Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/110

GældendeVersion 2011-08-05
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9351@2011-08-05/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/110

Resumé Klager – en person – klagede over DR Vejrets Facebook-side. Pressenævnets formand udtaler: Danmarks Radio har ved brev af 26. april 1996 anmeldt DR Online til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Ved brev af 5. november 1998 har Danmarks Radio oplyst, at DR Online har internetadressen dr.dk. Facebook.com er ikke kontrolleret af Danmarks Radio og lanceret efter mediets anmeldelse af DR Online. Der er ikke indgivet selvstændig anmeldelse af internetadressen Facebook.com/#!/DRVejret til Pressenævnet efter medieansvarsloven. Da den internetside, hvorpå indlægget er skrevet, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven § 8, stk. 1 – og heller ikke kan anses for omfattet af anmeldelsen af dr.dk – er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over DR Vejrets Facebook-side (facebook.com/#!/DRVejret), idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at Danmarks Radio har udøvet censur på DR Vejrets Facebook-side ved ikke at tillade indlæg vedrørende begrebet geoengineering. Den 21. maj 2011 blev klager tillige udelukket fra at kommentere opslag på siden. Pressenævnets formand udtaler : Danmarks Radio har ved brev af 26. april 1996 anmeldt DR Online til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Ved brev af 5. november 1998 har Danmarks Radio oplyst, at DR Online har internetadressen dr.dk. Facebook.com er ikke kontrolleret af Danmarks Radio og lanceret efter mediets anmeldelse af DR Online. Der er ikke indgivet selvstændig anmeldelse af internetadressen Facebook.com/#!/DRVejret til Pressenævnet efter medieansvarsloven. Da den internetside, hvorpå indlægget er skrevet, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven § 8, stk. 1 – og heller ikke kan anses for omfattet af anmeldelsen af dr.dk – er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Afgjort den 2. august 2011

Versioner

  1. 2011-08-05