Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/122
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9434@2011-09-13/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/122
Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”Når barnebarnet bliver fjernet” i Ældre Sagen NYT. Pressenævnets formand udtaler: Det bemærkes indledningsvis, at Pressenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 1. Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af persondatalovens bestemmelser (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger), henhører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence. Klagen behandles i forhold til medieansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 85 af 9. februar 1998). Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet eller fire uger efter massemediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen vedrører en artikel i Ældre Sagen NYT fra februar 2010, og klager først har klaget til bladet den 30. juli 2011, er fristen for at klage efter medieansvarslovens regler overskredet. Uanset klagen er indgivet til Pressenævnet den 25. august 2011 og inden 4-ugers for klagefristen fra mediets svar, kan dette ikke føre til en realitetsbehandling, da bladet ikke ses at have givet afkald på klagefristen, ligesom den lange fristoverskridelse heller ikke synes rimeligt begrundet. Det forhold, at artiklen stadig er tilgængelig på internettet, fører heller ikke til et andet resultat. Da klagen herefter må anses for sent indgivet afvises klagen, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 3.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Når barnebarnet bliver tvangsfjernet” i Ældre Sagen NYT, februar 2010, 3. årgang, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 25. august 2011 (ved e-mail af 24. august 2011 kl. 20.41). [Klager] klagede ved e-mail af 30. juli 2011 til Ældre Sagen NYT, som 24. august 2011 afviste klagen afsluttende med: ”Derfor oplever jeg ikke, at artiklen er i strid med persondataloven, og bladet ligger fortsat i vores arkiv på hjemmesiden”. I mediets svar var der ikke henvist til Pressenævnet. [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at hun først nu har fundet artiklen på www.aeldresagen.dk/nyt ved en tilfældig søgning på internettet. Pressenævnets formand udtaler : Det bemærkes indledningsvis, at Pressenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 1. Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af persondatalovens bestemmelser (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger), henhører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence. Klagen behandles i forhold til medieansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 85 af 9. februar 1998). Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet eller fire uger efter massemediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen vedrører en artikel i Ældre Sagen NYT fra februar 2010, og klager først har klaget til bladet den 30. juli 2011, er fristen for at klage efter medieansvarslovens regler overskredet. Uanset klagen er indgivet til Pressenævnet den 25. august 2011 og inden 4-ugers for klagefristen fra mediets svar, kan dette ikke føre til en realitetsbehandling, da bladet ikke ses at have givet afkald på klagefristen, ligesom den lange fristoverskridelse heller ikke synes rimeligt begrundet. Det forhold, at artiklen stadig er tilgængelig på internettet, fører heller ikke til et andet resultat. Da klagen herefter må anses for sent indgivet afvises klagen, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 3. Afgjort den 2. september 2011