De civilretlige regler vedrørende køb og aftaler er afgørende for, hvem der gives leverandørpåbud
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9420@2011-09-08/da
Indhold
De civilretlige regler vedrørende køb og aftaler er afgørende for, hvem der gives leverandørpåbud
Resumé Arbejdstilsynet besøgte en virksomhed og vurderede, at virksomhedens lagerrobot på flere væsentlige områder ikke levede op til arbejdsmiljølovgivningens krav til indretning af tekniske hjælpemidler. Der blev afgivet påbud til virksomheden, som i egenskab af arbejdsgiver ikke klagede over dette påbud. I forbindelse med nævnte sag blev det oplyst, at lagerrobotten var blevet leveret til brug, som den fremstod, og Arbejdstilsynet fik kopi af den købsaftale, der lå til grund for købet af lagerrobotten. I købsaftalen, der både af køber og af sælger er underskrevet, er køber angivet som »kunden«, og sælger »A/B« angivet som »leverandøren«. Den skriftlige kontrakt er udarbejdet på virksomheden A’s brevpapir og er fra sælgers side underskrevet af med navnet N, A/B. Arbejdstilsynet konstaterer, at virksomheden A/B ikke er registreret med CVR nummer i Det Centrale Virksomhedsregister, men at både virksomheden A og virksomheden B er registrerede med CVR numre. Arbejdstilsynet vurderede, at både virksomheden A og virksomheden B måtte anses som leverandører i forhold til arbejdsmiljølovgivningen og gav både virksomhed A og virksomhed B leverandørpåbud i forhold til lagerrobotternes mangler. Virksomhederne A og B klagede begge over leverandørpåbuddene, idet de to virksomheder hver især mente, at det var den anden, der er leverandør. I sagen var det oplyst, at Københavns Byret ved dom efter gennemgang af parternes aftaleforhold har fastslået, at A under de for byretten foreliggende omstændigheder ikke har godtgjort, at B skulle være eneleverandør eller leverandør sammen med A. Ifølge arbejdsmiljølovens regler om leverandørers ansvar skal den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed. Det er i arbejdsmiljølovgivningen ikke nærmere præciseret, hvem der i lovens forstand kan anses for at være leverandør. Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn traf afgørelse i begge sager, og fandt ikke, at virksomheden B er leverandør i forhold til lagerrobotterne, men at virksomheden A er leverandør. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på spørgsmålet om, hvem der anses som leverandør af lagerrobotterne var oplyst at være pådømt ved Københavns Byret. Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at den, der efter de civilretlige regler vedrørende køb og aftaler, betragtes som leverandør, også må betragtes som leverandør efter reglerne i arbejdsmiljøloven
2 afgørelser nedenfor: [Navn udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. maj 2011 behandlet klagen over Arbejdstilsynets afgørelse af 19. marts 2009 med påbud over for [Navn udeladt] som leverandør at være ansvarlig for mangler i brugsanvisning og sikkerhedsforanstaltninger på tre lagerrobotter af mærket DreamTec, opstillet henholdsvis på apotekerne [Navn udeladt] og [Navn udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse med påbud over for [ Navn udeladt]. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at [Navn udeladt] er leverandør i forhold til lagerrobotterne, som opstillet henholdsvis på apotekerne [Navn udeladt] og [Navn udeladt]. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, spørgsmålet om, hvem der anses som leverandør af lagerrobotterne har været pådømt ved Københavns Byret i en sag anlagt af [Navn udeladt] med påstand om, at [Navn udeladt] skulle anerkende at være eneleverandør af lagerrobotterne, subsidiært anerkende at såvel [Navn udeladt] og [Navn udeladt] var leverandør af lagerrobotterne. Københavns Byret har ved dom af 27. juli 2010 efter gennemgang af parternes aftaleforhold fastslået, at [Navn udeladt] under de for byretten foreliggende omstændigheder ikke har godtgjort, at [Navn udeladt] skulle være eneleverandør eller leverandør sammen med [Navn udeladt]. Ifølge arbejdsmiljølovens regler om leverandørers ansvar skal den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed. Det er i arbejdsmiljølovgivningen ikke nærmere præciseret, hvem der i lovens forstand kan anses for at være leverandør. Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at den, der efter de civilretlige regler vedrørende køb og aftaler betragtes som leverandør, også må betragtes som leverandør efter reglerne i arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt Arbejdsmiljøklagenævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler: Om Arbejdstilsynets ret til at give leverandørpåbud: - § 2, stk. 3, nr. 1 og § 30, stk. 1 og § 77, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 Om krav til indretning af tekniske hjælpemidler: - § 45, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 - § 10, § 7 og § 11, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 1.1.2, pkt. 1.3.7, pkt. 1.7.3 og pkt. 1.7.4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998. Reglerne kan læses på de følgende sider. O P L Y S N I N G E R Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt brev af 5. august 2010 fra [ Navn udeladt], bilagt Københavns Byrets dom af 27. juli 2010, og Arbejdstilsynets brev af 4. november 2010. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] Kopi til [Navn udeladt] [Navn udeladt] Arbejdstilsynet, [Navn udeladt] [Navn udeladt] [Navn udeladt] Regler Lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 om arbejdsmiljø …. § 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Stk. 2. Undtaget er arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59, arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59, arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste. Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2: § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v., …. § 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen. …. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. …. Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. …. Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998. …. § 7. Maskiners og sikkerhedskomponenters indretning skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i bilag 1. Stk. 2. En maskine eller en sikkerhedskomponent kan dog uden at opfylde stk. 1 forevises på messer, udstillinger o.l., hvis det med tydelig skiltning er angivet, at maskinen, henholdsvis sikkerhedskomponenten ikke opfylder lovgivningens krav og ikke kan erhverves, før den er bragt i overensstemmelse hermed. Ved demonstrationer af maskinens og sikkerhedskomponentens funktioner skal der være truffet passende sikkerhedsforanstaltninger til personbeskyttelse. …. § 10. Med enhver maskine og sikkerhedskomponent skal følge en brugsanvisning, der mindst opfylder kravene ifølge bilag I. Brugsanvisningen skal ledsage den enkelte maskine og sikkerhedskomponent ved levering. Dokumentation m.v. i forbindelse med markedsføring § 11. Inden markedsføring af en maskine eller en sikkerhedskomponent skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant til dokumentation for maskinens, henholdsvis sikkerhedskomponentens overensstemmelse med kravene, ifølge bilag I, forsyne hver enkelt maskine og sikkerhedskomponent med en EF-overensstemmelseserklæring efter reglerne i §§ 12-15. Erklæringen skal ledsage maskinen og sikkerhedskomponenten ved levering. …. Bilag 1 …. 1.1.2. Principper for integrering af sikkerheden a) Maskinerne skal fremstilles således, at de kan fungere, betjenes, indstilles og vedligeholdes, uden at personer udsættes for fare, når disse operationer foretages på de betingelser, der er foreskrevet af fabrikanten. Formålet med de foranstaltninger, der træffes, skal være at fjerne enhver fare for ulykke i maskinens samlede, forventede levetid, herunder også monterings- og afmonteringsfaser, selv i det tilfælde, hvor farerne for ulykke skyldes unormale, men forudsigelige situationer. b) Ved valget af de bedst egnede løsninger skal fabrikanten tage hensyn til følgende principper i den anførte rækkefølge: Så vidt muligt fjerne eller mindske farerne (integrering af sikkerheden ved konstruktion og fremstilling af maskinen), træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger over for de farer, som ikke kan fjernes, give brugerne oplysninger om de tilbageværende farer som følge af, at de trufne beskyttelsesforanstaltninger er ufuldstændige, anføre, om en særlig uddannelse er påkrævet, og meddele, om brug af personlige værnemidler er nødvendigt. c) Ved konstruktionen og fremstillingen af maskinen og ved udarbejdelsen af brugsanvisningen skal fabrikanten ikke kun tage maskinens normale anvendelse i betragtning, men også den anvendelse af maskinen, der med rimelighed kan forventes. Maskinen skal konstrueres således, at det undgås, at den anvendes på en unormal måde, hvis en sådan anvendelsesmåde frembyder fare. I de øvrige tilfælde skal brugsanvisningen indeholde oplysninger til brugeren om de måder, som det erfaringsmæssigt bør frarådes at anvende maskinen på. d) Ved normal anvendelse bør ubehag, træthed og psykisk belastning/stress hos operatøren begrænses, så vidt det er muligt ifølge ergonomiske principper. e) Fabrikanten skal ved konstruktion og fremstilling tage hensyn til nedsat bevægelsesfrihed hos operatøren, som følge af den nødvendige eller forventede anvendelse af personlige værnemidler (fx sko, handsker osv.). f) Maskinen skal leveres med alt det specialudstyr og alle de løsdele, der er væsentlige for, at maskinen kan indstilles, vedligeholdes og anvendes uden fare. …. 1.3.7. Forebyggelse af risici i forbindelse med bevægelige dele Maskinens bevægelige dele skal være konstrueret, fremstillet og anbragt således, at enhver risiko undgås, eller, hvis der stadig er risiko, være forsynet med afskærmninger eller beskyttelsesanordninger med henblik på at forhindre enhver risiko for kontakt, som kan frembyde fare. Der bør træffes alle nødvendige foranstaltninger til at hindre utilsigtet standsning af de bevægelige arbejdsdele. I tilfælde af, at der trods de forholdsregler, der er truffet, alligevel kan indtræde standsning, skal særlige beskyttelsesanordninger, særligt værktøj, brugsanvisningen og evt. en angivelse på maskinen tilvejebringes af fabrikanten, således at det er muligt på ny at igangsætte de pågældende dele uden fare. …. 1.7.3. Mærkning Hver maskine skal være forsynet med følgende oplysninger på en måde, så de er tydelige og ikke kan fjernes: fabrikantens navn og adresse CE-mærkningen (jf. bilag III), dog ikke sikkerhedskomponenter og maskiner omfattet af § 12, stk.2. specifikation af serie eller typebetegnelse evt. serienummer fremstillingsåret. Desuden skal det være angivet på maskinen, såfremt fabrikanten har fremstillet den specielt til anvendelse i eksplosionsfarligt miljø. Afhængig af maskinens art skal den desuden være forsynet med alle oplysninger, som er nødvendige, for at den kan anvendes sikkert (fx maksimal hastighed for visse roterende dele, maksimal diameter for værktøj, der kan påmonteres, vægt osv.). Når en del af maskinen under brugen skal håndteres ved hjælp af hejse- og løfte-redskaber, skal dens vægt være angivet på maskinen på en tydelig, holdbar og entydig måde. Det udskiftelige udstyr, der er omhandlet i bekendtgørelsens bilag VIII, punkt 1.3., skal bære de samme angivelser. 1.7.4. Brugsanvisning a) Der skal til hver maskine medfølge en brugsanvisning, som mindst omfatter oplysninger om følgende: Gentagelse af de oplysninger, der er anført i forbindelse med mærkningen bortset fra serienummeret (jf. 1.7.3.), evt. suppleret med angivelser, der kan være af nytte for vedligeholdelsen (fx adressen på importør, reparatører osv.), om nødvendigt kan værktøjernes vigtigste kendetegn anbringes på maskinen, den foreskrevne anvendelse i henhold til punkt 1.1.2.c, det eller de arbejdssteder, hvor operatørerne kan forventes at befinde sig, anvisninger, således at følgende operationer kan gennemføres uden fare: - igangsætning, - anvendelse, - håndtering, ved angivelse af maskinens vægt og dens forskellige dele, når de jævnligt skal transporteres adskilt, - opstilling og installation, - montering og demontering, - indstilling, - vedligeholdelse (løbende vedligeholdelse og reparation), - evt. fornøden oplæring. Brugsanvisningen skal om fornødent indeholde oplysninger om begrænsninger i brugen. b) Fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant udarbejder brugsanvisningen på et af de officielle fællesskabssprog. Når maskinen tages i brug, skal den ledsages af en oversættelse af brugsanvisningen til anvendelseslandets sprog samt af den oprindelige brugsanvisning. Det er enten fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant eller den, som indfører maskinen i det pågældende sprogområde, der sørger for denne oversættelse. Som undtagelse herfra er det derimod tilstrækkeligt, at en vedligeholdelsesvejledning, der skal anvendes af et specialiseret personale, der arbejder direkte for fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant, kun er udarbejdet på et fællesskabssprog, som forstås af det pågældende personale. c) Til brugsanvisningen hører de planer og diagrammer for maskinen, som er nødvendige for ibrugtagning, vedligeholdelse, eftersyn, kontrol af maskinens rette funktion og i givet fald reparation af maskinen samt alle andre nyttige oplysninger, navnlig vedrørende sikkerhed og sundhed. d) For så vidt angår sikkerhedsaspekterne, må materiale, som beskriver maskinen, ikke være i strid med brugsanvisningen. Den tekniske dokumentation, herunder brochurer med tekniske data, som beskriver maskinen, skal give de i litra f nævnte oplysninger om luftbåret støj og, for håndbårne og håndstyrede maskiner, de i punkt 2.2. nævnte oplysninger om vibrationer. e) Brugsanvisningen skal om fornødent indeholde alle forskrifter vedr. installation og montage med henblik på at mindske støj og vibrationer (fx brug af støddæmpere, fundamentets art og vægt osv.). f) Brugsanvisningen skal indeholde følgende oplysninger om den luftbårne støj fra maskinen, det være sig den effektive værdi eller en værdi fastsat på grundlag af måling foretaget på en tilsvarende maskine: Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau på arbejdsstederne, når det overstiger 70 dB(A); såfremt niveauet ligger under eller svarer til 70 dB(A), skal dette være anført, den maksimale øjebliksværdi af det C-vægtede lydtryk på arbejdsstederne, når det overstiger 63 Pa ( 130 dB i forhold til 20 µPa), lydeffektniveauet fra maskinen, når det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau på arbejdsstederne overstiger 85 dB(A). Når maskinen er meget stor, angives, i stedet for lydeffektniveauet, de energiækvivalente lydtrykniveauer på nærmere angivne steder omkring maskinen. Når harmoniserede standarder ikke finder anvendelse, skal de akustiske data måles ved hjælp af den bedst egnede målemetode, der er tilpasset den pågældende maskine. Fabrikanten skal oplyse om maskinens funktionsvilkår under målingen samt angive, hvilke metoder der er anvendt ved målingen. Såfremt arbejdsstedet eller -stederne ikke er fastlagt eller ikke kan fastlægges, skal lydtrykniveauet måles i en afstand af 1m fra maskinens overflade og i en højde af 1,60 m fra gulvet eller sokkelen. Stedet for og værdien af det maksimale lydtryk skal være angivet. g) Såfremt fabrikanten forventer, at maskinen skal anvendes i eksplosionsfarligt miljø, skal brugsanvisningen indeholde alle nødvendige oplysninger. h) I tilfælde af maskiner, som også er bestemt til ikke-professionelle brugere, skal affattelsen og præsentationen af brugsanvisningen tage hensyn til den generelle uddannelse og skarpsindighed, som kan forventes af disse brugere, samtidig med at de væsentlige sikkerhedskrav overholdes. pkt. 1.7.4, ….__ [ Navn udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. maj 2011 behandlet klagen over Arbejdstilsynets afgørelse af 19. november 2008 med påbud over for [Navn udeladt], som leverandør at være ansvarlig for mangler i brugsanvisning og sikkerhedsforanstaltninger på tre lagerrobotter af mærket DreamTec, opstillet henholdsvis på apotekerne [Navn udeladt] og [Navn udeladt]. Arbejdsmiljøklagenævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 19. november 2008 med påbud over for [Navn udeladt], som leverandør at være ansvarlig for mangler i brugsanvisning og sikkerhedsforanstaltninger på tre lagerrobotter af mærket DreamTec, opstillet henholdsvis på apotekerne [Navn udeladt], [Navn udeladt]og [Navn udeladt] Nævnets afgørelse skal efterkommes straks. Det betyder, at virksomheden umiddelbart efter modtagelse af nævnets afgørelse skal skrive til køberne og orientere dem om manglerne og tilbyde afhjælpning af manglerne. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 15. august 2011. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 19. november 2008. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at [Navn udeladt] er leverandør i forhold til lagerrobotterne, som opstillet henholdsvis på apotekerne [Navn udeladt], [Navn udeladt] og [Navn udeladt]. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, spørgsmålet om, hvem der anses som leverandør af lagerrobotterne har været pådømt ved Københavns Byret i en sag anlagt af [Navn udeladt] med påstand om, at [Navn udeladt] skulle anerkende at være eneleverandør af lagerrobotterne, subsidiært anerkende at såvel [Navn udeladt] og [Navn udeladt] var leverandør af lagerrobotterne. Københavns Byret har ved dom af 27. juli 2010 efter gennemgang af parternes aftaleforhold fastslået, at [Navn udeladt] under de for byretten foreliggende omstændigheder ikke har godtgjort, at [Navn udeladt] skulle være eneleverandør eller leverandør sammen med [Navn udeladt]. Ifølge arbejdsmiljølovens regler om leverandørers ansvar skal den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed. Det er i arbejdsmiljølovgivningen ikke nærmere præciseret, hvem der i lovens forstand kan anses for at være leverandør. Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at den, der efter de civilretlige regler vedrørende køb og aftaler betragtes som leverandør, også må betragtes som leverandør efter reglerne i arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljøklagenævnet finder derfor, at [Navn udeladt], som leverandør har pligten til at efterkomme Arbejdstilsynets påbud vedrørende mangler i brugsanvisning og sikkerhedsforanstaltninger på de tre lagerrobotter af mærket DreamTec, opstillet henholdsvis på apotekerne [Navn udeladt], [Navn udeladt], og [Navn udeladt]. Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at [Navn udeladt] ikke har klaget over de indholdsmæssige mangler i forhold til lagerrobotterne, som Arbejdstilsynet har påpeget i påbuddene. Arbejdsmiljøklagenævnet har herved lagt vægt på, at [Navn udeladt] i klagen af 7. oktober 2008 bl.a. tilkendegav at arbejde for og tage initiativ til udbedring af de mangler, som Arbejdstilsynet har påpeget i påbuddene, idet dog [Navn udeladt] klagede over afgørelsen, da virksomheden var af den opfattelse, at [Navn udeladt] var den egentlige leverandør. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt Arbejdsmiljøklagenævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler: Om Arbejdstilsynets ret til at give leverandørpåbud: - § 2, stk. 3, nr. 1 og § 30, stk. 1 og § 77, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 Om krav til indretning af tekniske hjælpemidler - § 45, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 - § 10, § 7 og § 11, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 1.1.2, pkt. 1.3.7, pkt. 1.7.3 og pkt. 1.7.4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998. O P L Y S N I N G E R Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt brev af 5. august 2010 fra [Navn udeladt], bilagt Københavns Byrets dom af 27. juli 2010, og Arbejdstilsynets brev af 4. november 2010. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] Kopi til Arbejdstilsynet, [Navn udeladt] [Navn udeladt] [Navn udeladt] [Navn udeladt] De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Regler Lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 om arbejdsmiljø …. § 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Stk. 2. Undtaget er arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59, arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59, arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste. Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2: § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v., …. § 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen. …. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. …. Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. …. Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998 …. § 7. Maskiners og sikkerhedskomponenters indretning skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i bilag 1. Stk. 2. En maskine eller en sikkerhedskomponent kan dog uden at opfylde stk. 1 forevises på messer, udstillinger o.l., hvis det med tydelig skiltning er angivet, at maskinen, henholdsvis sikkerhedskomponenten ikke opfylder lovgivningens krav og ikke kan erhverves, før den er bragt i overensstemmelse hermed. Ved demonstrationer af maskinens og sikkerhedskomponentens funktioner skal der være truffet passende sikkerhedsforanstaltninger til personbeskyttelse. …. § 10. Med enhver maskine og sikkerhedskomponent skal følge en brugsanvisning, der mindst opfylder kravene ifølge bilag I. Brugsanvisningen skal ledsage den enkelte maskine og sikkerhedskomponent ved levering. Dokumentation m.v. i forbindelse med markedsføring § 11. Inden markedsføring af en maskine eller en sikkerhedskomponent skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant til dokumentation for maskinens, henholdsvis sikkerhedskomponentens overensstemmelse med kravene, ifølge bilag I, forsyne hver enkelt maskine og sikkerhedskomponent med en EF-overensstemmelseserklæring efter reglerne i §§ 12-15. Erklæringen skal ledsage maskinen og sikkerhedskomponenten ved levering. …. Bilag 1 …. 1.1.2. Principper for integrering af sikkerheden a) Maskinerne skal fremstilles således, at de kan fungere, betjenes, indstilles og vedligeholdes, uden at personer udsættes for fare, når disse operationer foretages på de betingelser, der er foreskrevet af fabrikanten. Formålet med de foranstaltninger, der træffes, skal være at fjerne enhver fare for ulykke i maskinens samlede, forventede levetid, herunder også monterings- og afmonteringsfaser, selv i det tilfælde, hvor farerne for ulykke skyldes unormale, men forudsigelige situationer. b) Ved valget af de bedst egnede løsninger skal fabrikanten tage hensyn til følgende principper i den anførte rækkefølge: Så vidt muligt fjerne eller mindske farerne (integrering af sikkerheden ved konstruktion og fremstilling af maskinen), træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger over for de farer, som ikke kan fjernes, give brugerne oplysninger om de tilbageværende farer som følge af, at de trufne beskyttelsesforanstaltninger er ufuldstændige, anføre, om en særlig uddannelse er påkrævet, og meddele, om brug af personlige værnemidler er nødvendigt. c) Ved konstruktionen og fremstillingen af maskinen og ved udarbejdelsen af brugsanvisningen skal fabrikanten ikke kun tage maskinens normale anvendelse i betragtning, men også den anvendelse af maskinen, der med rimelighed kan forventes. Maskinen skal konstrueres således, at det undgås, at den anvendes på en unormal måde, hvis en sådan anvendelsesmåde frembyder fare. I de øvrige tilfælde skal brugsanvisningen indeholde oplysninger til brugeren om de måder, som det erfaringsmæssigt bør frarådes at anvende maskinen på. d) Ved normal anvendelse bør ubehag, træthed og psykisk belastning/stress hos operatøren begrænses, så vidt det er muligt ifølge ergonomiske principper. e) Fabrikanten skal ved konstruktion og fremstilling tage hensyn til nedsat bevægelsesfrihed hos operatøren, som følge af den nødvendige eller forventede anvendelse af personlige værnemidler (fx sko, handsker osv.). f) Maskinen skal leveres med alt det specialudstyr og alle de løsdele, der er væsentlige for, at maskinen kan indstilles, vedligeholdes og anvendes uden fare. …. 1.3.7. Forebyggelse af risici i forbindelse med bevægelige dele Maskinens bevægelige dele skal være konstrueret, fremstillet og anbragt således, at enhver risiko undgås, eller, hvis der stadig er risiko, være forsynet med afskærmninger eller beskyttelsesanordninger med henblik på at forhindre enhver risiko for kontakt, som kan frembyde fare. Der bør træffes alle nødvendige foranstaltninger til at hindre utilsigtet standsning af de bevægelige arbejdsdele. I tilfælde af, at der trods de forholdsregler, der er truffet, alligevel kan indtræde standsning, skal særlige beskyttelsesanordninger, særligt værktøj, brugsanvisningen og evt. en angivelse på maskinen tilvejebringes af fabrikanten, således at det er muligt på ny at igangsætte de pågældende dele uden fare. …. 1.7.3. Mærkning Hver maskine skal være forsynet med følgende oplysninger på en måde, så de er tydelige og ikke kan fjernes: fabrikantens navn og adresse CE-mærkningen (jf. bilag III), dog ikke sikkerhedskomponenter og maskiner omfattet af § 12, stk.2. specifikation af serie eller typebetegnelse evt. serienummer fremstillingsåret. Desuden skal det være angivet på maskinen, såfremt fabrikanten har fremstillet den specielt til anvendelse i eksplosionsfarligt miljø. Afhængig af maskinens art skal den desuden være forsynet med alle oplysninger, som er nødvendige, for at den kan anvendes sikkert (fx maksimal hastighed for visse roterende dele, maksimal diameter for værktøj, der kan påmonteres, vægt osv.). Når en del af maskinen under brugen skal håndteres ved hjælp af hejse- og løfte-redskaber, skal dens vægt være angivet på maskinen på en tydelig, holdbar og entydig måde. Det udskiftelige udstyr, der er omhandlet i bekendtgørelsens bilag VIII, punkt 1.3., skal bære de samme angivelser. 1.7.4. Brugsanvisning a) Der skal til hver maskine medfølge en brugsanvisning, som mindst omfatter oplysninger om følgende: Gentagelse af de oplysninger, der er anført i forbindelse med mærkningen bortset fra serienummeret (jf. 1.7.3.), evt. suppleret med angivelser, der kan være af nytte for vedligeholdelsen (fx adressen på importør, reparatører osv.), om nødvendigt kan værktøjernes vigtigste kendetegn anbringes på maskinen, den foreskrevne anvendelse i henhold til punkt 1.1.2.c, det eller de arbejdssteder, hvor operatørerne kan forventes at befinde sig, anvisninger, således at følgende operationer kan gennemføres uden fare: - igangsætning, - anvendelse, - håndtering, ved angivelse af maskinens vægt og dens forskellige dele, når de jævnligt skal transporteres adskilt, - opstilling og installation, - montering og demontering, - indstilling, - vedligeholdelse (løbende vedligeholdelse og reparation), - evt. fornøden oplæring. Brugsanvisningen skal om fornødent indeholde oplysninger om begrænsninger i brugen. b) Fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant udarbejder brugsanvisningen på et af de officielle fællesskabssprog. Når maskinen tages i brug, skal den ledsages af en oversættelse af brugsanvisningen til anvendelseslandets sprog samt af den oprindelige brugsanvisning. Det er enten fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant eller den, som indfører maskinen i det pågældende sprogområde, der sørger for denne oversættelse. Som undtagelse herfra er det derimod tilstrækkeligt, at en vedligeholdelsesvejledning, der skal anvendes af et specialiseret personale, der arbejder direkte for fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant, kun er udarbejdet på et fællesskabssprog, som forstås af det pågældende personale. c) Til brugsanvisningen hører de planer og diagrammer for maskinen, som er nødvendige for ibrugtagning, vedligeholdelse, eftersyn, kontrol af maskinens rette funktion og i givet fald reparation af maskinen samt alle andre nyttige oplysninger, navnlig vedrørende sikkerhed og sundhed. d) For så vidt angår sikkerhedsaspekterne, må materiale, som beskriver maskinen, ikke være i strid med brugsanvisningen. Den tekniske dokumentation, herunder brochurer med tekniske data, som beskriver maskinen, skal give de i litra f nævnte oplysninger om luftbåret støj og, for håndbårne og håndstyrede maskiner, de i punkt 2.2. nævnte oplysninger om vibrationer. e) Brugsanvisningen skal om fornødent indeholde alle forskrifter vedr. installation og montage med henblik på at mindske støj og vibrationer (fx brug af støddæmpere, fundamentets art og vægt osv.). f) Brugsanvisningen skal indeholde følgende oplysninger om den luftbårne støj fra maskinen, det være sig den effektive værdi eller en værdi fastsat på grundlag af måling foretaget på en tilsvarende maskine: Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau på arbejdsstederne, når det overstiger 70 dB(A); såfremt niveauet ligger under eller svarer til 70 dB(A), skal dette være anført, den maksimale øjebliksværdi af det C-vægtede lydtryk på arbejdsstederne, når det overstiger 63 Pa ( 130 dB i forhold til 20 µPa), lydeffektniveauet fra maskinen, når det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau på arbejdsstederne overstiger 85 dB(A). Når maskinen er meget stor, angives, i stedet for lydeffektniveauet, de energiækvivalente lydtrykniveauer på nærmere angivne steder omkring maskinen. Når harmoniserede standarder ikke finder anvendelse, skal de akustiske data måles ved hjælp af den bedst egnede målemetode, der er tilpasset den pågældende maskine. Fabrikanten skal oplyse om maskinens funktionsvilkår under målingen samt angive, hvilke metoder der er anvendt ved målingen. Såfremt arbejdsstedet eller -stederne ikke er fastlagt eller ikke kan fastlægges, skal lydtrykniveauet måles i en afstand af 1m fra maskinens overflade og i en højde af 1,60 m fra gulvet eller sokkelen. Stedet for og værdien af det maksimale lydtryk skal være angivet. g) Såfremt fabrikanten forventer, at maskinen skal anvendes i eksplosionsfarligt miljø, skal brugsanvisningen indeholde alle nødvendige oplysninger. h) I tilfælde af maskiner, som også er bestemt til ikke-professionelle brugere, skal affattelsen og præsentationen af brugsanvisningen tage hensyn til den generelle uddannelse og skarpsindighed, som kan forventes af disse brugere, samtidig med at de væsentlige sikkerhedskrav overholdes. pkt. 1.7.4,