Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9234@2011-06-23/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/89

Resumé Tre klagere – et forældrepar og deres datter – klagede over artiklen ”[Klager 2] og [Klager 1] på søndagstur” i SE og HØR. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er pressenævnets opfattelse, at offentlige personer i forhold til andre må tåle en mere nærgående omtale af deres person og de handlinger, de fortager sig. Det er videre nævnets opfattelse, at der skal udvises særlig varsomhed, når børn gøres til genstand for medieomtale. Pressenævnet finder, at [Klager 1] og [Klager 2] som offentlige personer må påregne, at deres færden på et frit tilgængeligt sted blandt andre mennesker kan give anledning til medieomtale. Pressenævnet kan konstatere, at [Klager 1] og [Klager 2] har ladet sig fotografere sammen med [datteren] i forbindelse med datterens dåb. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at [Klager 1] og [Klager 2] i 2010 har gjort indsigelse over for SE og HØR vedrørende offentliggørelsen af billedmaterialet, selvom de efter det oplyste var vidende om fotografernes tilstedeværelse. Da billedmaterialet ikke i øvrigt er krænkende, finder Pressenævnet herefter ikke anledning til at udtale kritik af SE og HØR.

[Datteren], [Klager 1] og [Klager 2] ved advokat Thomas Berg har klaget til Pressenævnet over en artikel i SE og HØR nr. 19, 12.-17. maj 2011, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling SE og HØR bragte den 12. maj 2011 en artikel under overskriften ”[Klager 2] og [Klager 1] på søndagstur” og ”PUHA-ALARM” og underoverskriften ”Skandaleparret nød solskinnet. Men så krævede lille [datteren] deres fulde opmærksomhed …”. Af artiklen fremgik følgende: ”Søndag, solskin, slentretur ned ad Østerbrogade – indtil der pludselig er dømt ble-forurening. [Klager 2] og [Klager 1]s tur til Café Theodor på Østerbro i København blev noget kortere end planlagt, da datteren [datteren] spolerede mor og fars afslappede kaffeslabberas. Med [Klager 2] bag klapvognen – hvor [datteren] fik sig et blund – og [Klager 1] med ansvar for tæppe, rangle og babykop, ankom det celebre trekløver til fortovsbeværtningen på Østerbrogade sidst på eftermiddagen for at nyde vejret i selskab med kaffe, kage og cola. Men ret hurtigt blandede en landlig odør sig med storbyens bilos, da datteren vågnede fra sin lur og prompte besluttede sig for en lille omgang søndag eftermiddags-bummelum. [Klager 1] dobbelttjekkede lige, da hun stak næsen tæt på [datteren]s ble, og hun kunne konstatere, at den var ”god” nok. Restaurations-besøget var slut for denne gang, og den lille familie fortrak til bedre egnet bleskift-område end den smarte københavnercafé.” Til artiklen var indsat fire billeder af [Klager 2], [Klager 1] og [datteren] taget under klagernes ophold på Café Theodor. På to af billederne er det ikke muligt at se [datteren]s ansigt, på ét billede er hun fotograferet i profil, og på ét billede er underansigtet dækket af en hånd. Til billederne var indsat følgende tekster: ”Stilhed før storm. Lille [datteren] sover stadig sin søde søvn”, ”Der er et eller andet der lugter …”, ”Aha – og YRDK!” og ”[Klager 2] – med det gigantiske ”Se-jeg-har-en-dyr-polotrøje-fra-Ralph-Lauren-på”-logo – gør klar til afgang”. 2 Parternes synspunkter 2.1 Klagernes synspunkter Advokat Thomas Berg har anført, at fotograferingen og artiklen er en krænkelse af privatlivets fred og i strid med vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Selvom [Klager 1] og [Klager 2] er kendte personer i offentligheden, gælder dette ikke for datteren [datteren], som har krav på ikke at blive afbilledet/fotograferet og offentliggjort i for eksempel SE og HØR. Det er anerkendt god presseskik, at man så vidt muligt fra pressens side ikke omtaler kendte personers børn endsige offentliggør billeder af børnene. SE og HØR har tidligere accepteret ikke at bringe billeder eller artikler vedrørende [Klager 1]s ældste datter [Person A]. Hvad angår den af SE og HØR nævnte barnedåb i 2010, var SE og HØR til stede uden at være inviteret og stod ude foran kirken. At man ikke dengang klagede over SE og HØR skyldes, at [Klager 1] og [Klager 2] havde andet at tænke på end retssager og klager over SE og HØR. I en situation som nærværende sag, hvor man er absolut privat, og der ikke er tale om nogen offentlig begivenhed, så ønsker [Klager 1] og [Klager 2] at kunne gå i fred uden at se billeder af sig selv og deres datter i SE og HØR. Det er ikke korrekt, at [Klager 1] og [Klager 2] ”har valgt en meget imødekommende stil i forhold til dags- og ugepressen”. Den omhandlede artikel vedrører indhold, der henhører under privatlivet, og det er svært at se, hvilken ” almen interesse, som kræver offentlig omtale”, artiklen har. 2.2 SE og HØRs synspunkter SE og HØR har anført, at artiklen omhandler billeder af [datteren], [Klager 1] og [Klager 2] i helt hverdagsagtige situationer på frit tilgængeligt område. Billederne viser klagerne på afslappet søndagsudflugt, hvor det tydeligt fremgår, at klagerne omsorgsfuldt og hyggeligt passer deres lille datter. Billederne viser, at forældrene undersøger barnets ble – en situation, alle forældre kender og oplever. Den ledsagende artikel beskriver situationen med ”et glimt i øjet”. Der er således intet i artiklen eller i billederne, der ”klart vedrører forhold, der henhører under privatlivet”, således som klagerne anfører. Klagerne [Klager 1] og [Klager 2] er i offentligheden kendte personer, som jævnligt stiller op til interview og omtale, og parret har valgt en meget imødekommende og åben stil i forhold til dags- og ugepressen. Dette gælder således også i forhold vedrørende deres barn, [datteren]. Der er i den forbindelse henvist til artiklen ”Bizar barnedåb” i SE og HØR nr. 34, 26. august – 1. september 2010, side 16 og 17, hvor parret stiller sig åbent an til fotograferne og udtaler sig til pressen i anledning af [datteren]s dåb. Her viser parret glad og stolt [datteren] frem til ugepressen og har hverken på tidspunktet for fotograferingen eller i forbindelse med udgivelsen modsat sig offentliggørelse af billeder af [datteren]. SE og HØRs journalist kommunikerede i ugen op til barnedåben flere gange med [Klager 2] via telefonopkald og SMS, og [Klager 2] sagde, at SE og HØR gerne måtte komme til dåben på den betingelse, at bladet spurgte folk, om de ville fotograferes. På dette grundlag er der ingen grund til at rejse kritik af SE og HØR for manglende overholdelse af de presseetiske regler. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er pressenævnets opfattelse, at offentlige personer i forhold til andre må tåle en mere nærgående omtale af deres person og de handlinger, de fortager sig. Det er videre nævnets opfattelse, at der skal udvises særlig varsomhed, når børn gøres til genstand for medieomtale. Pressenævnet finder, at [Klager 1] og [Klager 2] som offentlige personer må påregne, at deres færden på et frit tilgængeligt sted blandt andre mennesker kan give anledning til medieomtale. Pressenævnet kan konstatere, at [Klager 1] og [Klager 2] har ladet sig fotografere sammen med [datteren] i forbindelse med datterens dåb. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at [Klager 1] og [Klager 2] i 2010 har gjort indsigelse over for SE og HØR vedrørende offentliggørelsen af billedmaterialet, selvom de efter det oplyste var vidende om fotografernes tilstedeværelse. Da billedmaterialet ikke i øvrigt er krænkende, finder Pressenævnet herefter ikke anledning til at udtale kritik af SE og HØR. Afgjort den 21. juni 2011

Versioner

1. 2011-06-23