Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9065@2011-03-24/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/27

Resumé Klager – en tidligere borgmester – klagede over artiklen ”[ Klager]s MAND VAR ANSAT ULOVLIGT” i B.T. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, og at det – så langt det er muligt – bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. pkt. A.1. Endvidere skal overskrifter og mellemrubrikker have dækning i den pågældende artikel, jf. pkt. A.6. Statsforvaltningen fastslår i sin afgørelse af 16. december 2010, at Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning var inhabil (myn­dighedsinhabilitet), men at der ved de omhandlede udvalgsbeslutninger er taget tilstrækkeligt hensyn til personlig inhabilitet ved, at klager har undladt at deltage ved sagernes behandling. Underoverskriften giver ved udsagnene ”Borgmesteren hyrede sin mand…” det indtryk, at [Klager] har overtrådt reglerne om personlig inhabilitet, hvilket hverken har dækning i artiklen eller de faktiske forhold. Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af underoverskriften. Det forhold, at det af et uddrag fra [Klager]s blog fremgår, at han ikke var personligt inhabil, ændrer ikke herpå, da der ved Claus Haagen Jensens udtalelse sås tvivl herved. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre et kendelsesresume.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. den 18. december 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling [Klager] var teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune fra 2006 til 2009. Fra november 2009 til 1. januar 2011 var han beskæftigelses- og integrationsborgmester. Den 18. december 2010 bragte B.T. (på side 20) en artikel med overskriften ”[KLAGER]S MAND VAR ANSAT ULOVLIGT” og underoverskriften ”Borgmesteren hyrede sin mand til opgaver for over 300.000 kr.” Følgende fremgik af artiklen: ” Den kendte skuespiller og borgmester [Klager] har ulovligt været arbejdsgiver for sin egen mand, landskabsarkitekt [Person A]. Det slår statsforvaltningen for hovedstaden fast, efter at B.T. i sommer kunne fortælle, at Københavns Kommune har betalt 337.123 kr. til [Person A] og hans firma for opgaver, mens hans registrerede partner, [Klager], var teknik- og miljøborgmester. København har hidtil kaldt ansættelserne lovlige, når bare [Klager] gik uden for døren. Men ifølge statsforvaltningen er det forkert. Som det står: ”Statsforvaltningen har lagt vægt på, at [Klager] i sin egenskab af øverste daglig leder af administrationen har haft det overordnede ansvar” og ”det kan ikke udelukkes… at de ansatte har ladet sig påvirke”. Skulle have en anden chef Kommunen skulle ifølge statsforvaltningen have ladet en anden borgmester være chef for [Klager]s mand for at overholde reglerne. Direktør Hjalte Aaberg fra Københavns Kommune erkender, at de har tabt. ”Vi tager afgørelsen til efterretning. Selv om vi er lidt ærgerlige over afgørelsen.” ”Det er faktisk et stykke danmarkshistorie, der kan få vidtrækkende konsekvenser for landets kommuner. Her skal man se på, hvad man gør, når borgmestre har ægtefæller eller anden familie, der helt eller delvist arbejder for kommunen,” siger Hjalte Aaberg fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Ikke ualmindeligt Sagen er langtfra den første i København. […] I går henviste [Klager], der til januar stopper i borgmesterjobbet, blot til en udtalelse på sin blog. ”Statsforvaltningen har slået fast, at jeg har handlet korrekt i spørgsmålet om min personlige inhabilitet, hvor jeg har undladt at deltage ved sagernes behandling. Den del, der handler om myndighedshabilitet, vil jeg ikke forholde mig til,” skriver han. Men ifølge professor Claus Haagen Jensen fra CBS er der ingen tvivl om, at ansvaret er [Klager]s.” Yderligere oplysninger Følgende fremgår bl.a. af Statsforvaltningens udtalelse af 16. december 2010 vedrørende opgaver udført af landskabsarkitekt [Person A] for Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, mens hans registrerede partner [Klager] var teknik- og miljøborgmester: ” Personlig habilitet Statsforvaltningen finder at kunne lægge til grund, at [Klager] i sin tid som teknik- og miljøborgmester som følge af sit registrerede partnerskab med [Person A] har været personligt inhabil ved behandlingen af sager om indgåelse af aftaler mellem Københavns Kommune og [Person A], jf. Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 2. Statsforvaltningen finder, at der i forbindelse med selve de her omhandlede udvalgsbeslutninger er taget tilstrækkeligt hensyn til [Klager]s personlige habilitet, ved at denne har undladt at deltage ved sagernes behandling i udvalget. Myndighedsinhabilitet [Klager] har ikke i sin egenskab af teknik- og miljøborgmester haft beslutningskompetence i forbindelse med kommunens indgåelse af de omhandlede aftaler med [Person A], jf. ovenfor om kommunens mellemstyreform. Folketingets Ombudsmands udtalelse FOB 2004.226 vedrører således ikke i det hele en situation som den foreliggende. Der foreligger ikke statsforvaltningen bekendt udtalelser eller afgørelser, der har taget stilling til myndighedsinhabilitet i en kommunal forvaltning som følge af borgmesterens personlige inhabilitet. Det er statsforvaltningens opfattelse, at der har foreligget myndighedsinhabilitet i teknik- og miljøforvaltningen i forbindelse med indgåelsen af de omhandlede aftaler med [Person A]. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at formålet med reglerne om inhabilitet, udover at forebygge usaglige afgørelser, er at skabe tillid til myndighederne og deres virksomhed. Statsforvaltningen har endvidere lagt vægt på, at [Klager] i sin egenskab af øverste daglig leder af administrationen i teknik- og miljøforvaltningen har haft det overordnede ansvar for den personalemæssige ledelse af arbejdstilrettelæggelsen, og at han ligeledes i kraft at sit medlemskab af økonomiudvalget har haft indflydelse på disse forhold. Statsforvaltningen kan i den forbindelse endvidere henvise til de hensyn, som ligger bag bestemmelsen i kommunestyrelseslovens § 29, stk. 1, om at undgå tvivl om kommunens uhildethed ved valg af kontraktspartner. Statsforvaltningen finder herefter, at spørgsmålet om, hvorvidt det i det enkelte tilfælde ville have været muligt at foretage substitution ved at overlade sagsforberedelsen i de omhandlede sager til en anden forvaltning underlagt en anden borgmesters daglige ledelse, burde have været forelagt for Borgerrepræsentationen. Statsforvaltningen har ikke grundlag for at udtale sig om, hvorvidt det konkret har været muligt at foretage substitution. Henset til den begrænsede samlede økonomiske værdi af de indgående aftaler, at de indgåede aftaler og kontrakter ligger flere år tilbage i tiden og må anses for afsluttet samt under hensyn til at der har været åbenhed omkring habilitetsspørgsmålet, således at ethvert medlem af Borgerrepræsentationen har kunnet rejse spørgsmålet, foretager statsforvaltningen ikke videre i sagen.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at overskrift, underoverskrift og manchet i B.T.’s artikel den 18. december 2010 er ukorrekte. For det første har statsforvaltningen valgt ikke at tage sagen op til realitetsbehandling og har dermed ikke forholdt sig til lovligheden af ansættelsen. Det er derfor ukorrekt og et meget stærkt udtryk at tale om en ”ulovlig” handling. ”Ulovlig” antyder, at styrelsesloven, straffeloven eller en anden lov er overtrådt, hvilket ikke er tilfældet. For det andet er underoverskriften og manchetten ukorrekte, da klager har håndteret sin personlige inhabilitet korrekt, jf. statsforvaltningens udtalelse. Statsforvaltningen har i sin udtalelse stillet spørgsmålstegn ved den såkaldte myndighedsinhabilitet, men samtidig anført, at statsforvaltningen ikke har grundlag for at udtale sig om, hvorvidt det konkret havde været muligt at foretage substitution. [Klager] har endvidere anført, at han anser det for en skærpende omstændighed, at Pressenævnet tidligere på året har udtalt kritik af B.T. i en sag, hvor hans person var involveret (kendelse af 30. august 2010 i sag nr. 2010-6-1011). 2.2 B.T.’s synspunkter B.T. har afvist klagen og anført, at statsforvaltningen ikke bruger udtrykket ”ulovligt” direkte, men understreger, at kommunen skulle have ladet en anden borgmester være chef for [Klager]s mand. Afgørelsen går kommunen imod, derfor er det klart, at [Person A] ikke blev ansat efter reglerne, hvorfor B.T. er af den opfattelse, at der er dækning for at skrive ”ulovligt”. Der kan være tvivl om påstanden ”hyrede sin mand”, idet det af afgørelsen fremgår, at [Klager] ikke deltog i beslutningen om at ansætte den pågældende, men at der ”alene” var tale om myndighedsinhabilitet. Statsforvaltningen understreger dog, at [Klager] har det overordnede ansvar, og at det ikke kan udelukkes, at de ansatte har ladet sig påvirke af denne kendsgerning, og at [Klager] alligevel har haft indflydelse på at hyre sin mand. Vedrørende manchetten har B.T. anført, at det et korrekt, at [Klager] har været arbejdsgiver for sin egen mand, hvilket også fremgår af afgørelsen fra statsforvaltningen. Dette har været afgørende for statsforvaltningens påstand om, at sagsbehandlingen burde være overdraget til en anden besluttende myndighed i kommunen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, og at det – så langt det er muligt – bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. pkt. A.1. Endvidere skal overskrifter og mellemrubrikker have dækning i den pågældende artikel, jf. pkt. A.6. Statsforvaltningen fastslår i sin afgørelse af 16. december 2010, at Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning var inhabil (myndighedsinhabilitet), men at der ved de omhandlede udvalgsbeslutninger er taget tilstrækkeligt hensyn til personlig inhabilitet ved, at klager har undladt at deltage ved sagernes behandling. Underoverskriften giver ved udsagnene ”Borgmesteren hyrede sin mand…” det indtryk, at [Klager] har overtrådt reglerne om personlig inhabilitet, hvilket hverken har dækning i artiklen eller de faktiske forhold. Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af underoverskriften. Det forhold, at det af et uddrag fra [Klager]s blog fremgår, at han ikke var personligt inhabil, ændrer ikke herpå, da der ved Claus Haagen Jensens udtalelse sås tvivl herved. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende: ” Kritik fra Pressenævnet B.T. bragte december 2010 en artikel med overskriften ”[Klager]s mand var ansat ulovligt” og underoverskriften ”Borgmesteren hyrede sin mand til opgaver for over 300.000 kr.” I artiklen blev det oplyst, at Københavns Kommune havde betalt 337.123 kr. til [Person A] og hans firma for opgaver, mens hans registrerede partner, [Klager], var teknik- og miljøborgmester. [Klager] har klaget til Pressenævnet. Artiklen var baseret på Statsforvaltning Hovedstadens afgørelse af 16. december 2010. Statsforvaltningen udtalte i afgørelsen, at der var taget tilstrækkeligt hensyn til borgmesterens personlige inhabilitet ved, at han havde undladt at deltage ved sagernes behandling, men at kommunens teknik- og miljøforvaltning burde have overgivet sagen om samarbejdet med [Person A] og hans firma til en anden forvaltning inden for kommunen. Der forelå derfor såkaldt myndighedsinhabilitet i teknik- og miljøforvaltningen i forbindelse med indgåelsen af de omhandlede aftaler. Pressenævnet har udtalt sin kritik af B.T., da underoverskriften gav det indtryk, at [Klager] som teknik- og miljøborgmester overtrådte reglerne om personlig inhabilitet. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk, kendelse nr. 10-70/27.” Afgjort den 22. marts 2011

Versioner

1. 2011-03-24