Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9468@2011-10-05/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00127

Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”Det norske efterspil” i Dagbladet Børsen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klagens rettidighed Pressenævnet finder, at [Klager]s e-mail af 9. august 2011 alene fremstår som en anmodning om genmæle efter medieansvarslovens § 36, stk. 1. En klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen vedrører en lederartikel bragt den 26. juli 2011, og klagen vedrørende god presseskik først ses at være fremsat i forbindelse med indbringelse for Pressenævnet den 5. september 2011, er denne del af klagen indgivet efter klagefristens udløb. Det forhold, at klager til en forkert mailadresse rettidigt sendte sin klage, kan ikke føre til et andet resultat. Klagen vedrørende spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik afvises som for sen, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3. En anmodning om genmæle skal først fremsendes til redaktøren, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses, jf. lovens § 40, stk. 1. Pressenævnet finder, at der ikke var tvivl om hensigten i klagers e-mail af 9. august 2011, uanset udtrykket ”berigtigelse” var anvendt, hvorfor Børsen burde have klagevejledt [Klager] ved afslaget af 10. august 2011. Spørgsmålet om krav på genmæle realitetsbehandles. Realitetsbehandlingen Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at udsagnet ”har ydet moralsk støtte” må anses som en vurdering og ikke en faktisk oplysning, hvorfor anmodningen allerede af denne grund afvises.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over lederartiklen i Dagbladet Børsen den 26. juli 2011, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere afslag på genmæle. Klagen er modtaget i Pressenævnet 5. september 2011. 1 Sagsfremstilling Dagbladet Børsen bragte den 26. juli 2011 (på side 2) under overskriften ”Det norske efterspil” følgende ledende artikel skrevet af avisens debatredaktør, Christopher Arzrouni: ”Massakren i Norge er svær at lægge til side. Det gør ondt langt ind i sjælen, at et menneske kan henrette næsten 100 medmennesker med koldt blod. … Massakren i Norge bør give anledning til at overveje, hvordan man lettere standser såkaldte ”hjemmedyrkede terrorister”. Det er unægtelig lettere at planlægge og udføre terror i et land, som man kender, og som man er en del af, end hvis man er fremmed og vækker opsigt. Løsningen er ikke ligetil. Måske er det derfor, mange griber til mystiske argumenter og udtalelser i kølvandet på terroren i Norge. En tilfældig, almindelig, venlig, politisk korrekt kvinde blev således interviewet af tv-avisen på Københavns Hovedbanegård om sin holdning til massakren. ”Godt det ikke var en islamist,” sagde hun. Godt? Var terroren ikke grusom nok i sig selv, uanset hvem der gennemførte den? Hun kunne lige så godt have sagt: ”Godt det ikke var en af dem, jeg gerne vil holde hånden over”. I kølvandet på terroren har en del af venstrefløjen også forsøgt at slå gerningsmanden i hartkorn med den danske regering og dens støtteparti. SF’s [Klager] har skrevet følgende: ”Problemet med retorikken fra dele af den parlamentariske højrefløj har været, at samfundet ikke har kunnet tegne en klar streg i sandet over for ekstremisterne”. Bemærk lige begrebet ”den parlamentariske højrefløj”, altså de til Folketinget valgte borgerlige politikere. Denne grovhed kommer fra en person, der efterlyser en mere sober tone. [Klager] er oven i købet det eneste folketingsmedlem i nyere tid, der har ydet moralsk støtte til en terrororganisation, nemlig FARC i Colombia. Ingen på den parlamentariske venstrefløj har endnu taget afstand fra [Klager]s revolutionsromantik. Ligesom det stadig på den parlamentariske venstrefløj er gængs at sværme for den såkaldte frihedshelt Che Guevara. Stop hykleriet. I de kommende år bør vi slå verbalt ned på alle, der – verbalt – sværmer for politisk vold – uanset om de på papiret er politiske ”venner” eller ”fjender”. Ikke så meget fordi de kan inspirere til terror. Det skal terroristerne nok selv finde ud af, desværre. Men fordi volds- og revolutionsromantik er forkastelig i sig selv. Terroristen i Norge er et umanerligt dumt svin, og han må tage ansvaret for sine egne ugerninger uden at fedte dem af på andre, det være sig kristne, konservative, logebrødre eller for den sags skyld Lacoste-trøjer. …” Yderligere oplysninger [Klager] skrev den 20. september 2008 blogindlægget ” Fighters+Lovers – en kamp mod terrorisme?” på Dansk Privacy Netværk (www.danskprivacynet.wordpress.com/author/trinemach/) i forlængelse af Østre Landsrets dom af 18. september 2008 i den såkaldte Fighter and Lovers-sag (Højesterets dom er gengivet i U.2009.1453H). Af indlægget fremgik bl.a. følgende: ”Sagen er, at havde de gældende terrorparagraffer eksisteret da Sydafrika var en apartheidstat, så havde støtte til ANC og Nelson Mandela og andre sorte frihedsbevægelser været terrorstøtte. Ja, faktisk var Nelson Mandela jo i fængslet som terrorist i årevis. Vi bør også være glade for, at Sverige ikke havde en tilsvarende lovgivning under 2. verdenskrig. Det havde gjort evakueringen af jøderne eller modstandsbevægelsens arbejde endnu farligere og besværligt.” 180grader.dk bragte den 27. marts 2010 under overskriften ”FARC-støtte i Folketinget for SF ” bl.a. følgende: ”I går gjorde Margrethe Vestager det klart, at de Radikale gerne vil i regering med SF. I dag meddeler SF's Ida Auken, at hun tager orlov fra Folketinget i tre måneder, og dermed vil de Radikales nye sengekammerater i SF få et midlertidigt folketingsmedlem i [Klager], som bakker op om bl.a. terrororganisationen FARC i Columbia. "We're still Fighters&Lovers," forkynder [Klager] således på sin Facebook-profil [link til Facebook.com] efter dommen over t-shirt-producenterne af samme navn, som onsdag blev dømt for terrorstøtte i Højesteret. Baggrunden for dommen var, at personerne bag Fighters+Lovers har brugt af overskuddet fra deres t-shirt-salg til at støtte de venstreekstreme terrorbevægelser FARC i Columbia og PFLP i Mellemøsten. [Klager] er imidlertid ikke tilbøjelig til at anerkende, at de to organisationer er terrororganisationer, selvom de målrettet dræber uskyldige civile. "Er det rimeligt - endsige muligt - at dømme en organisations virke som terror frem for militant og væbnet modstand, uden at se på den politiske virkelighed, den eksisterer og yder modstand i?" spørger hun i et blogindlæg [link til indlægget på Dansk Privacy Netværk] og svarer selv, at de er mere sammenlignelige med Nelson Mandelas ANC i Sydafrika og danske modstandsfolk: "Sagen er, at havde de gældende terrorparagraffer eksisteret da Sydafrika var en apartheidstat, så havde støtte til ANC og Nelson Mandela og andre sorte frihedsbevægelser været terrorstøtte. Ja, faktisk var Nelson Mandela jo i fængslet som terrorist i årevis. Vi bør også være glade for at Sverige ikke havde en tilsvarende lovgivning under 2. verdenskrig. Det havde gjort evakueringen af jøderne eller modstandsbevægelsens arbejde endnu farligere og besværligt." Jyllands-Posten bragte den 1. april 2010 debatindlægget ”Arzrouni på afveje” skrevet af [Klager] under overskriften, hvoraf følgende fremgår: ”Enten gør Christopher Arzrouni ikke sit hjemmearbejde godt nok, eller også er der virkelig noget om snakken, at Venstres nye spin-enhed skal udvikle det, som på amerikansk hedder ”dirty campaigning”. Arzrouni beskylder mig (29/3) for at støtte Farc. Det er forkert. Jeg er ikke og har aldrig været Farcstøtte. Jeg beder mig også fritaget for postulater som »romantisk voldsdyrkelse«. Arzrouni bygger sin urigtige påstand på et gammelt indlæg, hvor jeg problematiserer den danske terrorlovgivning. Dét gør ikke nogen til terroristsympatisør, lige så lidt som man bliver racist af at ville fjerne injurielovgivningen.” Modkraft.dk bragte den 29. juli 2010 følgende blogindlæg af [Klager], hvoraf følgende fremgik: ”… Uagtet den colombianske regerings åbenlyst og overordentligt problematiske forhold til demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincipper osv., så har jeg i øvrigt aldrig kunnet forstå begejstringen for og fascinationen af FARC. De benytter metoder og har en praksis, som i mine øjne er aldeles uacceptable. …” RÆSON (reason.dk) bragte den 25. juli 2011 bl.a. følgende: ”RÆSON spørger en række danske iagttagere om begivenhederne i Norge: Christopher Arzrouni, debatredaktør på dagbladet Børsen [link til debatredaktørens besvarelse på reason.dk]. Lars Trier Mogensen, redaktør for lederkollegiet på dagbladet Politiken og [Klager], folketingskandidat for SF: Interview med RÆSONs chefredaktion 1. Har den offentlige debat om islamisme mm bidraget til den forbrydelse vi har set i Norge? [KLAGER]: Det mener jeg ikke, man kan udlede, og i øvrigt er den brede offentlige debat i Norge mere afdæmpet end i eks. Danmark. Men derfor er den offentlige debat ikke uden betydning; ord skaber virkelighed. Den debat (om islamisme, multikulturalisme osv.), der foregår i yderliggående nationalkonservative kredse og højreekstreme blogsfærer og debatfora, har ubetinget bidraget til, at det voldelige udkomme kunne finde sted. Terrorhandlingen i Norge er netop – en terrorhandling, ikke ‘bare’ en syg og utilregnelig galnings værk, men motiveret gennem et ekstremt politisk miljø. At Breivik også forekommer gal, sådan i folkelige termer, er svært at være uenig i. Men ansvaret for den konkrete handling har selvfølgelig kun han og eventuelt andre medvirkende. Hvis vi skal lære noget, som demokratisk sindede samfundsborgere, af tragedien og drage kloge og eftertænksomme konklusioner, så er vi nødt til at se, at Breiviks handlinger ikke kan løsrives totalt fra det politiske miljø, han har færdes i. Det er klart at han ser sig som en med (eller del af) et politisk projekt. Han kommunikerer jo til et politisk miljø, der eksisterer! Ser vi på Danmark, så har der fra venstrefløjen og borgerlige humanister længe været efterspurgt en sober tone i debatten om udlændinge og integration. Problemet med retorikken fra dele af den parlamentariske højrefløj har været, at samfundet ikke har kunnet tegne en klar streg i sandet over for ekstremisterne.” I debatindlægget ”[Klager] og venstrefløjens hykleri” samme dag i RÆSON svarede Christopher Arzrouni bl.a. følgende: ”[Klager] er en underlig debattør. Hun efterlyser en mere sober tone i debatten. Og så fyrer hun lige en utrolig grov påstand af om, at ”problemet med retorikken fra dele af den parlamentariske højrefløj har været, at samfundet ikke har kunnet tegne en klar streg i sandet over for ekstremisterne”. Må vi bede om eksempler tak. Eller skal det blot stå som en ubestemt bagvaskelse af ”den parlamentariske højrefløj” som jo må omfatte Dansk Folkeparti, Venstre og de Konservative?[Klager]s hellighed og bagvaskelse af andre er påfaldende. Hun er det eneste folketingsmedlem, jeg kender, som har ydet moralsk støtte til en terrororganisation – nemlig FARC i Colombia [link til artiklen ”FARC-støtte i Folketinget for SF” af 27. marts 2010 på 180grader.dk]. [Klager] er en hykler. Og en farlig en af slagsen. Hun skulle skamme sig.” [Klager] gav den 26. juli 2011 gensvar på reason.dk under overskriften ”Den rabiate fødekæde” , hvoraf bl.a. følgende fremgik: ”I. Først til Arzrounis malplacerede og grove personangreb. (Christopher Arzrouni, debatredaktør på dagbladet Børsen, kritiserede i går [Klager] i et indlæg på RÆSON. Begge var forinden blevet interviewet af RÆSON om begivenhederne i Norge. red.). En tommelfingerregel indenfor politisk debat er, at når ens modstandere bliver skingre, er de løbet tør for argumenter. Med gårsdagens indlæg og hovedrystende personangreb på bl.a. undertegnede må det konstateres, at Christopher Arzrounis argumenter synes udtømte, inden debatten er kommet rigtig i gang. Indlæggets lødighed er lav og almindeligvis vil jeg ikke spilde min egen eller læsernes tid på den slags, men desværre er Arzrounis påstande så grove, at et genmæle på RÆSON er nødvendigt. Arzrouni påstår at jeg ”har ydet moralsk støtte til en terrororganisation – nemlig FARC i Colombia.” og ”[Klager] kører løs med sin FARC-støtte”. Jeg har aldrig støttet og støtter ikke FARC, eller brug af terror for den sags skyld. Jeg har én eneste gang udtalt mig om mit syn på FARC i en blog, RÆSONs læsere kan jo prøve at bedømme Arzrounis troværdighed ved at læse bloggen her [link til indlægget ”Venstrepopulisten Chavez” af 29. juli 2010 på modkraft.dk]. Herudover har jeg blogget om retssagen mod Fighters+Lovers og den dom, de fik ved Landsretten, hvor de blev kendt skyldige i terrorstøtte (FARC og PLFP). Jeg kritiserede stramningerne i terrorlovgivningen og dommen ud fra en principiel holdning til den terrorlovsbestemte kriminalisering (der i øvrigt problematiseres fra indtil flere ekspertsider). Havde lovgivningen været på plads i slutningen af 1980’erne havde VUs tidligere formand, og Danmarks nuværende statsminister, fået en lang fængselsdom for ungdomspartiets økonomiske støtte til de afghanske mujahediner og jeg – og store dele af venstrefløjen – skulle have rusket tremmer for vores støtte til Nelson Mandelas ANC. [Klager] anmodede ved e-mail af 9. august 2011 Børsens ansvarshavende chefredaktør om følgende: ”… må jeg henvise til, at der i Børsens leder den 26. juli 2011 fremføres følgende faktuelt forkerte påstand: ”[Klager] er oven i købet det eneste folketingsmedlem i nyere tid, der har ydet moralsk støtte til en terrororganisation, nemlig FARC i Colombia.” Dette er faktuelt forkert. Jeg støtter hverken moralsk eller på anden måde FARC, hvilket Arzrouni og dermed Børsen er bekendt med. Jeg skal derfor bede om, at Børsen bringer en klar berigtigelse til denne faktuelt forkerte påstand. Jeg imødeser dit svar.” Dagbladet Børsen afviste ved e-mail af 10. august 2011 klagers anmodning med følgende begrundelse: ”Efter at have gennemlæst din blog, kan jeg konstatere, at du har sammenlignet FARC og PFLP med ANC og den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. Det udgør helt bestemt en moralsk støtte, ellers må du gerne grundigt forklare din holdning til modstandsbevægelsen og ANC. Jeg kan således konkludere, at ordlyden i Børsens leder er helt korrekt, hvorimod du åbenbart har et forklaringsproblem.” [Klager] sendte ved e-mail af henholdsvis 22. august 2011 kl. 10.41 og 1. september 2011 kl. 23.20 en klage til Pressenævnet. Nævnet modtog imidlertid ikke klagerne, som det efterfølgende har vist sig, var sendt til mailadressen: asekr@pressenaevnet.dk. Nævnets mailadresse er rettelig: sekr@pressenaevnet.dk. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at der indgives klage ”over tilsidesættelse af god presseskik … og efterfølgende afvisning af genmæle i form af en berigtigelse af en faktuel forkert påstand.” Påstanden om, at hun moralsk støtter FARC, er forkert, og hendes klage angår alene sætningen: [Klager] er oven i købet det eneste folketingsmedlem i nyere tid, der har ydet moralsk støtte til en terrororganisation, nemlig FARC i Colombia. Påstanden er ikke søgt efterprøvet eller forelagt klager i overensstemmelse med reglerne for god presseskik og er skrevet i negativ tro, idet påstanden tidligere er afvist i hendes debatindlæg ”Arzrouni på afveje” i Jyllands-Posten den 1. april 2010. Påstanden er også ved andre lejligheder afvist. Påstanden må formodes at være farvet af personlig interesse i forbindelse med det forestående Folketingsvalg. Som det fremgår af blogindlægget af 20. september 2008, forholder bloggen sig principielt til stramningerne i den danske terrorlovgivning og retssagen mod gruppen Fighters+Lovers. Indlægget skal alene læses som et kritisk indlæg i forhold til stramningerne i den danske terrorlovgivning, hvilket understreges af, at Dansk Privacy Netværk er et forskningsnetværk, som beskæftiger sig med retssikkerhed. Klager har afvist at udtrykke moralsk eller anden støtte til FARC eller terrorisme, men diskuterede dansk terrorlovgivning ud fra en i 2008 aktuel retssag. Den eneste gang klager har udtalt sig om FARC var i ”Venstrepopulisten Chavez”. Der er ikke grundlag for at hævde, at klager støtter FARC. [Klager] har endelig anført, at der bør udtales kritik af Børsen for ikke at leve op til medieansvarslovens § 40, idet der ikke er anført, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet. 2.2 Dagbladet Børsens synspunkter Dagbladet Børsen har til klagen over tilsidesættelse af god presseskik anført, at klagen over tilsidesættelse af god presseskik er indgivet efter udløbet af 4-ugers fristen i medieansvarslovens § 34, stk. 2. [Klager] har senest den 9. august 2011 været bekendt med lederen. Såfremt klagen tages under pådømmelse, kan det påklagede udsagn om ”moralsk støtte” ikke anses for et faktisk forkert udsagn. Udsagnet er en vurdering (et ”value judgment”) baseret på klagers tidligere indlæg om blandt andet FARC. Udsagnet er fremsat som led i en til tider ophedet debat mellem klager og avisens debatredaktør. [Klager] har klaget over, at Børsen har afvist at bringe et ”genmæle i form af en berigtigelse af en faktuel forkert påstand”, og at Børsen i strid med medieansvarslovens § 40 ikke i afslaget har oplyst, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet. Ved e-mail af 9. august 2011 har klager anmodet avisen om en berigtigelse. Da det påtalte udsagn ikke kunne anses for et faktisk forkert udsagn, var avisen ikke forpligtet til at bringe en berigtigelse, hvilket blev meddelt klager ved e-mail af 10. august 2011. Afslag på anmodning om berigtigelse kan ikke indbringes for Pressenævnet, og der gælder ikke en regel om klagevejledning. Skulle Pressenævnet anse klagen for en anmodning om genmæle, er denne ikke fremsendt inden for 4-ugers fristen, og anmodningen vedrører ikke faktiske oplysninger, men et udsagn af vurderende karakter. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Klagens rettidighed Pressenævnet finder, at [Klager]s e-mail af 9. august 2011 alene fremstår som en anmodning om genmæle efter medieansvarslovens § 36, stk. 1. En klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen vedrører en lederartikel bragt den 26. juli 2011, og klagen vedrørende god presseskik først ses at være fremsat i forbindelse med indbringelse for Pressenævnet den 5. september 2011, er denne del af klagen indgivet efter klagefristens udløb. Det forhold, at klager til en forkert mailadresse rettidigt sendte sin klage, kan ikke føre til et andet resultat. Klagen vedrørende spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik afvises som for sen, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3. En anmodning om genmæle skal først fremsendes til redaktøren, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses, jf. lovens § 40, stk. 1. Pressenævnet finder, at der ikke var tvivl om hensigten i klagers e-mail af 9. august 2011, uanset udtrykket ”berigtigelse” var anvendt, hvorfor Børsen burde have klagevejledt [Klager] ved afslaget af 10. august 2011. Spørgsmålet om krav på genmæle realitetsbehandles. Realitetsbehandlingen Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at udsagnet ”har ydet moralsk støtte” må anses som en vurdering og ikke en faktisk oplysning, hvorfor anmodningen allerede af denne grund afvises. Afgjort den 3. oktober 2011

Versioner

1. 2011-10-05