Gelex

Landsskatteretskendelse vedr. manglende indeholdelse af A-skat - hæftelse

GældendeVersion 2011-07-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9288@2011-07-14/da

Indhold
  1. Indledning

Landsskatteretskendelse vedr. manglende indeholdelse af A-skat - hæftelse

Resumé En virksomhed ansås indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt pligtig til at hæfte for manglende afregning over for det offentlige ved påstået brug af underleverandører til rengøringsarbejde m.v.

Sagen drejer sig om, at manglende indeholdelse af A-skat m.v. samt hæftelse for den ikke indeholdte og afregnede A-skat m.v.

SKAT har anset virksomheden for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønudbetalinger i 2007 og 2008 på i alt 125.849 kr., ligesom SKAT har anset virksomheden for at hæfte for den manglende afregning overfor det offentlige. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

NH er ejer af virksomheden H1. Virksomheden har været registreret for moms, A-skat m.v. siden 1. januar 1997. Virksomheden udfører rengøringsentrepriser. Virksomheden havde i 2006 og 2007 en omsætning på hhv. 19.577.783 kr. og 25.087.272 kr. Vareforbruget udgjorde hhv. 1.681.006 kr. og 1.812.054 kr. Ved opgørelsen af vareforbruget er der medtaget udgifter til ekstern assistance (underleverandører) på hhv. 582.173 kr. og 362.563 kr. De samlede personaleomkostninger udgjorde hhv. 15.338.096 kr. og 17.764.541 kr., heri er i 2007 indeholdt udgifter til lønninger og køb af eksterne vikarer på hhv. 17.043.178 kr. og 252.493 kr. SKAT har oplyst, at SKAT ikke er i besiddelse af regnskabsoplysninger for 2008. Som underleverandører i 2007 og 2008 benyttede virksomheden sig af registrerede vikarbureauer og af G1, som ikke var registreret. Ifølge virksomhedens bogføring er udgifterne til underleverandørerne krediteret på kapitalkontoen som en forøgelse af NH’s indskud i virksomheden. I 2007 er der på kapitalkontoen krediteret følgende fakturaer udstedt af G1: Dato Fakturanr. fra G1 Beløb inkl. moms 09.01.2007 8101 7.500 kr. 12.01.2007 8205 18.750 kr. 02.02.2007 8109 31.250 kr. 07.02.2007 8111 50.000 kr. 10.03.2007 8125 26.070 kr. 21.03.2007 8131 15.000 kr. 21.05.2007 8151 9.980 kr. 24.05.2007 8154 4.600 kr. 29.05.2007 8262 11.845 kr. 08.06.2007 8267 11.216 kr. 19.06.2007 8310 12.846 kr. 03.07.2007 8321 12.618 kr. I alt 211.675 kr. Samtlige fakturaer fra G1 er påført et CVR-nr., som ikke eksisterer. G1 blev den 2. februar 2007 registreret hos SKAT under et andet CVR-nr. Det har kun været muligt for SKAT at følge faktura nr. 8125, 8131, 8151 og 8154 til betaling. Der er således alene beskrevet betalinger i 2007 til G1 på i alt 55.650 kr. SKAT modtog i oktober 2007 en telefonisk anmeldelse fra Servicecentret i kommune Y1 om, at en nærmere identificeret person ved navn SK var ansat som rengøringsmedarbejder i H1 samtidigt med, at han modtog kontanthjælp på grund af sygdom. Ifølge kommunen Y1’s undersøgelser har SK i 2006 og 2007 udført arbejde for H1 hos Varehuset G2 i byen Y1 og i byen Y2, hos G3 i Y3 og hos G4-supermarkeder. Den 11. januar 2008 gav Retten i Y3 tilladelse til, at Politiet foretog ransagning hos H1. Politiet har efterfølgende foretaget afhøring af navngivne personer. Der er fremlagt en mailkorrespondance mellem varehuschefen i G2 og H1 vedrørende mangler ved SK’s udførelse af rengøringsarbejdet. Følgende fremgår af en mail af 13. december 2006 fra H1 til varehuschefen i G2: »Jeg har snakket med K. og han garanterer 100 pct., at han har været alene i G2. Hvis du mener noget andet eller har noget på camera, der modbeviser dette, hører jeg gerne videre omkring dette. Det vil i så fald medføre bortvisning af K. K. låner nøgle og kode af J. – der er ingen andre, der låner nøgle og kode.« Det fremgår endvidere af H1’s mail af 5. januar 2007, at: »Følgende medarbejdere i H1 har opgaver i G2 i Y1; R.K., J., K., J.K., G.A. og H.K.N.« Det er ubestridt, at personen, der navngives »K«, er identisk med SK. SK gav den 7. maj 2009 samtykke til, at Politiet indhentede bankkontoudtog af hans bankkonti. I perioden 9. januar 2007 – 5. maj 2008 er der på SK’s bankkonto indsat checks på i alt 125.849 kr. udstedt af NH og til SK. De 125.849 kr. er specificeres således: Dato Checknummer Beløb 09.01.2007 1297937 5.000 kr. 01.02.2007 1297946 15.000 kr. 28.02.2007 1297961 16.440 kr. 02.05.2007 1300701 21.000 kr. 28.07.2007 1300677 13.450 kr. 25.05.2007 1300655 5.949 kr. 04.10.2007 1300654 7.150 kr. 28.10.2007 1300623 9.200 kr. 01.11.2007 1300627 5.000 kr. 06.12.2007 1300635 4.370 kr. 07.01.2008 1300642 6.100 kr. 01.05.2008 1300649 17.190 kr. 125.849 kr. Der er mellem SKAT og virksomheden uenighed om, hvorvidt SK reelt har været ansat i H1 eller hos en ikke nærmere navngiven underleverandør til H1.

Det er SKATs opfattelse, at SK har udført arbejde som ansat i H1. Der er bl.a. lagt vægt på, at NH’s virksomhed har instrueret SK og ført kontrol med SK, jf. mailkorrespondancen med varehuschefen i G2. Der er endvidere lagt vægt på, at NH har betalt SK direkte. H1 har som arbejdsgiver i perioden december 2006 – maj 2008 udbetalt i alt 125.849 kr. uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden skulle i forbindelse med lønudbetalingen have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1, 6 og 9. SKAT har efterfølgende bl.a. udtalt, at SKAT har gennemgået underleverandørernes fakturaer og forsøgt at følge transaktionssporet. Samtlige fakturaer fra underleverandørerne er krediteret på kapitalkontoen. Virksomhedens bogholder har til SKAT oplyst, at denne fremgangsmåde er valgt, fordi han ofte ikke har fået bilag fra NH på betalte regninger. SKAT har gennemgået transaktionssporet for samtlige fakturaer for underleverandørerne i perioden 9. januar 2007 til 31. december 2007. SKAT har kun fundet 3 checks, der med sikkerhed kan henføres til betaling af fakturaer udstedt af G1. Der er ingen noteringer på fakturaerne om, at H1 skal betale SK direkte, og der er ingen tidsmæssig sammenhæng mellem de fakturaer, som G1 har udstedt, og betalingerne til SK.

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at NH’s virksomhed ikke er indeholdelsespligtig i 2007 og 2008 af beløb på hhv. 102.559 kr. og 23.290 kr., som NH har betalt til SK. SK har udført arbejde for en anden arbejdsgiver. NH har alene udlagt lønnen til SK. De udlagte beløb er modregnet ved betaling af de fakturaer, som H1 har modtaget fra underleverandøren. Udlægget har været nødvendigt, idet det viste sig, at den pågældende underleverandør ikke betalte løn, og arbejdet ville ikke blive udført, hvis SK ikke fik løn. SK udfører ikke længere arbejde for H1 gennem en underleverandør. H1 benytter ikke længere SK til arbejdsopgaver. H1 har benyttet flere underleverandører i forbindelse med rengøringsydelser for kunder, idet denne fremgangsmåde administrationsmæssigt var at foretrække ved eksempelvis akut sygdom hos den enkelte medarbejder. Når et rengøringspersonale mødte ud til en konkret rengøringsopgave, som H1 havde indgået kontrakt om, præsenterede personalet sig som værende fra H1, og H1’s kunder har ikke været vidende om, hvorvidt det mødte personale var ansat direkte hos H1 eller hos en underleverandør, hos hvem H1 har købt rengøringsydelsen. H1 er en løntung virksomhed, og SK er den eneste sag af sin art hos H1 i den periode, H1 har drevet virksomhed.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. og 3. pkt. Pligten til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006 og bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008 af lov om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven). Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag eller indeholder det med et for lavt beløb, er over for told- og skatteforvaltningen umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed. Det fremgår af § 15, stk. 2, i arbejdsmarkedsbidragsloven. Ifølge SKATs oplysninger var G1 i de omhandlede år ikke registreret. Der er ingen oplysninger i sagen, der kan begrunde, at SK skulle være ansat i G1. En samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen taler tværtimod for at anse H1 for arbejdsgiver for SK. Det er ubestridt, at NH som indehaver af virksomheden H1 i 2007 og 2008 betalte SK hhv. 102.559 kr. og 23.290 kr., i alt 125.849 kr. for udført arbejde. I henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 11, skulle H1 have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved lønudbetalingen. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at virksomhedens indehaver har udvist forsømmelighed ved at udbetale løn uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det er derfor med rette, at SKAT har anset virksomhedens indehaver for at hæfte for den ikke indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse i sin helhed.

Versioner

  1. 2011-07-14