anerkendte kravene. Nævnet tilkendte erstatning i overensstemmelse med landsrettens dom.

Versioner

  1. 2011-04-14