Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9123@2011-04-30/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/63

Resumé To personer klagede over artiklen ”Grossist lukker efter afsløringer i B.T. [Kødgrossist] konkurs efter kødskandale” i B.T. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager 1] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til denne klager. Da [Klager 2] er citeret i artiklen, og omtalen kan opfattes krænkende over for den tidligere direktør, finder nævnet, at han har en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det bemærkes, at [Kødgrossist] ApS er undergivet konkursbehandling, og at der ikke er indgivet klage på vegne af virksomheden. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at Fødevarekontrollens politianmeldelse fra oktober 2010 på tidspunktet for artiklens offentliggørelse ikke havde ført til indgriben fra anklagemyndighedens side over for virksomheden. Efter forløbet omkring Fødevarekontrollens besøg og de i øvrigt omtalte forhold finder nævnet, at overskriftens formulering ikke går ud over, hvad der er dækning for i artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet heller ikke grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat som følge af, at B.T. over for [Person B] ikke skulle have udøvet den fornødne kildekritik. Nævnet finder det imidlertid beklageligt, at avisen ikke i artiklen præciserede, at en tidligere medarbejder var tiltalt for bedrageri, da udsagnet ”Virksomheden påstod dengang” kan være medvirkende til at mistænkeliggøre virksomheden og dermed den tidligere direktør. Det fremgår dog af artiklen, at [Klager 2] anser påstandene for udokumenterede, og at de hidrører fra ”tidligere medarbejdere, der selv er mistænkt for omfattende ommærkning”. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik. Nævnet bemærker, at bt.dk den 31. marts 2011 omtalte [Person B]s dom. Nævnet finder heller ikke, at avisen har tilsidesat god presseskik ved at gengive Rejseholdets chef, Michael Rosenmarks, udtalelse, da det fremgår, at det er en ældre udtalelse med udsagnet ”dengang udtalte”. Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik.

[Person A] har i henhold til fuldmagt fra [Klager 1] og [Klager 2] klaget til Pressenævnet over en artikel på bt.dk den 2. marts og i B.T. den 3. marts 2011, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Bt.dk bragte den 2. marts 2011 artiklen ”Grossist lukker efter afsløringer i B.T. [Kødgrossist] konkurs efter kødskandale” , hvoraf følgende fremgik: ” En stor dansk kødgrossist er gået konkurs efter, at de i oktober blevet taget i at svindle med maden. B.T. kunne sammen med DR Kontant i oktober afsløre sagen mod [Kødgrossist] i Slagelse, der var blevet taget i at pakke 976 kilo hollandske oksemørbrad om og sælge dem som danske eller tyske. Virksomheden påstod dengang, at kødet var stjålet af en tidligere medarbejder. Fødevarekontrollens Rejsehold indgav i oktober 2010 politianmeldelse mod virksomheden for "mistanke om systematisk ompakning om kød," som rejseholdets chef Michael Rosenmark dengang udtalte til B.T. Efter B.T.s historie fyrede Brugsen, Kvickly og Danish Crown øjeblikkeligt firmaet som leverandør. Og nu er [Kødgrossist] med 28 ansatte lukket. - Jeg kan bekræfte, at virksomheden er gået konkurs og at jeg er blevet udpeget som kurator. Da konkursen er helt ny, så kan jeg ikke sige mere lige nu, siger advokat Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten til B.T. Den tidligere direktør hos [Kødgrossist], Michael Rene Andersen, udtaler i en skriftlig kommentar. - Trist, at en sund dansk virksomhed går konkurs efter en "anonym" anmeldelse. Udokumenterede påstande fra tidligere medarbejdere, der selv er mistænkt for omfattende ommærkning af netop oksemørbrad, er årsagen. Fødevarestyrelsens rejsehold har desuden udtalt sig som om vi var dømt. Trist, siger han.” B.T. bragte den 3. marts 2011 en artikel, der i det væsentlige var identisk. Yderligere oplysninger Fødevarekontrollens Rejsehold besøgte den 20. november 2009 [Kødgrossist] ApS. Besøget gav ikke anledning til anmærkninger. Fødevarekontrollens Rejsehold besøgte igen virksomheden den 12. august 2010. Besøget resulterede i en politianmeldelse af virksomheden. Af kontrolrapporten af 8. oktober 2010 fremgår bl.a. følgende: ”Mærkning og information: Fødevarekontrollens Rejsehold har anmeldt virksomheden til politiet for at afdække sagens fulde omfang. Følgende er konstateret: Virksomheden har den 15. januar 2010 købt/modtaget 1257 kg hollandsk oksemørbrad. Virksomheden har efterfølgende solgt 281 kg oksemørbrad med hollandsk oprindelse. Virksomheden kunne ikke redegøre for den resterende del af partiet af hollandsk oksemørbrad på 976 kg. Det blev på kontroltidspunktet konstateret, at virksomheden fra den 15. januar 2010 og fem uger frem, udover de 281 kg hollandsk oksemørbrad, udelukkende har solgt oksemørbrad med tysk og dansk oprindelse. Perioden på 5 uger er valgt, da det er den normale holdbarhed på den pågældende fødevare. Virksomheden har følgelig i perioden fra den 15. januar og fem uger frem ommærket og solgt oksemørbrad med hollandsk oprindelse som værende af tysk eller dansk oprindelse. Ved denne ommærkning har virksomheden vildledt forbrugerne. Det blev på kontrolbesøget konstateret, at virksomheden ikke kunne identificere, hvortil den resterende del af det indkøbte parti af hollandsk oksemørbrad på 976 kg er solgt. Jf. lageropgørelse er der ikke indfrosset oksemørbrad med hollandsk oprindelse.” Bt.dk bragte den 19. oktober 2010 artiklen ”Danish Crown fyrer kødsvindler” , artiklen ”Skandalefirma færdig efter ulækkert kødfusk” den 26. november 2010. Herudover bragte bt.dk den 31. marts 2011 artiklen ”Eks-ansat hos kødgrossist dømt for kødfusk” med underoverskriften ”Bedrageri ved et personalekøb koster en af kilderne til pressehistorier om kødfusk en betinget fængselsdom”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”Manden er dømt for databedrageri mod virksomheden [Kødgrossist] ved at mærke dyrere kød som billigere kød i forbindelse med et personalekøb. - Han mærkede oksefilet som klump, så han kunne få det billigere, siger anklager Skipper Falsted, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Det takserede Retten i Næstved til 60 dages fængsel, der blev gjort betinget, så han slipper for fængsel, hvis han udfører 80 dages samfundstjeneste. Personalekøbet fandt sted den 17. juni sidste år. Det handlede om cirka 500 kilo kød. Bedrageriet, der kostede virksomheden 14.800 kroner, blev opdaget samme dag, og medarbejderen bortvist. Bortvisningen er muligvis baggrunden for, at han sammen med andre tidligere ansatte senere på året trådte frem i dagbladet B.T. og Kontant og fortalte om ompakning og ommærkning på Slagelse-virksomheden, så kødet skiftede oprindelsessted. … Virksomheden har erkendt at have solgt udenlandsk kød som dansk, men sagt at det skete ved en fejl.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter [Person A] har anført, at klagen indgives på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] personligt. Firmaet [Kødgrossist] gik konkurs fire måneder efter, at B.T. bragte sin første version af historien, og firmaets interesser varetages nu af kurator. De to tidligere ejeres arbejdsliv skal ikke udsættes for yderligere krænkende og agtelsesforringende udtalelser uden faktuel dokumentation. I bt.dks første udgave var der en række fejl. Direktør [Klager 2] fik imidlertid sin kommentar med i artiklen 12-14 minutter efter offentliggørelsen, men overskriften vil B.T. ikke ændre. Ordet kødskandale er ikke dækkende for artiklens indhold og sagens baggrund. De medier, der citerede B.T. har korrigeret eller undlod at anvende ordet. Politianmeldelsen fra oktober 2010 har ikke ført til bøde eller sigtelse. B.T.s journalist har sin viden fra to tidligere ansatte, [Person B] og [Person A], der ønsker hævn over deres tidligere arbejdsgiver. En rapport fra 2009 frikender virksomheden i forhold til [Person A]s påstande. B.T. ville imidlertid ikke se materialet. [Person B] blev den 17. juli 2010 bortvist fra [Kødgrossist] for ommærkning til egen fordel. Han blev tillige politianmeldt. Det fortalte [Klager 2], men B.T. tjekkede ikke oplysningen. [Person B] blev den 30. marts 2011 dømt ved Retten i Næstved. B.T. har spillet en aktiv rolle i firmaets konkurs, og det er derfor ikke rimeligt, at afsluttede sager og måske ukorrekte citater fra Fødevarestyrelsen skal danne basis for ord som kødskandale. Der er ikke belæg for andet end mistanke fra Fødevarestyrelsens rejsehold og tidligere medarbejderes udokumenterede påstande. B.T. har anvendt et citat fra oktober 2010 fra Fødevarekontrollens Rejsehold i artiklen i marts 2011. Klagerne har herudover henvist til Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri svar af 7. marts 2011 til [Person A], hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”I forbindelse med TV-programmet Kontant i efteråret 2010 kom der således også stor fokus på [Kødgrossist]. De medarbejdere fra Fødevarestyrelsen, der har udtalt sig om sagen, har taget hensyn til, at der var indgivet en politianmeldelse og dermed lagt vægt på, at sagen ikke var afgjort.” 2.2 B.T.s synspunkter B.T. har anført, at klagerne ikke opfylder betingelserne for at klage og derfor ikke er klageberettigede, hvorfor sagen bør afvises. B.T. har i relation til artiklens indhold anført, at ordet ”skandale” er dækkende for de forhold, der er afdækket på [Kødgrossist]. Der er tale om en sag, der efterfølgende har ført til politianmeldelse og tiltalerejsning. Fødevarestyrelsen politianmeldte i 2010 virksomheden for at have ommærket oksemørbrad af hollandsk oprindelse, så det i stedet blev solgt som kød af dansk og tysk oprindelse, således at der ved denne ommærkning var sket en vildledning af forbrugerne. Virksomheden var ikke i stand til at redegøre for, hvor cirka et ton oksekød var endt. Store dagligvarekæder ophørte herefter med at købe kød fra virksomheden, der efterfølgende gik konkurs. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager 1] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til denne klager. Da [Klager 2] er citeret i artiklen, og omtalen kan opfattes krænkende over for den tidligere direktør, finder nævnet, at han har en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det bemærkes, at [Kødgrossist] ApS er undergivet konkursbehandling, og at der ikke er indgivet klage på vegne af virksomheden. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at Fødevarekontrollens politianmeldelse fra oktober 2010 på tidspunktet for artiklens offentliggørelse ikke havde ført til indgriben fra anklagemyndighedens side over for virksomheden. Efter forløbet omkring Fødevarekontrollens besøg og de i øvrigt omtalte forhold finder nævnet, at overskriftens formulering ikke går ud over, hvad der er dækning for i artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet heller ikke grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat som følge af, at B.T. over for [Person B] ikke skulle have udøvet den fornødne kildekritik. Nævnet finder det imidlertid beklageligt, at avisen ikke i artiklen præciserede, at en tidligere medarbejder var tiltalt for bedrageri, da udsagnet ”Virksomheden påstod dengang” kan være medvirkende til at mistænkeliggøre virksomheden og dermed den tidligere direktør. Det fremgår dog af artiklen, at [Klager 2] anser påstandene for udokumenterede, og at de hidrører fra ”tidligere medarbejdere, der selv er mistænkt for omfattende ommærkning”. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik. Nævnet bemærker, at bt.dk den 31. marts 2011 omtalte [Person B]s dom. Nævnet finder heller ikke, at avisen har tilsidesat god presseskik ved at gengive Rejseholdets chef, Michael Rosenmarks, udtalelse, da det fremgår, at det er en ældre udtalelse med udsagnet ”dengang udtalte”. Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik. Afgjort den 27. april 2011

Versioner

1. 2011-04-30