Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9239@2011-06-24/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/77

Resumé Klager – en person – klagede over blandt andet artiklen ”Slut med konkursrytteri” i Nordjyske Stiftstidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Da [Klager] var én af ”de fire nordjyske erhvervsfolk, hvis forretningsførelse er beskrevet indgående i avisen siden nytår”, finder Pressenævnet, at han har en sådan interesse i at få behandlet klagen, for så vidt angår omtalen både i avisen og 24Nordjyske, at klagen skal behandles i sin helhed. Klagen realitetsbehandles herefter. På baggrund af [Klager]s oplysninger lægges det til grund, at klager har haft ledende stillinger i mindst tre selskaber, der er gået konkurs. Pressenævnet finder, at der kan være grundlag for at omtale virksomheder, der ikke opfylder deres betalingsforpligtigelser, og at der på denne baggrund heller ikke er anledning til at kritisere Nordjyske Medier for at omtale [Klager] ved navn. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal tillige have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Betegnelsen ”konkursrytter” anvendes i almindelighed om en person, der i flere tilfælde enten personligt eller ved, at selskaber, som vedkommende har behersket, er gået konkurs, har påført kreditorer tab. Pressenævnet finder, at Nordjyske Medier ved at anvende udtrykket ”konkursrytter” med henvisning til blandt andre klager ikke har handlet uden for redaktørens formuleringsfrihed. Nævnet finder videre, at det af artiklen ”Rødt kort til erhvervsfolk” klart fremgår, at overskriften refererer til to andre erhvervsfolk end klager, og at [Klager] ikke vurderes at kunne ifalde karantæne på baggrund af Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne. Pressenævnet finder, at omtalen den 27. marts 2011 kan give indtryk af, at det var [Klager] personligt, der opkøbte ejendommene. Dette er ikke korrekt. Klager er direktør i Hjørring EjendomsInvest ApS og repræsenterede selskabet i skifteretten. Det fremgår dog med tilstrækkelig tydelighed af omtalen, at det var Hjørring EjendomsInvest ApS, der var køber, og at klager købte ejendommene som direktør for selskabet, og nævnet udtaler derfor ikke kritik. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke afgøre, på hvilket grundlag professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen udtalte sig, eller hvorvidt der i ejendomskoncernen var en aktivside på 13 millioner kroner, som burde have været modregnet Nordjyske Mediers oplysning om en ”gæld på mere end 100 millioner kroner”. På baggrund af klagers tre konkurser finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere avisen for at viderebringe Ulrik Rammeskow Bang-Pedersens udtalelse om, at der ved konkurserne skulle være påført personer økonomiske tab. Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik af Nordjyske Medier.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over to artikler i Nordjyske Stiftstidende den 24. og 27. marts 2011 samt et tv-klip på 24Nordjyske den 27. marts 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Nordjyske Stiftstidende bragte den 24. marts 2011 under overskriften ”Slut med konkursrytteri” og underoverskriften ”UDVISNING: Forslag fra Konkursrådet om tre års karantæne til useriøse erhvervsfolk” følgende forsideartikel: ”NORDJYLLAND: Hvis en betænkning fra Konkursrådet ender som lov, kan det blive meget ubehageligt at høre til den useriøse del af dansk erhvervsliv. Rådet foreslår nemlig en karantæne på tre år - ikke blot til konkursryttere, men også til erhvervsfolk, der har optrådt groft uforsvarligt. Det vil sige, at én konkurs i princippet vil være nok til, at skifteretten trækker det røde kort op i fremtiden. Justitsminister Lars Barfoed (K) var godt tilfreds med betænkningen, som han modtog i går. - Man kan ikke forhindre tab på grund af konkurser, men der bør i lovgivningen være et ordentligt værn mod, at personer, der allerede er gået konkurs som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse, kort tid efter - og måske endda gentagne gange - påfører andre tab ved at starte ny virksomhed, siger Lars Barfoed. NORDJYSKE har siden nytår i en artikelserie beskrevet fire lokale erhvervsfolk, der har et hav af forliste selskaber bag sig, men til trods for dette er de alle fortsat aktive med den samme type virksomhed. - Som jeres historier har vist, så er det erhvervsfolk, der har påført en masse andre mennesker tab, uden at der rigtig er blevet gjort tilstrækkeligt ved det fra statens side. Det synes vi ikke er så heldigt, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, der er formand for Konkursrådet. På Christiansborg er Konkursrådets karantæneordning blevet godt modtaget i såvel rød som blå blok.” Samme dag på side 7 bragte avisen under overskriften ”Konkursryttere på vej ned” og underoverskriften ” OPBAKNING: Justitsministeren er glad for Konkursrådets udspil om karantæneordning - også støtte fra oppositionen” følgende artikel: ”KØBENHAVN: Det var en tilfreds justitsminister, der i går offentliggjorde en betænkning fra Konkursrådet. Hvis betænkningen omsættes til lov, er der hårde tider i vente for useriøse erhvervsfolk. Risikoen er rødt kort og tre års karantæne. Og justitsminister Lars Barfoed (K) tager sagen alvorligt. - Konkursrytteri og konkursmisbrug kan være til stor skade for forbrugere, virksomheder og staten, fordi de som kreditorer ikke får deres tilgodehavender dækket, siger han. Han mener, at Konkursrådets betænkning er et godt grundlag for at skabe et værn mod konkursryttere og dét, han kalder konkursmisbrugere, der "groft uforsvarligt" er gået konkurs og hurtigt er på banen igen. Han understreger samtidig, at det er vigtigt for ham, at en ordning ikke kommer til at genere den lovlydige del af erhvervslivet. … Ikke en light udgave Når den politiske diskussion om ordningen begynder, vil der være opbakning fra oppositionen. I hvert fald hvis man spørger erhvervsordfører Orla Hav (S). … Ifølge formanden for Konkursrådet professor, dr. jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, har det været vigtigt ikke at komme [med] noget, der kunne ligne "en light udgave af straffeloven". - Hvis man har lavet noget strafbart, så har vi regler om det i straffeloven. Vi kigger mere på, om man har opført sig groft uforsvarligt, siger han. Tre års karantæne En inspirationskilde til den danske model har været den norske karantæneordning, hvor det også er skifteretten, som behandler rettighedsfrakendelsen, men hvor der er tale om en karantæne på to år. - Vi landede på tre år, fordi det som udgangspunkt må være en mildere sanktion end den, som gives, når en person har gjort noget strafbart og får en rettighedsfrakendelse efter straffeloven. Omvendt skal det heller ikke være det rene pjat, så folk er tilbage i spillet igen næsten lige så hurtigt som de kom ud, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.” Til artiklen var indsat følgende faktaboks: ”FAKTA KARANTÆNE I DAG - I dag er det kun muligt at fratage personer retten til at drive erhverv, hvis der i forbindelse med en konkurs eller en tvangsopløsning er begået strafbare handlinger. - Straffelovens § 79 giver mulighed for, at en person kan frakendes retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen for et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond. - Frakendelse kan ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre. - I 2008 var 89 personer berørt af sådan en frakendelse.” Til artiklen var indsat et billede af en husfacade med teksten: ”Konkursrådet præsenterede i går sine forslag til en karantæneordning for konkursryttere og andre useriøse erhvervsfolk. NORDJYSKE har siden nytår sat fokus på emnet, hvor vi blandt andet har fortalt om Advicekoncernen, der har udgivet livsstilsmagasiner fra denne villa i Aalborg. Mindst 19 selskaber i koncernen er gået konkurs siden 1994.” Nordjyske Stiftstidende bragte den 27. marts 2011 (på side 10-11) artiklen ”Rødt kort til erhvervsfolk” med underoverskriften ”VURDERING: Selskabsjonglør og bladkonge dømmes ude af formanden for Konkursrådet” , hvoraf følgende fremgik: ”To dømmes helt sikkert ude, en enkelt er han i tvivl om, mens den fjerde sikkert ikke ville blive ramt af konkurskarantæne. Formand for Konkursrådet juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen afleverede i onsdags en betænkning til justitsminister Lars Barfoed (K), hvor det blev foreslået, at useriøse erhvervsfolk, der handler groft uforsvarligt, skal kunne idømmes en treårig karantæne fra erhvervslivet. NORDJYSKE har bedt formanden om at forholde sig til de fire nordjyske erhvervsfolk, hvis forretningsførelse er beskrevet indgående i avisen siden nytår. Først var det [Person A] fra Advicekoncernen i Aalborg, der udgiver livsstilsmagasiner som Appetize, Prestize og FCK Balls. - [Person A] har en række konkurser bag sig og har også været politianmeldt, uden at man af den grund fandt noget strafbart, men noget af det nye i vores betænkning er, at man også går efter folk, der har handlet groft uforsvarligt, uden at det er decideret strafbart. Og når man ser på [Person A]s historie, er der meget, der tyder på, at han ikke har drevet selskaberne forsvarligt, og derfor vil jeg umiddelbart vurdere, at han kunne blive ramt af de nye regler. Hvis den her sag er som beskrevet, vil jeg mene, at tre års karantæne er en passende tidsramme, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, der til daglig er juraprofessor på Københavns Universitet. Rødt kort NORDJYSKE har bedt [Person A]s kommentar til det røde kort fra Bang-Pedersen, men [Person A] har skriftligt meddelt, at han ikke ønsker at medvirke i interviewform i, hvad han kalder "Nordjyskes generelle fordrejning af virkeligheden og den igangværende smædekampagne." Den sidste nordjyske erhvervsmand, der blev skildret i artikelserien, var [Person C] fra Hobro. … Her vil jeg klart sige konkurskarantæne. Men spørgsmålet er, om det er nødvendigt med en karantæne, for måske står han endda til en straf efter straffeloven og dermed en strengere sanktion end reglerne om konkurskarantæne. Det virker jo, som om det er planlagt svindel, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. … Gult kort Så var der byggematadoren [Person B] fra Holmsøkoncernen i Fjerritslev. … Grønt kort NORDJYSKE beskrev ligeledes, hvordan [Klager] fra Hjørring ikke lod sig slå ud af en konkurs i 2009, der ikke bare væltede hans ejendomsselskaber, men tillige hans privatøkonomi, da han året efter blev erklæret personlig konkurs. Alligevel formåede [Klager] - med hjælp fra Sparekassen Vendsyssel, der havde millioner af kroner i klemme i kollapset - at købe nogle af ejendommene tilbage i et nyt selskab med ham som direktør. - Det er jo hans koncern, der er kollapset på én gang, og så har han købt ejendomme igen med bankens mellemkomst. Dér vil jeg ikke umiddelbart sige konkurskarantæne ud fra de oplysninger, der er beskrevet. Og når man har sagt dét, vil man selvfølgelig sige, at det er lidt usædvanligt, at man - med hjælp fra den bank, der har penge i klemme - byder ejendomme hjem til en langt højere pris, end andre byder. Det kan godt være, at det er dårlig forretning at købe for dyrt, men det er ikke nødvendigvis groft uforsvarligt - i hvert fald ikke fra erhvervsmandens side, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. Han har fulgt NORDJYSKEs artikelserie, som også er blevet rundsendt til medlemmerne i Konkursrådet. Rådet foreslår altså karantæne til personer, som misbruger konkurser eller på anden måde handler groft uforsvarligt til gene for såvel kreditorer som staten, der går glip af milliarder af kroner. - Jeg synes, at der er nogle gode eksempler på, at selvom der ikke beviseligt er begået noget strafbart, så er det relevant at kigge på, om der er foregået noget groft og uforsvarligt, og om en konkurskarantæne skal tages i brug, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.” Til artiklen var indsat følgende faktaboks: ”FAKTA LOVUDSPIL OM KONKURSKARANTÆNE - "Groft uforsvarlig forretningsførelse" er nøgleordet i lovudspillet fra Konkursrådet. - Rådet foreslår tre års karantæne, hvor den pågældende ikke må deltage i ledelsen af selskaber. - Rådet forventer, at der kan gives karantæne i fem procent af alle konkurser - det skønnes, at der vil blive behandlet mellem 150 og 250 karantænesager om året. - Konkursrådet foreslår, at det skal være kurator på konkursboet, der fremsætter begæring om karantæne. - Skifteretten beslutter på grundlag af kurators indstilling at indlede karantænesag. - Inden fire uger indleverer kurator et processkrift, hvor påstanden om karantæne begrundes. - Herefter skal den, der begæres pålagt karantæne, have lejlighed til at svare enten skriftligt eller mundtligt i et retsmøde. - Konkursrådet finder, at der bør etableres et register over pålagte konkurskarantæner. - Konkursrådet mener ikke, at private bør have adgang til oplysninger om, hvem der er pålagt konkurskarantæne. - I dag skal man være dømt for alvorlig økonomisk kriminalitet for at risikere en såkaldt rettighedsfrakendelse. I 2008 omfattede det 89 personer, som var dømt ude i op til 10 år. Til artiklen var indsat et persongalleri, blandt andre med billede af klager og følgende tekst: ”NAVN: [Klager] BRANCHE: Direktør for en række ejendomsselskaber, base i Hjørring. ANTAL KONKURSER: Otte konkurser og tvangsopløste selskaber. GÆLD: Selskaberne gik ned i 2009 med en gæld på mere end 100 millioner kroner. HISTORIEN: NORDJYSKE, 30. januar. Gik på tvangsauktion og købte i nyt selskab en række af de ejendomme, som han lige var gået ned med. I DAG: Direktør i Hjørring EjendomsInvest ApS, virksomhedskonsulent for Jobcenter Brønderslev.” 24Nordjyske bragte samme dag tv-indslaget ”Nordjyske erhvervsfolk vurderes egnet til karantæne” , hvoraf følgende fremgik: ” Studievært: Hvis det står til Konkursrådet, så skal useriøse erhvervsfolk kunne idømmes en karantæne fra erhvervslivet i tre år, hvis de handler groft uforsvarligt i forbindelse med en konkurs. 24Nordjyske har i en serie beskæftiget sig med nordjyske erhvervsfolk, der har masser af konkurser og forliste selskaber bag sig. Vi bad formanden for Konkursrådet om at kigge på vores eksempler og vurdere, hvordan erhvervsfolkene ville stå, hvis karantæneordningen allerede var lov i dag. Speak: Den første nordjyske erhvervsmand, der blev vist her på 24Nordjyske, var … Speak: Herefter kom turen til [Klager]. Med base i Hjørring gik han ned med en ejendomskoncern i 2009 med en gæld på mere end 100 millioner kroner. Få måneder forinden blev han direktør i et nyt ejendomsselskab, og da udlejningsejendommene blev udbudt på tvangsauktion, købte [Klager] fem af ejendommene hjem til det nye selskab. Ulrik Rammeskow Bang-Petersen, juraprofessor, fmd. Konkursrådet: Det er en lidt mærkelig måde, han driver virksomheden videre på, fordi det er lidt usædvanligt, at man byder relativt højt i forhold til andre og så endda med finansiering fra den bank, der har penge i klemme. Og det kan man selvfølgelig mene meget om, men i relation til konkurskarantæne vil jeg ikke mene, at det i sig selv kan betegnes som groft uforsvarligt, at han går ind og køber det til en højere pris end nogle andre. Det kan godt være, at det er dårlig forretning at købe for dyrt, men det er ikke nødvendigvis groft uforsvarligt. … Studievært: … Du kan læse mere om konkurslovgivningen i dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at omtalen er ødelæggende for ham som person og i relation til hans nuværende stilling som virksomhedskonsulent. Han har således fået en skriftlig advarsel fra sin arbejdsgiver om, at man ikke tolererer, at de ansatte bliver sat i forbindelse med lovovertrædelser – og ved gentagne negative omtaler vil det få konsekvens for hans ansættelsesforhold. Hans primære indtægtskilde er et normalt arbejde ved Brønderslev Kommune. Muligheder i relation til andre ansættelsesforhold er nu ødelagte. I såvel artiklerne som tv-indslaget sættes han i forbindelse med lovbrud – uden at Nordjyske Medier dokumenterer, at klager har brudt lovgivningen eller, at han er en useriøs forretningsmand. Klager har ikke brudt konkurslovgivningen. Nordjyske Medier sætter lighedstegn mellem konkursrytteri/useriøse erhvervsfolk og artikelserien, der blev bragt i januar måned. Det skrives på forsiden. Dermed sættes der også lighedstegn til klager. Definitionen på en konkursrytter efter Dansk Retskrivningsordbog er en person, der bedriver økonomisk spekulation ved (gentagne gange) at gå konkurs med virksomheder efter at have trukket aktiverne ud af dem. Klager har afvist, at han kan karakteriseres som konkursrytter, eller at han har været berygtet for samme i årevis. De alvorlige antydninger burde have været efterprøvet, og avisen burde have påvist, at klager gentagne gange er gået konkurs eller har trukket aktiver ud af konkursramte selskaber. Der er således ikke dækning for overskriften. [Klager] har anført, at han har haft otte selskaber. To af selskaberne er blevet opløst (ikke tvangsopløst), tre af selskaberne har fungeret som holdingselskaber, dvs. uden drift. De resterende tre selskaber med drift er gået konkurs (som følge af nedbrud på de finansielle markeder). Han har således ikke et ”hav af forliste selskaber bag sig”. Nordjyske Medier har talt med professor Ulrik Rammeshow Bang-Pedersen, der udtaler sig på baggrund af de scenarier, som mediet har opstillet for ham. Når mediet har oplyst, at klager har påført en masse mennesker tab, er det ikke korrekt. Der vil være banker og kreditforeninger, der lider tab som følge af klagers selskabers konkurs, men ”almindelige” mennesker lider ikke direkte tab. Nordjyske Stiftstidende narrer eksperten til at udtale sig på baggrund af en forkert præmis. Det er heller ikke korrekt, at [Klager] personligt på tvangsauktion i et nyt selskab købte en række ejendomme. Det var Hjørring EjendomsInvest ApS, der købte ejendommene. Klager ejer ikke selskabet. Mediet burde tillige have påvist, at ejendommene blev købt for dyrt. Til omtalen den 27. marts 2011 har klager navnlig anført, at der er sat lighedstegn mellem klager og overskriften ”Rødt kort til erhvervsfolk”. Det forhold, at Nordjyske Stiftstidende ”frikender” klager, ændrer ikke derpå. Avisen burde have efterprøvet postulatet om, at klager skulle have udvist ”groft uforsvarlig forretningsførelse”. Aktiverne burde have været modregnet gælden på 100 millioner kroner. I den seneste opgørelse af 18. januar 2011 fra kurator er boets samlede passiver opgjort til 98 millioner kroner, men der var stadig ejendomme på aktivsiden med pålydende 13 millioner kroner. Det samlede tab er således væsentligt under 100 millioner kroner. [Klager] har herudover henvist til Pressenævnets kendelse af 27. april 2011 i sag nr. 11-70/50, Hjørring EjendomsInvest ApS og [Klager] mod Nordjyske Medier. Nordjyske Medier fik fremsendt klagen ved e-mail af 25. februar 2011 og var således bekendt med klagen på tidspunktet for omtalen i marts måned. Klager anser forholdet som en skærpende omstændighed. 2.2 Nordjyske Mediers synspunkter Nordjyske Stiftstidende har anført, at [Klager] ikke er nævnt i artiklen, der handler om, at et forslag fra Konkursrådet vil idømme useriøse erhvervsfolk, herunder konkursryttere, karantæne i tre år. [Klager] er ej heller nævnt i artiklen, hvor justitsminister Lars Barfoed og erhvervsordfører Orla Hav (S) kommenterer på lovforslaget fra Konkursrådet. Billedteksten i artiklen beskriver ganske korrekt, at avisen siden nytår har haft en artikelserie om konkursryttere og andre useriøse erhvervsfolk, hvilket er dokumenteret i disse artikler. Klager er heller ikke nævnt i faktaboksen om udspillet fra Konkursrådet. Det er Hjørring Ejendomsinvest ApS heller ikke. Avisen satte i en artikelserie i foråret fokus på erhvervsfolk med mange konkurser bag sig og deres evne til at vende hurtigt tilbage trods nedturen. [Klager]s kompleks af ejendomskonkurser blev omtalt – dels fordi der er tale om en af de største konkurser i Hjørrings historie, dels på grund af det opsigtsvækkende comeback, som [Klager] foretog, da han mødte frem i skifteretten og bød nogle af sine tidligere ejendomme hjem på tvangsauktion. Serien er aktuel i forbindelse med Konkursrådets arbejde. Betænkningen blev offentliggjort i marts, og meningen med serien i NORDJYSKE Stiftstidende har været at fortælle om en række nordjyder med mange konkurser bag sig og finde ud af, hvor deres personlige historie lå i forhold til linjen i betænkningen. Formanden for Konkursrådet blev bedt vurdere fire nordjyske casehistorier i forbindelse med offentliggørelsen af betænkningen. Ligesom det var tilfældet i forbindelse med Pressenævnets sag nr. 11-70/50, har avisen ikke hørt fra [Klager] efter artiklernes offentliggørelse i forhold til eventuelle berigtigelser af fejl. I denne klage lægger [Klager] vægt på, at han i artiklerne i NORDJYSKE Stiftstidende "sættes i forbindelse med at bryde lovgivningen". I den sammenhæng skal det understreges, at der netop ikke er lovgivning på området, og at det derfor ikke ville give mening at beskylde klager for at bryde loven, hvilket heller ikke er sket. At formanden for Konkursrådet i sin vurdering af de fire nordjyske casehistorier frikender [Klager] i forhold til en kommende karantæneordning ændrer ikke på, at [Klager]s konkurshistorie naturligt hørte med til artikelserien. I den forbindelse skal det understreges, at [Klager] på intet tidspunkt er blevet kaldt konkursrytter. Nordjyske Stiftstidende søgte indsigt i akterne ved Retten i Hjørring og gennemgik disse efter 18. januar 2011. Heri var der ikke en opgørelse fra kurator over aktiver og passiver dateret 18/1 2011. Der er ligeledes gentagne gange efter denne dato ringet (minimum syv gange), skrevet (20., 24. og 26. januar 2011) og lagt besked (tre gange) hos kurator om at besvare bladets henvendelse vedrørende [Klager]s konkursboer, men uden held. Vedkommende ringede først tilbage fredag 28. januar 2011 og oplyste, at han vedstod årsagen til ejendomsselskabernes konkurs som beskrevet i en tidligere cirkulæreskrivelse. Nordjyske Stiftstidende har således refereret til de seneste cirkulæreskrivelser afleveret til Retten i Hjørring, når der henvises til, at selskabet gik ned med en gæld på mere end 100 millioner kroner. Aktivsiden var vurderet til 65.797 kroner i de nævnte cirkulæreskrivelser. Og endelig var det [Klager], der som direktør for Hjørring EjendomsInvest ApS købte nogle af ejendommene hjem fra konkursboet. Artiklens overskrift og indledning er dækkende, idet to af de fire portrætterede erhvervsfolk ifølge formanden for Konkursrådet ville blive idømt konkurskarantæne, hvis lovforslaget var lov i dag. Nordjyske Stiftstidende skriver ikke, at [Klager] får et rødt kort. Tværtimod vurderer professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen - ud fra de oplysninger, han er blevet forelagt - at [Klager] ikke "nødvendigvis" har handlet groft uforsvarligt. Der henvises i øvrigt til de tvangsauktioner, hvor [Klager] i to tilfælde bød mere end én million kroner over det næsthøjeste bud på ejendomme, der ikke kostede mere end 3-5 millioner kroner. Bud, der gjorde, at Sparekassen Vendsyssel fik dækket deres pant ind. Og Sparekassen Vendsyssel lagde i øvrigt også bankgaranti ud for [Klager]s genkøb af ejendommene. Såvel [Klager]s som de øvrige eksempler i artikelserien har det til fælles, at der er gentagne konkurser, store kreditortab samt at erhvervsmanden bagved fortsat er aktiv inden for samme branche. Nordjyske Stiftstidende har ikke skrevet, at [Klager] har overtrådt nogen lovgivning, men blot afdækket hans forretningsmodel. På intet tidspunkt i indslaget på 24Nordjyske sættes der spørgsmål ved, om [Klager] har brudt lovgivningen. Såfremt [Klager]s erhvervsmuligheder er ødelagte for en periode, må dette tilskrives klagers egne dispositioner og ikke den korrekte omtale af samme. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Da [Klager] var én af ”de fire nordjyske erhvervsfolk, hvis forretningsførelse er beskrevet indgående i avisen siden nytår”, finder Pressenævnet, at han har en sådan interesse i at få behandlet klagen, for så vidt angår omtalen både i avisen og 24Nordjyske, at klagen skal behandles i sin helhed. Klagen realitetsbehandles herefter. På baggrund af [Klager]s oplysninger lægges det til grund, at klager har haft ledende stillinger i mindst tre selskaber, der er gået konkurs. Pressenævnet finder, at der kan være grundlag for at omtale virksomheder, der ikke opfylder deres betalingsforpligtigelser, og at der på denne baggrund heller ikke er anledning til at kritisere Nordjyske Medier for at omtale [Klager] ved navn. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal tillige have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Betegnelsen ”konkursrytter” anvendes i almindelighed om en person, der i flere tilfælde enten personligt eller ved, at selskaber, som vedkommende har behersket, er gået konkurs, har påført kreditorer tab. Pressenævnet finder, at Nordjyske Medier ved at anvende udtrykket ”konkursrytter” med henvisning til blandt andre klager ikke har handlet uden for redaktørens formuleringsfrihed. Nævnet finder videre, at det af artiklen ”Rødt kort til erhvervsfolk” klart fremgår, at overskriften refererer til to andre erhvervsfolk end klager, og at [Klager] ikke vurderes at kunne ifalde karantæne på baggrund af Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne. Pressenævnet finder, at omtalen den 27. marts 2011 kan give indtryk af, at det var [Klager] personligt, der opkøbte ejendommene. Dette er ikke korrekt. Klager er direktør i Hjørring EjendomsInvest ApS og repræsenterede selskabet i skifteretten. Det fremgår dog med tilstrækkelig tydelighed af omtalen, at det var Hjørring EjendomsInvest ApS, der var køber, og at klager købte ejendommene som direktør for selskabet, og nævnet udtaler derfor ikke kritik. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke afgøre, på hvilket grundlag professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen udtalte sig, eller hvorvidt der i ejendomskoncernen var en aktivside på 13 millioner kroner, som burde have været modregnet Nordjyske Mediers oplysning om en ”gæld på mere end 100 millioner kroner”. På baggrund af klagers tre konkurser finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere avisen for at viderebringe Ulrik Rammeskow Bang-Pedersens udtalelse om, at der ved konkurserne skulle være påført personer økonomiske tab. Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik af Nordjyske Medier. Afgjort den 21. juni 2011

Versioner

1. 2011-06-24