Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10403@2011-11-25/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold

J.nr. 2500265-10 En 61-årig klager var ansat som controller/intern konsulent i en non-governmental organisation. Stillingen var tidsbegrænset til seks måneder, men blev flere gange forlænget. Ligebehandlingsnævnet fandt, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder. Nævnet lagde i afgørelsen vægt på, at samtlige medarbejdere hos indklagede var ansat på tidsbegrænsede kontrakter. At klagers stilling var blevet forlænget otte gange i ansættelsesperioden på tre år og otte måneder, kunne ikke føre til et andet resultat, da der ikke var noget der kunne tyde på, at det var begrundet i klagers alder.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med fremsat krav om fastansættelse efter en række tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagsfremstilling Indklagede er en non-governmental organisation, som er en non-profit organisation, hvis primære formål er at yde støtte til lokale medier i konfliktområder. Den 1. januar 2007 blev klager ansat som controller/intern konsulent til administrationen hos indklagede. Stillingen var tidsbegrænset til seks måneder. Der blev ikke udarbejdet ansættelseskontrakt. Klager var på daværende tidspunkt 61 år. Af fremlagt ansættelseskontrakt af 19. september 2007 fremgår det, at klagers ansættelse som controller/intern konsulent pr. 1. juli 2007 blev forlænget med 9 måneder med mulighed for yderligere forlængelse. Ansættelsen udløber uden yderligere opsigelse, så klager fratræder stillingen den 31. marts 2008. Opgaverne bestod i: - Implementering af et nyt økonomistyringssystem - Rådgivning vedrørende set-up af økonomifunktion - Implementering af in-house bogføringssystem - Controller opgaver Klagers ansættelsesforhold blev forlænget en række gange. Den seneste ansættelseskontrakt, der er dateret 11. januar 2010, indeholder en tidsbegrænset ansættelse på otte måneder for perioden 1. januar til 31. august 2010 som finance officer. Opgaverne bestod i: - Rådgivning vedrørende set-up af økonomisystem - Afstemning af oprydning af gamle økonomidata - Controlleropgaver, herunder implementering af nyt format for årsregnskab - Deltagelse i daglig drift Parterne havde en række drøftelser omkring klagerens fortsatte ansættelsesforhold. Ved mail af 26. februar 2010 skrev indklagede til klageren, at klagerens faste tilknytning til arbejdspladsen skulle ophøre pr. 1. juli 2010. Det fremgår af mailen blandt andet: "Vi har, som jeg ofte har givet udtryk for, været meget glade for din indsats. Jeg ved faktisk ikke vi hvordan ville have klaret admin og økonomistyring uden din kyndige tilstedeværelse. Der har i sandhed været tale om "grå guld". Tak for det. Jeg ved, at du gerne vil ned i tid på et tidspunkt. Derfor mener jeg, at vi med udgangen (1st. juli 2010) af din nuværende kontrakt afslutter din faste tilknytning til [indklagede]". Ved brev af 12. januar 2009 opsagde klageren sin stilling med fire måneders varsel pr. 31. august 2010 med den begrundelse, at indklagede ikke længere ville tilbyde ham deltidsansættelse. Klageren fratrådte sin stilling pr. 31. august 2010 efter 3 år og 8 måneders ansættelse i 9 på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Klagers månedsløn på fratrædelsestidspunktet udgjorde 47.000 kr. Klageren har fremlagt en række tidsregistreringer, hvoraf det blandt andet fremgår, at han i december 2007 anvendte 18,50 timer på daglige driftsopgaver. I december 2008 anvendte han 137,75 timer på disse opgaver. I december 2010 var antallet 100 timer. I 2010 anvendte klager størstedelen af sin tid på daglig drift. Indklagede hyrede via et vikarbureau en vikar i august 2010. Vikaren er efterfølgende blevet ansat hos indklagede. Det fremgår af mail af 5. august 2010 fra indklagede til vikarbureauet, at "En af vores medarbejdere der går på pension 31/8 er blevet syg og vi ser ham nok ikke mere, og han var involveret i nogle opgaver som xx kunne løse, så jeg tænkte om xx var interesseret i at starte lidt før - f.eks. i næste uge". Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder, da han var ansat på kortere ansættelseskontrakter end de øvrige medarbejdere og derudover ikke fik tilbudt en yderligere forlængelse af sin ansættelseskontrakt efter august 2010. Klager har ret til en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Klager mener, at hans alder har spillet en rolle gennem hele ansættelsesforholdet, da det netop er hans alder, der har begrundet, at klager kun fik tilbudt meget kortvarige forlængelser af sit ansættelsesforhold. I løbet af den samlede ansættelsesperiode på 3 år og 8 måneder, var klager ansat i ni tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Den seneste forlængelse dækkede perioden fra 1. januar 2010 til 31. august 2010. Den fremlagte ansættelseskontrakt er fejlagtigt dateret den 11. januar 2010. Mens projektmedarbejderne altid blev ansat på tids- eller opgavebestemte ansættelseskontrakter, blev de administrative medarbejdere som udgangspunkt ansat på længerevarende eller tidsubestemte kontrakter. I hvert fald er de administrative medarbejdere knyttet til flere projekter ad gangen, og når et projekt ophører, erstattes det typisk af et nyt/andet projekt. Endvidere havde de øvrige medarbejdere i administrationen længerevarende kontraktsforhold. De to økonomimedarbejdere, der blev ansat efter opsigelsen af klager, blev ansat på to-årige kontrakter. Klager har ikke ønsket midlertidige opgaver med henblik på at holde muligheden for pensionering åben. Klager er rask og i god fysisk form og har aldrig haft planer om at lade sig pensionere som 65-årig. Derimod har klager under et møde med indklagede i januar 2010 givet udtryk for, at han helst ville arbejde på fuld tid, men at han var indstillet på at gå ned i tid som et kompromis, hvis det kunne formå indklagede til at ansætte ham på normale vilkår. Klager var i starten af sin ansættelse primært beskæftiget med IT-implementering af økonomisystemet Navision. Efter årsskiftet 2007/2008 overgik han til andre opgaver, der vedrørte afdelingens daglige drift. Opgaverne omfattede bogføring, bankafstemninger, totalafstemninger, økonomistyring og controller-opgaver i forbindelse med projekter, periode- og årsregnskaber og implementering af IT-systemer. I forbindelse med indførelsen af det nye EDB-system brugte klager i efteråret 2007 næsten al sin tid på at analysere de data, der skulle konverteres, kombineret med en grundig forberedelse af selve IT-konverteringen. Efter at årsregnskabet 2007 var afsluttet, blev konverteringen til Navision gennemført. Konverteringen var meget vellykket, og indklagede kunne umiddelbart herefter gå i gang med at bogføre i Navision. Det er derfor ikke rigtigt, når indklagede anfører, at de mange forlængelser af klagers tidsbestemte ansættelsesforhold skyldtes problemer med konverteringen. I årene 2006, 2007 og første halvdel af 2008 var indklagede ramt af en administrativ medarbejders lange sygdomsperioder. De ophørte i midten af 2008, og den pågældende medarbejder arbejdede siden da uden sygefravær ud over det normale. Indklagede havde frem til og med årsregnskabet 2007 en ekstern konsulent/regnskabschef tilknyttet til at tage sig af årsregnskaber og al bogføring samt alle former for centrale afstemninger. Da denne person stoppede i midten af 2008, overgik klager på fuld tid til generel økonomistyring og løbende drift hos indklagede. Klager var beskæftiget med disse opgaver indtil hans ansættelsesforhold ophørte den 31. august 2010. Arbejdet gik på tværs af samtlige projekter. Det var også klager, der indførte og udviklede "Cost-driver", der blev anvendt i den løbende økonomistyring. Det samme gjaldt beregning af "overhead", hvor klager udviklede en styringsmodel. Klager bistod også med analyser, når der var problemer inden projektstyringen, men var ikke i øvrigt involveret i indklagedes projekter. Der er fremlagt dele af klagers seks ansættelseskontrakter. Med ansættelseskontrakten for perioden 1. november 2009 til 31. december 2009 ændredes stillingsbetegnelsen fra "intern konsulent/controller" til "finance officer". Det understøtter påstanden om, at klager ikke længere ansås for at være tilknyttet som "intern konsulent", men at han derimod nu indgik i den faste medarbejderstab i økonomiafdelingen. Han har ikke siden midten af 2009 udført nogen opgaver af betydning i relation til implementeringen af det nye økonomisystem. Efter den 1. januar 2010 var klager uden ansættelseskontrakt, idet han havde fået mundtligt tilsagn om ansættelse frem til den 30. juni 2010. Han ønskede dog en afklaring af sit ansættelsesforhold og forsøgte derfor allerede i november måned at få kontakt til en af de ledende medarbejdere. Fra 2007 til 2010 steg antallet af medarbejdere hos indklagede fra 12 til 30. Stigningen indebar igangsætning og udbygning af forskellige projekter, mens ressourcerne i de administrative funktioner ikke blev udbygget i samme omfang. For at afhjælpe ressourceproblemerne i regnskabsafdelingen, ansatte indklagede i april 2010 en vikar med indsigt i regnskabsforhold. Med virkning fra 1. april 2010 blev en ny direktør ansat med titel af administrativ direktør. Fra dette tidspunkt overtog han det faglige ansvar for funktionen, så klager herefter kunne koncentrere sig om de mere driftsbetonede opgaver i regnskabsafdelingen. Under et møde den 9. april 2010 fik klager meddelelse om, at indklagede ikke ønskede at fortsætte ansættelsesforholdet. Indklagede henholdte sig til mailen af 26. februar 2010 og fastholdt, at ansættelsesforholdet alligevel skulle ophøre med udgangen af juni måned 2010. Det opfattede klager som en mundtlig opsigelse. Da klager mente sig berettiget til et opsigelsesvarsel på 4 måneder protesterede han overfor opsigelsen og contraopsagde ansættelsesforholdet. Klager gav udtryk for i sit brev, at han fortsat var interesseret i en deltidsstilling og bad indklagede om at analysere ressourcebehovet. Indklagede forsøgte efterfølgende at presse klager til at trække sin opsigelse tilbage og acceptere at fratræde med udgangen af juni 2010. Klager fastholdt dog, at han ikke skulle fratræde før udgangen af august 2010. I juni 2010 fortalte indklagede, at man planlagde at ansætte en ny medarbejder, der blandt andet skulle stå for implementeringen af et nyt selskab i Navision og projektøkonomistyring. Samtidig gav indklagede tilsagn om forlængelse af klagers ansættelsesforhold til udgangen af året. Regnskabsafdelingen ville herefter bestå af i alt 4 fuldtidsmedarbejdere, et par deltidsstuderende og en medarbejder, der var langtidssygemeldt samt en medarbejder på barselorlov. Indklagede tilbød også at holde en lille afskedsfest, når klager skulle stoppe i december 2010, og spurgte afslutningsvis, om de nu kunne offentliggøre, at klager fortsatte året ud. Klager svarede, at han ville tænke over tilbuddet og vende tilbage med svar. I juli 2010 blev den omtalte vikar i regnskabsafdelingen ansat på en to-årig kontrakt. I lyset af planerne om ansættelse af en ny medarbejder protesterede klager skriftligt over, at hans ansættelsesforhold igen var blevet begrænset. Den 3. august 2010 trak indklagede tilbuddet om forlængelse tilbage og meddelte, at klager skulle fratræde med udgangen af august 2010. Klager blev sygemeldt torsdag den 5. august. Ansættelsen af den nye medarbejder har derfor ikke noget med klagers sygdom at gøre. Indklagede har undladt at efterkomme opfordringen til at fremlægge ansættelseskontrakt for vikaren. Det må anses som udtryk for, at vikaren blev hyret ind, før klager blev sygemeldt, og at han derfor ikke blev tilknyttet indklagede som erstatning for klager under sygdom. Klager kender ikke den præcise alder på de øvrige medarbejdere i regnskabsafdelingen. Han mener, at to af medarbejderne er under 40 år, en er omkring 50 år, mens en af dem er i midten af 50'erne. Dertil kommer to studerende. Klager kender ikke den medarbejder, der blev ansat i august 2010 og kan derfor ikke fastslå den pågældendes alder. Det fremgår af den fremlagte mail fra indklagede af 5. august 2010 til vikarbureauet, at man inden klagers sygemelding havde aftalt at hyre en vikar, og at indklagede på grund af klagers sygemelding alene forsøgte at fremrykke tiltrædelsestidspunktet. Det er dermed dokumenteret, at indklagede ansatte medarbejdere i økonomiafdelingen til erstatning for klager. Indklagede påstår frifindelse. Der er ikke påvist nogen omstændigheder, der skulle give anledning til at formode, at klagers alder har haft nogen indflydelse på ansættelsesforholdet. Der er derfor hverken sket direkte eller indirekte forskelsbehandling af klager på grund af hans alder. Klagers alder har aldrig indflydelse på hans ansættelsesforhold. De fleste af medarbejderne tilhører aldersgruppen "50+". Hvis klagers alder skulle have haft betydning, ville det være fremkommet allerede i forbindelse med ansættelsesforholdets begyndelse, hvor klager var 61 år. Alle opgaver er projektorienterede, og ingen medarbejdere er ansat tidsubestemt, da alle er tilknyttet konkrete projekter, herunder projekter af ren administrativ karakter. Klager blev ansat den 1. januar 2007 som barselsvikar. I løbet af vikariatet blev der identificeret ændrede behov, herunder ønsket om et nyt EDB-system (Navision), som klager havde kendskab til. Den midlertidige ansættelse blev derfor forlænget. Derudover har klager i mindre omfang lavet afstemninger og bogføring. Han har ikke deltaget i økonomistyring og løbende drift, ligesom han ikke udviklede den såkaldte Cost-driver og overheadberegninger. Der var tale om helt afgrænsede områder. Af klagers bemærkninger fremgår det netop, at klager ikke var involveret i selve driften, der udelukkende var projektstyret, da det jo er anført, at klager netop ikke var involveret i projekterne. Når disse opgaver var løst, skulle ansættelsesforholdet ophøre. Implementeringen af IT-systemet trak imidlertid ud, ligesom afstemning af konvertingsfejl gav store vanskeligheder. Hertil kom en generel underbemanding på grund af sygdom. Det var baggrunden for, at den tidsbegrænsede ansættelse blev forlænget flere gange. Indklagede skønnede, at de pågældende opgaver kunne løses indenfor de tidsrum, der blev lavet ansættelsesaftaler på, men de fastsatte tidsmæssige mål var for korte. Det har ikke på noget tidspunkt været på tale at fastansætte klager, da de opgaver han blev antaget til at løse, var af midlertidig karakter, og da han ikke indgik som en del af den ordinære administration af indklagede. Seneste forlængelse af ansættelsesforholdet skete i januar 2010. Dateringen den 11. januar 2010 er korrekt for så vidt angår underskriften fra indklagede, men klager ønskede først at underskrive kontrakten i april 2010. Der har derfor løbende været en gældende ansættelsesaftale eller en skriftlig oplysning om de ansættelsesvilkår, der var gældende for ansættelsesforholdet. Den administrative direktør blev ansat den 1. april 2010. Det er ikke korrekt, at han skulle overtage ansvaret for de funktioner, som klager sad med, og at klager nu skulle løse almindelige driftsbetonede opgaver i regnskabsafdelingen. Det er heller ikke korrekt, at den administrative direktør gav tilsagn til klager om, at hans ansættelsesaftale kunne forlænges til udgangen af året. Den medarbejder, som den administrative direktør planlagde at ansætte i juni 2010, skulle have ansvaret for projektstyring og ikke implementering, som anført af klager. Den medarbejder som ifølge det oplyste fra klager blev ansat 17. august 2010 var en vikar, som det blev nødvendigt at ansætte midlertidigt, da klager efter sin opsigelse blev sygemeldt. Vikaren var tillige beskæftiget med andre områder end dem, som klager sad med. Det er ikke korrekt, at klager protesterede overfor en opsigelse, da der aldrig blev givet en opsigelse fra indklagedes side. Derimod er det uomtvisteligt, at klager selv opsagde sin stilling ved brev af 12. april 2010 (fejlagtigt dateret 12. januar 2009). Ordet "contraopsigelse" fremkommer først i forbindelse med klageskrivelsen i den konkrete sag og kan ikke tillægges nogen betydning i forhold til ansættelsesforholdets ophør. Klager har i flere samtaler med indklagede givet udtryk for ønsket om midlertidige og specifikke opgaver, da han ønskede at holde muligheden for pensionering åben. Det er korrekt, at klager brugte stort set al sin tid i efteråret 2007 til at analysere de data, der skulle konverteres. Det er derimod ikke korrekt, når det anføres, at konverteringen var meget vellykket, når den ses som en helhed. Teknisk set forløb konverteringen tilfredsstillende. Den metode, klager benyttede, udløste en række konverteringsproblemer, som efterfølgende blev betegnet af klager som meget kompliceret og udløste forlængelserne af ansættelsesforholdet, da man til stadighed ikke kunne nå at få færdiggjort opgaven, inden for de tidsrammer, som klager selv havde anslået, det ville tage, at få gennemført konverteringen helt. Det er ikke korrekt, at indklagede tilbød klager en forlængelse af ansættelsen i fire måneder. På mødet i juni 2010 havde klager opsagt sin stilling, og der blev drøftet forskellige modeller for en mulig kortere forlængelse, men der blev ikke fremsat noget tilbud fra indklagede. De "komplicerede opgaver" som klager har refereret til, vedrørte de opgaver, som klager arbejdede med i efteråret 2007 og som stadigvæk i juni 2010 ikke var endeligt løst. Det er derfor heller ikke korrekt, at indklagede trak sit tilbud om kontraktforlængelse tilbage, da et sådant tilbud aldrig blev afgivet. Det er korrekt, at klager var ansat på kortere ansættelsesperioder end de øvrige medarbejdere. Begrundelsen for dette var de særlige opgaver, som klager var sat til at løse, og som det blev nødvendigt at forlænge som følge, af at opgaverne ikke blev løst indenfor de estimerede tidsrammer. Ingen af indklagedes medarbejdere, heller ikke medarbejderne i administrationen, er ansat tidsubestemt. Vedrørende ændringen af stillingsbetegnelsen til "finance officer" hang det sammen med, at indklagede på dette tidspunkt generelt gik bort fra konsulentbetegnelse for de medarbejdere, der var ansat hos indklagede. Den vikar der blev hyret i august 2010 blev ikke ansat i indklagede, men via et vikarbureau, og der foreligger derfor ikke nogen ansættelseskontrakt. Vikaren blev efterfølgende ansat på tidsbegrænset kontrakt på grund af yderligere tilgang af opgaver til indklagede. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der kan give anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med ansættelsen hos indklagede. Nævnet har lagt vægt på, at samtlige medarbejdere hos indklagede, der er en nongovermental organisation, er ansat på tidsbegrænsede kontrakter. Det gælder også medarbejderne i administrationen, der dog er ansat på længerevarende kontrakter end klager. Ved sin ansættelse pr. 1. januar 2007 blev klager ansat som controller/intern konsulent. Dengang var klager 61 år. Stillingen var tidsbegrænset i seks måneder. Selv om klagers stilling er blevet forlænget hele otte gange i ansættelsesperioden på tre år og otte måneder, og der løbende er sket ændringer i klagers arbejdsopgaver, også således at han i øget grad har deltaget i de arbejdsopgaver i administrationen, der vedrører den daglige drift, er der ikke noget der tyder på, at de mange tidsbegrænsede forlængelser af klagers ansættelsesforhold hos indklagede var begrundet i klagers alder. Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Versioner

1. 2011-11-25