Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10411@2011-05-18/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - stillingsopslag - medhold - ej medhold

J.nr. 2500250-10 En kristen organisation havde et generelt krav om, at deres ansatte skal være medlem af den danske folkekirke. Organisationen opslog et stillingsopslag vedrørende ansættelse af en organisationskonsulent, hvor de stillede krav om, at ansøgeren var medlem af den danske folkekirke. Ligebehandlingsnævnet fandt, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede havde et generelt krav om medlemskab af den danske folkekirke. Ligebehandlingsnævnet fandt dog, at stillingsopslaget i det konkrete tilfælde var omfattet af undtagelsesreglen i forskelsbehandlingsloven, hvorefter blandt andet en virksomhed, der har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt religiøst standpunkt eller trosretning, ikke er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling forudsat, at lønmodtagerens religiøse overbevisning eller trosretning er af betydning for virksomheden.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af religion eller tro som følge af, at indklagede i sine grundregler stiller et generelt krav om, at deres ansatte skal være medlem af den danske folkekirke. Klagen drejer sig desuden om, hvorvidt et stillingsopslag vedrørende ansættelse af en organisationskonsulent er i strid med forskelsbehandlingsloven, idet der i stillingsopslaget er stillet krav om, at ansøgeren er medlem af den danske folkekirke. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det er i strid med forskelsbehandlingsloven, at den indklagede organisation i sine grundregler stiller et generelt krav om, at organisationens ansatte skal være medlem af den danske folkekirke. Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at den indklagede organisation i en stillingsannonce stillede krav om medlemskab af den danske folkekirke for at opnå ansættelse som organisationskonsulent. Sagsfremstilling Der er klaget over, at indklagede (en organisation) i et stillingsopslag, hvor de søger efter en organisationskonsulent, stiller krav om, at ansøgeren er medlem af den danske folkekirke. I stillingsopslaget er beskrevet, hvad arbejdet som organisationskonsulent indebærer samt hvilke personlige egenskaber, der søges hos potentielle ansøgere. Det fremgår af opregningen blandt andet, at ansøgeren ". . . er medlem af folkekirken og kan arbejde ud fra [organisationens] kristne livs- og menneskesyn". Der er desuden klaget over, at organisationen i dens grundregler stiller et generelt krav om, at organisationens ansatte er medlem af den danske folkekirke. Parternes bemærkninger Klager påstår, at det er i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede i deres stillingsopslag stiller krav om, at ansøgere til stillingen som organisationskonsulent skal være medlem af den danske folkekirke. Klager har ikke selv søgt stillingen. Klager mener ikke, at det arbejde som organisationskonsulenten skal udføre, herunder at vejlede i diakonalt arbejde på folkekirkens grundlag og være en del af ledelsen i organisationen og vejlede denne i organisationens forhold, kan begrunde krav om medlemskab af den danske folkekirke. Klager henviser til, at man godt kan have et indgående kendskab til folkekirkens grundlag og det kristne evangelium, ligesom man kan være enig i de kristelige værdier, uden at være medlem af folkekirken. Derfor hindrer et manglende medlemskab af den danske folkekirke efter klagers mening ikke udførelse af det pågældende arbejde. Klager har henvist til, at der i forskelsbehandlingsloven gælder et forbud mod, at der ved annoncering angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person af en bestemt religion. Klager henviser endvidere til, at det følger af forskelsbehandlingsloven, at bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster og i virksomheders interne reglementer m.v., som er i strid med forbudet mod forskelsbehandling, er ugyldige. Dette gælder tillige bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv og for arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationer. Det er derfor klagers opfattelse, at kravet om medlemskab af den danske folkekirke for at opnå ansættelse i organisationen er i strid med forbudet mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, og at dette skal indskærpes overfor organisationen, således at de ikke i fremtiden stiller dette krav. Indklagede påstår, at de ikke har overtrådt forskelsbehandlingsloven. Indklagede har oplyst, at de er en folkekirkelig organisation, der udøver folkekirkeligt, diakonalt arbejde med udgangspunkt i det kristne evangelium med dets vejledning til medmenneskelig omsorg. Det fremgår af organisationens grundregler, at organisationen er tilknyttet den danske folkekirke, og at arbejdsformerne gudstjeneste, sjælesorg og forkyndelse er en integreret del af arbejdet. Det følger videre af grundreglerne, at organisationens medarbejdere søges blandt medlemmer af den danske folkekirke. Indklagede har oplyst, at stillingen som organisationskonsulent hos dem består i at være rådgiver og sparringspartner for de lokale ledere i organisationen, som udøver socialt, diakonalt arbejde. Organisationskonsulenten er desuden en del af organisationens ledelse og skal rådgive organisationschefen i organisationens forhold. Indklagede finder det berettiget at kræve medlemskab af den danske folkekirke, henset til, at organisationskonsulenten skal vejlede i diakonalt arbejde på folkekirkens grundlag. Indklagede mener, at det på grund af organisationens grundregler og det arbejde de udfører, er af afgørende betydning, at medarbejdere, der har kontakt med organisationens brugere ved samtaler og fællesskab, er medlemmer af folkekirken for at kunne udføre arbejdet i overensstemmelse med organisationens målsætning. For brugerne er det endvidere vigtigt at vide, hvilken organisation de henvender sig til, hvad den står for, og hvilken grundlæggende tros- og livsførelse de vil opleve. Indklagede mener, at sådanne hensyn i forbindelse med ansættelser er anerkendt og henviser i den forbindelse til en bestemmelse i forskelsbehandlingsloven, hvorefter lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro ikke gælder for arbejdsgivere, som har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden. Hertil kommer, at ved at stille et objektivt krav om medlemskab af den danske folkekirke, undgår man, at der skal spørges ind til en ansøgers personlige trosforhold. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person af bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller handicap. Det følger af loven, at forbudet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro ikke gælder for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden. Det følger også af loven, at bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster og i virksomheders interne reglementer m.v., som er i strid med forbudet mod forskelsbehandling i lovens §§ 2-5, er ugyldige. Dette gælder også i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv og for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Nævnet lægger til grund, at sagen drejer sig om, hvorvidt forbudet mod annoncering er overtrådt, og hvorvidt det er i strid med loven, at indklagede i sine grundregler stiller et generelt krav om, at organisationens ansatte skal være medlem af den danske folkekirke, og hvorvidt det er i strid med loven at stille krav om, at ansættelse som organisationskonsulent forudsætter medlemskab af den danske folkekirke. Ligebehandlingsnævnet finder, at det er i strid med forskelsbehandlingsloven at stille et generelt krav om, at ansatte i organisationen skal være medlem af den danske folkekirke. Nævnet har herved lagt vægt på, at det i hvert enkelt tilfælde må afhænge af en konkret vurdering, om der til den enkelte stilling er knyttet opgaver, hvor et krav om medlemskab af den danske folkekirke er relevant og står i et fornuftigt forhold til det formål, der forfølges med kravet. Eksempelvis vil der til stillinger, hvor arbejdsopgaverne ikke ligger inden for organisationens kerneopgaver med forkyndelse eller udøvelse af diakonalt arbejde, ikke kunne stilles krav om medlemskab af den danske folkekirke. I relation til spørgsmålet om, hvorvidt den indklagede organisation har overtrådt forbuddet mod forskelsbehandling i forbindelse med annoncering efter en organisationskonsulent finder nævnet, at stillingsopslaget i dette konkrete tilfælde er omfattet af undtagelsesreglen i forskelsbehandlingsloven, hvorefter blandt andet en virksomhed, der har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt religiøst standpunkt eller trosretning, ikke er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling forudsat, at lønmodtagerens religiøse overbevisning eller trosretning er af betydning for virksomheden. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at den indklagede organisation har som sit udtrykte formål at udøve folkekirkeligt, diakonalt arbejde med udgangspunkt i det kristne evangelium. Nævnet finder, at det må anses for at være af betydning for den indklagede organisation, at en lønmodtager, der skal fungere som organisationskonsulent, har en bestemt religiøs overbevisning og ved sit medlemskab af folkekirken udtrykker denne overbevisning. Nævnet har herved lagt vægt på, at stillingen som organisationskonsulent blandt andet indebærer at være rådgiver og sparringspartner for de lokale ledere i organisationen, som udøver socialt, diakonalt arbejde, og at organisationskonsulenten som en del af organisationens ledelse skal rådgive organisationschefen i organisationens forhold. Nævnet finder således, at stillingen som organisationskonsulent indebærer arbejde indenfor den indklagede organisations kerneopgaver, og at kravet om, at ansøgere til stillingen som organisationskonsulent skal være medlem af den danske folkekirke, står i et fornuftigt forhold til det formål, der forfølges. Klager får derfor delvist medhold i sin klage. <2500250-10>

Versioner

1. 2011-05-18