Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10388@2011-05-18/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - arbejdsvilkår - kompetence - ej medhold

J.nr. 2500291-10 En 17-årig mand der var ansat i et supermarked klagede over, at han ikke blev aflønnet efter hans kvalifikationer. Klagers ansættelse var omfattet af en overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år. Ligebehandlingsnævnet fandt, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder ikke var overtrådt da unge under 18, som er omfattet af en overenskomst, er undtaget fra forskelsbehandlingsloven.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med aflønning af en ungarbejder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Klagers lønforhold under ansættelsen hos indklagede var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagsfremstilling Det fremgår af sagen, at klager, der er født i 1992, i august 2009 søgte et job som ungarbejder hos indklagede, en butikskæde inden for dagligvarebranchen. Det fremgik af jobopslaget, at der blev søgt et antal ungarbejdere, der var fyldt 15 år, til forskellige butikker. Ungarbejderne skulle udføre opgaver med vedligeholdelse af flaskerum, vareopfyldning og kundebetjening. Virksomheden kunne tilbyde grundig og målrettet oplæring, et uformelt og kollegialt arbejdsmiljø med motiverede kolleger samt løn efter kvalifikationer. Klager blev herefter ansat som butiksmedarbejder pr. 1. september 2009. Ifølge ansættelseskontrakten var ansættelsesforholdet omfattet af Landsoverenskomsten for butik mellem HK Handel og Dansk Handel & Service. Arbejdstiden var fastsat til 12 timer om ugen, og månedslønnen var på 3.329,57 kr. Det fremgår af den fremlagte Landsoverenskomst for butikker 2007, mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel, at minimallønnen for unge under 18 år uden uddannelsesaftale pr. 1. marts 2009 udgjorde 8.610 kr. om måneden. For deltidsansatte og midlertidigt ansatte unge under 18 år beregnes lønnen forholdsmæssigt. Ved brev af 12. november 2009, det vil sige inden for prøvetiden, blev klager afskediget med 14 dages varsel til fratræden den 27. november 2009. Indklagede har efterfølgende begrundet afskedigelsen med, at klager ikke levede op til virksomhedens forventninger. Parternes bemærkninger Klager påstår, at det er i strid med forskelsbehandlingsloven, at han ikke fik løn efter kvalifikationer. Klager henviser til, at han både ved samtalen i august 2009 og ved efterfølgende telefonisk henvendelse fik oplyst af distriktschefen, at timelønnen var kr. 66,69 kr. Da klager spurgte, om han ikke ville få løn efter kvalifikationer, svarede distriktschefen "ikke for ungarbejdere . . . ikke når du er under 18 år". Klager har optaget telefonsamtalen med distriktschefen, og han har fremsendt denne lydoptagelse til nævnet. Klager oplyser, at hans fagforening har haft ansættelseskontrakten til gennemsyn, men at den ikke har godkendt aftalen. Klager ønsker at få godtgørelse svarende til 39 ugers løn, subsidiært et mindre beløb. Klager afviser, at Østre Landsrets dom af 30. juni 2010 kan anvendes i den foreliggende sag. Klager henviser herved til, at dommen vedrører afskedigelse af unge under 18 år, men at der ikke er taget stilling til lovligheden af at forskelsbehandle unge under 18 lønmæssigt med hensyn til kvalifikationer m.v. Indklagede påstår, at sagen skal afvises, subsidiært frifindelse. For så vidt angår påstanden om afvisning henviser indklagede til, at det ikke klart fremgår af klagen, hvordan forskelsbehandlingsloven er brudt. Det er dog indklagedes umiddelbare opfattelse, at der klages over, at klager fik lavere løn end aftalt. Indklagede henviser til, at virksomheden er opfattet af butiksoverenskomsten, og at indklagede har fulgt overenskomstens regler om aflønning af unge under 18 år. Det er indklagedes opfattelse, at forståelsen af butiksoverenskomsten er et fagretligt anliggende, der behandles ved faglig voldgift, og således ligger uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence. Til støtte for påstanden om afvisning henviser indklagede i øvrigt til, at der er behov for parts- og vidneforklaringer, særligt fra distriktschefen til belysning af sagens faktiske omstændigheder, herunder om samtalerne i forbindelse med ansættelsen af klager. Det er således indklagedes opfattelse, at den telefonsamtale, som klager har optaget, ikke kan føres som bevis for Ligebehandlingsnævnet. For så vidt angår påstanden om frifindelse henviser indklagede til, at det ikke ud fra oplysningerne i klagen er muligt at fastslå, at forskelsbehandlingsloven er brudt. Indklagede henviser videre til, at det fremgår af ansættelseskontrakten, at lønnen var aftalt til den overenskomstmæssige løn, 3.329,57 kr. pr. måned. Klager havde haft kontrakten til gennemsyn i sin fagforening uden at dette havde givet anledning til at påtale den aftalte løn. Indklagede henviser øvrigt til, at det ved Østre Landsrets dom af 30. juni 2010 blev afklaret, at det er foreneligt med forskelsbehandlingsloven, at der er en lavere aflønning af medarbejdere under 18 år. Indklagede gør under henvisning til denne dom gældende, at det følger af forskelsbehandlingsloven, at lovens forbud mod forskelsbehandling ikke er til hinder for bestemmelser i kollektive aftaler og overenskomster om særlige regler for aflønning af unge under 18 år. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres egentligt bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Nævnet finder heller ikke, at den af klageren fremsendte lydoptagelse har afgørende betydning for nævnets vurdering af sagen. Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse (forskelsbehandlingsloven). Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Forbuddet mod forskelsbehandling betyder, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere på grund af alder med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder med hensyn til løn- og arbejdsvilkår finder dog ikke anvendelse for lønmodtagere under 18 år, hvis ansættelse er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år. Det er Ligebehandlingsnævnets opfattelse, at klagen drejer sig om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager, der på ansættelsestidspunktet var 17 år, blev aflønnet efter de særlige bestemmelser for aflønning af under 18 år, herunder at klager ikke blev lønnet efter kvalifikationer. Da klagers ansættelse hos indklagede efter det oplyste er omfattet af en overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år, var klager ikke omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder under ansættelsen hos indklagede. Indklagede har derfor ikke i den foreliggende sag overtrådt forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Klagen tages derfor ikke til følge. Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet har ikke taget stilling til, om aflønningen af klageren var i overensstemmelse med overenskomsten. Dette spørgsmål ligger uden for nævnets kompetence.

Versioner

1. 2011-05-18