Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10389@2011-05-18/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - pligtig afgangsalder - kommuner - ej medhold

J.nr. 2500301-10 En kvinde var ansat i beskyttet beskæftigelse efter serviceloven. Ligebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at kommunen standsede bevillingen til beskyttet beskæftigelse med den begrundelse, at klageren var fyldt 65 år. Ligebehandlingsnævnet henviste til, at servicelovens § 103, har karakter af en social foranstaltning, der sigter mod at forbedre den pågældendes livskvalitet, og at der ikke er tale om ansættelse, som vil være omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klagers beskyttede beskæftigelse efter serviceloven ophørte som følge af, at hun var fyldt 65 år og dermed havde nået folkepensionsalderen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kunne fortsætte i beskyttet beskæftigelse. Sagsfremstilling Klager, der er født i 1944, var ansat på det beskyttede værksted X i et beskyttet beskæftigelsestilbud etableret i henhold til servicelovens § 103. I forbindelse med at klager flyttede fra Y Kommune til Z Kommune den 1. juli 2010, blev der ansøgt om, at klager kunne beholde den beskyttede beskæftigelse. Y Kommune traf herefter afgørelse om, at bevillingen til beskyttet beskæftigelse hos X ophørte med udgangen af juni måned 2010. Der blev i afgørelsen henvist til, at kommunen ikke havde været opmærksom på, at bevillingen i henhold til kommunens serviceniveau skulle være stoppet, da klageren fyldte 65 år. Z Kommune afslog at tilbyde klager fortsat beskyttet beskæftigelse hos X. Kommunen henviste i den forbindelse til, at kommunens serviceniveau tilsiger, at der udelukkende tilbydes beskyttet beskæftigelse til borgere under folkepensionsalderen, det vil i det aktuelle tilfælde sige 65 år. Parternes bemærkninger Klager ønsker, at Ligebehandlingsnævnet skal pålægge kommunerne ikke at forskelsbehandle borgere ved at opdele dem i gamle borgere og nytilflyttere. Klager ønsker også, at Z Kommune skal pålægges at bevilge et beskyttet beskæftigelsestilbud til klager, således at hun ikke kommer til at lide under at være flyttet mellem to kommuner. Klager henviser til, at Z Kommune tilbyder sine borgere at blive i beskyttet beskæftigelse, når de fylder 65 år, men at dette ikke gælder tilflyttere, idet man betragter ansøgningen om fortsat tilbud som en ny sag. Klager henviser også til, at man på landsplan giver handicappede folkepensionister med ringe udsigt til at kunne benytte sig af pensionstilbud lov til at blive i beskyttet beskæftigelse, hvilket praktiseres i visse kommuner. Indklagede 1 (Y Kommune) har ikke kommenteret klagen nærmere, men har henvist til kommunens brev af 12. august 2010, hvoraf fremgår, at der efter kommunens serviceniveau udelukkende tilbydes beskyttet beskæftigelse til borgere under folkepensionsalderen, det vil i klagerens tilfælde sige 65 år. Indklagede 2 (Z Kommune) afviser, at Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle klager over afslag på at påbegynde visitation til tilbud efter servicelovens § 103. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på arbejdsmarkedet. m.v. (forskelsbehandlingsloven). Sagen vedrører klagers ret til fortsat beskyttet beskæftigelse efter § 103 i lov om social service (serviceloven). En kommune har efter denne bestemmelse pligt til at tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen med begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke er i stand til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Målgruppen for bestemmelsen er personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, som ikke kan påtage sig et ordinært arbejde eller deltage i et tilbud om aktivering eller revalidering eller opnå ansættelse i et fleksjob eller i et job med løntilskud for førtidspensionister. Det er nævnets opfattelse, at beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 har karakter af en social foranstaltning, der sigter mod at forbedre den pågældendes livskvalitet, og at der ikke er tale om ansættelse, som vil være omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Dette er i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivets artikel 3, stk. 3, hvorefter direktivet ikke omfatter udbetalinger af enhver art fra offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse. Det var derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke blev tilbudt fortsat beskyttet beskæftigelse efter det fyldte 65. år. Klagen tages derfor ikke til følge.

Versioner

1. 2011-05-18