Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9392@2011-08-27/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/87

Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”[Professor]s kritiker har selv ’dobbeltpubliceret’ data” på Videnskab.dk Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører. Efter det oplyste lægges det til grund, at [Klager] og Videnskab.dk den 3. maj 2011 aftalte, at klager skulle fremsende sine bemærkninger til de krænkende oplysninger senest 4. maj 2011 om morgenen. Klagers e-mails af 4., 5. og 9. maj 2011 nåede ikke redaktionen, da de blev opfanget hos Videnskab.dks (eksterne) spamfilter. Videnskab.dk forsøgte at indhente klagers kommentarer ved at rette henvendelse til klager pr. e-mail 3. maj 2011 kl. 21.07 – efter telefonisk aftale af samme dag. Videnskab.dk var således bekendt med, at [Klager] ønskede at kommentere beskyldningerne, og kommentarerne blev blandt andet sendt den 4. maj 2011 kl. 09.07. E-mailen blev ikke Videnskab.dk bekendt inden offentliggørelsen – og kommentarerne fremgik derfor heller ikke af den oprindelige artikel – hvilket navnlig skyldtes mediets spamfilter. Dette kunne muligvis være afhjulpet, såfremt mediet havde udvist større omhu i forsøget på at gøre klager bekendt med, at kommentarerne ikke var modtaget eller ved en gennemgang af spamfilteret. Videnskab.dk må anses for nærmest til at bære risikoen for, at mediets spamfilter kontrolleres og derved også, at kommentarerne ikke nåede mediet. Henset til, at Videnskab.dk var bekendt med, at klageren ønskede at kommentere beskyldningerne, burde mediet have kontrolleret, om [Klager] havde afsendt sine bemærkninger. Nævnet udtaler sin kritik af Videnskab.dk for et utilstrækkeligt forsøg på at indhente klagers kommentarer. Nævnet finder, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at Videnskab.dk bragte artiklen med den indarbejdede rettelse og teksten ”Genmæle fra overlæge [Klager]”. Læsere af den oprindelige artikel med fejlen kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen, og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på rettelsen, som derfor – i tillæg til artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. Hertil kommer, at Videnskab.dk først offentliggjorde [Klager]s genmæletekst og klagers synspunkter henholdsvis den 22. maj og 6. juni 2011. Nævnet udtaler kritik af såvel berigtigelsens form som af, at offentliggørelsen heraf ikke skete snarest muligt. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Videnskab.dk at offentliggøre et kendelsesresumé. Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel på videnskab.dk den 4. maj 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Videnskab.dk bragte den 4. maj 2011 kl. 10.00 en artikel under overskriften ” Bente Klarlunds kritiker har selv ’dobbeltpubliceret’ data ” og underoverskriften ” I fredags anklagede overlæge [Klager] den kendte forsker Bente Klarlund for at have dobbeltpubliceret data. Nu viser det sig, at kritikeren, der også er en konkurrent, har begået præcis den samme fejl. ” Af artiklen fremgik følgende: ”Professor Bente Klarlund Pedersen, der er centerleder for Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme ved Københavns Universitet, er de seneste dage blevet anklaget for at have fusket med videnskabelige artikler sammen med hjerneforsker Milena Penkowa. Anklageren er overlæge [Klager], leder af forskningsklinikken Reduce, der fremfører kritikken i sidste fredags udgave af avisen ”Dagens Medicin”. Ifølge [Klager] har Penkowa og Klarlund brugt forskellige data fra det samme forsøg i flere videnskabelige artikler uden at gøre opmærksom på det, muligvis for at komme til at se mere produktive ud, end de faktisk var. En fremgangsmåde, der kaldes for ”salami-metoden”. »Uforståeligt nok oplyste de to forskere ikke, at dele af artiklerne var identiske. Professor Bente Klarlund Pedersen står på begge artikler som seniorforfatter og garant for resultaternes rigtighed,« skriver [Klager] i Dagens Medicin. Til Ekstra Bladet udtaler han: »Jeg har altid lært, at sådan gør man bare ikke. Det er ikke en personlig vendetta imod Bente Klarlund, men man skal ikke sige, at man er englehvid, hvis man ikke er det.« [Klager]s artikler under lup Når [Klager] går ud i medierne med sådan en kritik, skulle man umiddelbart tro, at han holdt sin egen sti ren. Men nu viser det sig, at han og hans medforfattere har begået samme fejl. Det mener en udenlandsk forsker, efter at han har kastet et blik på nogle af de videnskabelige artikler, som [Klager] har publiceret. Den udenlandske forsker ønsker at være anonym, men hans identitet er redaktionen bekendt. I sin gennemgang faldt den udenlandske forsker over to artikler fra 2003, der trækker på data fra det samme studie. Det drejer sig om artiklerne: Regulation of adiponectin by adipose tissue-derived cytokines: in vivo and in vitro investigations in humans , der er publiceret i Am J Physiol Endocrinol Metab i 2003. Samt Association between measures of insulin sensitivity and circulating levels of interleukin-8, interleukin-6 and tumor necrosis factor-a. Effect of weight loss in obese men, der er publiceret i European Journal of Endocrinology i 2003. »I begge studier indgår 19 overvægtige personer og 10 slanke personer. Personkarakteristika er de samme. Der indgår også et interventionsstudium i begge studier, samme forsøgspersonkarakteristika, samme diæt,« skriver forskeren i en mail til redaktionen. Han fortsætter: »Artiklerne trækker altså på de samme data, uden at det på nogen måde fremgår. Der er ingen krydsreferencer i artiklerne. Dermed begår han præcis samme fejl, som han anklager Bente Klarlund for at have begået.« Påpeger fejl hos kritiker Videnskab.dk har bedt ph.d. Anders Nedergaard i muskelbiologi fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet om at granske de pågældende artikler nøjere. Anders Nedergaard understreger, at han i sin karriere ikke har arbejdet direkte sammen med Bente Klarlund og heller ikke kender hende personligt. Men han har forsket i relaterede emner og har derfor også indsigt i, hvad hendes forskning går ud på. Han mener også, at [Klager] har begået samme fejl som han anklager Bente Klarlund for. »Det er min vurdering, at data i de to nævnte artikler af [Klager] og kolleger er forskellige data fra de samme forsøgspersoner i det samme forsøg. Det er ikke dokumenteret i nogle af de to artikler, at andre data fra samme forsøg er publiceret andetsteds. [Klager] og kolleger har dermed gjort sig skyldige i præcis den samme forteelse, som de anklager Penkowa og Pedersen for i Dagens Medicin,« siger Anders Nedergaard. Salamimetoden er tilladt Salamimetoden bliver kort beskrevet i de såkaldte ”Vancouver-guidelines”, som udstikker retningslinjer for publikationer af data fra kliniske forsøg. Retningslinjerne pointerer, at både tidsskriftet såvel som selve artiklen, skal gøre opmærksomme på, at data fra det samme forsøg er publiceret to steder. Den regel er indført for at sikre gennemsigtighed og at forhindre snyd. Salamimetoden er ifølge de forskellige regler og guidelines hverken ulovlig eller uetisk, så længe sampublikationsforholdene er dokumenteret, og det er denne regel, som både Bente Klarlund og [Klager] har forbrudt sig imod. Manglende referencer ses ofte Men selv om begge forskergrupper altså bryder reglerne, så er fejlen ifølge Anders Nedergaard til at overse. »De pågældende regler er svære at overholde. Hvis man publicerer to artikler med data fra samme forsøg samtidig, er det i praksis svært at lave krydsreferencer, fordi man ikke nødvendigvis ved, i hvilket tidsskrift, den anden artikel havner,« siger han og giver et konkret eksempel: Hvis den ene artikel er ældre end den anden, er det selvfølgelig let at tilføje en reference i den ny artikel. Det er straks værre i den ældste artikel, hvor man skal ind og lave en tilføjelse efter en publicering. Samtidig kan det være, at den person, der var den ansvarlige forfatter, nu arbejder et andet sted, hvilket gør det endnu mere kompliceret og tidskrævende. Det sker derfor tit og ofte, at krydsreferencerne ikke kommer med. Dobbeltpublicering kan skåne patienter En anden ting er, at der også kan være gode videnskabelige grunde til at publicere forskellige data fra samme forsøg i forskellige artikler. Uden den mulighed ville man nemlig være tvunget til at gennemføre et stort antal forskningsprojekter, som koster tid og penge, og som hver gang belaster et stort antal patienter. »Inden for forskning skal der være plads til, at man tager nogle målinger, som man måske ikke har brug for i netop det projekt, man er i færd med, men som man har en idé om kan bruges i efterfølgende studier,« siger Anders Nedergaard. Han undrer sig over, hvorfor [Klager] går ud i medierne på baggrund af så lille en fejl, specielt set i lyset af, at det også er noget, han selv har gjort. Han har ikke umiddelbart noget bud på, hvad der kan ligge bag. Rivaler slås om magt og penge Faktum er, at det ikke er første gang, at Bente Klarlund bliver anklaget for snyd fra det forskermiljø, som [Klager] er en del af. [Klager] har publiceret størstedelen af sine artikler sammen med sin makker Arne Astrup, der er professor på LIFE, Københavns Universitet, og som forsker i overvægt. Hans forskning er baseret på den tese, at vejen til et godt helbred går gennem kosten - mens Bente Klarlund arbejder ud fra en teori om, at det snarere handler om at få tilstrækkeligt med motion. De to forskergrupper har altså hver deres fokus, men kæmper om de samme forskningsmidler og er altså konkurrenter. Tilbage i 2001 leverede Arne Astrup et tip til pressen om, at Bente Klarlund skulle have skrevet en bog af, hvilket vakte stor opsigt. Praksisudvalget i KU nedsatte en ekstern evaluering og efter mange måneders sagsbehandling blev Bente Klarlund renset. ”Misundelse er en grim ting” … Videnskab.dk har bedt Bente Klarlund om en kommentar, men hun oplyser per mail, at hun ikke ønsker at udtale sig. [Klager] har telefonisk og pr. mail fået forelagt kritikken, men redaktionen modtog ikke hans svar inden redaktionens deadline.” [Foranstående sætning er efterfølgende slettet og følgende indsat: ” [Klager] har telefonisk og pr. mail fået forelagt kritikken, men redaktionen modtog ikke hans svar inden deadline. Redaktionen har efterfølgende interviewet [Klager] omkring krydsreferencer og har på den baggrund skrevet artiklen "Overlæge: Forsøgspersoners prøver genbruges som aldrig før". Redaktionen har modtaget en skriftlig kommentar fra [Klager] den 16. maj, der er publiceret i en boks under artiklen søndag den 22. maj 2011.” Af boksen, som var bragt som tredje kommentar under artiklen, fremgik følgende: ”Genmæle fra overlæge [Klager] »Observationen er korrekt idet der er overlap af dele af studiepopulationen i de 2 studier. I den første EJOE publiceret februar 2003 er der korrekt refereret til original publikationen for disse personer (side 536 ref 28). I AJP arbejdet publiceret maj 2003 indgår personerne fra EJOE arbejdet som en af de 3 studiegrupper, her ville det have været på sin plads at referere til ref 28 ovenfor eller endnu bedre EJOE arbejdet. Jeg kan kun beklage det skete, men i forhold til mit eksempel med Bente Klarlund Pedersen oplyse at jeg ikke optræder som hverken første eller senior forfatter på AJP arbejdet og at studiepopulationerne ikke er identisk samt at det tætte tidssammenfald af publikationerne og dermed proof reading kan have haft en medvirkende betydning for fejlen. Hvad angår udsagnet om ”dobbeltpublikation” af Fig 2 i AJP arbejdet er det vel naturligt at IL-6 data som indgår i Fig 2B er uændret i forhold til EJOE arbejdet. Vi begår alle fejl. Det jeg skal beklage mest er ordvalget dobbeltpublicering, som skulle være erstattet med manglende krydsreference. Til forskel fra vores manglende krydsreference var forsøgspopulationen identisk, begge arbejder udgik fra hendes institut og der var to år imellem publikationstidspunktet.« [Klager]” Til artiklen var endvidere bragt følgende faktaboks: ”Fakta [Klager] har publiceret i alt 130 artikler, hvoraf 114 er sammen med Arne Astrup. [Klager] har i modsætning til Arne Astrup stort set aldrig været førsteforfatter på eller hovedansvarlig for publikationerne.” Den 6. juni 2011 bragte videnskab.dk endvidere artiklen ” Overlæge: Forsøgspersoners prøver genbruges som aldrig før ”, hvor klager blev interviewet om genbrug af forsøgspersoners prøver. Af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”… Det fortæller overlæge [Klager] fra privatklinikken Reduce, der den seneste tid har revset den kendte danske topforsker Bente Klarlund for at mangle krydsreferencer i et par artikler. En fejl, som det siden hen har vist sig, at han også selv har begået. »Der publiceres ofte flere artikler på det samme studiemateriale og antallet er øget med elektronikkens gennembrud de seneste 20 år. Det øger behovet for krydsreferencer mellem artiklerne,« siger overlæge [Klager]. »Hvis ikke man gør det, så tror læserne, at man har baseret sin artikel på nye forsøg,« siger han. I orden at genbruge prøver [Klager] synes det er en god idé at genbruge prøver til nye analyser og artikler, og er enig i, at der i sådanne tilfælde er tale om respektfuld udnyttelse af forsøgspersonernes prøver. »Men det er en normal skoling, at man i sine videnskabelige artikler informerer læserne om, at man gør det,« siger han. Grunden til, at forskerne ikke husker referencerne, er efter hans vurdering, at der er sket en rivende udvikling de seneste år, hvor man ofte gemmer prøver i minus 80 graders frysere og analyserer dem i takt med at nye interessante biologiske molekyler kommer frem for dagens lys. … »Ansvaret for at oplyse den primære krydsreference påhviler alle medforfattere, men primært den institution hvorfra den udgår, dvs. primært første- og sidsteforfatteren. Det kan være en udfordring, hvis der kun er kort tid mellem de første publikationer,« siger han og fortsætter: »Denne udfordring har også ramt mig selv, men det betyder ikke, at man ikke skal forsøge at få krydsreferencerne indført, især ikke, når der er gået år imellem publikationerne. Så burde det ikke være så svært,« siger han.” Til artiklen var bragt en faktaboks, hvoraf følgende fremgik: ”Det er også rigtigt, at jeg selv, i en enkelt publikation, mangler en krydsreference til en ud af tre forsøgsgrupper, hvilket er en kritisabel fejl. - [Klager]” Yderligere oplysninger Videnskab.dk sendte den 3. maj 2011 kl. 21.07 en e-mail til klager, hvori kritikken, som senere blev bragt på videnskab.dk, blev gengivet. Man udbad sig klagers kommentarer og oplyste, at deadline var dagen efter (den 4. maj 2011) kl. 09.00. Ved e-mail af 4. maj 2011 kl. 09.07 besvarede klager henvendelse og fremsatte i den forbindelse de synspunkter, som blev offentliggjort under overskriften ”Genmæle fra [Klager]” den 22. maj 2011. Samme dag kl. 9.52 sendte videnskab.dk følgende e-mail til klager: ”Du har tid til at svare – eller til at ringe til mig og få en snak. Jeg har også sms’et dig med samme besked. Din telefon melder optaget. Jeg kan opdatere artiklen indtil klokken 10.30 med en kommentar, men det er også det længste, jeg kan strække mig.” Endvidere orienterede videnskab.dk den 4. maj 2011 kl. 10.27 [Klager] om, at artiklen nu var på sitet. Ved e-mail af 5. maj 2011 kl. 9.38 til videnskab.dk (chefredaktøren) anførte klager, at han fortsat ikke havde fået nogen respons fra videnskab.dk, og at artiklen fortsat ikke indeholdt hans bemærkninger. [Klager] henviste til e-mails af 4. maj 2011 kl. 9.56 og kl. 10.19, hvoraf det fremgik, at han forgæves havde forsøgt at komme igennem via hovedtelefonnummeret. Han oplyste sit eget telefonnummer, og at han ikke havde modtaget opkald og SMS fra journalisten. Ved e-mail af 5. maj 2011 oplyste Dagens Medicin over for videnskab.dk, at kommentarerne fra videnskab.dk og klager på Dagens Medicin var blevet slettet, da det var i strid med debatregler at gøre reklame for artikler og kommunikere med kilder. Ved e-mail af 5. maj 2011 kl. 19.28 oplyste videnskab.dk, at sitet gerne ville interviewe klager, og at han kunne offentliggøre sine kommentarer i debatfeltet under artiklen. Videnskab.dk oplyste, at klagers kommentarer ikke var modtaget. Den 9. maj 2011 kl. 10.28 rykkede klager for svar på sin e-mail af 5. maj 2011 kl. 9.38. [Klager] har over for Pressenævnet fremlagt en udskrift fra det firma, som drifter klagers mailsystem. Heraf fremgår det, at e-mails afsendt 4. og 5. maj 2011 er modtaget hos videnskab.dk. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at han sent 3. maj 2011 modtog en e-mail fra videnskab.dk med deadline kl. 9.00 den 4. maj 2011. Han besvarede e-mailen, og trods gentagne henvendelser og sikkerhed for modtagelse hos Videnskab.dk er svaret aldrig blevet optaget. Klager er heller ikke blevet kontaktet af redaktøren. Senest den 16. maj 2011 blev Videnskab.dk bevidst om hans svar på artiklen og valgte ikke at gengive det på videnskab.dk, hvor den oprindelige tekst fortsat er at læse. [Klager] har anført, at videnskab.dk ikke i tilstrækkelig grad har forsøgt at indhente hans kommentarer og henvist til, at videnskab.dk telefonisk den 3. maj 2011 blev oplyst om, at klager ønskede at kommentere artiklen, at videnskab.dk den 4. maj 2011 hverken henvendte sig på klagers private eller klinikkens telefon (videnskab.dk var i besiddelse af begge numre), og da videnskab.dk blev opmærksom på klagers indlæg på Dagens Medicin den 4. maj 2011 – og selv da redaktøren blev inddraget i sagen – medførte dette ikke, at artiklen blev taget af hjemmesiden. 2.2 Videnskab.dk’s synspunkter Videnskab.dk har anført, at man ihærdigt har forsøgt at indhente en kommentar fra [Klager] til artiklen. Til trods for redaktionens mange forsøg på at træffe klager med opfordringer til at kommentere artiklen – tilbud om særskilt interview og henvisning til at lægge sine kommentarer i debatten i forlængelse af artiklen – har videnskab.dk ikke modtaget henvendelser fra klager. De e-mails af 4., 5. og 9. maj 2011, som klager henviser til, er havnet i Videnskab.dks eksterne spamfilter. En af de personer, som klager har sendt sine e-mail med kopi til (indsat cc), har således bekræftet at have modtaget de omhandlede e-mails. Henvendelserne er således ikke nået frem. Videnskab.dk var ikke tilmeldt teleselskabets tjeneste, der sikrede, at mediet automatisk fik besked, når systemet fangede indgående mails. Den første kontakt efter artiklens offentliggørelse er klagers e-mail af 16. maj 2011. Forud for artiklens offentliggørelse kontaktede Videnskab.dk den 3. maj 2011 klager telefonisk og spurgte, om han ville gennemse artiklerne om aftenen. Klager og videnskab.dk aftalte i den forbindelse, at klager kunne komme med sine kommentarer om aftenen eller tidligt næste morgnen. Den 4. maj 2011 havde videnskab.dk ikke modtaget svar og forsøgte derfor at ringe til [Klager]s mobiltelefon, som blev ved med at melde optaget. Det var Videnskab.dk’s vurdering, at det ville være mest fair at bringe en ny artikel med et interview frem for at publicere kommentarerne i forlængelse af artiklen af 4. maj 2011. Straks efter modtagelsen den 16. maj 2011 lagde Videnskab.dk den 22. maj 2011 klagers kommentarer ud under den oprindelige artikel samt gjorde opmærksom på kommentarerne i artikelteksten og debatten under artiklen. Der var endvidere en korrespondance mellem journalisten og klager i debatten på Dagens Medicins hjemmeside. Disse kommentarer kunne klager have offentliggjort på Videnskab.dk frem for på Dagens Medicin. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører. Efter det oplyste lægges det til grund, at [Klager] og Videnskab.dk den 3. maj 2011 aftalte, at klager skulle fremsende sine bemærkninger til de krænkende oplysninger senest 4. maj 2011 om morgenen. Klagers e-mails af 4., 5. og 9. maj 2011 nåede ikke redaktionen, da de blev opfanget hos Videnskab.dks (eksterne) spamfilter. Videnskab.dk forsøgte at indhente klagers kommentarer ved at rette henvendelse til klager pr. e-mail 3. maj 2011 kl. 21.07 – efter telefonisk aftale af samme dag. Videnskab.dk var således bekendt med, at [Klager] ønskede at kommentere beskyldningerne, og kommentarerne blev blandt andet sendt den 4. maj 2011 kl. 09.07. E-mailen blev ikke Videnskab.dk bekendt inden offentliggørelsen – og kommentarerne fremgik derfor heller ikke af den oprindelige artikel – hvilket navnlig skyldtes mediets spamfilter. Dette kunne muligvis være afhjulpet, såfremt mediet havde udvist større omhu i forsøget på at gøre klager bekendt med, at kommentarerne ikke var modtaget eller ved en gennemgang af spamfilteret. Videnskab.dk må anses for nærmest til at bære risikoen for, at mediets spamfilter kontrolleres og derved også, at kommentarerne ikke nåede mediet. Henset til, at Videnskab.dk var bekendt med, at klageren ønskede at kommentere beskyldningerne, burde mediet have kontrolleret, om [Klager] havde afsendt sine bemærkninger. Nævnet udtaler sin kritik af Videnskab.dk for et utilstrækkeligt forsøg på at indhente klagers kommentarer. Nævnet finder, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at Videnskab.dk bragte artiklen med den indarbejdede rettelse og teksten ”Genmæle fra overlæge [Klager]”. Læsere af den oprindelige artikel med fejlen kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen, og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på rettelsen, som derfor – i tillæg til artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. Hertil kommer, at Videnskab.dk først offentliggjorde [Klager]s genmæletekst og klagers synspunkter henholdsvis den 22. maj og 6. juni 2011. Nævnet udtaler kritik af såvel berigtigelsens form som af, at offentliggørelsen heraf ikke skete snarest muligt. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Videnskab.dk at offentliggøre følgende: ”Pressenævnet kritiserer Videnskab.dk Videnskab.dk bragte den 4. maj 2011 artiklen ”Bente Klarlunds kritiker har selv ’dobbeltpubliceret’ data”. Forud for artiklens offentliggørelse henvendte Videnskab.dk sig til kritikeren, [Klager], for at få hans bemærkninger til beskyldningen. Han havde fremsendt sine bemærkninger til Videnskab.dk pr. e-mail inden artiklens offentliggørelse, men alligevel fremgik de ikke af artiklen. Det viste sig efterfølgende, at denne og andre af klagers senere e-mails var blevet opfanget af Videnskab.dks spamfilter (Videnskab.dk var ikke tilmeldt teleselskabets service, der sikrede, at man automatisk fik besked, når systemet fangede indgående mails). Efter artiklens offentliggørelse var [Klager] og Videnskab.dk i kontakt den 16. maj 2011, men først henholdsvis den 22. maj og 6. juni 2011 blev klagers kommentarer bragt på Videnskab.dk. [Klager] har klaget til Pressenævnet. Henset til, at Videnskab.dk må bære ansvaret for, at deres spamfilter opfanger e-mails, og mediet var bekendt med, at [Klager] ønskede at kommentere beskyldningerne, finder Pressenævnet, at Videnskab.dk har tilsidesat god presseskik ved ikke at have gjort tilstrækkeligt for at indhente [Klager]s kommentarer. Nævnet udtaler også kritik af, at hans kommentarer først blev offentliggjort den 22. maj og 6. juni 2011. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: pressenaevnet.dk.” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Afsagt den 26. august 2011

Versioner

1. 2011-08-27