Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9465@2011-10-05/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00115

Resumé Klager – en person – klagede over en identisk artikel i B.T. og på bt.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af medieansvarslovens § 49 har Pressenævnet kompetence til at pålægge redaktøren for det indklagede medie at offentliggøre nævnets kendelse. Det ligger således uden for nævnets kompetence at pålægge sletning af artikler efter medieansvarsloven. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Endvidere bør en domfældt person som regel forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, jf. B.1 og C.8. Pressenævnet finder, at straffesagen på tidspunktet for omtalen i B.T. og på bt.dk mere end to år efter byrettens dom ikke længere havde offentlig interesse i relation til klager, men at den på det tidspunkt havde en offentlig interesse i relation til fokuseringen på højreekstremistiske grupperinger. På denne baggrund finder nævnet, at omtalen ikke er i strid med god presseskik. Men som følge af den forløbne tid siden dommen, dommens karakter og formålet med artiklen burde avisen have sløret navnet på [Klager], der efter det oplyste ikke længere færdes i miljøet omkring de omtalte grupperinger. Da dette ikke skete, udtaler nævnet sin kritik af B.T. og bt.dk. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Pressenævnet finder – som erkendt af avisen – at der er bragt forkerte oplysninger. Nævnet udtaler kritik af avisen for ikke at kontrollere oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelse, hvorved de fejlagtige oplysninger kunne have været undgået. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. og bt.dk at offentliggøre et kendelsesresumé. Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en identisk artikel i B.T. og på bt.dk den 31. juli 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Bt.dk bragte den 31. juli 2011 en artikel under overskriften ” Danmarks 13 mest radikale højre-ekstremister. Her er højrefløjens bøller” . Af artiklen fremgik følgende: ”'Oslo 10 point’. Det danske medlem af den højreekstremistiske gruppe Danmarks Nationale Front, [Person A], var straks klar med Grand Prix-point på Facebook, da han hørte, at Anders Behring Breivik havde slået 77 personer ihjel i Norge med bomber og kugler. Han satte straks trumf på: ’Alle børnene tog til øen for at drikke... det gjorde Anders ikke.’ Udadtil tog de danske højreekstremister afstand fra den norske terrorist - indadtil gjorde de grin med det norske massemord. På samme måde kalder højrefløjen sig fredelig. Det passer heller ikke. B.T. kan eksempelvis i dag fortælle, at [Person A], der er fast gæst til skandinaviske nazidemonstrationer, i 2008 fik en dom for at have overfaldet og forsøgt at kvæle sin kæreste. Han er en af mindst 18 personer på den yderste danske højrefløj, der indenfor de sidste fem år har domme for vold, trusler og våbenbesiddelse - hertil skal lægges 43-årige [Person B], der ifølge politiet står til at blive tiltalt for at ville fremstille bomber i sin kælder. Og så har B.T. endda sorteret bl.a. narkodomme fra. Det er samme [Person B], der i denne uge havnede i mediernes søgelys, fordi han poserede med våben på en række fotos, da Danmarks Nationale Front besøgte deres russiske kollegaer i Slavisk Union. - De danske skytter blev udrustet med henholdsvis en 9,3x62mm riffel med infrarødt nat-sigte og en 12 gauge pumpgun med Brenneke-ammunition (et enkelt projektil i størrelse stor). Det er noget, der virker. Dagen efter øvede vi lidt taktisk fremrykning, stod der indtil i går på Danmarks Nationale Fronts hjemmeside. Mest ekstrem Mindst 12 personer i Danmarks Nationale Front har fængselsdomme - flere af dem dog for andet end vold. Bevægelsen regnes som en af de mest ekstreme på højrefløjen. De mange grupperinger er svære at skille fra hinanden - for når SIAD eksempelvis holder demonstration, så møder de andre organisationer talstærkt op. Her bliver slagordene råbt højt. Til gengæld er de mange personer tavse, når B.T. i denne uge har forsøgt at kontakte dem på både mail, telefon og via Facebook. Danmarks Nationale Front sender blot følgende citat: ’Vi ønsker ikke at medvirke i noget som helst, ej heller at besvare spørgsmål’, skriver foreningen. En af dem, der svarer, er [Person C], der i 2007 fik seks måneders fængsel for at opfordre til mordbrand mod nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og for at være i besiddelse af skydevåben uden våbentilladelse. Han kender stadig mange på højrefløjen, men er ikke længere aktiv. - Jeg synes, at det er helt ude af proportioner, at mistanken skal rejses mod alle grupper, der har udtrykt sig kritisk om indvandrere, fordi en galning går amok i Norge. Den eneste grund til, at jeg anskaffede mig geværerne, var, at jeg skulle kunne forsvare mig mod folk fra venstrefløjen, siger han. Formanden for Frit Danmark, [Person D], der ifølge hjemmesiden holder skydeøvelser, kan ikke se noget galt i sine mange domme. - I det mindste har jeg hverken begået hjemmerøverier eller voldtægt. Hvordan kan du hænge indvandrere ud for voldsdomme, når du har hårdere straffe selv? - Jamen, jeg har jo udstået min straf, siger [Person D], der fortæller, at han under valgkampen arbejder sammen med Vederfølner, der er opstået på resterne af Dansk Front. KLIK VIDERE OG SE DANMARKS 13 MEST RADIKALE HØJRE-EKSTREMISTER” Til artiklen var indsat et persongalleri, hvor [Klager] var omtalt under overskriften ” Grov vold og våben” med følgende tekst: ”Det kostede 40 dage bag tremmer, da Danmarks Nationale Front og Vederfølner-medlemmet [Klager] 17. april 2008 blev dømt i Lyngby Byret. Han fik straffen for at have udøvet grov vold på et værtshus. I hans lejlighed i Gentofte fandt politiet desuden en lang række slag- og blankvåben. Herunder knojern, totenschlægere, knive og et baseballbat.” I persongalleriet var omtalt domme fra 30 dages fængsel og op til otte års fængsel. B.T. bragte samme dag på side 14 den påklagede omtale af klager under overskriften ”GROV VOLD OG VÅBEN”. [Klager] klagede ved e-mail af 5. august 2011 til Pressenævnet, der ved brev af 8. august 2011 videresendte klagen til bt.dk. Bt.dk bragte den 13. august 2011 under overskriften ”Artikler om højrefløjen. B.T. retter” følgende: ”Vi bringer her en rettelse. B.T. skrev den 31.7.2011 en artikel om personer på højrefløjen med voldsdomme. Her nævnte vi [Klager]. Vi skrev fejlagtigt, at han var medlem af højrefløjsbevægelserne Vederfølner og Danmarks Nationale Front. [Klager] oplyser til B.T., at han har været tilknyttet bevægelserne, men ikke er det længere. Han blev i april 2008 idømt 40 dages ubetinget fængsel for vold på et værtshus, som han siden konverterede til afsoning med fodlænke. Der blev fundet en række våben i hans lejlighed, men [Klager] modtog blot en bøde for besiddelse af et knojern og to blankvåben. B.T. beklager Klik her for at læse den omtalte artikel. [link til artiklen ”Her er højrefløjens bølle: Grov vold og våben”]” Til den oprindelige artikel var indsat følgende link til rettelsen: ”LÆS B.T.S RETTELSE AF DENNE SAG HER”. B.T. bragte den 14. august 2011 en identisk rettelse på side 2. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at han ikke hører hjemme i artiklen som en af landets 13 mest højreekstremistiske personer eller i sammenligningen med Anders Behring Breivik, da hverken klagers retssag, dommen eller bøden har haft noget at gøre med politik. [Klager] finder Anders Behring Breiviks handlinger forkastelige. B.T. postulerer, at han er dømt for grov vold. Dommen lød på ”vold”. Artiklen insinuerer også, at han har været fængslet. Klager har aldrig siddet i fængsel, da de 40 dage blev afsonet med fodlænke. Ved ransagningen modtog klager en bøde for et knojern og to blankvåben, som han ikke har tilladelse til. [Klager] har ikke været medlem af hverken Danmarks Nationale Front eller Vederfølner, men har haft omgang med medlemmer af begge grupper i 2008. Han har ikke haft kontakt med det højreorienterede miljø siden 2008. En anden person er holdt anonym ved beskrivelsen, da han ”er faldet i unåde hos højrefløjen”. Oplysningerne i artiklen er i høj grad agtelsesforringende og tillige forkerte. B.T. skriver, at man har forsøgt at få kommentarer fra de 13 personer, de omtaler. Han er imidlertid ikke blevet kontaktet hverken pr. e-mail, telefon eller Facebook. Dette til trods for, at han ikke har hemmeligt nummer og hedder sit fuld navn på Facebook. Det forhold, at avisen har bragt et dementi på bt.dk, ændrer ikke det forhold, at artiklen dukker op på diverse internetsider, herunder som hit på Google.com. Klager har derfor anmodet om at få slettet artiklen og rettelsen. 2.2 B.T. og Bt.dks synspunkter B.T. har anført, at avisen skriver, at [Klager] udøvede ”grov vold” på et værtshus. Avisen taler således ikke om den juridiske definition af den straf, der gav klager 40 dages fængsel, men om hændelsen på værtshuset. Det er fuldt dækkende at bruge betegnelsen i den sammenhæng. B.T. skriver, at [Klager] har siddet 40 dage ”bag tremmer”. Dommen blev efterfølgende ændret til afsoning via fodlænke. Avisen præciserede forholdet i rettelsen. B.T. skriver, at klager er medlem af Vederfølner og Danmarks Nationale Front. Klager har selv oplyst, at han ikke er medlem, men har haft omgang med begge grupper, hvilket daterer sig tilbage til 2008. B.T. kan ikke via medlemskartoteker dokumentere, at han har været medlem, og det præciseres i rettelsen. B.T. har tillige præciseret, at klager kun blev dømt for besiddelse af et knojern og to blankvåben. B.T. har herudover anført, at avisen uden held eftersøgte klagers telefonnummer, men skrev på Facebook til en ”[Klagers for- og efternavn, uden mellemnavnet]” uden at få svar. Når avisen søger på ”[Klager]” på Facebook, kommer der intet op. Det samme er tilfældet ved søgning efter telefonnummer på internettet. Først via klagen til Pressenævnet blev avisen gjort opmærksom på de mindre fejl og unøjagtigheder, som artiklen indeholdt. Avisen tog straks kontakt til klager den 11. august 2011 via den e-mailadresse, der var anvendt til nævnet med rettelsens formulering, men klager er ikke vendt tilbage vedrørende rettelsen. Efter tre dage blev rettelsen offentliggjort. Rettelsen er bragt på avisens side to og på bt.dk. Et link til den digitale rettelse er placeret i forbindelse med den oprindelige artikel, så man som læser gøres bekendt med de præciseringer, der er foretaget. Rettelsen har fået en selvstændig og normal artikelplacering på bt.dk og blev indarbejdet i den oprindelige artikel via et link. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. I medfør af medieansvarslovens § 49 har Pressenævnet kompetence til at pålægge redaktøren for det indklagede medie at offentliggøre nævnets kendelse. Det ligger således uden for nævnets kompetence at pålægge sletning af artikler efter medieansvarsloven. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Endvidere bør en domfældt person som regel forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, jf. B.1 og C.8. Pressenævnet finder, at straffesagen på tidspunktet for omtalen i B.T. og på bt.dk mere end to år efter byrettens dom ikke længere havde offentlig interesse i relation til klager, men at den på det tidspunkt havde en offentlig interesse i relation til fokuseringen på højreekstremistiske grupperinger. På denne baggrund finder nævnet, at omtalen ikke er i strid med god presseskik. Men som følge af den forløbne tid siden dommen, dommens karakter og formålet med artiklen burde avisen have sløret navnet på [Klager], der efter det oplyste ikke længere færdes i miljøet omkring de omtalte grupperinger. Da dette ikke skete, udtaler nævnet sin kritik af B.T. og bt.dk. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Pressenævnet finder – som erkendt af avisen – at der er bragt forkerte oplysninger. Nævnet udtaler kritik af avisen for ikke at kontrollere oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelse, hvorved de fejlagtige oplysninger kunne have været undgået. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. og bt.dk at offentliggøre følgende: ”[overskrift] Pressenævnet kritiserer B.T. for manglende sløring [underrubrik] B.T. bragte i juli måned en omtale af ”Danmarks 13 mest radikale højre-ekstremister”. Én af personerne har klaget til Pressenævnet. [brødtekst] Til artiklen om personer på den yderste højrefløj var indsat et persongalleri af de omtalte personer med omtale af disses domme. Én af personerne blev i 2008 idømt 40 dages ubetinget fængsel for et værtshusslagsmål (vold). Han færdedes dengang i de højreekstremistiske miljøer. Pressenævnet finder, at omtalen af de højreekstremistiske grupperinger har offentlig interesse, men at omtalen af dommen på 40 dages fængsel mere end to år efter dommens afsigelse ikke har offentlig interesse i forhold til klager, der ikke længere færdes i de omtalte miljøer. B.T. burde derfor have undladt at nævne personens navn ved omtalen. Da avisen ikke gjorde dette, har Pressenævnet udtalt kritik af B.T. og bt.dk. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: pressenaevnet.dk.” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Afgjort den 3. oktober 2011

Versioner

1. 2011-10-05