Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9179@2011-05-26/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/64

Resumé Klager – en person – klagede blandt andet over artiklen ”Skuffet far advarer mod berygtet udlejer” i Nordjyske Stiftstidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til de lejeretlige spørgsmål. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører. Pressenævnet finder, at udsagnene ”berygtet” og ”advarer” er avisens vurderinger på baggrund af de omtalte forhold. Nævnet finder, at det klart fremgår af omtalen, at overskrifterne er avisens subjektive vurderinger på baggrund af de omtalte forhold. Nævnet finder ikke, at formuleringerne går ud over, hvad der i artiklerne er dækning for. Udsagnene om, at [Klager] var ”som sunket i jorden”, ”det var noget skrækkeligt rod” og ”snydeværelser” fremstår som henholdsvis [Person A]s og forretningsfører Eigil Johansens vurderinger, og nævnet udtaler heller ikke kritik af disse. Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningerne om uoverensstemmelserne mellem lejer [Person B]s og udlejers slutopgørelser såvel som forretningsfører Eigil Johansens udtalelser vedrørende problemer med tilbagebetaling af depositum er af en sådan karakter, at Nordjyske Stiftstidende burde have indhentet [Klager]s kommentarer hertil. Efter det oplyste forsøgte avisen to gange at kontakte [Klager] på telefonnummeret, der fremgik af De Gule Sider og Krak. Pressenævnet finder det beklageligt, at avisen ikke via oplysningerne i lejekontrakten (som avisen ifølge egne oplysninger var i besiddelse af) ikke søgte at kontakte [Klager]. Nævnet finder imidlertid ikke, at det er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Nævnet har lagt vægt på, at det af artiklen den 28. februar 2011 fremgår, at [Klager] mente, ”der var et års opsigelse”, og at lejemålets kategori er ændret fra en kategori (kategori 3) til en anden (kategori 2), ligesom uenighed omkring december måneds huslejebetaling er refereret i artiklen. Hertil kommer, at det efter parternes oplysninger må lægges til grund, at [Klager] har tilbageholdt lejernes depositum i Louisegade 5. Nævnet udtaler herefter ikke sin kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artikler i Nordjyske Stiftstidende den 28. februar og 6. marts 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Nordjyske Stiftstidende bragte den 28. februar 2011 på forsiden af tillægget By&Liv Aalborg overskriften ”Advarer mod [Klager]” og med mindre typer ”LEJEKONTRAKT: Aalborgensisk stedfar klar til sag mod udlejeren [Klager], der ikke vil udbetale depositum for lejemål”. På side 2 i tillægget bragte Nordjyske Stiftstidende artiklen ” Skuffet far advarer mod berygtet udlejer ” med underoverskriften ” PENGE: Det tidligere byrådsmedlem [Klager] i ny sag om lejekontrakt ”. Af artiklen fremgik følgende: ”AALBORG: Knapt har bølgerne lagt sig efter sidste års sag om udlejeren [Klager]s nedslidte ungdomsboliger i Louisegade i Aalborg, før det tidligere byrådsmedlem nu har påkaldt sig ny lejervrede. Denne gang fra aalborgenseren [Person A], hvis steddatter [Person B] har store problemer med at få udbetalt op imod 10.000 kroner, som far og steddatter mener, [Klager] skylder dem efter [Person B]s leje af et af [Klager]s værelser i en ejendom på Mølleparkvej. I stedet for at anerkende [Person A]s krav har [Klager] sendt en opgørelse, som viser, at udlejeren tværtimod har cirka 2.000 kroner til gode. - Vi æder den ikke - Han regner nok med, at så æder vi den. Men det gør vi ikke, fastslår [Person A], som ifølge eget udsagn er parat til at kæmpe til den bitre ende. Han forbereder nu at sende sagen til kommunens huslejenævn, og om nødvendigt går han også gerne videre til boligretten. Samtidig lader [Person A] forstå, at han har tænkt sig at bruge en del energi på at advare andre mod [Klager]: - Jeg vil troppe op med jævne mellemrum ved ejendommen på Mølleparkvej og fortælle beboerne, hvad de kan risikere. Og på universitetet, handelsskolen og andre relevante steder kan man nok sagtens hænge en advarsel op på en opslagstavle. [Person A]s egen sag begyndte, da hans steddatter efter at have boet et par måneder i værelset på Mølleparkvej 3 ønskede at sige op, blandt andet fordi der ikke som lovet var kabel-tv på værelset. Som sunket i jorden - Vi kontaktede [Klager], som mente, at der var et års opsigelse. Det mente vi ikke, og vi aftalte, at vi skulle snakkes ved en af de følgende dage. Men derefter var det umuligt at få kontakt til [Klager], der var som sunket i jorden, fortæller [Person A]. Han og steddatteren sendte derfor med anbefalet post en opsigelse til både [Klager]s privatadresse og til MølleHuset, som [Klager] kalder ejendommen på Mølleparkvej. I opsigelsen gjorde de opmærksom på, at de ville undlade at betale husleje for resten af lejeperioden i januar og februar, og at [Klager] kunne trække lejebeløbet fra det indbetalte depositum på 14.750 kroner. Ingen respons Der var ingen respons, men det lykkedes [Person A] at komme i kontakt med [Klager] en aften, da udlejeren havde et ærinde i MølleHuset. - Det endte med, at vi holdt et flyttesyn, og at jeg afleverede nøglen til værelset. [Klager] ville så sørge for en slutopgørelse, og jeg regnede med, at vi i hvert fald skulle have 7.000-8.000 kroner tilbage, også selv om han ville trække penge fra til en slutrengøring, fortæller [Person A]. Da han forleden modtog opgørelsen, så det dog helt anderledes ud: Ifølge udlejeren skylder [Person A]s steddatter 1.963 kroner eller 2.292 kroner. Begge tal er nævnt som skyldig saldo, - Der står i opgørelsen, at [Person B] har valgt at ændre lejemålet fra kategori 3 til kategori 2, og at huslejen derfor er 1.475 kroner om ugen i stedet for 2.950 kroner om måneden. Derfor har det nu pludselig kostet 18 gange 1.475 kroner at have værelset. Men hun har ikke bedt om at få ændret nogen kategori, siger [Person A]. - Desuden skal vi ifølge opgørelsen betale husleje helt frem til 9. februar, selv om jeg allerede omkring 1. februar konstaterede, at værelset var blevet genudlejet. Det fremgår også, at vi ikke har betalt husleje for december, men det har vi. - Skrækkeligt rod - Alt i alt er det noget skrækkeligt rod - det virker som om, at [Klager] har siddet og sagt til sig selv, at "nu ændrer jeg det sådan og sådan, og så skylder de mig penge", tilføjer han. [Person A]s steddatter har straks givet [Klager] skriftlig besked om, at hun ikke kan godkende flytteopgørelsen, og hun har medsendt en oversigt over, hvordan hun mener opgørelsen skal se ud: [Klager] skylder 10.129 kroner minus afregning for forbrug. Skulle [Klager] fastholde sin egen opgørelse, vil han i løbet af de allernærmeste dage blive en sag for huslejenævnet, understreger [Person A]. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra [Klager], der adskillige gange har været midtpunkt i sager med utilfredse lejere.” Nordjyske Stiftstidende bragte den 6. marts 2011 på forsiden af tillægget By&Liv Aalborg overskriften ” Advarer mod [Klager] ” og underoverskriften ” AALBORG: AKU Aalborg, der udlejer boliger til studerende, advarer de unge mod at flytte ind hos boligudlejeren [Klager]. Alt for ofte ender lejemålet nemlig i strid ”. Samme dag på indlæggets side 2 bragte avisen en artikel under overskriften ” Også AKU advarer mod [Klager] ” og underoverskriften ” UDLEJER: AKU anbefaler studerende at finde andet sted ”, hvoraf følgende fremgik: ”AALBORG: - Der er i høj grad grund til at advare mod boligudlejeren [Klager]. Det fastslår AKU-Aalborg, Anvisning af Kollegie- & Ungdomsboliger i Aalborg, i en reaktion på NORDJYSKEs artikel i mandagsavisen, hvor en vred aalborgenser, [Person A], fortalte om sin steddatters erfaringer med den berygtede udlejer. … - Vi har masser af dårlige erfaringer med [Klager] gennem årene. Vi bruger en del energi på at udbrede kendskabet til, at i Aalborg kan man få ungdomsboliger og kollegieværelser med ordnede forhold - men alt det arbejde kan han ødelægge på ingen tid, fastslår Eigil Johansen [AKU-Aalborgs forretningsfører]. "Snydeværelser" - Der er meget stor forskel på vores reelle ungdomsboliger og [Klager]s "snydeværelser", tilføjer forretningsføreren. Som eksempel nævner han, at AKU sidste år sammen med Aalborg Kommune og Lejernes LO måtte rage kastanjerne ud af ilden for en stribe lejere, der var kommet i klemme i forbindelse med leje af værelser i [Klager]s ejendom i Louisegade 5. Blandt problemerne var, at lejerne ikke kunne få deres depositum retur. AKU står for udlejningen af alle støttede ungdomsboliger i Aalborg Kommune, altså boliger der er ejet af boligforeninger, men AKU hjælper også med at formidle kontakten mellem private værelsesudlejere og unge studerende. Bare ikke når udlejeren er [Klager]. - I vores lokaler har vi en opslagstavle, hvor private udlejere kan opsætte annoncer. Dér hang pludselig et opslag fra [Klager], fortæller Eigil Johansen, der dog ikke pillede sedlen ned: - Nej, den hænger der endnu. Men jeg har streget teksten over og skrevet med store bogstaver, at det er svindel, og at man ikke skal henvende sig til ham. Ligeledes har AKU på sin hjemmeside på internettet en mulighed for, at private udlejere kan annoncere, men der har [Klager] ikke en chance. Hvis han skulle henvende sig, ville han ikke få lov. Det er helt sikkert, konstaterer AKU-Aalborgs forretningsfører.” Til artiklen var bragt et billede af ejendommen på Mølleparkvej. Af billedteksten fremgik følgende: ”EJENDOMMEN PÅ Mølleparkvej bliver af [Klager] kaldt et hostel, men ifølge AKU-Aalborg er der reelt tale om ”snydeværelser”.” Artiklerne er skrevet af [Person C]. Yderligere oplysninger [Klager] har fremlagt et uddrag af en lejekontrakt. Af lejekontraktens forside fremgår udlejers kontoradresse, e-mailadresse og telefonnummeret: +45 [Telefonnummer A]. Af lejekontrakten fremgår bl.a. følgende: ”§ 2 Lejemålets begyndelse og ophør … Lejemålet er tidsbegrænset og udløber automatisk og uden opsigelse: 28. august 2011, kl. 12.00. … Lejemålets husleje og periodiske omfang: Alle lejemål i MølleHuset omfatter en fast periode med tilhørende husleje. Lejemålets periode aftales forud for indflytning. Huslejen afhænger af lejemålets størrelse, af lejemålets stand, af den valgte møblering og af den af lejer valgte varighed for lejemålet. Der er i MølleHuset følgende tre periodiske muligheder: Kategori 1) … tidsbegrænset … periode på: 7 til 28 dage. Kategori 2) … tidsbegrænset … periode på: Minimum 3 mdr. Kategori 3) … tidsbegrænset … periode på: 12 måneder. Vælger lejer at fraflytte sit lejemål før kontraktens udløb … Dette fritager ikke lejer for at betale husleje og a/c forbrug i den resterende del af den aftalte tidsbegrænsede lejeperiode. Såfremt lejer opsiges som følge af manglende huslejebetaling, afregnes perioden som havde lejekontrakten været indgået som hhv. kategori 1 og kategori 2 lejemål.” Den 22. februar 2011 sendte klager et brev til lejer, hvoraf det fremgik, at lejer [Person B]s skyldige saldo var 1.963 kroner. (Lejer havde mulighed for at gøre indsigelse inden for otte dage.) Af en slutopgørelse vedlagt brevet fremgik det, at udlejer mente at have 2.292 kroner til gode. En del af beløbet vedrørte efterbetaling for husleje som følge af, at lejer havde ændret lejemålet fra en kategori 3 til en kategori 2. Af et udateret brev fra [Person B] til MølleHuset bestrider lejeren slutopgørelsen, herunder bl.a. at lejemålet er ændret fra en kategori 3 til en kategori 2. Hun skriver videre, at hun har opsagt lejemålet i overensstemmelse med lejelovens regler, med tre måneders varsel. Ifølge lejer skylder udlejer hende 10.129 kroner. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Vedrørende omtalen 28. februar 2011 [Klager] har anført, at underoverskriften ”Det tidligere byrådsmedlem [Klager] i ny sag om lejekontrakt” ikke er korrekt. Lejer er opsagt på grund af huslejerestancer. Der er enighed om lejekontrakten, og der er ikke tale om en sag, når der hverken ved Huslejenævnet eller Boligretten er rejst en sådan. Hertil kommer, at udtrykket ”berygtet udlejer” fjerner al troværdighed fra klager. De bilag, som avisen støtter sit udsagn på, er presseklip, hvor der næsten udelukkende er tale om partsindlæg. Besvarelsen på lejerens opsigelse var fremme på under en uge. Han var ikke ”som sunket i jorden”. Overskrift og indhold er således misvisende. Det kan være, at [Person A] har haft vanskeligt ved at holde kontakten med klager, men [Person A] er ikke part i sagen. Lejer flyttede i ”ly af natten” uden at aflevere en ny adresse og uden at aflevere nøglerne til lejemålet. Vedrørende opsigelsesvarslet, var der jf. lejekontrakten tale om et møbleret klubværelse med tidsbegrænset fremleje. Endvidere fremgik det af lejekontrakten, at lejemålet havde to forskellige priser afhængig af lejeperiodens længde (kategori 2 og 3). Der kan naturligvis være en faglig uenighed om den aktuelle slutopgørelse, men dette har intet med ”skrækkeligt rod” at gøre. [Person A] har udtalt, at såfremt han ikke fik datterens depositum retur, så kendte han en journalist – [Person C] – som nok skulle hjælpe ham. Lejerne i ejendommen har tilkendegivet, at de ikke ønskede selvstændige installationer af kabel-tv, men foretrak at dele én installation, hvorfor der ikke var kabel-tv i lejemålet. Vedrørende lejemålet Louisegade 5 har Lejernes LO opfundet en historie om, at ejendommen ikke var egnet til beboelse. En lang række påståede mangler blev afvist af tilsynsmyndigheden, og ingen mangler var så graverende, at ejendommen ikke kunne anvendes til beboelse. Lejernes LO skal endvidere betragtes som part, da de repræsenterer lejer. [Klager] har anført, at Nordjyske Stiftstidende ikke har forsøgt at kontakte ham i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen, hverken på kontor, pr. e-mail eller pr. brev. Avisen har gennem lejekontraktens forside været i besiddelse af både e-mailadresse, telefonnummer og adresse til klager, ligesom avisen tidligere har kontaktet klager telefonisk og pr. e-mail. Det telefonnummer, som avisen har forsøgt kontakt på, har aldrig været anvendt til telefoni og er tilknyttet til adressen Louisegade 5, 4. sal. [Klager] annoncerer gennem Nordjyske Stiftstidende, og avisen er også der i besiddelse af klagers kontaktoplysninger. De rejste beskyldninger af en sådan karakter, at det ville have været naturligt at forelægge disse for ham. Avisen kunne have udskudt artiklen en dag eller to, såfremt avisen havde et ønske om at verificere indholdet i artiklen og reelt havde problemer med at komme i kontakt med ham. Det er ikke korrekt, at klager tidligere har afvist at komme med kommentarer. Avisen har foranlediget læseren til at tro, at han har noget at skjule, og at han derfor ikke har ønsket at kommentere artiklen. Vedrørende omtalen 6. marts 2011 De stridigheder, som Nordjyske Stiftstidende gennem årene har beskrevet, har alle været tilfælde, hvor lejerne har undladt at betale de i kontrakten aftalte ydelser. Når overskrifter og indhold i artiklen indeholder en advarsel mod ham, kan læseren kun foranlediges til at få den opfattelse, at striden skyldes hans person og virksomhed. AKU kan ikke – som anført i artiklen – have nogen erfaringer med ham eller hans virksomhed, da han aldrig har udlejet et værelse gennem dem. Den omtalte tvist med lejerne i Louisegade 5 er fejlagtigt beskrevet, da han tilbageholder lejernes depositum til sikkerhed for hans erstatningsansvar, og sagen er på vej i Boligretten. Beskrivelsen af værelserne på Mølleparkvej som ”snydeværelser” er ikke korrekt, da værelserne i sommeren 2010 er istandsat og monteret med nyindkøbte møbler. Der kan ikke være tale om omtale af andre værelser end dem på Mølleparkvej, da disse er de eneste, som han driver udlejning med. Billede, tekst og den foregående artikel omhandler desuden Mølleparkvej. Avisen har heller ikke indhentet klagers kommentarer til artiklen den 6. marts 2011. Dette til trods for, at artiklernes indhold har stor betydning for driften af udlejningsvirksomheden. 2.2 Nordjyske Stiftstidendes synspunkter Vedrørende omtalen 28. februar 2011 Nordjyske Stiftstidende har anført, at der så vidt muligt er søgt dokumentation. [Person A] har således suppleret sine mundtlige udtalelser med skriftlig dokumentation i form af lejekontrakt og slutopgørelse. Overskrifterne er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Udsagnet om, at [Klager] er berygtet, henviser til omtaler bragt gennem en årrække i både Nordjyske Stiftstidende og andre medier. Nordjyske Stiftstidende har i den forbindelse bl.a. henvist til avisens artikler ” Knoklede i døgndrift for 3.740 kroner ” af 11. december 2007, ” Unge uden bolig efter strid om elregning ” og ”- Ejendommen er uegnet som bolig” af 3. maj, ” Lejerorganisation kræver husleje retur ” af 4. maj, ” [Klager]: Lad os få det overstået ” af 6. maj, ”Omstridt ejendom er tæt på deadline” af 20. september og ” Omstridt hus står nu uden beboere ” af 30. november 2010. Artiklerne omhandlede alle en udlejningsejendommen Louisegade 5. Herudover er der henvist til Ekstra Bladets artikel ” Bolighajernes top ti ” af 29. juli 2006, hvor [Klager] er oplistet som nummer syv, og artiklen ” LOUISEGADES SKRÆK ER EN KENDT MAND ” bragt i Vi Lejere i nr. 2, 2005. Herudover har avisen henvist til Lejernes LOs brev af 1. maj 2010, hvor organisationen anmodede Aalborg Kommune om at besigtige ejendommen med henblik på at konstatere, hvorvidt bygningen var egnet til udlejning. Nordjyske Stiftstidende ville gerne have haft [Klager]s kommentarer, men det lykkedes ikke at komme i kontakt med ham før offentliggørelsen. Mindst to gange før offentliggørelsen forsøgte journalisten forgæves at træffe [Klager] telefonisk på det eneste nummer, som man kan finde ham på ved en søgning på Krak og De Gule Sider: +45 [Telefonnummer B]. Det var ikke muligt at indtale en besked. Avisen var ikke bekendt med klagers e-mailadresse på tidspunktet for artiklens offentliggørelse. Avisen sendte ikke et brev, da den af [Klager] angivne adresse ikke var hans bopæl. Avisen har flere gange tidligere forgæves forsøgt at kontakte [Klager] i forbindelse med omtale af utilfredse lejere. Artiklen insinuerer ikke, at klager ikke ønskede at medvirke i artiklen. Avisen har fundet det uproblematisk at omtale en tvist mellem lejer og udlejer som en ”sag” og citere [Person A] for at sige, at klager var som sunket i jorden og at det var et ”skrækkeligt rod”. [Person A] redegjorde udførligt for sine bestræbelser for at komme i kontakt med klager, ligesom det af den foreliggende slutopgørelse blandt andet fremgår, at udlejer er kommet frem til to forskellige beløb, som lejer skal betale. Der er ingen grund til at betvivle, at lejers utilfredshed med lejemålet blandt andet skyldtes det manglende kabel-tv på værelset. Journalisten har haft lejekontrakten til gennemgang. Vedrørende omtalen 6. marts 2011 Artiklen baserer sig på udtalelser fra forretningsfører i AKU-Aalborg. Det er faktuelt korrekt, at AKU advarer mod [Klager]. Vedrørende beskrivelsen af tvisten med lejerne i Louisegade 5 har avisen talt med adskillige unge lejere, der stod uden tag over hovedet efter at være fraflyttet Louisegade 5, da ejendommen pludselig var uden strøm. Ifølge klager er tvisten beskrevet forkert med reference til, at lejerne ikke kunne få deres depositum retur. Men klager nævner selv i sagsfremstillingen til Pressenævnet, at lejerne ikke har fået deres depositum retur. Avisen har ikke kun valgt at bringe Lejernes LO’s side af sagen. I den oprindelige artikel vedrørende Louisegade 5 forklarer klager, hvorfor han ikke har betalt elregningen for den pågældende ejendom. Udtrykket ”snydeværelser” bruges af AKU’s forretningsfører generelt om de værelser, som [Klager] udlejer og ikke kun Mølleparkvej. Anvendelsen af ordet ”snydeværelser” skal dels ses i sammenhæng med AKU’s forretningsførers efterlysning af ordnede forhold, og at [Klager]s udlejning gang på gang er endt i sager, hvor lejeren føler sig snydt. Det fremgår endvidere klart af artiklen, at der ikke mindst sigtes til værelserne i Louisegade og sidste års sag derfra. Det er faktum, at flere lejere føler sig snydt i forbindelse med lejemål, og at Huslejenævnet i adskillige sager har givet beboerne medhold. Angående avisens bestræbelser på at indhente kommentarer fra [Klager] har avisen anført, at der findes dokumentation for, at AKU advarer (forretningsføreren siger det selv), og at lejeren kræver sit depositum tilbage. Det har som tidligere anført været svært at komme i kontakt med klager. De få gange, hvor Nordjyske Stiftstidende har fået kontakt til klager, har avisen naturligvis bragt hans version af sagen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Karsten Kolding. Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til de lejeretlige spørgsmål. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører. Pressenævnet finder, at udsagnene ”berygtet” og ”advarer” er avisens vurderinger på baggrund af de omtalte forhold. Nævnet finder, at det klart fremgår af omtalen, at overskrifterne er avisens subjektive vurderinger på baggrund af de omtalte forhold. Nævnet finder ikke, at formuleringerne går ud over, hvad der i artiklerne er dækning for. Udsagnene om, at [Klager] var ”som sunket i jorden”, ”det var noget skrækkeligt rod” og ”snydeværelser” fremstår som henholdsvis [Person A]s og forretningsfører Eigil Johansens vurderinger, og nævnet udtaler heller ikke kritik af disse. Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningerne om uoverensstemmelserne mellem lejer [Person B]s og udlejers slutopgørelser såvel som forretningsfører Eigil Johansens udtalelser vedrørende problemer med tilbagebetaling af depositum er af en sådan karakter, at Nordjyske Stiftstidende burde have indhentet [Klager]s kommentarer hertil. Efter det oplyste forsøgte avisen to gange at kontakte [Klager] på telefonnummeret, der fremgik af De Gule Sider og Krak. Pressenævnet finder det beklageligt, at avisen ikke via oplysningerne i lejekontrakten (som avisen ifølge egne oplysninger var i besiddelse af) ikke søgte at kontakte [Klager]. Nævnet finder imidlertid ikke, at det er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Nævnet har lagt vægt på, at det af artiklen den 28. februar 2011 fremgår, at [Klager] mente, ”der var et års opsigelse”, og at lejemålets kategori er ændret fra en kategori (kategori 3) til en anden (kategori 2), ligesom uenighed omkring december måneds huslejebetaling er refereret i artiklen. Hertil kommer, at det efter parternes oplysninger må lægges til grund, at [Klager] har tilbageholdt lejernes depositum i Louisegade 5. Nævnet udtaler herefter ikke sin kritik. Afgjort den 24. maj 2011

Versioner

1. 2011-05-26