Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10402@2011-10-05/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 2500013-11 Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en 65-årig kvinde blev afskediget fra sin stilling som dagplejer som følge af faldende tilgang af børn til dagplejen. Ligebehandlingsnævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder. Nævnet lagde vægt på, at den indklagede kommune havde opstillet en række saglige og objektive kriterier til brug for udvælgelsen af hvilke dagplejere, der skulle afskediges.

Klagen drejer sig om angivelig forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse fra en stilling som dagplejer i en kommune. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at du blev afskediget fra din stilling som dagplejer i X kommune. Sagsfremstilling Den indklagede kommune skulle i efteråret 2010 afskedige et større antal af kommunens dagplejere som følge af faldende tilgang af børn til dagplejen. Klager, der er en 65-årig kvinde, blev udvalgt som en af dem, der skulle afskediges. Klager har i forbindelse med afskedigelsen fået forskellige begrundelser for, hvorfor hun var en af dem, der skulle afskediges. Klager mener, at de forskellige begrundelser for grundlaget for afskedigelsen tyder på, at afskedigelsen reelt er begrundet i hendes alder. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hendes afskedigelse er i strid med forskelsbehandlingsloven, idet hun mener, at den reelle begrundelse for at udvælge hende som en af dem, der skulle afskediges, er hendes alder. Klager har arbejdet som dagplejer i kommunen igennem 25 år. I oktober 2010 fik hun meddelelse om, at hun var påtænkt afskediget i forbindelse med en større nedskæring på dagplejeområdet. Klager var til en personlig samtale med to af kommunens medarbejdere, hvoraf den ene var leder af dagplejen. Ved samtalen fik klager oplyst, at grunden til, at man havde valgt at opsige hende var, at hun ikke kunne bevise, at hun kunne klare arbejdet som dagplejer alene. Der blev henvist til, at klagers mand i årevis havde gået hjemme og derfor havde kunnet hjælpe klager, for eksempel med at tage barnevogne frem. Der blev ikke taget referat af samtalen. Klager fik ved samtalen udleveret et papir med de retningslinjer og principper, der blandt andet var blevet lagt vægt på i forbindelse med udvælgelsen af de dagplejere, der var indstillet til afskedigelse. Det fremgik heraf, at der blandt andet blev lagt vægt på: - Hvilke distrikter, der har størst mangel på børn til dagplejen - Om dagplejeren arbejder på et højt fagligt niveau, der bidrager til en kompetent og dynamisk arbejdsplads - Om dagplejeren indgår positivt i det faglige fællesskab og medvirker til udvikling og sikker drift - Om dagplejeren er engageret og bidrager til et godt arbejdsmiljø - Om dagplejeren gentagne gange har været fravalgt som dagplejer, herunder også i gæsteplejesituationer Klagers svigersøn tog efterfølgende telefonisk kontakt til lederen af dagplejen, som havde været med til den personlige samtale. Her oplyste dagplejelederen, at afskedigelsen af klager handlede om det ovennævnte punkt 3, om sikker drift på grund af klagers alder. I forbindelse med partshøringen omkring afskedigelsen af klager, bad klager om en yderligere begrundelse for udvælgelsen af netop hende. I den forbindelse oplyste kommunen, at begrundelsen for, at klager var indstillet til afskedigelse var, at hun var ansat i det distrikt, hvor der var færrest børn til dagplejen. Derudover havde ledelsen vurderet, at klagers deltagelse i det faglige fællesskab, med at udvikle og optimere dagplejeordningen i kommunen, lå på et lavere niveau, sammenlignet med andre. I forbindelse med partshøringen bad klager også om aktindsigt i sin personalesag samt i referater/rapporter fra tilsynsbesøg. Klager fik oplyst, at der ikke var udarbejdet referater/rapporter fra tilsynsbesøg hos hende, idet det ikke var kommunens praksis. Klager påpeger, at der aldrig tidligere er givet påtale for hendes varetagelse af stillingen som dagplejer i kommunen. Der er således aldrig tidligere udtalt kritik af hendes arbejde gennem de 25 år i den pågældende kommune. Derimod er der kun givet ros. Klager henviser i den forbindelse til, at det ved talen ved hendes 25 års jubilæum blev omtalt i rosende vendinger, at hendes mand også var i hjemmet - til glæde for både børn og forældre. Klager oplyser, at hun i februar 2010, hvor der også skulle ske nedskæringer i dagplejen, og 1 måned før hendes 25 års jubilæum, blev kontaktet af lederen af dagplejen, som spurgte, om klager havde overvejet at gå på pension, eller om hun ville overveje det. Klager fik i den forbindelse en klar fornemmelse af, at hun ville blive afskediget. Klagers svigersøn kontaktede dagplejelederen for at høre nærmere, og dagplejelederen beklagede og oplyste, at der var tale om en fejl. Klager mener, at de forskellige begrundelser, der er givet for afskedigelsen, viser, at den reelle begrundelse for at afskedige hende, er hendes alder. Klager påpeger, at der ikke ved den samtale, hun var til med dagplejelederen, blev taget notat eller referat af samtalen. Kommunen kan derfor ikke dokumentere, hvad der er eller ikke er blevet sagt, men kan blot påstå, at det som hun fremfører, ikke er blevet sagt. Klager er utryg ved kommunens behandling af sagen. Klager mener ikke, at kommunen på noget tidspunkt har været konkret i forhold til, hvorfor det netop var hende, der skulle afskediges, men blot henvist til de overordnede og generelle kriterier. Klager ønsker, at opsigelsen underkendes, eller at hun tilkendes en godtgørelse for afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven. Indklagede afviser, at klagers alder direkte eller indirekte er indgået i beslutningen omkring afskedigelsen af klager. Kommunen henviser til, at det ved en budgetvedtagelse den 7. oktober 2010 blev vedtaget at reducere dagplejens kapacitet, hvilket betød, at antallet af dagplejere skulle tilpasses antallet af børn. Der skulle som følge heraf afskediges i alt 14 dagplejere i kommunen. Kommunen mener, at de nøje har fulgt det regelsæt, der gælder ved afskedigelser på grund af budgetmæssige besparelser. Der er således sket en drøftelse i MED-udvalget af de personalemæssige konsekvenser af den politiske beslutning, ligesom medarbejdernes tillidsrepræsentant har været løbende orienteret under hele forløbet. MED-udvalget har desuden drøftet de retningslinjer og principper, som er lagt til grund for udvælgelsen af, hvilke dagplejere, der skulle afskediges. Som det fremgår af disse principper, indgår alder ikke som et kriterium. Med udgangspunkt i disse kriterier har ledelsen foretaget en konkret og individuel vurdering af samtlige dagplejeres faglige og personlige kvalifikationer. Indklagede bemærker, at der i sådanne situationer foretages et skøn af ledelsen, og at der kan være tale om marginaler, der bliver udslagsgivende for udvælgelsen. Indklagede bemærker også, at det ved afskedigelse som følge af budgetmæssige besparelser juridisk er tilstrækkeligt at give den generelle begrundelse for afskedigelse samt oplyse om de overordnede udvælgelseskriterier. Kommunen er ikke forpligtet til at give en mere konkret begrundelse. Der henvises til dommen i U2007. 537H. Kommunen kan tilbyde en mundtlig individuel/uddybende begrundelse. Klager blev - sammen med de øvrige berørte dagplejere - tilbudt en personlig samtale med henblik på at få en nærmere begrundelse for de principper, der var lagt vægt på ved udvælgelsen. Denne samtale fandt for klagers vedkommende sted den 13. oktober 2010, hvor lederen af dagplejen redegjorde for, at klager var indstillet til afskedigelse begrundet i punkterne 1 og 3 i de ovennævnte kriterier. Der var størst mangel på børn i det distrikt, hvor klager var ansat, og det var derfor nødvendigt at reducere antallet af dagplejere i dette distrikt med 6. Det var endvidere ledelsens vurdering, at klagers deltagelse i det faglige fællesskab og medvirken til at udvikle og optimere dagplejeordningen i kommunen lå på et lavere niveau sammenlignet med de andre dagplejere. Vurderingen af, om man indgår i det faglige fællesskab og medvirker til udvikling af dagplejen er ikke en vurdering af den pågældende dagplejers alder. Der er tale om en vurdering af, hvilke menneskelige egenskaber man besidder, om man søger det faglige fællesskab, om man er nytænkende i forhold til sit arbejde og tænker udvikling ind i sit arbejde. Disse egenskaber er ikke afhængige af alder. Punktet omhandler ikke alene deltagelse i aktiviteter, men også ledelsens vurdering af, i hvor høj grad man sammenlignet med andre, vil kunne leve op til de krav og forventninger, der også fremover vil blive stillet til en dagplejer. Indklagede oplyser, at lederen af dagplejen, som telefonisk har talt med klagers svigersøn, ikke kan genkende, at hun skulle have oplyst, at afskedigelsen af klager handlede om sikker drift på grund af klagers alder. Lederen af dagplejen afviser at have henvist til klagers alder som begrundelse for indstillingen til afskedigelse. Indklagede afviser, at der i forbindelse med partshøringen blev givet en ny begrundelse, idet der alene var tale om en uddybning af, hvilke af de angivne kriterier, der var lagt vægt på. Kommunen oplyser i øvrigt, at alderen på de ansatte dagplejere i kommunen forud for nedskæringerne fordelte sig bredt fra 1980 til 1945. Alderen på de afskedigede dagplejere fordeler sig ligeledes bredt, idet de afskedigede dagplejere er født i 1980, 1975, 1972, 1971, 1969, 2 fra 1967, 1965, 2 fra 1960, 1952, 1948, 1947 og 1945. Endelig mener indklagede, at det citerede fra talen ved klagers 25 års jubilæum netop understreger, at hendes alder ikke er indgået som kriterium ved udvælgelsen af hende, som en af dem, der skulle afskediges. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet kan ikke tage stilling til, om den indklagede kommune har overholdt forvaltningslovens regler i forbindelse med afskedigelsesproceduren, herunder opfyldelse af kravet om notatpligt i forbindelse med den afholdte samtale. Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagers oplysning om, at indklagedes medarbejder under en telefonsamtale tilkendegav, at der var lagt vægt på klagers alder, ikke understøttes af sagens omstændigheder i øvrigt. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den indklagede kommune har opstillet en række saglige og objektive kriterier til brug for udvælgelsen af, hvilke dagplejere, der skulle afskediges. Alder er ikke indgået som et kriterium. Nævnet finder desuden, at der ikke er omstændigheder eller forhold, der giver en formodning for, at den indklagede kommune ikke har anvendt disse kriterier. Nævnet har også lagt vægt på, at aldersfordelingen blandt de afskedigede dagplejere fordeler sig bredt, hvor den ældste af de afskedigede er født i 1945 og den yngste i 1980. Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Versioner

1. 2011-10-05