Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/91

GældendeVersion 2011-05-31
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9188@2011-05-31/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/91

Resumé Klager – foreningen Romano – klagede over artiklerne ”Sigøjnerbande raserede Fyn”, ”Afsløret af kamera: Her er tricktyvenes fidus – trin for trin”, ”Konservativ folketingskandidat: ’Romaer er kleptomaner” og ”Sigøjnere springer ud foran biler på motorvej” på bt.dk. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da hverken foreningen Romano eller [Person A] selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen af 17. maj 2011, har klager ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Denne del af klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen over artiklerne fra 2010 først er modtaget i Pressenævnet den 18. maj 2011, er klagen indgivet efter klagefristens udløb. De pågældende artikler indgår heller ikke i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med den artikel, der rettidigt er påklaget til nævnet. Denne del af klagen afvises derfor, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3. Klagen afvises.

Foreningen Romano har ved [Person A] klaget til Pressenævnet over bt.dks artikler ”Sigøjnerbande raserede Fyn” af 19. marts 2010, ”Afsløret af kamera: Her er tricktyvenes fidus – trin for trin” af 27. juli 2010 og ”Konservativ folketingskandidat: ’Romaer er kleptomaner’” af 12. august 2010 samt ”Sigøjnere springer ud foran biler på motorvej” af 17. maj 2011, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 18. maj 2011. I artiklen ”Konservativ folketingskandidat: ’Romaer er kleptomaner’” er [Person A] citeret. I de øvrige artikler er hverken foreningen Romano eller [Person A] omtalt. [Person A] har til støtte for klagen bl.a. anført, at B.T. hæfter historierne sammen, så det samlede billede fremtræder som en argumentation, uanset historierne ikke umiddelbart hører sammen. Pressenævnets formand udtaler : Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da hverken foreningen Romano eller [Person A] selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen af 17. maj 2011, har klager ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Denne del af klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen over artiklerne fra 2010 først er modtaget i Pressenævnet den 18. maj 2011, er klagen indgivet efter klagefristens udløb. De pågældende artikler indgår heller ikke i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med den artikel, der rettidigt er påklaget til nævnet. Denne del af klagen afvises derfor, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3. Klagen afvises. Afgjort den 27. maj 2011

Versioner

  1. 2011-05-31