Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/28

GældendeVersion 2011-03-24
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9066@2011-03-24/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/28

Resumé Tre personer klagede over artiklen ”Rotary-klub i politiets søgelys” i Dagbladet Børsen og borsen.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1 og A.3. Det fremgår endvidere, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder særligt statsadvokatens e-mail af 9. februar 2011, lægger Pressenævnet til grund, at der ikke pågår en politimæssig efterforskning rettet mod klagerne. Tre medlemmer udtaler herefter: Vi finder, at artiklen giver indtryk af, at klagerne er genstand for en politimæssig efterforskning i forbindelse med politianmeldelsen mod Aarhus Lokalbank. Vi har herved lagt vægt på overskriften ”Rotary-klub i politiets søgelys” og udsagnet ”Bagmandspolitiet retter nu blikket mod Hadsten Rotary Klub i sagen, hvor Finanstilsynet har politianmeldt Aarhus Lokalbank … Det fortæller kilder i Bagmandspolitiet til dagbladet Børsen”. Endvidere nævnes klagernes navne i forbindelse med artiklens omtale af personsammenfaldet mellem Hadsten Rotary Klub og Aarhus Lokalbanks repræsentantskab. Vi finder, at Børsen således har bragt ukorrekte oplysninger, som er krænkende og skadelige for klager, og bemærker, at det på baggrund af statsadvokatens e-mail ikke kan anses for godtgjort, at Børsen fra en anonym kilde hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har modtaget oplysninger i overensstemmelse med det anførte i artiklen. Da Børsen heller ikke har efterprøvet de krænkende oplysninger ved forelæggelse for klagerne, stemmer vi for at udtale kritik af avisen for ikke at have kontrolleret oplysningerne tilstrækkeligt forud for offentliggørelsen. Vi finder endvidere, at der ikke var nogen almen interesse i at nævne klagernes navne i artiklen, da der alene var indgivet politianmeldelse mod Aarhus Lokalbank. Ét medlem udtaler: Klagernes medlemskab af Hadsten Rotary og bankens repræsentantskab er objektive kendsgerninger. Der fremsættes ikke beskyldninger om ulovligheder mod klagerne i artiklen. Desuden bekræfter statsadvokat Jens Madsen, at en ledende medarbejder i SØK har udtalt, at personsammenfaldene er interessante. Derfor er der dækning for artiklens rubrikker. Uagtet, at det kunne lade sige gøre at skrive historien uden at inddrage klagerne, giver dette efter min opfattelse ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik af Børsen. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at nævnet udtaler kritik af Børsen og borsen.dk. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Børsen og borsen.dk at offentliggøre et kendelsesresume.

[Klager1], [Klager2] og [Klager3] har ved advokat Christian Vinding Thomsen klaget til Pressenævnet over en artikel i Dagbladet Børsen og på borsen.dk den 23. december 2010, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den 23. december 2010 bragte Børsen (på side 24-25) en artikel med overskriften ” Rotary-klub i politiets søgelys ” og underoverskriften ” I flere år har Hadsten Rotary Klub været det sociale omdrejningspunkt for Aarhus Lokalbanks ledelse. Nu kalder Bagmandspolitiet personsammenfaldet ”særdeles interessant” i forbindelse med en aktuel sag om kursmanipulation i den østjyske lokalbank ”. Følgende fremgik af artiklen: ”Bagmandspolitiet retter nu blikket mod Hadsten Rotary Klub i sagen, hvor Finanstilsynet har politianmeldt Aarhus Lokalbank for kursmanipulation med bankens egen aktie. Det fortæller kilder i Bagmandspolitiet til dagbladet Børsen. Hadsten Rotary Klub har gennem flere år været det sociale omdrejningspunkt for bankens ledelse. Af Hadsten-klubbens fortrolige medlemsliste, som dagbladet Børsen er kommet i besiddelse af, fremgår det, at der på nuværende tidspunkt er mindst syv medlemmer af Rotary-klubben, som enten har tilhørt eller tilhører den absolutte inderkreds i den østjyske lokalbank. Det drejer sig blandt andre om bankens nuværende bestyrelsesformand, godsejer [Person A], det menige bestyrelsesmedlem murermester [Person B], samt de tre medlemmer af bankens repræsentantskab, apoteker [Klager1], direktør [Klager2] og fabrikant [Klager3]. Desuden er [Person C], der blev fyret som adm. direktør i Aarhus Lokalbank den 25. november, samt bankens tidligere adm. direktør [Person D] medlemmer af Hadsten Rotary Klub. Hos Bagmandspolitiet betegnes dette personsammenfald som ”særdeles interessant”, fordi efterforskningen om kursmanipulation skal afdække, om der har været aftalt spil. ”Banken har været ude at yde kredit til en række mennesker, som har købt Aarhus Lokalbank-aktier for pengene. Det drejer sig blandt andet om en række nøglepersoner i banken. Og så er det klart, at jo højere kurs aktierne har, jo bedre sikkerhed har banken for sine penge. Samtidig kan banken minimere kundernes tab ved at holde kursen oppe. Det skal vi nu i gang med at have kortlagt,” lyder det fra en kilde i Bagmandspolitiet. Senest Aarhus Lokalbank holdt storsalg af egne aktier ved en aktieemission, som sluttede den 15. maj 2009. Her solgte banken aktier til en række af sine større kunder. Også flere bestyrelsesmedlemmer i banken deltog i emissionen. Blandt andet købte de to Rotary-kammerater, bankens bestyrelsesformand [Person A] og det menige bestyrelsesmedlem [Person B], hver aktier for 4,7 mio. kr. Bankens bestyrelsesformand meddelte samtidig til Københavns Fondsbørs, at han nu sad på 6,28 pct. af bankens samlede aktiekapital. Lån til direktører Finanstilsynets efterforskning af mulig kursmanipulation har koncentreret sig om afviklingen af et såkaldt incitamentsprogram til en række af bankens topchefer. Programmet bestod i, at otte ledende medarbejdere, heriblandt den fyrede direktør [Person C] og den nuværende konstituerede direktør [Person E], i tre private selskaber havde fået lov til at låne 18 mio. kr. til at købe op af bankens egne aktier. Da programmet blev afviklet i 2009, endte det med, at banken købte de tre selskaber for 1,3 mio. kr. Selskaberne havde på det tidspunkt en negativ egenkapital på mere end 10 mio. kr. og en gæld til banken på over 17 mio. kr. Men i Finanstilsynets politianmeldelse af Aarhus Lokalbank peger tilsynet samtidig på en række andre forhold, som tilsynet mener, det er interessant for Bagmandspolitiet at undersøge nærmere. Ved aktieemissionen i foråret 2009 udvidede Aarhus Lokalbank den nominelle aktiekapital fra 3 mio. aktier á 10 kr. til 3,8 mio. aktier. Aktierne blev solgt til kurs 51 og tilførte Aarhus Lokalbank et bruttoprovenu på 40,8 mio. kr. Den østjyske lokalbank afviser dog al snak om, at banken efterfølgende har manipuleret med aktiekursen. Det skriver bankens konstituerede direktør [Person E] der blev udnævnt efter afskedigelsen af [Person C], i en pressemeddelelse. ”Vore aktier er ikke særligt likvide, derfor har vi som mange andre en bemyndigelse fra vores generalforsamling til at købe op til 10 pct. af vore aktier for at sikre, at de aktionærer, der af den ene eller anden grund er nødt til at sælge aktier, også rent faktisk kan komme af med de aktier. Aarhus Lokalbank er af den opfattelse, at der ikke er tale om nogen form for kursmanipulation, men udelukkende almindelig bankdrift,” skriver [Person E]. Baggrunden for politianmeldelsen er ifølge Finanstilsynet, at Aarhus Lokalbank i perioden fra september 2009 og til februar 2010 var en yderst aktiv opkøber af bankens egne aktier i markedet. Aarhus Lokalbank købte i perioden cirka 47.000 aktier og solgte cirka 4000 aktier i markedet. I december 2009 var uligheden særlig stor, da banken stod for næsten 80 pct. af det samlede køb, mens banken slet ikke solgte aktier i markedet. Det er ikke første gang, at der trækkes tråde til den lokale Rotary Klub i Hadsten i forbindelse med Aarhus Lokalbank. Dagbladet Børsen har tidligere beskrevet, hvordan bankens nu tidligere direktør [Person C] i flere tilfælde har tvunget nødstedte virksomhedsejere, som har været kunder i banken, ud af deres egne selskaber og tvangsindsat kammeraten fra Hadsten Rotary Klub [Person F] som ny direktør og administrator. Ved den lejlighed forsøgte bankens bestyrelsesformand, [Person A], at afvise, at han kendte [Person F], men erkendte til sidst over for dagbladet Børsen, at de begge var medlemmer af Hadsten Rotary Klub.” Til artiklen var bragt et billede af Aarhus Lokalbank. Endvidere var der i tilknytning til artiklen bragt følgende under overskriften ”Sagen kort” : ” Tilsyn Aarhus Lokalbank har gennem de seneste måneder været genstand for massiv kritik. Blandt andet blev banken for godt to måneder siden mødt af en haglbyge af kritik og påbud, da Finanstilsynet offentliggjorde resultatet af en inspektion i efteråret. Pengeinstituttet skulle i den forbindelse aflevere flere redegørelser til Finanstilsynet og blandt andet forklare en række økonomiske mellemværender mellem banken og såvel direktion som bestyrelse. I inspektionsredegørelsen, som blev offentliggjort den 1. oktober, betegnede Finanstilsynet Aarhus Lokalbanks drift som ”risikofyldt”. Negativ egenkapital Af redegørelsen fremgik det også, at det var Finanstilsynet, der i 2009 bad Aarhus Lokalbank om at afvikle sit såkaldte incitamentsprogram for bankens direktion, som var blevet etableret i 2006. Programmet bestod i, at otte ledende medarbejdere i tre private selskaber havde fået lov til at låne 18 mio. kr. til at købe op af bankens egne aktier. Da programmet blev afviklet i 2009, endte det med, at banken købte de tre selskaber for 1,3 mio. kr. Selskaberne havde på det tidspunkt en negativ egenkapital på mere end 10 mio. kr. og en gæld til banken på over 17 mio. kr. Mystiske transaktioner Flere af de ledende medarbejdere med tidligere adm. direktør [Person C] i spidsen var samtidig involveret i en række interne, mystiske transaktioner, hvor aktier for 15 mio. kr. i det luxembourgske selskab Value Invest Asset Management SA blev flyttet fra at være i bankens eje til at være ejet af en række af bankens topchefer. Lån med tvivlsom sikkerhed Dagbladet Børsen har i en række artikler kortlagt, hvordan Aarhus Lokalbanks bestyrelsesformand, godsejer [Person A], har sikret det lettiske landbrugsselskab SIA Gaizeni, som han er medejer af, en kredit på 74 mio. kr. i den lille østjyske bank uden anden sikkerhed end aktierne i det lettiske projekt, som gav underskud i 2009.” Artiklen var også bragt på borsen.dk. Yderligere oplysninger Ved e-mail af 9. februar 2011 har statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet bl.a. skrevet følgende til advokat Christian Vinding Thomsen: ”Jeg har talt med vedkommende politileder, der talte med journalisten fra Børsen. Han beretter, at han blev ringet op af journalisten, der ville spørge om efterforskningen af sagen vedr. Aarhus Lokalbank. Politilederen svarede, at han ikke ville tale om en konkret sag, men gerne om kursmanipulation via bankaktier generelt. Journalisten var imidlertid vedholdende og omtalte et muligt personsammenfald mellem den Rotary klub, der er nævnt i artiklen, og personer i banken. Det er i den sammenhæng korrekt, at politilederen har svaret med at ”det lyder da interessant”. Det har dog på ingen måde være intentionen, at journalisten skulle få den opfattelse at dette konkret var noget politiet efterforskede. Politilederen forholdt sig slet ikke hertil idet han som sagt gjorde meget ud af at betone, at han ikke ville tale om konkrete efterforskninger. Af samme grund kan jeg afvise, at politilederen har udtalt sig som citeret i tredje spalte i artiklen. Ud fra samtalen har der således heller ikke været grundlag for at konkludere, at Rotary klubben er ”i politiets søgelys” således som det er anført i overskriften til artiklen. Politilederen har heller ikke forholdt sig til nogen af de personnavne der er anført i artiklen. Jeg skal til sidst bemærke, at tre af de personer der nævnes i artiklen ikke på noget tidspunkt har været medlem af bankens organer med beslutningskompetence, men blot af repræsentantskabet, der ingen selvstændig beslutningskompetence har. Det forekommer derfor noget overdrevet at betegne dem som personer der ”har tilhørt eller tilhører den absolutte inderkreds i den østjyske lokalbank”, således som dette er anført i artiklen. Denne sidste bemærkning er dog blot en personlig betragtning om artiklens journalistiske vinkling.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager1], [Klager2] og [Klager3]s synspunkter Advokat Christian Vinding Thomsen har anført, at Børsen har antydet, at klagerne skulle have deltaget i kursmanipulation. Det virker helt unødvendigt at navngive klagerne i artiklen, hvis ikke det var journalistens hensigt at antyde, at de navngivne personer er involveret i den kriminalitet, der er artiklens omdrejningspunkt. Der er ingen almen interesse der taler for den offentliggørelse af klagernes navne i artiklen. Den omstændighed, at Hadsten Rotary Klub også er et socialt og fagligt samlingspunkt for enkelte medlemmer af bankens ledelse og tre medlemmer af bankens repræsentantskab, kunne uden problemer være blevet beskrevet uden at nævne klagernes navne og profession. Sammenholdes artiklens overskrift med selve brødteksten efterlades læserne af artiklen med det indtryk, at bagmandspolitiet mistænker klagerne for at have begået alvorlig økonomisk kriminalitet, og at klagerne er genstand for en politiundersøgelse heraf. At læserne efterlades med dette indtryk, fremgår af de mange negative henvendelser, som klagerne har modtaget. Statsadvokat Jens Madsen har bekræftet, at bagmandspolitiet på intet tidspunkt har udtalt nogen form for interesse for klagerne. Endvidere har Jens Madsen oplyst, at citatet fra bagmandspolitiet om, at sammenfaldet mellem personer i Hadsten Rotary Klub og enkelte medlemmer af Aarhus Lokalbanks ledelse og klagerne i bankens repræsentantskab skulle være særdeles interessant – hvis det er korrekt – anvendes i en forkert og vildledende sammenhæng. Børsen bekræfter over for Pressenævnet ved brev af 6. januar 2011, at avisen ikke har forelagt oplysningerne i artiklen for klagerne, inden artiklen blev bragt. 2.2 Børsens synspunkter Børsen har anført, at da Finanstilsynet i november 2010 politianmeldte Aarhus Lokalbank for kursmanipulation med bankens egne aktier til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), fandt Børsen det journalistisk relevant at fremlægge personsammenfaldet i Aarhus Lokalbanks ledelse og medlemslisten fra Hadsten Rotary Klub for en kilde fra SØK. Aarhus Lokalbank præsenterer de nævnte personer på bankens hjemmeside med både navn og billede. Det må derfor siges, at banken selv opfatter de pågældende personer som så centrale i forhold til bankens drift, at de skal præsenteres sammen på bankens hjemmeside. Den pågældende kilde betegnede personsammenfaldet som ”særdeles interessant”, fordi efterforskningen om kursmanipulation skal afdække, om der har været aftalt spil. Den pågældende udtalte sig, som det fremgår af artiklen. Børsen hverken kan eller vil opgive identiteten på den anonyme kilde i Bagmandspolitiet. Børsen præsenterede kilden for den fortrolige medlemsliste fra Hadsten Rotary Klub, og den pågældende kildes udtalelser skal ses på den baggrund. Avisen har på intet tidspunkt anklaget hverken medlemmer af Aarhus Lokalbanks ledelse eller medlemmer af Hadsten Rotary Klub for kursmanipulation. Avisen har alene undersøgt personsammenfaldet og forelagt dette for en kilde hos SØK. I samme artikel fik Aarhus Lokalbanks konstituerede direktør mulighed for at kommentere sagen, og der har efterfølgende ingen henvendelser været fra banken i relation til den pågældende artikel. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1 og A.3. Det fremgår endvidere, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder særligt statsadvokatens e-mail af 9. februar 2011, lægger Pressenævnet til grund, at der ikke pågår en politimæssig efterforskning rettet mod klagerne. Tre medlemmer – Thomas Rørdam, Lene Sarup og Marianne Druedahl – udtaler herefter: Vi finder, at artiklen giver indtryk af, at klagerne er genstand for en politimæssig efterforskning i forbindelse med politianmeldelsen mod Aarhus Lokalbank. Vi har herved lagt vægt på overskriften ”Rotary-klub i politiets søgelys” og udsagnet ”Bagmandspolitiet retter nu blikket mod Hadsten Rotary Klub i sagen, hvor Finanstilsynet har politianmeldt Aarhus Lokalbank … Det fortæller kilder i Bagmandspolitiet til dagbladet Børsen”. Endvidere nævnes klagernes navne i forbindelse med artiklens omtale af personsammenfaldet mellem Hadsten Rotary Klub og Aarhus Lokalbanks repræsentantskab. Vi finder, at Børsen således har bragt ukorrekte oplysninger, som er krænkende og skadelige for klager, og bemærker, at det på baggrund af statsadvokatens e-mail ikke kan anses for godtgjort, at Børsen fra en anonym kilde hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har modtaget oplysninger i overensstemmelse med det anførte i artiklen. Da Børsen heller ikke har efterprøvet de krænkende oplysninger ved forelæggelse for klagerne, stemmer vi for at udtale kritik af avisen for ikke at have kontrolleret oplysningerne tilstrækkeligt forud for offentliggørelsen. Vi finder endvidere, at der ikke var nogen almen interesse i at nævne klagernes navne i artiklen, da der alene var indgivet politianmeldelse mod Aarhus Lokalbank. Ét medlem – Hans Peter Blicher – udtaler: Klagernes medlemskab af Hadsten Rotary og bankens repræsentantskab er objektive kendsgerninger. Der fremsættes ikke beskyldninger om ulovligheder mod klagerne i artiklen. Desuden bekræfter statsadvokat Jens Madsen, at en ledende medarbejder i SØK har udtalt, at personsammenfaldene er interessante. Derfor er der dækning for artiklens rubrikker. Uagtet, at det kunne lade sige gøre at skrive historien uden at inddrage klagerne, giver dette efter min opfattelse ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik af Børsen. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at nævnet udtaler kritik af Børsen og borsen.dk. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Børsen og borsen.dk at offentliggøre følgende: ” Kritik fra Pressenævnet Den 23. december 2010 bragte Børsen artiklen ”Rotary-klub i politiets søgelys”. Overskriften og oplysningerne i artiklen gav det indtryk, at tre navngivne medlemmer af Aarhus Lokalbanks repræsentantskab var genstand for politimæssig efterforskning i forbindelse med en politianmeldelse mod banken for kursmanipulation. De tre medlemmer har klaget til Pressenævnet. Under Pressenævnets sag var fremlagt en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, der oplyste, at klagerne ikke var genstand for politimæssig efterforskning. Pressenævnet har udtalt kritik af avisen for ikke at have kontrolleret oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelse samt for at nævne medlemmernes navne i artiklen. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk, Kendelser, 10-70/28.” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Afgjort den 22. marts 2011

Versioner

  1. 2011-03-24