Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10390@2011-06-29/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold

J.nr. 2500139-10 En mand ansat i forsvaret søgte en stilling som forsvarsattaché. Han blev ikke indkaldt til samtale. Han følte sig forskelsbehandlet på grund af alder. Det fremgår af bekendtgørelse om undtagelse fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap, at militært personel, der indordnes i rækkefølgen af militære grader, og som er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, er undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Indklagede havde derfor ikke handlet i strid med loven.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager søgte en stilling som forsvarsattaché. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til en stilling som forsvarsattaché. Sagsfremstilling Klager, som er militærmand og ansat i NATO, søgte en stilling som forsvarsattaché i hovedstaden i A land til besættelse fra den 1. november 2010. Der var tale om en 4-årig stilling. Klager havde på daværende tidspunkt to års tjeneste tilbage som tjenestemand i Forsvaret, men det var muligt at aftale en højere pligtig afgangsalder end 60 år. Klager modtog den 22. april 2010 en e-mail, hvoraf det fremgik, at man nu havde gennemført samtalerne, og at stillingen var besat til anden side. Parternes bemærkninger Klager påstår, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Han ønsker at stillingen som forsvarsattaché i hovedstaden i A land revurderes og/eller at stillingen genopslås. Subsidiært ønsker han en passende kompensation. Klager henviser til, at han opfyldte alle de kriterier til stillingen, der var nævnt i stillingsopslaget. Han havde yderligere den fordel, at han havde deltaget i internationale operationer i to omgange sammen med personel fra blandt andet A land og havde forrettet tjeneste i A lands enheder. Han oplyser, at han to uger efter ansøgningsfristens udløb kontaktede en chef (X) i Forsvarsministeriet. Han fik at vide, at selv om han var en stærk kandidat, ikke mindst i forhold til hans viden om A land, så forrettede han ikke i øjeblikket tjeneste i Departementet eller Forsvarskommandoen, hvorfor han ikke var blandt de tre kandidater, som var indkaldt til samtale. Hvis der var blevet indkaldt fire til samtale var han ifølge det oplyste nok blevet indkaldt. Han fik samtidig at vide, at ansættelsesudvalget bestod af to chefer fra Forsvarsministeriet samt en chef fra Forsvarets Personeltjeneste. I april 2010 blev han kontaktet telefonisk af en personalechef (Y). Y lagde vægt på et helt andet forhold end det X havde oplyst, idet han lagde vægt på klagers alder. Med to års tjeneste tilbage som tjenestemand i forsvaret, ville det åbenbart ikke være passende at besætte en fireårig stilling, selv om det i stillingsopslaget var oplyst, at alle uanset alder var opfordret til at søge stillingen. Klager oplyser, at tjenestemandsansatte sammen med ansættelsesmyndigheden har mulighed for at aftale en højere pligtig afgangsalder end 60 år, men det har indklagede valgt at tilsidesætte over for klager i den givne situation. Klager mener, at X´s begrundelse om krav til nuværende tjeneste i Departementet eller Forsvarskommandoen er irrelevant, når det anføres i stillingsopslaget, at det vil være en fordel, hvis kandidaten har erfaring fra Forsvarsministeriets Departement. Han har selv tidligere forrettet tjeneste for Departementet som forsvarsattaché i 4 lande, ligesom han for blot tre år siden var chef for en afdeling i Forsvarskommandoen, som anses for at være en af de tungeste stillinger på niveauet. Han mener ikke, at hans alder overhovedet bør inddrages som faktor og have en negativ indflydelse på en ansøgning, når han i øvrigt opfylder alle kriterier. Han har gennem sin tjeneste i A land haft direkte og tæt forbindelse til både toppen i det militærpolitiske hierarki i hovedstanden i A land, forsvarsattacheen ved ambassaden og Forsvarskommandoen. Klager henviser til, at han har haft stillinger i blandt andet A land på højere niveau end den stilling aktuelle sag handler om. Han har arbejdet på alle niveauer i NATO´s kommandostruktur, inklusive det taktiske niveau, og har derfor en større erfaring fra dette område end de fleste. Han anfører, at hans tilknytning til den politiske proces i Danmark og A land synes at have forbigået indklagedes opmærksomhed, ligesom hans operative kendskab ikke mindst fra NATO må anses for at være højt. Han har ikke kendskab til de øvrige ansøgere, men han har vanskeligt ved at forestille sig, at andre skulle have bedre forudsætninger og anbefalinger. Han anfører, at ansættelsesprocessen er gennemført af de sædvanlige personaleansvarlige frem for et uvildigt udvalg. Herved har Departementet og/eller Forsvarskommandoen direkte eller indirekte kunnet påvirke valg af kandidater, og det kan næppe udelukkes, at medlemmer af ansættelsesudvalget på forhånd har haft favoritter til stillingen. Kun et snævert antal udvalgte kandidater tæt på departementet har været håndplukket til samtale. Ifølge tidligere kutyme har det været et krav, at man skulle have et minimum af operativ erfaring, men dette krav er der tilsyneladende slækket på med valg af kandidat til stillingen. Han konkluderer, at forsvaret allerede havde udpeget kandidater fra egne rækker, ligesom de ikke ønskede at anvende hans kapacitet på grund af hans alder. Klager oplyser, at kun én af forsvarets nuværende 12 forsvarsattacheer har en baggrund fra Forsvarsministeriet. Indklagede påstår, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder, idet stillingen blev besat med den samlet set bedst egnede kandidat bedømt ud fra personlige og faglige kvalifikationer alene. Indklagede gør gældende, at klager ikke er omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Indklagede henviser til, at X har oplyst, at der ved udvælgelsen af kandidater til samtale blev lagt afgørende vægt på, at de havde et aktuelt og opdateret kendskab til den politiske proces fra Forsvarsministeriets departement eller Forsvarskommandoen, da dette på forhånd havde været identificeret som et særdeles væsentligt kriterium for at kunne bestride den opslåede stilling tilfredsstillende. Dette var også årsagen til, at det var angivet specifikt i stillingsopslaget, at et sådant kendskab ville være en fordel. Blandt de øvrige kandidater til stillingen var der flere med et sådant kendskab til det politiske niveau. På baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøgers kompetencer og kvalifikationer blev de kandidater, der fandtes at kunne varetage stillingen bedst, udvalgt til en uddybende samtale. Indklagede henviser desuden til, at Y har oplyst, at der blandt de indkomne ansøgninger til stillingen var mange særdeles kvalificerede kandidater, herunder flere der samlet set blev vurderet til at være bedre kvalificeret end klager. Endelig var der blandt disse i øvrigt bedre kvalificerede kandidater flere, der havde mulighed for at bestride stillingen i en længere periode, end de to år klager som udgangspunkt ville have mulighed for at bestride stillingen i, idet klager, som øvrige officerer i forsvaret, har en pligtig afgangsalder ved hans fyldte 60. år. At klager som udgangspunkt kun ville kunne bestride stillingen i en periode på to år, har ikke haft betydning for, at han ikke blev indkaldt til samtale, og hans alder har derfor heller ikke indgået som kriterium i vurderingen af hans egnethed til at bestride stillingen som forsvarsattaché i A land. Hvis ansættelsesudvalget havde fundet, at klager var den bedst egnede kandidat til stillingen, ville der have været mulighed for at indgå aftale om en højere pligtig afgangsalder end 60 år. Sådanne aftaler indgås i et ikke ubetydeligt omfang, hvis der er grundlag for det, og parterne er enige om det. Indklagede finder, at det er sagligt at lægge vægt på, at man til en så betydningsfuld stilling som forsvarsattaché i hovedstanden i A land har et solidt og ikke mindst aktuelt kendskab til den politiske proces i Danmark. Dette kendskab kan komme fra tjeneste i Forsvarsministeriet eller Forsvarskommandoen inden for de seneste år, hvilket ikke er tilfældet for klagers vedkommende. A-land er en af Danmarks tætteste og mest betydningsfulde samarbejdspartnere på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område, der fordrer et særligt godt og aktuelt kendskab til det politiske niveau i Danmark. Ansættelsesudvalget bestod af de personer, der samlet set havde den bedste mulighed for at vurdere de kandidater, der havde ansøgt om at komme i betragtning til stillingen og derefter udvælge den bedst egnede person til jobbet. Udvalget har vurderet alle oplysninger, som ansøgerne har stillet til rådighed, herunder også oplysninger om klagers tidligere NATO-stillinger, og disse oplysninger er indgået i den samlede vurdering af, hvem der var bedst kvalificeret. Der var 12 ansøgere til stillingen, hvoraf 3 blev indkaldt til samtale. Alle ansøgere var militære tjenestemænd. Der var fire ansøgere mellem 45 og 50 år, seks mellem 51 og 55, og 2 ansøgere var mellem 56 og 60 år. Af disse 12 blev tre indkaldt til samtale. Aldersfordelingen blandt de indkaldte var 45 år, 47 år og 51 år. Den person der blev ansat var 47 år. Årsagen til, at klager ikke blev indkaldt til samtale var, at der blandt de øvrige kandidater til stillingen var flere, der på baggrund af deres samlede kvalifikationer og herunder det nødvendige aktuelle kendskab til det politiske niveau, fandtes at være bedre egnede til at kunne varetage stillingen. De tre indkaldte ansøgeres kvalifikationer adskilte sig særligt fra klagers ved, at de pågældende enten havde været meget operativt orienteret med udsendelse til såvel Afghanistan og Kosovo eller ved at have været meget tæt på den øverste del af den politiske proces i Danmark, og dette havde været inden for de seneste år. Blandt de øvrige kandidater, der ikke blev indkaldt, havde alle på nær to, der slet ikke havde tilstrækkelige kompetencer til at kunne bestride stillingen, kvalifikationer på klagers niveau. Indklagede gør desuden opmærksom på bekendtgørelse om undtagelse fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Det fremgår af bekendtgørelsen, at militært personel, der indordnes i rækkefølgen af militære grader, og som er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar er undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Det fremgår også af loven, at Forsvarsministeren kan undtage væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Forsvarsministeriet har med henvisning til denne bestemmelse og til beskæftigelsesdirektivet udstedt "bekendtgørelse om undtagelse fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap". Det fremgår heraf, at militært personel, der indordnes i rækkefølgen af militære grader, og som er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, er undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. På baggrund af ovenstående finder Ligebehandlingsnævnet ikke, at indklagede har handlet i strid med loven. Nævnet har dermed ikke taget stilling til om klagers alder må anses for at være indgået i vurderingen af, hvem der skulle indkaldes til samtale, og hvem der efterfølgende blev ansat. Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Versioner

1. 2011-06-29