Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10391@2011-06-29/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - pligtig afgangsalder - kompetence - ej medhold

J.nr. 2500249-10 Det faldt uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence at tage stilling til en regel i et energiselskabs vedtægter, hvorefter personer på 67 år og derover ikke kunne vælges til selskabets repræsentantskab. Ligebehandlingsnævnet fandt, at forholdet ikke var omfattet af forskelsbehandlingsloven, da der ikke var tale om et ansættelsesforhold i lovens forstand. Nævnet lagde ved vurderingen vægt på, at medlemmerne af repræsentantskabet i det indklagede energiselskab blev valgt af selskabets forbrugere. Medlemmerne var således ikke udpeget eller valgt af selskabet, og selskabet havde ingen indflydelse på valget af medlemmerne eller deres varetagelse af hvervet.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder som følge af, at et energiselskab i deres vedtægter har en regel, hvorefter man ikke er valgbar til repræsentantskabet, hvis man pr. 1. januar i det år, der afholdes valg, er fyldt 67 år. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da det forhold, som der klages over ikke er omfattet af nævnets kompetence. Sagsfremstilling Der er klaget over, at et energiselskab i deres vedtægter har en regel, hvorefter man ikke er valgbar til repræsentantskabet, hvis man pr. 1. januar i det år, der afholdes valg, er fyldt 67 år. Man er således valgbar frem til det 66. år, og man kan sidde for en 4-årig periode, hvilket betyder, at man går af som 70-årig. Klager, der selv sidder i selskabets bestyrelse, er ikke direkte berørt af reglen. Selskabet er organiseret som en selvejende institution med et repræsentantskab som selskabets øverste myndighed. Repræsentantskabet består af 61 medlemmer, der er valgt af forbrugerne i selskabets forsyningsområde. Parternes bemærkninger Klager mener, at energiselskabets regler om, at man ikke er valgbar til selskabets repræsentantskab, hvis man er fyldt 67 år, er et udtryk for forskelsbehandling på grund af alder. Klager ønsker, at det slås fast, at det er forbrugerne, som ejer selskabet, der selv bestemmer, hvem der skal opstilles og vælges til repræsentantskabet. Klager henviser til, at der ham bekendt ikke findes samme regler i andre el-selskaber, og de selskaber, der har haft en sådan aldersbegrænsning, har afskaffet den. Klager har desuden været i kontakt med en række personer inden for el-sektoren, som har oplyst, at de ikke forstår aldersbegrænsningen og mener, at den kan stride mod EU-reglerne. Klager henviser også til, at det i det konkrete el-selskab var svært at finde tilstrækkeligt med personer, der kunne stille op til repræsentantskabet. Indklagede gør gældende, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at behandle klagen, og at sagen derfor må afvises. Indklagede mener ikke, at selskabets vedtægter om valgbarhed til repræsentantskabet er omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Indledningsvist henviser indklagede til, at aldersbegrænsningen er et sagligt og objektivt kriterium, og at aldersgrænsen er gyldigt vedtaget af repræsentantskabet. Aldersbegrænsningen har til formål at sikre et løbende generationsskifte af repræsentantskabets medlemmer. Aldersbegrænsningen har eksisteret siden starten af 1980'erne og den nugældende ordlyd blev vedtaget i 2000. Vedtægterne er blevet godkendt af Energistyrelsen senest i 2005. Indklagede henviser også til, at der på repræsentantskabsmøde i 2009 blev stillet forslag om at lade aldersbegrænsningen udgå af vedtægterne, men forslaget blev ikke vedtaget. Energistyrelsen anbefalede i et brev af 4. maj 2010, at selskabet helt eller delvist burde fjerne aldersbegrænsningen eller ændre aldersgrænsen til 70 år. Anbefalingen blev fremsat med henvisning til forskelsbehandlingslovens regler, men der var alene tale om en anbefaling, fordi det ikke fremgår entydigt af forskelsbehandlingsloven, om den finder anvendelse på hvervet som repræsentantskabsmedlemmer i et selskab. Med hensyn til spørgsmålet om det der klages over er omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde, henviser indklagede til, at loven efter sin ordlyd alene regulerer forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere/ansatte. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets vejledning om loven, at der ikke er en fast definition på begrebet "lønmodtager", men at det beskytter fra den almindelige lønmodtager til den administrerende direktør. Indklagede fremhæver, at det ikke af hverken lovens ordlyd eller dens forarbejder fremgår, at loven også regulerer forholdet mellem en virksomhed og medlemmer af virksomhedens ledelsesorganer. Indklagede mener således, at de ikke kan anses for at være arbejdsgiver i forhold til medlemmer af repræsentantskab eller bestyrelse, og der foreligger derfor ikke et ansættelsesforhold. De mener ikke, at det i den forbindelse har nogen betydning, at honorar til bestyrelsesmedlemmer af administrative årsager er opført på lønsedler og angivet som løn. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet indeholder ikke nogen angivelse af, hvem der er beskyttet efter loven. Af lovens § 2 fremgår blandt andet, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere. Der er ikke i loven eller de tilhørende forarbejder nogen angivelse af, hvordan begrebet "lønmodtager" skal forstås. Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at medlemmer af det indklagede energiselskabs repræsentantskab ikke er omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet kan derfor ikke behandle klagen. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at medlemmerne af repræsentantskabet i det indklagede energiselskab er valgt af selskabets forbrugere. Medlemmerne er således ikke udpeget eller valgt af selskabet, og selskabet har ingen indflydelse på valget af medlemmerne. Dermed består der ikke et ansættelsesforhold mellem medlemmer af repræsentantskabet og selskabet. Repræsentantskabets opgave er at føre tilsyn med ledelsen af virksomheden og er således det øverste ledelsesorgan. Medlemmer af repræsentantskabet virker uafhængigt af selskabet og dennes bestyrelse og er således ikke underlagt nogen instruktionsbeføjelser fra selskabet i relation til deres virke. Nævnet finder ikke, at det forhold, at medlemmer af repræsentantskabet evt. modtager vederlag for deres hverv kan medføre, at de anses for at være i et ansættelsesforhold til selskabet. Da det forhold, der klages over ikke er omfattet af nævnets kompetence afvises sagen.

Versioner

1. 2011-06-29