Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/26

GældendeVersion 2011-03-24
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9064@2011-03-24/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/26

Resumé To klagere – Technologies Savings and Loans Ltd. og direktøren – klagede over artiklen “ASTRONOMISKE BELØB SVINDLET VIA KLUBVÆRELSE PÅ AMAGER” på ekstrabladet.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at der over for nævnet ikke er fremlagt dokumentation for, at TBE Cargo ApS og Technologies Savings and Loans Ltd. er – eller har været – optaget i det danske CO2-kvoteregister som kontohaver. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1 og A.3. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt TBE Cargo ApS havde en konto hos Technologies Savings and Loans Ltd. og foretog transaktioner via banken. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Nævnet kan endvidere ikke tage stilling til, om den e-mailkorrespondance, som ekstrabladet.dk angiver at være i besiddelse af fra [Klager], er forfalsket. På baggrund af ekstrabladet.dks oplysninger – og som sagen i øvrigt foreligger oplyst – lægger Pressenævnet til grund, at ekstrabladet.dk via flere adresser forgæves har forsøgt at indhente en kommentar fra direktør [Klager]. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale sin kritik af mediet for ikke at have kontrolleret oplysningerne tilstrækkeligt. Nævnet bemærker dog, at det havde været ønskeligt og i bedre overensstemmelse med god presseskik, om ekstrabladet.dk tillige havde forsøgt at indhente en kommentar fra bankens øvrige medarbejdere. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det følger videre af lovens § 38, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Det fremgår af klagernes e-mail af 20. december 2010, at Technologies Savings and Loans Ltd. afviser en arbejdsrelateret forbindelse til TBE Cargo ApS. Nævnet realitetsbehandler derfor forholdet vedrørende afslag på genmæle. Som anført ovenfor kan nævnet ikke tage stilling til, om e-mail korrespondancen med [Klager] er forfalsket. ekstrabladet.dk har valgt ikke at fremlægge e-mail korrespondancen for nævnet af hensyn til kildebeskyttelsen. Som udgangspunkt må det komme ekstrabladet.dk bevismæssigt til skade ved vurderingen af, hvilke faktiske oplysninger der skal lægges til grund ved nævnets behandling af sagen. I den foreliggende sag finder nævnet imidlertid, at det heroverfor må komme klagerne bevismæssigt til skade, at [Klager] ikke har kunnet kontaktes. På baggrund af det anførte lægger nævnet til grund, at direktør [Klager] i slutningen af 2009 oplyste, at TBE Cargo ApS ville have en aktiv konto (dagen efter e-mailens afsendelse), og at en handel skulle gennemføres med TBE Cargo ApS som køber. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at e-mail korrespondancen ikke er refereret korrekt i artiklen. Klagerne er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Technologies Savings and Loans Ltd. (TSL) og direktør [Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel på ekstrabladet.dk den 13. december 2010, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling På ekstrabladet.dk bragte netavisen en artikelserie under temaet ”Klimafup” omhandlende ”svindel med CO2-kvoter via det danske kvoteregister.” Den 13. december 2010 bragte ekstrabladet.dk under overskriften ”Det er pinligt for Danmark” følgende: ”Selv om det nu er over et år siden, skandalen om svindel via det danske kvoteregister brød ud, er der stadig svindlere indregistreret i det danske register. Ekstra Bladet har blandt andet afsløret, hvordan skyggebanken Technologies Savings and Loans blev indregistreret i det danske register - vel at mærke efter den oprydning, der blev udløst af de første afsløringer. Skyggebanken fungerer som betalingsplatform for svindlen. På den måde kan de enorme handler skjules for myndighederne. - Momssvindel er helt uacceptabelt, men realiteten er, at vi ikke kan komme momssvindel til livs alene ved stramninger i kvoteregisteret, hvilket jeg aldrig har lagt skjul på, siger klima- og energiminister Lykke Friis (V). - Det kræver også ændringer i momslovgivningen, som vi har gjort det i Danmark, og som de fleste andre EU-lande også har gjort. Fra kvoteregisterets side er det vigtigt, at vi bliver ved med at støtte Skat og politiet i deres arbejde med at efterforske og opklare forbrydelserne. Lykke Friis har i et svar til Folketinget nu endelig erkendt, at det danske register 'har haft en central rolle i den momssvindel, der har fundet sted'. Enhedslisten: Stram op! … - Sagen er endnu et bevis på, at Danmark er i centrum for svindlen, og der langtfra er ryddet op i denne her sag, som Lykke Friis ellers påstår. Margrethe Vestager (R) er enig: - Det, vi ser, er et fuldstændig kriminelt misbrug af systemet. Så falder tilliden til systemet som en sten. Selve kvotesystemet har et problem. Det her er ikke handler, der sker for at nedbringe CO2-udledningerne, men for at begå svindel. - Det er helt vildt utilfredsstillende. …” Samme dag bragte netavisen artiklen ”ASTRONOMISKE BELØB SVINDLET VIA KLUBVÆRELSE PÅ AMAGER” med underoverskriften ”26 millioner kroner om dagen: Dansk firma spiller nøglerolle i global svindelsag med kvoter”. Af artiklen fremgik følgende: ”Flere millioner kroner er dagligt trillet gennem et ydmygt klubværelse på Amager i den gigantiske momssvindel med CO2-kvoter via det skandaleramte, danske kvoteregister. Manden bag svindlen i klubværelset er en [Person A], der i forvejen mistænkes for at stå bag millionbedragerier i Danmark. Kriminalpolitiet har længe gerne villet tale med [Person A] om mange andre former for svindel, men det er ikke lykkedes myndighederne at komme i kontakt med ham. Ekstra Bladet kan i dag afsløre, hvordan den mistænkte svindlers danske firma, TBE Cargo ApS, er helt centralt i en omfattende svindel med CO2-kvoter for op til 26 millioner kroner om dagen. Ingen risiko Firmaet var indregistreret i [Person A]s klubværelse på adressen [vejnavn og husnummer], Amager. Ekstra Bladet er i besiddelse af dokumenter, der beskriver firmaets rolle i svindlen. Dokumenterne er fra [Person A]s kumpan, østrigeren [Klager]. 'Ved daglig levering fra begyndelsen vil vi starte småt med 50.000 kvoter om dagen', skriver [Klager] i en mail. Kvoter handles for lidt over 100 kroner på det internationale kvotemarked. 'Efter en uge vil vi gå efter 100.000 kvoter dagligt! Op til 250.000 kvoter dagligt i så lang tid vi kan. Der er ingen risiko, for du køber udenfor EU og sælger til Europa, til dine naboer, til Danmark!', fortsætter [Klager]. Den omfattende svindel blev sat op til at køre via skyggebanken Technologies Savings and Loans, der stadig er godkendt som CO2-handler i det danske kvoteregister. Svindlen fortsætter Ekstra Bladet har i en lang række artikler dokumenteret, hvordan det danske kvoteregister er centrum for omfattende svindel med CO2-kvoter. Europol anslog for et år siden, at der i løbet af blot halvandet år er blevet stjålet 38 milliarder kroner. Svindlen foregår stadig. Så sent som i sidste uge lukkede hele det italienske marked på baggrund af omfattende, mistænkelige handler. TBE Cargo ApS var registreret i det danske kvoteregister, men blev lukket ned efter en omfattende oprydning i det danske kvoteregister på baggrund af Ekstra Bladets afsløringer. Det danske register var verdens største af sin art med 1256 kontohavere. I dag er der 140 tilbage, heriblandt den skyggebank, der fungerer som platform for svindlen. Flyttede adresse til Søborg [Person A] har tidligere begået sig som særdeles aggressiv an­non­cehaj og mistænkes for at stå bag millionbedragerier i Danmark. Da klubværelset på Amager blev lidt for hedt, flyttede han sin fol­keregisteradresse ud til en lejlighed i Søborg. Ejeren af lejligheden har aldrig hørt om [Person A] eller hans selskaber. [Person A] er belgisk statsborger, men har i en årrække boet i Danmark. Han har deltaget i flere handler med CO2 via skyggebanken Technologies Savings and Loans. I svindlen med CO2 har [Person A] fungeret som dansk kontaktperson for bagmanden [Klager], der bor i Dubai. Et andet af papirerne viser, hvordan svindlerne forsøger at holde lav profil, for at deres handler ikke skal se alt for mistænkelige ud og på den måde blive opdaget af myndighederne. 'Jeg vil forsøge at levere i dag', hedder det i en mail med kvittering på 1,8 millioner kroner for handel med kvoter. 'Men som jeg har sagt tidligere, så er det bedst at lægge en dag ind i mellem, da det er vores første handel. Så under normale omstændigheder vil jeg levere til din danske registerkonto på mandag.' Da [Person A] sidste år arbejdede fra klubværelset på Amager, boede han dør om dør med en anden kvotesvindler - …” Yderligere oplysninger Af Statstidendes meddelelse af 26. marts 2010 fremgår det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 28. august 2009 begærede selskabet TBE Cargo ApS opløst. På baggrund af en begæring af 28. 22. marts 2010 afsagde Skifteretten 23. marts 2010 dekret og tog TBE Cargo ApS under konkursbehandling. Klagerne anmodede ved e-mail af 16. december 2010 ekstrabladet.dk om at trække beskyldningerne tilbage og bringe en undskyldning. Avisen afviste ved e-mail af 18. december 2010 at bringe yderligere. 2 Parternes synspunkter 2.1 TSL og [Klager]s synspunkter Klagerne har anført, at artiklen forsøger at forbinde såvel selskabet som direktør [Klager] med TBE Cargo ApS og [Person A]. TBE Cargo ApS og dennes direktør anmodede om en konto hos TSL den 6. og 19. november 2009, men da selskabet ikke sendte de nødvendige dokumenter, kom man aldrig videre end til det indledende ansøgningsstadium. Ansøgningen blev således ikke fremmet til TSL’s interne afdeling for godkendelse. TBE Cargo ApS har aldrig haft nogen transaktioner med klager eller personalet. [Klager] har heller ikke haft hverken personlig eller erhvervsmæssig kommunikation med selskabet eller [Person A]. Skulle der foreligge korrespondance fra [Klager], må der være tale om et falsum. [Klager] har anmodet Ekstra Bladet fremlægge avisens dokumentation og e-mailkorrespondancen mellem [Person A] og [Klager]. Ekstra Bladets oplysninger vedrørende det danske register er ikke korrekte. TSL er ikke blevet udelukket, da man aldrig har haft en aktiv konto, hvor der blev handlet millioner. TSL har endvidere ikke en aktiv konto i det danske register, da det kræves, at mindst én af repræsentanterne har permanent bopæl i Danmark. Artiklen er krænkende, og avisens journalist har ikke udført den tilstrækkelige research i relation til klagerne. De ukorrekte oplysninger er særdeles skadelige for klagerne. 2.2 ekstrabladet.dks synspunkter ekstrabladet.dk har anført, at klagerne har anmodet om en undskyldning, udformet og offentliggjort af Ekstra Bladet. Et sådant krav ses ikke at være i overensstemmelse med medieansvarsloven. Der er ikke rejst krav om genmæle eller fremsendt en formuleret genmæletekst. Til indholdet af artiklerne har avisen anført, at TBE Cargo ApS er under tvangsopløsning på begæring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og [Person A] har forladt landet. Det danske anpartsselskab og [Person A] har medvirket til svigagtige handler med CO2-kvoter via konti i TSL i New Zealand. Artiklens omtale af klagerne bygger bl.a. på interviews med en central kilde med førstehåndskendskab til de omtalte handler. Herudover indgår også en del skriftligt materiale, bl.a. i form af mailkorrespondance mellem kilderne og [Klager]. [Klager] skriver bl.a. følgende ultimo 2009: ”Jeg kan koble dit firma fra (XXX, et land uden for EU) ind i vores kæde, det var derfor jeg ringede i går aftes. Hele handlen er klar til at køre, det eneste der mangler er introduktionen. Din konto i TSLFS er aktiv fra i morgen.”, ”Vi går efter 100.000 kvoter dagligt, op til 250.000 kvoter dagligt så længe vi kan! Der er ingen risiko, for du køber udefra og sælger til Europa, til Danmark. Vi har alt på plads der, også mægler og slutbruger er klar.” ”Her er oplysningerne om køberen i Danmark: Firma TBE Cargo ApS. Kontaktperson: Hr. [Person A] [telefonnummer og e-mailadresse]”. Ekstra Bladet har videre anført, at man er i besiddelse af bankudskrifter, der dokumenterer overførsler til og fra konti i TSL, fra konti i det danske kvoteregister og forskellige kvitteringer for handler. Af hensyn til kildebeskyttelsen har avisen alene ønsket at fremlægge en side med klagers brevpapir (det er ikke muligt at se andre parter). Oplysningerne er forsøgt forelagt [Klager], men det har ikke været muligt at lokalisere ham pga. brugen af flere adresser og dækadresser. Over for Pressenævnet er oplyst en adresse i Wolfsberg, Østrig, men på denne findes alene et elektronikfirma. I New Zealands selskabsregister af 5. januar 2011 er angivet en adresse i Bludenz, Østrig. Her findes kun en læge, der ikke kender til [Klager]. Klager har i andre virksomhedsdokumenter angivet en adresse i Wellington, New Zealand. Denne adresse tilhører et firma, der udlejer postbokse. Ifølge avisens oplysninger opholder [Klager] sig i Dubai, hvor han er angivet som kontaktperson for et firma. Avisen har forgæves forsøgt at opspore klager i Dubai ved en rejse i begyndelsen af december 2010. Vedrørende banken viser avisens research, at den er indstiftet som skuffeselskab i New Zealand i januar 2008. I november 2009 trådte en ejer og driftshaver af pornowebsites, Joaquim Magro de Almeida, ind i direktionen. Han trak sig som direktør, efter at den i artiklen omtalte svindel var initieret med hans partneres indsats og vidende, men er stadig tilknyttet bankens forretninger. I marts 2010 indtrådte [Klager] i direktionen. Der er endnu ikke afleveret regnskaber i selskabet. Aktiekapitalen er delt ligeligt mellem [Klager] og et new zealandsk indregistreret selskab. Over for Pressenævnet har banken angivet tre postadresser i henholdsvis New Zealand, England og Hong Kong. Disse er alle såkaldte kontorhoteller. Banken er indregistreret på onlinewebsitet tslfs.com. En undersøgelse af websitet viser, at onlinebanken er indregistreret på et lavpris webhotel, der ikke kan siges at leve op til standarden for finansielle institutter. Banken har tillige en sekundær webadresse med navnet ”gamer.my-hosting.panel.com”. Banken deler IP-nummer/serverplads med 219 domænenavne, blandt andet bearsdroppings.com (”bjørneafføring”) og fullsexcams.com. TSL har siden 2010 været indregistreret i det danske kvoteregister med en konto til køb og salg af CO2-kvoter. Kontoens primære repræsentant (kaldet PAR) er [Klager], og den sekundære repræsentant (kaldet SAR) er Joaquim Magro de Almeida. Kontoen i det danske register er under tvangslukning, da den ikke lever op til EU-kommissionens, det danske kvoteregister og Energistyrelsens registreringskrav. Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til Energistyrelsens Vilkår for brug af det danske CO2-kvoteregister . 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Pressenævnet bemærker, at der over for nævnet ikke er fremlagt dokumentation for, at TBE Cargo ApS og Technologies Savings and Loans Ltd. er – eller har været – optaget i det danske CO2-kvoteregister som kontohaver. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1 og A.3. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt TBE Cargo ApS havde en konto hos Technologies Savings and Loans Ltd. og foretog transaktioner via banken. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Nævnet kan endvidere ikke tage stilling til, om den e-mailkorrespondance, som ekstrabladet.dk angiver at være i besiddelse af fra Direktøren, er forfalsket. På baggrund af ekstrabladet.dks oplysninger – og som sagen i øvrigt foreligger oplyst – lægger Pressenævnet til grund, at ekstrabladet.dk via flere adresser forgæves har forsøgt at indhente en kommentar fra direktør [Klager]. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale sin kritik af mediet for ikke at have kontrolleret oplysningerne tilstrækkeligt. Nævnet bemærker dog, at det havde været ønskeligt og i bedre overensstemmelse med god presseskik, om ekstrabladet.dk tillige havde forsøgt at indhente en kommentar fra bankens øvrige medarbejdere. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det følger videre af lovens § 38, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Det fremgår af klagernes e-mail af 20. december 2010, at Technologies Savings and Loans Ltd. afviser en arbejdsrelateret forbindelse til TBE Cargo ApS. Nævnet realitetsbehandler derfor forholdet vedrørende afslag på genmæle. Som anført ovenfor kan nævnet ikke tage stilling til, om e-mail korrespondancen med [Klager] er forfalsket. ekstrabladet.dk har valgt ikke at fremlægge e-mail korrespondancen for nævnet af hensyn til kildebeskyttelsen. Som udgangspunkt må det komme ekstrabladet.dk bevismæssigt til skade ved vurderingen af, hvilke faktiske oplysninger der skal lægges til grund ved nævnets behandling af sagen. I den foreliggende sag finder nævnet imidlertid, at det heroverfor må komme klagerne bevismæssigt til skade, at Direktøren ikke har kunnet kontaktes. På baggrund af det anførte lægger nævnet til grund, at direktør [Klager] i slutningen af 2009 oplyste, at TBE Cargo ApS ville have en aktiv konto (dagen efter e-mailens afsendelse), og at en handel skulle gennemføres med TBE Cargo ApS som køber. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at e-mail korrespondancen ikke er refereret korrekt i artiklen. Klagerne er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 22. marts 2011

Versioner

  1. 2011-03-24