Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/10415@2011-08-31/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om social oprindelse - uddannelse - kommuner - kompetence - ej medhold

J.nr. 2500026-10 Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af social oprindelse i forbindelse med kommunal aktivering, og i forbindelse med at klager var i pædagogikum på et gymnasium. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at det kommunale jobcenter, gymnasiet eller ministeriet havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af social oprindelse i forbindelse kommunal aktivering, og i forbindelse med at klager var i pædagogikum på et gymnasium. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Et kommunalt jobcenter handlede ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, da klager var i aktivering. Nævnet kan ikke tage stilling til den del af klagen, der drejer sig om jobcentrets afslag på bevilling til, at klager kunne tage et sidefag. Et gymnasium handlede ikke i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med, at klager var i praktisk pædagogikum på gymnasiet. Et ministerium har ikke forskelsbehandlet klager. Sagsfremstilling Klagers forældre er ikke akademikere. Klager blev færdiguddannet som kandidat i historie og religion i 1995, og var herefter ansat som lærer på et gymnasium og HF i skoleåret 1996-1997. Det forløb godt ifølge begge parter. Klager var i 1998 til 2001 i aktivering på et museum. Han ønskede i stedet at tage et sidefag, men det fik han afslag på af jobcentret. Klager fik ikke job efter aktiveringen på museet. Klager mener ikke, at han som ledig fik de samme rettigheder som andre ledige. Klager var i pædagogikum i 2002 på et gymnasium og HF-kursus, men bestod ikke praktisk pædagogikum. Mens klager var i pædagogikum, overhørte han en samtale mellem to gymnasielærere på skolen, hvorefter den ene udtalte: " Hvad er det, man siger om dem, som ikke kommer fra en AC-familie? Er det ikke først tredje generation, som skal have lov? " Klager mener, at det var ham, de talte om, da han var den eneste pædagogikumkandidat på skolen på det tidspunkt. Klager mener, han blev forskelsbehandlet, mens han var i pædagogikum. Der er til sagen fremsendt redegørelser og en lang række bilag, som er kopier af de mange klager, som klager har indgivet til og over personer, organisationer, institutioner og offentlige myndigheder. Der er ligeledes indsendt en lydfil, der gengiver en samtale med jobcentret fra 2011. Parternes bemærkninger Klager påstår, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af social oprindelse i forbindelse med et aktiveringsforløb og under et forløb i praktisk pædagogikum på et gymnasium. Klager har oplyst, at han ikke kommer fra en akademisk familie. Han har taget en akademisk uddannelse, selvom det ikke var almindeligt i hans familie. Klager mener ikke, at han på noget tidspunkt har haft de samme rettigheder som andre ledige. Da han blev ledig, bad han om relevant aktivering, det kunne for eksempel være et sidefag eller pædagogisk erfaring, hvilket kunne have øget hans chancer for at komme i arbejde som gymnasielærer. Han blev i stedet tilbudt et PC-kørekort, som han ikke havde ønsket, men som han blev truet til at sige ja til. Derefter blev han sendt i aktivering på et lokalt museum imod hans ønsker. Stedet var kendt for, at jobcentret sendte ledige derhen, selvom man godt vidste, at det ikke gav noget arbejde. Lederen på museet søgte midler til at ansætte klager, men arbejdsformidlingen ville ikke sikre, at midlerne blev brugt til at ansætte klager. Lederen af museet ville alligevel ikke ansætte klager, og Arbejdsformidlingen var ligeglade med, hvem der blev ansat. På den måde blev klager aktiveret ud af arbejdsmarkedet. Klager fik ikke arbejde efter aktiveringen på museet, og klager mener, at jobcenteret har ødelagt hans karriere som gymnasielærer ved ikke at give ham mulighed for at få et sidefag. Klager mener, at han blev forskelsbehandlet på grund af social oprindelse, mens han var i pædagogikum på et gymnasium og HF-kursus. Klager henviser til, at han, mens han var i pædagogikum, overhørte en samtale mellem to gymnasielærere på skolen, hvorefter den ene udtalte: " Hvad er det, man siger om dem, som ikke kommer fra en AC-familie? Er det ikke først tredje generation, som skal have lov? " Klager mener, at det var ham, de talte om, da han var den eneste pædagogikumkandidat på skolen på det tidspunkt. Klager har klaget over en række personer, som var impliceret i hans pædagogikumforløb herunder rektor og klagers vejleder. Klagers vejleder havde kun få års erfaring som lærer, og klager mener ikke, at hun var kompetent til at vejlede ham hverken fagligt eller pædagogisk. Vejlederen gav klager skylden for dårlig undervisning, der skyldtes hendes egne faglige og pædagogiske mangler Klager oplyser, at rektor truede ham med, at mange døre ville blive lukket for ham, hvis han klagede til ministeriet over gymnasiet. Klager har ligeledes klaget over de tilsynsførende, som godt vidste, at der var problemer for pædagogikumkandidater på det pågældende gymnasium og HF-kursus, uden at de gjorde noget ved det. Endelig har klager klaget over et ministerium og til ministre, fordi han holdes udenfor arbejdsmarkedet. Indklagede gymnasium og HF-kursus oplyser, at klagen har været behandlet i alle instanser og i ministeriet, der ikke har givet klager medhold. Sagen er derfor velbelyst. Skolen mener, at forløbet i pædagogikum blev afviklet helt efter reglerne, og at årsagen til, at praktisk pædagogikum ikke blev bestået, var, at klager ikke demonstrerede tilstrækkelige pædagogiske evner. Klagers sociale baggrund indgik ikke i vurderingen af klagers pædagogiske kvalifikationer. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse i forhold til en række eksisterende love om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling. Nævnet har alene kompetence til at behandle forskelsbehandling på grund af social oprindelse indenfor arbejdsmarkedet efter forskelsbehandlingsloven. Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Jobcentret Nævnet har forstået klagen således, at der er klaget over jobcentret, som sendte klager i aktivering på et museum, selvom klager ønskede at tage et sidefag for at få større chancer for at komme til at undervise i gymnasieskolen. Nævnet har lagt vægt på, at klagen over jobcentrets afslag på økonomisk støtte til gennemførelse af et sidefag på universitetet ikke har relation til beskæftigelse på en sådan måde, at den er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Nævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen. Nævnet vurderer ikke, at der i det fremsendte materiale herunder lydfilen er påvist faktiske omstændigheder, som sandsynliggør, at klager i aktiveringsforløbet i øvrigt blev udsat for forskelsbehandling på grund af social oprindelse. Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til, om aktiveringen af klager er sket efter reglerne på området. Gymnasiet og HF-kurset Nævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver nævnet anledning til at formode, at det var på grund af klagers sociale oprindelse, at klager ikke blev fundet kvalificeret og egnet til at bestå pædagogikum. Klager har henvist til en samtale, han overhørte mellem to lærere på skolen, som udtalte, at først 3. generations akademikere "skal have lov til at komme til". Nævnet finder imidlertid ikke, at denne samtale mellem to gymnasielærere på skolen er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at det var på grund af klagers sociale oprindelse, at han ikke bestod pædagogikum. Nævnet har lagt vægt på, at de ikke var involverede i klagers uddannelsesforløb, og at der var tale om en samtale mellem to kolleger. Nævnet finder ikke i øvrigt, at der i sagen er materiale som dokumenterer, at det er på grund af klagers sociale oprindelse, at han ikke blev fundet kvalificeret og egnet til at bestå pædagogikum. Der er endvidere klaget over en række personer ansat på Middelfart Gymnasium og HF-kursus. Forskelsbehandlingsloven omfatter ikke forholdet mellem arbejdstagere. Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til, om forløbet af pædagogikum er sket efter reglerne på området. Ministeriet Endvidere er der klaget over et ministerium. Nævnet finder ikke, at der i de fremsendte dokumenter er grundlag for at sandsynliggøre, at ministeriet har forskelsbehandlet klager på grund af social oprindelse. Det bemærkes, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over eventuelle sagsbehandlingsfejl. Klagevejledning Ligebehandlingsnævnet skal oplyse, at det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at når nævnet har truffet en afgørelse, er det muligt for klager og indklagede at indbringe sagen for domstolene. <2500026-10>

Versioner

1. 2011-08-31