Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - parts- og vidneforklaringer
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10396@2011-10-05/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - parts- og vidneforklaringer
J.nr. 2500089-11 Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage over angivelig forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med en søgt stilling som tjener, da dette krævede bevisførelse i form af mundtlig parts- og vidneforklaringer.
Klagen drejer sig om angivelig forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager søgte en stilling som tjener i indklagedes restaurant. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af alder kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager søgte i marts 2011 telefonisk en stilling som tjener i indklagedes restaurant, efter at hun havde set et opslag på Jobnet. Det blev telefonisk aftalt, at klager skulle komme til samtale i restauranten den 22. marts 2011. Ved samtalen deltog forpagteren af restauranten samt en medarbejder. Klager fik ved samtalen at vide, at hun ikke havde fået stillingen som tjener. Parternes bemærkninger Klager mener, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder. Klager har nedlagt påstand om godtgørelse samt dækning af udgifterne til kørsel til og fra restauranten. Klager har oplyst, at hun ved samtalen den 22. marts 2011 direkte fik at vide, at hun var for gammel til jobbet. Ifølge klager fortalte indklagede, at han var alderspræsident, og at ingen af hans ansatte var ældre end ham. Han fortalte ligeledes, at de søgte en medarbejder i aldersgruppen omkring 30 år. Klager afviser, at hun var den sidste ansøger, der var til samtale, idet indklagede ved samtalen fortalte, at der skulle komme én mere til samtale samme dag. Klager mener derfor ikke, at indklagede allerede ved samtalen med klager kunne have besluttet sig for at ansætte en anden og mere kvalificeret ansøger. Klager er desuden uenig i indklagedes vurdering af, at den ansatte tjener var mere kvalificeret end klager. Klager henviser desuden til, at der dagen efter hun var til samtale, blev opslået i alt 5 stillinger i samme restaurant. Indklagede afviser, at klagers alder var årsagen til, at hun ikke blev ansat som tjener i hans restaurant. Indklagede har oplyst, at de ønskede en voksen og ansvarlig tjener med erfaring til at kunne klare det meste selv, og at et par af de ansøgere de havde haft til samtale var "oppe i alderen". Indklagede var klar over ansøgernes alder, allerede da han indkaldte dem til samtale og henviser til, at indklagede, såfremt der blev lagt vægt på alderen, kunne have undladt at indkalde de pågældende til samtale. Indklagede oplyser, at klager var den sidste af en række samtaler, hvor flere ansøgere var velkvalificerede. En af ansøgerne var særligt velkvalificeret blandt andet på baggrund af sine referencer samt det forhold, at ansøgeren boede tættere på arbejdspladsen. Indklagede kunne derfor under samtalen med klager afgøre, at den anden ansøger var mere kvalificeret end klager, og at det ikke var klager, der skulle have stillingen. I relation til de 5 stillingsopslag oplyser indklagede, at der var tale om løse stillinger som sommerhjælp i indklagedes restaurant i en anden by, som derfor ikke havde noget med den stilling at gøre, som klager havde søgt. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Det fremgår af parternes indlæg, at klager og indklagede har modstridende opfattelser af hændelsesforløbet, herunder hvad der er blevet sagt under samtalen. Indklagede afviser således klagers udsagn om, at indklagede under ansættelsessamtalen meddelte, at indklagede søgte en person på omkring 30 år. Ligebehandlingsnævnet vurderer derfor, at spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder, kun kan afklares ved en egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for Ligebehandlingsnævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor klagen.