Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9119@2011-04-30/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/56

Resumé To personer klagede over udsendelsen ”Jagten på de røde lejesvende 1-3” på DR 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det bemærkes indledningsvis, at en klage skal være modtaget i Pressenævnet inden for normal kontortid, ellers vil klagen først blive anset for indgivet den følgende hverdag. Fristen for at indbringe Danmarks Radios afgørelse for Pressenævnet er fire uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3. [Klager 2]s klage vedrører et afslag, hvor der blev givet klagevejledning den 16. november 2010. Da nævnet først har modtaget klagen den 4. marts 2011, er fristen overskredet. Hverken klagen til Lytternes og Seernes Redaktør eller det forhold, at generaldirektøren sendte indstillingen til afgørelse, kan føre til et andet resultat. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at redaktøren har gjort klager opmærksom på, at en klage til Lytternes og Seernes Redaktør ikke har opsættende virkning for en eventuel klage til Pressenævnet. Pressenævnet finder ikke grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen og sambehandle sagen med klagen fra [Klager 1]. I medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 876 af 26. oktober 1992 om forretningsorden for Pressenævnet § 7, stk. 3, følger det, at nævnet af egen drift kan tage en sag op til behandling, hvis sagen er af væsentlig og principiel betydning. Pressenævnet finder heller ikke, at sagen er af sådan væsentlig og principiel betydning, at der er grundlag for at tage sagen op efter medieansvarslovens § 44, stk. 2. [Klager 2]s klage over Danmarks Radio afvises herefter. Fristen for at klage til Danmarks Radio er fire uger efter offentliggørelsen af udsendelsen, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3, 1. pkt. Da [Klager 1] først den 10. november 2010 ved en henvendelse stilet til generaldirektøren klagede til Danmarks Radio over udsendelsesrækken, hvor afsnit 3 blev sendt 3. oktober 2010, er klagen til Danmarks Radio indgivet efter 4-ugersfristen. Danmarks Radio behandlede imidlertid klagen og traf afgørelse ved brev af 10. december 2010 fra redaktionschefen i DR’s Kulturredaktion. Afgørelsen indeholdt vejledning om muligheden for at klage til Lytternes og Seernes Redaktør, hvortil der ikke er samme 4-ugers klagefrist. Danmarks Radio har efterfølgende givet afkald på at påberåbe sig klagefristen i medfør af medieansvarslovens § 34, stk. 3, hvorfor [Klager 1]s del af klagen realitetsbehandles.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over udsendelsesrækken ”Jagten på de røde lejesvende 1-3” sendt på DR2 den 19. og 26. september og 3. oktober 2010, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 4. marts 2011 (ved e-mail af 4. marts 2011 kl. 02.00). Denne kendelse angår alene spørgsmålet om klagens rettidighed. 1 Sagsfremstilling Forud for klagen til Pressenævnet har klagerne korresponderet med Danmarks Radio. Af denne korrespondance fremgår bl.a. følgende: [Klager 2] rettede ved e-mail af 19. oktober 2010 henvendelse til Danmarks Radio (sendt til redaktionschefen for DR’s Kultursektion med kopi til Lytternes og Seernes Redaktør). Redaktionschefen besvarede henvendelsen den 29. oktober 2010 . Lytternes og Seernes Redaktør sendte den 16. november 2010 bl.a. mediets standardklagevejledning: ”Hvis du vil anke DR’s afvisning af dine klager over ”De røde lejesvende”, går jeg ud fra, at du selv vender tilbage. Her er standard-vejledningen herom, som jeg tidligere har forklaret dig. Det er den klagevejledning, redaktøren skal sende ved endelig afvisning af klagen: ”Hvis du ikke er tilfreds med det svar jeg [en af Danmarks Radios redaktioner] har givet, kan du klage til Pressenævnet. Din klage skal være modtaget i Pressenævnet senest 4 uger efter din modtagelse af DR’s afgørelse. Vær opmærksom på, at det er en betingelse for at få din klage behandlet af Pressenævnet, at du har retlig interesse. Du kan rette henvendelse til Pressenævnet på denne adresse: Pressenævnet, Gyldenløvesgade 11, 4., 1600 København V eller på e-mail: sekr@pressenaevnet.dk. Under alle omstændigheder har du mulighed for at klage til Lytternes og Seernes Redaktør i DR. Dette gælder uanset om du har retlig interesse eller hvornår du klager. Du skal være opmærksom på, at en klage til Lytternes og Seernes Redaktør ikke afbryder 4-ugers forældelsesfristen til Pressenævnet.” [Klager 2] klagede den 22. november 2010 til Lytternes og Seernes Redaktør. Danmarks Radios generaldirektør sendte ved e-mail af 3. februar 2011 Lytternes og Seernes Redaktørs redegørelse (af 24. januar 2011) og oplyste i den forbindelse følgende: ”Du har i en række henvendelser klaget over DR2-serien ”Jagten på De Røde Lejesvende” og den måde, hvorpå du er omtalt heri. Efter at redaktionen i flere runder afviste din kritik, har du den 22. november klaget videre til lytternes og seernes redaktør. Han har gennemgået sagen og lavet en indstilling til min afgørelse. Jeg fremsender hermed indstillingen, som jeg har valgt at følge.” [Klager 2] skrev ved e-mail af 9. februar 2011 til generaldirektøren og oplyste i den forbindelse, at han overvejede at indbringe sagen for Pressenævnet. Danmarks Radio besvarede den 24. februar 2011 klagers e-mail vedrørende afgørelsen af 3. februar 2011. [Klager 1] klagede den 10. november 2010 til Danmarks Radios generaldirektør. Danmarks Radios redaktionschef besvarede den 10. december 2010 klagen og gav i den forbindelse følgende klagevejledning: ”Hvis du ikke er tilfreds med dette svar, kan du klage til Lytternes og Seernes Redaktør i DR. Dette gælder uanset om du har retlig interesse eller hvornår du klager. Du kan rette henvendelse til redaktøren på denne adresse: [kontaktoplysninger på Lytternes og Seernes Redaktør]” [Klager 1] klagede den 8. januar 2011 til Lytternes og Seernes Redaktør. Den 3. februar 2011 sendte generaldirektøren Lytternes og Seernes Redaktørs redegørelse (af 1. februar 2011) og oplyste, at hun ville følge den. Det er oplyst, at afgørelsen er sendt ved mail kl. 17.39. Den 10. februar 2011 sendte [Klager 1] en bemærkning vedrørende den fremsendte redegørelse og skrev videre: ”Dernæst vil jeg ikke finde det hverken fair eller værdigt af DR at genudsende programmerne, så længe sagen endnu er uafklaret, jvfr. mine og andres overvejelser om at indbringe sagen for Pressenævnet – overvejelser der af hensyn til Pressenævnets klagefrister skal være afsluttet senest i løbet af tre uger.” Danmarks Radios jurachef besvarede den 24. februar 2011 henvendelsen uden at kommentere en eventuel klage til Pressenævnet. Yderligere oplysninger Af § 17 i Radio- og fjernsynsloven (lovbekendtgørelse nr. 477 af 6. maj 2010 om radio- og fjernsynsvirksomhed) fremgår følgende: ”Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed. Stk. 2. Bestyrelsen ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion. Stk. 3. Bestyrelsen ansætter efter drøftelse med generaldirektøren endvidere lytternes og seernes redaktør. Redaktøren skal rapportere til bestyrelsen om sin virksomhed. Stk. 4. DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 20, stk. 2. Stk. 5. DR’s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.” Af lovforslag nr. 64 fremsat den 8. november 2006 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje (gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.) fremgår bl.a. følgende: ” 2.2.2 Lytternes og Seernes Redaktør 2.2.2.1 Gældende ret Ifølge radio- og fjernsynsloven er DR’s generaldirektør den øverste ansvarlige for behandling af klager over DR’s virksomhed. Dette følger af den i loven fastsatte kompetencedeling mellem DR’s generaldirektør og bestyrelse, hvorefter generaldirektøren har det daglige programansvar, mens bestyrelsen har det overordnede programansvar. Afgørelser truffet af generaldirektøren kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet, ligesom der er mulighed for at indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand, hvor det er relevant. De nærmere regler for DR’s egen klagebehandling fremgår af Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 14. maj 2003 om vedtægt for DR. I vedtægten er det bl.a. fastsat, at DR’s generaldirektør er ansvarlig for, at klager behandles hurtigst muligt efter deres modtagelse og normalt inden 4 uger efter, at klagen er kommet frem til DR. I sommeren 2004 besluttede DR at oprette en stilling som Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren har direkte reference til DR’s generaldirektør og har særligt ansvar for DR’s håndtering af klager i principielle og vigtige programspørgsmål. Hertil kommer en bred portefølje af ansvarsområder vedrørende programetik og henvendelser til DR. Klagebehandlingen i DR er i dag organiseret således, at det er de relevante programredaktioner eller direktørområder, der besvarer programklager i første led. Men når det omhandler væsentlige brud på DR’s programetik, kan man klage videre til Lytternes og Seernes Redaktør, der behandler klagen i 2. led og i den forbindelse kan indstille til generaldirektøren at ændre DR’s afgørelse. Hvis sagen handler om god presseskik eller genmæle (og klageren har retlig interesse i sagen), kan klage imidlertid rettes til Pressenævnet. … 2.2.2.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag Som det fremgår ovenfor i afsnit 2.2.2.1, hviler den nuværende ordning i DR med Lytternes og Seernes Redaktør på en beslutning, som er truffet af DR, og som det også fremgår, er redaktøren ansat af og refererer til generaldirektøren. Med den nuværende lovgivning ligger det inden for DR’s almindelige ledelsesret at beslutte, om ordningen med den interne Lytternes og Seernes Redaktør skal opretholdes. Etablering af redaktøren har vist sig at udgøre et væsentligt element i tilsynet med DR. For at sikre redaktørens selvstændige eksistens og funktion samt uafhængighed af DR’s programproduktion foreslås det, at radio- og fjernsynsloven ændres således, at ordningen bliver permanent ved, at det i loven direkte fastslås, at bestyrelsen, efter drøftelse med generaldirektøren, skal ansætte en Lytternes og Seernes Redaktør, samt at redaktøren skal afrapportere til bestyrelsen. Forslaget indebærer, at ansættelseskompetencen i praksis overgår fra at henhøre under generaldirektøren til at henhøre under bestyrelsen, og at Lytternes og Seernes Redaktør bliver mere uafhængig af DR’s direktion. Samtidig hermed betyder forslaget, at det ikke vil være muligt for DR at beslutte, at ordningen med en Lytternes og Seernes Redaktør skal ophøre. Den nærmere regulering af, hvilke opgaver Lytternes og Seernes Redaktør skal varetage og den nærmere tilrettelæggelse af behandlingen af klagesager m.v. i DR, forventes reguleret i bekendtgørelsen om vedtægt for DR. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, samt bemærkningerne hertil. … Til nr. 8 (§ 17, stk. 2 og 3) Det foreslås, at det i et nyt stk. 2 i § 17, fastslås, at bestyrelsen ansætter generaldirektøren og de øvrige medlemmer af DR’s direktion. Da denne ansættelseskompetence også fremgår af den gældende radio- og fjernsynslov, er der ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden. Den foreslåede ændring betyder, at bestyrelsens ansættelseskompetence udskilles fra bestyrelsens overordnede opgaver. Med hensyn til det foreslåede § 17, stk. 3, er der tale om en ny bestemmelse i loven. Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at der skal være større uafhængighed i behandlingen af klager m.v. over DR’s programvirksomhed, og at dette skal ske ved, at den i DR gældende ordning med ansættelse af en Lytternes og Seernes Redaktør skal indarbejdes i radio- og fjernsynsloven. Det fremgår også, at bestyrelsen skal have kompetence til, efter drøftelse med generaldirektøren, at ansætte Lytternes og Seernes Redaktør, og at redaktøren skal aflægge rapport om sin virksomhed til bestyrelsen. De nuværende stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.2.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de to e-mails af 3. februar 2011 fra DR er sendt kl. 18.38. [Klager 1] har videre anført, at redaktionschefens svar af 10. december 2010 henviser til en eventuel videre behandling af klagen i Danmarks Radio, hos Lytternes og Seernes Redaktør. Det fremgår af medieansvarslovens § 5, at Danmarks Radios generaldirektør er institutionens ansvarlige direktør i forhold til Pressenævnet. Desuden bemærkes, at ved klager til domstolene eller til Folketingets ombudsmand og ifølge forvaltningsretlige grundsætninger forudsættes alle klagemuligheder i det oprindelige system udtømt, inden klagen bringes videre. Af disse grunde må fristen for oversendelse af klagen til Pressenævnet følge afgørelsen fra generaldirektøren i tilslutning til vurderingen fra Seernes og Lytternes Redaktør, og ikke et foreløbigt svar fra redaktionschefen. Den oprindelige klage var stilet til generaldirektøren som den ansvarlige redaktør. Klagen blev besvaret af redaktionschefen, uden at han formelt eller reelt svarer på generaldirektørens vegne, men henviser til et nyt niveau, hvorefter direktøren fremkommer med en afgørelse, der er væsensforskellig fra det svar, som redaktionschefen gav. Direktørens svar træffes derudover først efter, at der er gennemført en substantiel behandling af klagen i Danmarks Radio, og det må derfor antages, at generaldirektørens afgørelsestidspunkt den 3. februar 2011 er det relevante i forhold til Pressenævnets frister. Den manglende og usikre klagevejledning bør give anledning til, at Pressenævnet realitetsbehandler alle rejste forhold i fællesklagen. Klagerne har videre anført, at klagen til Pressenævnet blev sendt den 3. marts 2011 kort før midnat. Klokken 01.50 modtog klagerne imidlertid en fejlmeddelelse om, at mailen på grund af forkert adressering ikke var nået frem. Klagerne har derfor anmodet nævnet se bort fra denne fejl og behandle klagen, som var den indkommet rettidigt. Klagerne har endelig anmodet Pressenævnet om at tage sagen op af egen drift, jf. medieansvarslovens § 44, stk. 2, såfremt klagefristen måtte være overskredet. 2.2 Danmarks Radios synspunkter Generelt om Lytternes og Seernes Redaktør Danmarks Radio har anført, at Lytternes og Seernes Redaktør som sin primære rolle har ansvar for Danmarks Radios håndtering af klager i principielle programspørgsmål, ligesom han fungerer som ankeinstans vedrørende de programetiske retningslinjer. Denne redaktør refererer til bestyrelsen. Funktionen er således uafhængig af den daglige ledelse. Bestyrelsen er af den opfattelse, at redaktøren i sin sagsbehandling agerer uafhængigt af dem, idet bestyrelsen i denne henseende ikke har en instruktionsbeføjelse over for redaktøren. Bestyrelsesformanden har tidligere afvist at behandle klager over redaktørens sagsbehandling. Såfremt Lytternes og Seernes Redaktør er uenig med den indklagede redaktions svar i en klagesag indstiller denne til, at Danmarks Radio ændrer sin afgørelse ved, at generaldirektøren tiltræder redaktørens indstilling til afgørelse. Er generaldirektøren ikke enig i indstillingen, kan Lytternes og Seernes Redaktør uafhængigt af generaldirektøren offentliggøre sin indstilling til afgørelse. Klagevejledning gives i forbindelse med redaktionernes svar til klager, som herefter har mulighed for at klage enten til Lytternes og Seernes Redaktør eller, såfremt klager har retlig interesse, til Pressenævnet. Det er mediets opfattelse, at lovgiver har forudsat en sameksistens mellem Pressenævnet og redaktøren, jf. bemærkningerne til Radio- og fjernsynsloven. Da Lytternes og Seernes Redaktør er uafhængig af direktionen, bestyrelsen og redaktionerne, er det mediets opfattelse, at 4-ugers klagefristen i medieansvarslovens § 34, stk. 3, løber fra redaktionens svar og ikke fra Lytternes og Seernes Redaktørs svar, som kun i tilfælde af enighed fra generaldirektøren sendes via denne. Intentionerne bag medieansvarsloven er at sikre klager en tilfredsstillende klagesagsbehandling, herunder en rimelig sagsbehandlingstid. Såfremt behandlingen af en klagesag hos Lytternes og Seernes Redaktør skulle medføre en fornyet fire ugers klagefrist til Pressenævnet, vil det uundgåeligt medføre, at behandlingen af mange sager vil trække ud. Dermed vil eksempelvis et berettiget genmæle miste sin betydning, idet det i værste fald først vil blive offentliggjort meget lang tid efter udsendelsens/artiklens offentliggørelse. Vedrørende [Klager 2] og [Klager 1] Danmarks Radio har anført, at de to e-mails af 3. februar 2011 er sendt til henholdsvis [Klager 2] kl. 17.38 og til [Klager 1] kl. 17.39. For så vidt angår [Klager 2] , har Danmarks Radio anført, at der ved e-mail af 16. november 2010 blev sendt en fyldestgørende klagevejledning, hvorefter [Klager 2] valgte at klage til Lytternes og Seernes Redaktør. [Klager 2]s klage er således indgivet for sent til Pressenævnet. For så vidt angår [Klager 1] , har Danmarks Radio anført, at der ved redaktionschefens svar af 10. december 2010 ikke var givet samme klagevejledning som til [Klager 2], da vejledningen kun omfattede mulighed for at klage til Lytternes og Seernes Redaktør, hvilket [Klager 1] gjorde den 8. januar 2011. Da der ikke blev givet korrekt klagevejledning i forbindelse med svaret den 10. december 2010, vil den i medieansvarslovens § 34, stk. 3, anførte fire ugers frist for indgivelse til Pressenævnet undtagelsesvist løbe fra Lytternes og Seernes Redaktørs svar, som blev sendt via generaldirektøren den 3. februar 2011. Der blev imidlertid heller ikke ved dette svar givet klagevejledning til behandling af sagen ved Pressenævnet. Sagen bør derfor behandles, uanset klagen efter mediets opfattelse er indgivet for sent. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup, Kaare R. Skou, Marianne Druedahl og John Meinert Jacobsen. Det bemærkes indledningsvis, at en klage skal være modtaget i Pressenævnet inden for normal kontortid, ellers vil klagen først blive anset for indgivet den følgende hverdag. Fristen for at indbringe Danmarks Radios afgørelse for Pressenævnet er fire uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3. [Klager 2]s klage vedrører et afslag, hvor der blev givet klagevejledning den 16. november 2010. Da nævnet først har modtaget klagen den 4. marts 2011, er fristen overskredet. Hverken klagen til Lytternes og Seernes Redaktør eller det forhold, at generaldirektøren sendte indstillingen til afgørelse, kan føre til et andet resultat. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at redaktøren har gjort klager opmærksom på, at en klage til Lytternes og Seernes Redaktør ikke har opsættende virkning for en eventuel klage til Pressenævnet. Pressenævnet finder ikke grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen og sambehandle sagen med klagen fra [Klager 1]. I medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 876 af 26. oktober 1992 om forretningsorden for Pressenævnet § 7, stk. 3, følger det, at nævnet af egen drift kan tage en sag op til behandling, hvis sagen er af væsentlig og principiel betydning. Pressenævnet finder heller ikke, at sagen er af sådan væsentlig og principiel betydning, at der er grundlag for at tage sagen op efter medieansvarslovens § 44, stk. 2. [Klager 2]s klage over Danmarks Radio afvises herefter. Fristen for at klage til Danmarks Radio er fire uger efter offentliggørelsen af udsendelsen, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3, 1. pkt. Da [Klager 1] først den 10. november 2010 ved en henvendelse stilet til generaldirektøren klagede til Danmarks Radio over udsendelsesrækken, hvor afsnit 3 blev sendt 3. oktober 2010, er klagen til Danmarks Radio indgivet efter 4-ugersfristen. Danmarks Radio behandlede imidlertid klagen og traf afgørelse ved brev af 10. december 2010 fra redaktionschefen i DR’s Kulturredaktion. Afgørelsen indeholdt vejledning om muligheden for at klage til Lytternes og Seernes Redaktør, hvortil der ikke er samme 4-ugers klagefrist. Danmarks Radio har efterfølgende givet afkald på at påberåbe sig klagefristen i medfør af medieansvarslovens § 34, stk. 3, hvorfor [Klager 1]s del af klagen realitetsbehandles. Afgjort den 27. april 2011

Versioner

1. 2011-04-30