Skrivelse om, hvorvidt et medlem af en kommunalbestyrelse, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, er valgbar.
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9366@2011-08-11/da
Indhold
Skrivelse om, hvorvidt et medlem af en kommunalbestyrelse, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, er valgbar.
Resumé Valgbarhedsnævnet har fundet, at et kommunalbestyrelsesmedlems vedtagelse af bødeforlæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, på 500 kr., ikke medførte fortabelse af valgbarhed.
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 3. marts 2011 til en kommunalbestyrelse) Ved brev af 5. januar 2011 har kommunalbestyrelsen i X Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at kommunalbestyrelsesmedlem N.N. har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 2. Det fremgår af sagen, at pågældende den …… har ført en personbil med en hastighed på mindst 93 km/t, selv om hastigheden udenfor tættere bebygget område ikke må overstige 80 km/t. Forseelsen er straffet med en bøde på 500 kroner. I den anledning skal det meddeles, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4. Den pågældende må derfor anses for valgbar.