Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - retlig interesse - adgangsbegrænsning - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10378@2011-11-11/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - retlig interesse - adgangsbegrænsning - ej medhold
J.nr. 2500223-11 Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en mands klage over, at der afholdtes en traditionel herrefrokost, hvor kvinder ikke havde adgang. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at klager var klageberettiget i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt kvinder bliver forskelsbehandlet. Nævnet lagde vægt på, at klager som mand ikke har en konkret retlig interesse i forhold til spørgsmålet om forskelsbehandling af kvinder. Der var således ikke tale om, at klager selv vil være udelukket fra at deltage i frokosten på grund af sit køn. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at der under en årlig byfest holdes en frokost, der kun er for mænd. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, fordi klager ikke er klageberettiget. Sagsfremstilling En mand har klaget over, at der i forbindelse med en årlig byfest afholdes en traditionel herrefrokost, hvortil kvinder ikke har adgang. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det klart må være ulovligt, at kvinder udelukkes fra den årlige herrefrokost. Klager mener, at der er tale om latterliggørelse af kvinder. Indklagede oplyser, at arrangementskomitéen har valgt at fastholde traditionen med, at det udelukkende er mænd, der deltager i frokosten. I forbindelse med byfesten afholdes der også et arrangement, hvor det udelukkende er kvinder, der deltager. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager er klageberettiget i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt kvinder bliver forskelsbehandlet ved ikke at kunne deltage i den pågældende herrefrokost. Nævnet har herved lagt vægt på, at klager som mand ikke har en konkret retlig interesse i forhold til spørgsmålet om forskelsbehandling af kvinder. Der er således ikke tale om, at klager selv vil være udelukket fra at deltage i frokosten på grund af sit køn. Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.