Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9157@2011-05-13/da

Indhold

1. Indledning

Ophævelse af påbud vedrørende spil på kirkeorgel

Resumé Ved et tilsynsbesøg i en kirke vurderede Arbejdstilsynet arbejdsstillinger og belastninger ved organistens spil på kirkens orgel. Det blev konstateret at organisten under spillet sidder på samme sted på orgelbænken med benene på orglets pedaler. Samtidig betjenes orglets 3 klaviaturbakker konstant. Arbejdsstillingen foregår både med sænkede skuldre og i underarmsafstand samt med skuldrene let løftede og i ¾ arm- til helarms afstand fra kroppen. Orglets 3 klaviaturbakker har en afstand på 70 mm, et tangenttryk på 250 g med en tangentvandring op til 13 -14 mm. Arbejdstilsynet vurderede, at orgelspillet ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt, og gav menighedsrådet påbud om, at betjeningen af orglet i alle led skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Menighedsrådet anførte, at påbuddet ikke er tilstrækkelig dokumenteret og at der ikke findes autoriserede normer for hvordan orgelspil skal foregå, ligesom der ikke er fastsat krav til instrumentets udformning/indretning. Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede Arbejdstilsynets påbud, idet nævnet ikke fandt, at orgelspillet medfører en så væsentlig belastning af bevægeapparatet, at arbejdet medfører risiko for fysiske skader i nakke, skulder og arme. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at betjeningen medfører en kombination af belastninger, som samlet set i forhold til rækkeafstande, klaviaturafstand og tangenttryk ikke udgør en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at der dagligt øves 2 – 3 timer ud over spil ved gudstjenester og andre kirkearrangementer, og at der ved arbejdet med at øve på orglet, er mulighed for at holde pauser.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. januar 2011 behandlet [navn udeladt] klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 10. december 2009 med påbud om, at orgelspil i [navn udeladt] i alle led skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enig med Arbejdstilsynet i, at [navn udeladt] gives påbud om at sikre, at arbejdet med orgelspil i [navn udeladt] skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det betyder, at Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse af 10. december 2009. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder ud fra en samlet vurdering ikke, at betjeningen af kirkeorglet i [navn udeladt] medfører en så væsentlig belastning af bevægeapparatet, at arbejdet medfører risiko for fysiske skader i nakke, skulder og arme. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at betjeningen medfører en kombination af belastninger, som samlet set i forhold til de øgede rækkeafstande, klaviaturafstand og tangenttryk ikke udgør en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at betjeningen af orglet er forholdsmæssig kortvarig, og at der ved arbejdet i forbindelse med at øve på orglet er mulighed for at holde pauser. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at [navn udeladt] bl.a. har oplyst, at der øves dagligt 2 - 3 timer på kirkeorglet udover musikledsagelsen til gudstjenester og andre kirkeengagementer. Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 5. november 2009 konstaterede og fik oplyst følgende: Afstanden fra gulv til orgelbænkens sæde er 67 cm. Sædehøjden bestemmes primært af organistens benlængde, idet organisten skal nå pedalerne, som bruges konstant under orgelspillet. Arbejdsstillingen for skulder/arm ved spil på nederste klaviaturbakke foregår med sænkede skuldre og i underarmsafstand. Afstand mellem klaviaturbakkerne er 7 cm. Ved spil på mellemste og øverste bakke er skuldre let løftede, og arbejdet foregår i ¾ arm afstand til strakt arms afstand fra kroppen. Alle klaviaturbakker er vandret og måler 85 cm i bredden. Organisten sidder samme sted på bænken og spiller/ betjener alle orglets funktioner, hvor det primære arbejde foregår ved de 3 klaviaturbakker samt pedaler. Orglets spillebord (=3 tangentrækker) er anbragt højere end normalt, og der er unormalt stor afstand mellem klaviaturbakkerne (70 mm mod 55-65 mm efter tysk »orgel spieltich normen« år 2000.) Tangenttrykket er omkring 250 g mod 130 – 140 g efter førnævnte tyske norm. Tangentvandringen er på orglets manualer fra 11 mm og op til 13 - 14 mm, hvilket også ligger over den tyske standard på ca. 10,5 mm. Ifølge rapport fra Kirkeministeriets orgelkonsulent i 2005 og rapport fra privat orgelkonsulent i 2007 fremgår det i begge rapporter, at der er for højt tangenttryk. I rapport fra 2007 konstateres det, at ergonomien ved spillebordet, som beskrevet i begrundelsen for påbuddet, er så dårlig, at en udskiftning anbefales. Udleveret måling af tangenttrykket november 2009 viser, at trykket ligger for højt i forhold til anbefalinger i »ORGEL SPIELTISCH NORMEN 2000«. Målingerne viser også, at tangenttrykket varierer med op til 100 g på hver manual (række af tangenter). R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler: - Om arbejdets udførelse og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger: § 38, stk. 1, § 39, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008 § 7, stk. 1 og § 17, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse - Om Arbejdstilsynets hjemmel til at give påbud: § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008 Reglerne fremgår på de følgende sider O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra [navn udeladt], [navn udeladt] og fra [navn udeladt]. Denne afgørelse er truffet af et enigt Arbejdsmiljøklagenævn. På klagenævnets vegne [navn udeladt] Kopi til [navn udeladt] [navn udeladt] De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008 … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om 1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, 3) opslag eller egnet markering. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2. … … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse … Kapitel 3 Arbejdets udførelse Almene krav § 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Stk. 2. Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v. Stk. 3. Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler. … Særlige krav … § 17. Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås. Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.

Versioner

1. 2011-05-13