Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af en kommunalbestyrelse, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 43, er valgbar.

GældendeVersion 2011-08-11
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9367@2011-08-11/da

Indhold
  1. Indledning

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af en kommunalbestyrelse, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 43, er valgbar.

Resumé Valgbarhedsnævnet har fundet, at et kommunalbestyrelsesmedlems vedtagelse af bødeforlæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 43, på 1.500 kr., ikke medførte fortabelse af valgbarhed.

(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 3. marts 2011 til en kommunalbestyrelse) Ved brev af 5. januar 2011 har kommunalbestyrelsen i X Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at kommunalbestyrelsesmedlem N.N. har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 43. Det fremgår af sagen, at pågældende den …… har ført en traktor med en hastighed på mindst 41 km/t, selv om hastigheden for traktorer ikke må overstige 30 km/t. Forseelsen er straffet med en bøde på 1.500 kroner og 1 klip i medfør af færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 5. I den anledning skal det meddeles, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4. Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 2011-08-11