Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10406@2011-12-14/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 2500061-11 En klagers tidsbegrænsede ansættelse i en virksomhed ophørte på klagerens 63 års fødselsdag. Klageren mente, at det var forskelsbehandling på grund af alder. Klageren var på tidspunktet for aftalens indgåelse direktør for virksomheden og havde selv været med til at forhandle ansættelseskontraktens vilkår. Ligebehandlingsnævnet fandt, at klageren ikke kunne påberåbe sig, at indklagede skulle have handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at klageren som direktør havde haft en betydelig medindflydelse på kontraktens indhold, herunder tidspunktet for udløb af den midlertidige ansættelse.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med ophøret af klagers tidsbegrænsede tilknytning til indklagedes virksomhed. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klagers tidsbegrænsede tilknytning til indklagedes virksomhed ophørte på klagers 63 års fødselsdag. Sagsfremstilling Sagen drejer sig om, hvorvidt klagers tidsbegrænsede tilknytning til indklagedes virksomhed udgør forskelsbehandling på grund af alder. Klager og hans familie indgik i 2007 en aftale med direktør A og økonomichef B i det indklagede selskab X om overdragelse af aktierne i selskabet til A og B. I forbindelse med denne aftale om aktieoverdragelse blev der indgået en ansættelseskontrakt, hvorefter klager i en periode på 3 år skulle være tilknyttet selskabet. Kontrakten blev underskrevet den 28. september 2007. Det følger af punkt 4.1. i kontrakten, at: "Ansættelsesforholdet er tidsbestemt og den ansatte har således sidste arbejdsdag den 8. august 2010." Datoen for kontraktens ophør den 8. august 2010 er identisk med klagers 63 års fødselsdag. Det følger videre af kontrakten, at den var uopsigelig, og at klager udover løn i perioden også var berettiget til en række andre goder, herunder pension, fri bil, telefon med videre. Der var aftalt en ugentlig arbejdstid på minimum 30 timer, og arbejdet kunne udføres fra selskabets lokaler eller klagers private hjem. Der er desuden fremlagt et tidligere udkast til kontrakten, som i forhold til bestemmelsens punkt 4.1. om tidsbegrænsning er identisk med den endelige kontrakt. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at bestemmelsen i kontrakten om, at ansættelsesforholdet ophører den 8. august 2010 er udtryk for ulovlig forskelsbehandling, fordi datoen er identisk med klagers 63 års fødselsdag. Efter forskelsbehandlingsloven er bestemmelser i aftaler om automatisk fratræden på grund af alder ugyldige, hvis den fastsatte alder for fratræden er under 70 år. Klager mener, at han har krav på løn i en opsigelsesperiode svarende til 6 måneder grundet mere end 38 års anciennitet, og at han tillige har krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Klagers krav er i alt på 1.977.000 kr. Klager mener, at han har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder, idet den i kontrakten fastsatte fratrædelsesdato er knyttet til hans fødselsdag og dermed hans alder. Klager har anført, at ansættelseskontraktens første udkast er udarbejdet af den nuværende administrerende direktør i selskabet, direktør A. Klager blev under forhandlingen af ansættelseskontrakten bistået af en advokat C, men indholdet af bestemmelsen om fratræden er uændret fra det første udkast til den endelige kontrakt. Det er klagers opfattelse, at det er uden betydning for sagen, i hvilket omfang klager og dennes advokat har medvirket ved forhandlingen af ansættelseskontrakten. Klager henviser til, at retten til godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven er uafhængig af, hvorvidt arbejdsgiveren har handlet culpøst. Det er derfor klagers opfattelse, at indklagedes afvisningspåstand ikke skal imødekommes, da det er uden betydning for sagens afgørelse, hvordan ansættelsesaftalen kom i stand. Det afgørende er alene aftalens indhold og det faktum, at den indeholder en klart aldersdiskriminerende klausul samt dens status af reel ansættelseskontrakt. Det er desuden klagers opfattelse, at han udførte reelt arbejde for selskabet i overensstemmelse med ansættelseskontrakten. I tiden fra starten af august 2007, hvor direktør A tiltrådte, mødte klager på arbejde hos selskabet, hvor han havde sit kontor. Først da indklagede i strid med parternes oprindelige forudsætninger sløjfede klagers kontor, ophørte han med at komme regelmæssigt i selskabet. Klager bestrider, at han selv kunne diktere ansættelsesforholdene i forbindelse med salget til de to nye ejere A og B. Klager mener desuden ikke, at indklagede kan fraskrive sig sit ansvar for overholdelse af forskelsbehandlingsloven med henvisning til, at ansættelseskontrakten er indgået i forbindelse med en aftale om overdragelse af aktier. Endelig mener klager ikke, at der er grundlag for at bestride kravet om godtgørelse, herunder beregningen af anciennitet på fratrædelsestidspunktet. Indklagede mener for det første, at Ligebehandlingsnævnet må afvise at behandle sagen, da den forudsætter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet. Indklagede henviser til, at der er uenighed mellem parterne om, hvordan ansættelseskontrakten kom i stand, efter hvis ønske, og hvem der fastsatte bestemmelserne i kontrakten, herunder bestemmelsen om tidsbegrænsning. Hvis sagen ikke afvises mener indklagede, at de ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Såfremt nævnet måtte komme frem til, at klager får medhold i sin klage, skal godtgørelsen fastsættes til et langt lavere beløb end opgjort af klager. Indklagede er blandt andet uenig i, at klager kan få både løn svarende til et opsigelsesvarsel på 6 måneder og godtgørelse, og indklagede mener ikke, at klagers anciennitet skal beregnes fra den oprindelige ansættelse i selskabet. Indklagede har oplyst, at klager i forbindelse med indgåelsen af aftalen om aktieoverdragelse rejste krav om, at han udover købsprisen for aktierne også ønskede at være ansat i selskabet i en periode på 3 år, hvor han mere eller mindre blot skulle stå til rådighed for selskabet og samtidig have fuld løn og fri bil med videre. Klagers krav om ansættelse medførte i realiteten, at prisen for aktierne blev hævet, idet de øvrige ejere ikke ønskede at sænke prisen tilsvarende. De øvrige ejere var ikke tilfredse med, at klager blev ansat af selskabet, idet de anså dette for at være en ensidig begunstigelse af klager på deres bekostning. Det er således indklagedes opfattelse, at ansættelseskontrakten blev indgået på klagers foranledning, idet han som led i overdragelsen af aktierne ønskede at blive ansat i selskabet i den 3-årige periode. Klager var under forhandlingerne af ansættelseskontrakten repræsenteret af advokat C. De nye ejere af selskabet A og B havde accepteret, at klager ikke kunne opsiges i perioden indtil august 2010, men på advokat Cs initiativ blev dette ændret til, at ansættelsen skulle ophøre den 8. august 2010. A og B var ikke repræsenteret af advokat i forbindelse med forhandlingerne omkring ansættelseskontrakten. Advokat C har ikke kommenteret bestemmelsen om fratrædelse i forbindelse med forhandlingerne, hvilket indklagede mener støtter, at klager selv ønskede denne bestemmelse. Klager og dennes advokat har således accepteret bestemmelsen om fratrædelse. Det er endvidere indklagedes opfattelse, at klager i forbindelse med udarbejdelsen af ansættelseskontrakten i vidt omfang selv kunne diktere vilkårene, fordi han på daværende tidspunkt stadig var arbejdsgiver for A og B. Indklagede har desuden henvist til, at klager havde valgt, at den nye administrerende direktør A tiltrådte den 8. august 2007, dvs. på klagers 60 års fødselsdag. Den fastsatte fratrædelsesdato den 8. august 2010 var således 3 år efter den dato, hvor direktør A tiltrådte som administrerende direktør. Datoen for ansættelseskontraktens ikrafttræden var tilfældig, da den var knyttet til underskrivelsen af aktieoverdragelsesaftalen. Det er således indklagedes opfattelse, at ansættelseskontrakten og dermed den fastsatte fratrædelsesdato er indgået efter klagers eget ønske. Dette svarer til, at han selv har opsagt sin stilling til fratrædelse på sin 63 års fødselsdag, hvilket ikke er i strid med forskelsbehandlingsloven. Indklagede påpeger, at selskabet ikke på noget tidspunkt har benyttet sig af klagers arbejdskraft, og at de heller ikke har haft intentioner om dette, netop fordi ansættelsen ikke var noget, de havde ønsket. Klager benyttede sit kontor i starten af ansættelsesperioden, men ophørte med dette, da hans arbejdskraft ikke blev benyttet. Da indklagede manglede plads, kontaktede de klager, som indvilligede i, at hans kontor blev inddraget til anden brug. Indklagede mener videre ikke, at det har betydning, at klager udførte arbejde for selskabet i perioden fra starten af august 2007 og indtil overdragelsen af selskabet den 28. september 2007. Efter indklagedes opfattelse har klager ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling. Under alle omstændigheder har indklagede løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Klager var på tidspunktet for aftalens indgåelse direktør for indklagede og forhandlede sammen med sin advokat kontraktens nærmere vilkår som et led i det forestående generationsskifte. Klager har således haft en betydelig medindflydelse på kontraktens indhold, herunder tidspunktet for udløb af den midlertidige ansættelse. Uanset, at klagers tidsbegrænsede tilknytning til virksomheden ophørte den dag, han fyldte 63 år, finder nævnet under de ovennævnte omstændigheder ikke, at klager kan påberåbe sig, at indklagede skulle have handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Versioner

1. 2011-12-14