Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9490@2011-10-21/da

Indhold

1. Indledning

Dispensation til at fravige reglerne om organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Resumé Arbejdstilsynet gav en virksomhed dispensation til at fravige reglerne i dagældende bekendtgørelse om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde (nu arbejdsmiljøarbejdet). Virksomheden havde søgt om dispensation til fortsat at organisere sikkerhedsarbejdet (arbejdsmiljøarbejdet) i henhold en eksisterende virksomhedsaftale. På tidspunktet for virksomhedens ansøgning om dispensation var virksomheden ikke omfattet af en organisationsaftale indgået mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere. Ifølge reglerne om organisering af arbejdsmiljøarbejde kan Arbejdstilsynet for enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt. En faglig organisation klagede over, at Arbejdstilsynet havde givet dispensation. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse og fandt, at Arbejdstilsynet kunne træffe afgørelse om dispensation om fravigelse af reglerne om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Et flertal af nævnets medlemmer lagde vægt på, at virksomheden på tidspunktet for ansøgningen og Arbejdstilsynets afgørelse ikke var omfattet af en organisationsaftale. Flertallet lagde desuden vægt på, at et enigt hovedsikkerhedsudvalg for virksomheden havde søgt om dispensationen, og havde henvist til en tidligere gældende virksomhedsaftale, og at den tidligere gældende rammeaftale var opsagt. Flertallet lagde endvidere vægt på, at dispensationsansøgningen alene udstrækkes til at omfatte én sikkerhedsgruppe pr. ca. 100 ansatte udearbejdende, og at der alene ved sammenlægning af flere mindre afdelinger med færre ansatte fraviges fra reglen om, at der oprettes sikkerhedsgruppe for hver arbejdsleder. Flertallet i den forbindelse også vægt på, at et enigt hovedsikkerhedsudvalg har anbefalet ansøgningen om dispensation. Et mindretal på 5 af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer fandt ikke, at der på virksomheden var særlige forhold, som kunne begrunde en dispensation efter reglerne, fordi der var en mulighed for at indgå aftaler om fravigelse af reglerne om organisering af arbejdsmiljøarbejdet.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. juni 2011 behandlet F ´s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 24. februar 2010 om at fastholde afgørelse om dispensation til at fravige reglerne om organisering af sikkerhedsarbejdet (nu arbejdsmiljøarbejdet). Arbejdstilsynet gav tidsbegrænset dispensation, således at virksomheden A indtil 31. december 2010 kunne organisere sikkerhedsarbejdet, som i den daværende virksomhedsaftale. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse om dispensation til at fravige reglerne om organisering af sikkerhedsarbejdet (nu arbejdsmiljøarbejdet) i A. B E G R U N D E L S E Et flertal af nævnets medlemmer finder, at Arbejdstilsynet kunne træffe afgørelse om dispensation om fravigelse af reglerne om organiseringen af sikkerhedsarbejdet hos A. Flertallet lægger herved vægt på, at A på tidspunktet for virksomhedens ansøgning om dispensation og Arbejdstilsynets afgørelse, ikke var omfattet af en aftale indgået mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere. Flertallet lægger desuden vægt på, at et enigt hovedsikkerhedsudvalg for A i brev af 29. oktober 2009 søgte Arbejdstilsynet om dispensation til at tilpasse sikkerhedsorganisationen til virksomhedens behov med færre sikkerhedsgrupper end foreskrevet i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Hovedsikkerhedsudvalget henviste i den forbindelse til virksomhedens virksomhedsaftale og forsøgsordning på Fyn, og rammeaftale af 27. august 2002 mellem F og HK, Arbejdsgiverforeningen HTS (nu DI). Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at det af brev af 4. juli 2008 fremgår, at rammeaftalen fra 1998 mellem AHTS (nu DI), Ledernes Hovedorganisation (nu Lederne), og SID Transportgruppen (nu 3F Transportgruppen), HK/Service (nu HK/Privat) og HK/Handel opsiges. Flertallet lægger desuden vægt på, at F i brev af 13. august 2010, som svar på, at A i brev af 14. juni 2010 vedlagde ny virksomhedsaftale af 8. juni 2010, og i brev af 2. august 2010 rejste tvivl om rammeaftalen var opsagt, henviste til opsigelsen af 4. juli 2008, og oplyste at det af aftalen fremgår, at den er opsagt, såfremt den ikke er genforhandlet efter opsigelsen. Flertallet finder herved ikke, at kravene om fravigelse ved aftale af organisering af sikkerhedsarbejdet (nu arbejdsmiljøarbejdet) er opfyldt, idet reglerne efter sin formulering både kræver en rammeaftale og en virksomhedsaftale. Den omstændighed, at Hovedsikkerhedsudvalget i ansøgningen om dispensation henviser til virksomhedens dagældende virksomhedsaftale ændrer ikke ved vurderingen heraf, idet virksomhedsaftalen forudsætter en rammeaftale mellem en lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiverorganisation. Vedrørende dispensation fra reglerne om organisering af arbejdet for sikkerhed og sundhed (nu arbejdsmiljøarbejdet) Et flertal af nævnets medlemmer lægger vægt på, at dispensationsansøgningen alene udstrækkes til at omfatte én sikkerhedsgruppe pr. ca. 100 ansatte chauffører ved de store anlæg, og at der alene ved sammenlægning af flere mindre udkørselssteder med færre ansatte fraviges fra reglen om, at der oprettes sikkerhedsgruppe for hver arbejdsleder. Flertallet lægger desuden vægt på, at et enigt hovedsikkerhedsudvalg har anbefalet ansøgningen om dispensation. Arbejdstilsynet traf afgørelsen om dispensation efter den dagældende bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Ifølge reglerne i bekendtgørelsen kan Arbejdstilsynet for enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt. Flertallet finder, at det efter reglerne på området beror på en konkret vurdering af den pågældende virksomhed, om der skal gives dispensation. Det må således vurderes, om antallet af sikkerhedsgrupper kan opfylde arbejdsmiljølovens krav om en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig varetagelse af de arbejdsmiljømæssige for hold. Flertallet lægger følgende til grund for afgørelsen: Arbejdstilsynet har ved afgørelsens formulering givet dispensation til at fravige reglerne i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, således at A kan organisere sikkerhedsarbejdet som i den eksisterende virksomhedsaftale. Arbejdstilsynet henviser i afgørelsen til en aftale af 27. august 2002, hvor det blev aftalt at tilpasse virksomhedens sikkerhedsorganisation til virksomhedens behov med færre sikkerhedsgrupper end foreskrevet i bekendtgørelsen. Det fremgår af brev af 27. august 2002 om virksomhedsaftalen, at fravigelserne fra bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde er, at der er en sikkerhedsrepræsentant for hver personalegruppe på det enkelte anlæg, og at der er en sikkerhedsrepræsentant for flere udkørselssteder med få ansatte inden for et afgrænset geografisk område. Der skulle derfor afsættes tilstrækkeligt med tid til sikkerhedsarbejdet, således at der skulle være nem adgang til kontakt med sikkerhedsrepræsentanten. I Arbejdstilsynets brev af 24. februar 2010 angiver Arbejdstilsynet, at organisationsmåden efter den tidligere aftale for udearbejdende chauffører kun i mindre grad findes at fravige bestemmelserne i bekendtgørelsens § 8 og § 10, hvis der er afsat den fornødne tid til sikkerhedsarbejdet, som anført som betingelse i Arbejdstilsynets afgørelse. Det fremgår af Arbejdstilsynets udtalelse af 12. april 2010, at etableringen af sikkerhedsgrupper for hver personalegruppe på hvert anlæg er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, men at et antal chauffører på omkring 100 ansatte ikke er tilpasset arbejdets organisering og den arbejdsmæssige udvikling, som angivet i bekendtgørelsens § 10. Arbejdstilsynet oplyser endvidere, at der på de store anlæg ofte er omkring 100 chauffører under sikkerhedsgruppen. Arbejdstilsynet oplyser desuden, at sammenlægning af flere udkørselssteder i forhold til oprettelse af sikkerhedsgruppe er en fravigelse af praksis for så vidt angår reglen om, at der skal oprettes en sikkerhedsgruppe for hver arbejdsleder. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN F har i klagen bl.a. anført, at det har vakt undren, at muligheden for at indgå aftale ikke er indgået i Arbejdstilsynets overvejelser, og at Arbejdstilsynet kunne have rettet henvendelse om, hvorvidt der var indgået rammeaftale, som kunne muliggøre indgåelse af virksomhedsaftale eller kunne have haft foretaget partshøring. F oplyser, at tillidsrepræsentanterne ikke er blevet hørt, og at F finder det uacceptabelt, idet tvistigheder om organiseringen mv. kan behandles i det fagretslige system. Det oplyses desuden, at det er organisationernes opfattelse, at hvis man kan få en dispensation på det grundlag, der er beskrevet, uden en partshøring, er det aldeles undergravende for hele aftalesystemet, som arbejdsmiljøloven lægger op til. Flertallet af nævnets medlemmer skal hertil bemærke følgende: Flertallet finder ikke, at Arbejdstilsynet inden afgørelsen om dispensation først skulle høre tillidsrepræsentanterne på virksomheden. Flertallet vurderer herved, at virksomhedens tillidsrepræsentanter dels ikke har en væsentlig, individuel interesse i Arbejdstilsynets afgørelse og udfald dels må antages at have været bekendt med, at rammeaftalen om fleksibilitet i sikkerhedsorganisationen var opsagt, dels at virksomhedens hovedsikkerhedsudvalg havde søgt om dispensation. Flertallet lægger herved vægt på, at det af brev af 4. juli 2008 fremgik, at rammeaftalen mellem AHTS (nu DI), Ledernes Hovedorganisation (nu Lederne), og SID Transportgruppen (nu 3F Transportgruppen), HK/Service (nu HK/Privat) og HK/Handel var opsagt. Flertallet lægger desuden vægt på, at et enigt hovedsikkerhedsudvalg for A i brev af 29. oktober 2009 søgte Arbejdstilsynet om dispensation til at tilpasse sikkerhedsorganisationen til virksomhedens behov med færre sikkerhedsgrupper end foreskrevet. Flertallet har forståelse for tillidsrepræsentanternes utilfredshed over dispensationsansøgningen og ikke at være blevet inddraget heri. Flertallet henviser i den forbindelse til, at en virksomhed efter reglerne i arbejdsmiljøloven har pligt til at samarbejde om sikkerheds og sundhed, herunder om organiseringen af sikkerhedsarbejdet. Dette samarbejde skal efter arbejdsmiljøloven bl.a. foregå i virksomhedens sikkerhedsorganisation (nu arbejdsmiljøorganisation). F har i brev af 5. maj 2010, brev af 28. juni 2010 og brev af 28. september 2010 i forhold til aftalen bl.a. anført, at flere af de medarbejderrepræsentanter, som står bag ansøgningen om dispensation, ikke har status som sikkerhedsrepræsentant, idet deres valgperiode er udløbet. Desuden har A 4 måneder efter afgørelsen ikke foretaget valghandlinger. Flertallet skal hertil bemærke, at valg efter reglerne gælder for 2 år, eller indtil sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion ophører. Spørgsmål om valg og valgs gyldighed er efter reglerne omfattet af fagretlige regler. F har vedrørende klagen over fravigelsen af reglerne om organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet (nu arbejdsmiljøarbejdet) bl.a. anført, at alle garageanlæg ikke har en sikkerhedsrepræsentant, idet f.eks. Region N med mere end 15 udkørselssteder kun er dækket af 3 – 4 sikkerhedsrepræsentanter. Flertallet skal hertil henvise til Arbejdstilsynets brev af 4. august 2010 med hensyn til sikkerhedsgruppernes dækning af alle de forskellige anlæg og udkørselssteder, hvoraf det fremgår, at alle ansatte fortsat vil have nem adgang til og være dækket af en sikkerhedsrepræsentant, og at dette også gælder ved den nye virksomhedsaftale, som er oplyst indgået på et møde i hovedsikkerhedsudvalget den 8. juni 2010. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 6 medlemmer af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer. MINDRETALSUDTALELSE Et mindretal bestående af 5 medlemmer finder ikke, at der på virksomheden var særlige forhold, som kunne begrunde en dispensation efter § 41 i bekendtgørelsen, fordi der var en mulighed for at indgå aftaler om fravigelse af reglerne om organisering af sikkerheds og sundhedsarbejde (nu arbejdsmiljøarbejde). REGLER Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til: Regler om partshøring: § 19, stk. 1, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007. Regler om dispensation: § 41, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Regler om aftaler om fravigelse af organisering af sikkerhedsarbejdet (nu arbejdsmiljøarbejdet): § 8, stk. 1, stk. 4 og stk. 5, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 38, stk. 1, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Regler om organisering af sikkerhedsarbejdet (nu arbejdsmiljøarbejdet): § 6, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 § 2, § 7, § 8, § 10, § 19, § 20 og § 23, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Reglerne kan læses på følgende sider. OPLYSNINGER Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. Desuden indgår følgende korrespondance i sagen . . . På klagenævnets vegne Kopi til Arbejdstilsynet, A Att. De ansattes repræsentanter Regler Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 … Kapitel 5 Partshøring § 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, 2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, 5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller 6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes. Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1. Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 …. § 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres. Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde. Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed. § 7. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog § 8, stk. 7, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden. Stk. 2. Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt træde i forbindelse med vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet. § 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, undervisernes kvalifikationer og godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af uddannelserne. Stk. 3. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål. Stk. 4. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af beskæftigelsesministeren fraviges, jf. stk. 5, hvis der 1) dels er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og 2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 4 indgås. Stk. 6. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 4 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 4, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift. …. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. I medfør af § 5, § 8, § 20, stk. 2, § 73 og § 84, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, fastsættes: … § 2. I virksomheder med 5 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation. Stk. 2. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1. § 3. Ved arbejde, der helt eller delvist udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres, når en arbejdsgiver har 5 eller flere beskæftiget på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode af en vis varighed. Stk. 2. Ansatte, der udelukkende er antaget til at udføre et bestemt bygge- og anlægsarbejde på et midlertidigt eller skiftende arbejdssted uden for virksomhedens faste arbejdssted, medregnes ikke ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhedens faste arbejdssted, jf. § 2. …. Sikkerhedsgrupper § 7. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde. Stk. 2. Afdelinger eller arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller en i øvrigt eksisterende gruppe. Stk. 3. Afdelinger eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan uanset antallet af ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt eksisterende gruppe. Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller derover, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper. Stk. 4. Hvor de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders størrelse eller beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der dog oprettes flere sikkerhedsgrupper. Stk. 5. Hvor arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Flere afdelinger eller arbejdsområder kan organiseres i en fælles gruppe, jf. stk. 2 og 3 og § 19. § 8. Ansatte beskæftiget på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra ansatte, der udelukkende er antaget til et bestemt bygge- og anlægsarbejde, skal enten være omfattet af en sikkerhedsgruppe på virksomhedens faste arbejdssted, eller der skal oprettes en sikkerhedsgruppe specielt for de udearbejdende ansatte. § 9. Ansatte beskæftiget med arbejde, som udføres i den ansattes hjem, skal enten være omfattet af en sikkerhedsgruppe på virksomhedens faste arbejdssted, eller der skal oprettes en sikkerhedsgruppe specielt for disse ansatte. § 10. Hvor arbejdets organisering ved udearbejdet, herunder bygge- og anlægsarbejde, gør det naturligt, kan der oprettes flere sikkerhedsgrupper. Fordelingen og antallet af sikkerhedsgrupper skal tilpasses arbejdets organisering og den arbejdsmæssige udvikling. § 11. Ved havnearbejde udgøres sikkerhedsgruppen på det enkelte laste- og lossested af arbejdslederen og lugemanden eller den, der udfører tilsvarende funktion som lugemand. Stk. 2. Sikkerhedsgrupper, som dækker havnearbejde i de virksomheder, der udfører havnearbejde, har de opgaver, pligter og rettigheder, der følger af kapitel 4-6, men har normalt ingen opsøgende funktion på det enkelte arbejdssted, hvor der lastes eller losses. Sikkerhedsudvalg § 12. I virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde planlægges og koordineres af et sikkerhedsudvalg, jf. dog § 4. Stk. 2. Ansatte, der udelukkende er antaget til at udføre et bestemt bygge- og anlægsarbejde på et midlertidigt arbejdssted, medregnes ikke ved oprettelse af sikkerhedsudvalg for virksomhedens faste arbejdssted, jf. stk. 1. Stk. 3. Formand for udvalget er virksomhedens leder eller en af denne udpeget ansvarlig repræsentant, der kan handle på ledelsens vegne. Stk. 4. Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, består sikkerhedsudvalget af sikkerhedsgruppen eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en af denne udpeget ansvarlig repræsentant. Stk. 5. Er der mere end 2 sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer, og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne vælger imellem sig 2 medlemmer til udvalget, hvori virksomhedslederen eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Stk. 6. Udvalgets medlemmer vælges for 2 år. Der vælges suppleanter til udvalget efter samme regler som for valg til sikkerhedsudvalget. Hvis arbejdsleder eller sikkerhedsrepræsentant afgår som medlem af sikkerhedsgruppen, afgår den pågældende som medlem af udvalget. Er der på virksomheden indgået aftale om valgperiode for sikkerhedsrepræsentanterne på mellem 2 og 4 år, følger udvalgets valgperiode valgperioden for sikkerhedsrepræsentanter. § 13. Ved bygge- og anlægsarbejde på midlertidige arbejdssteder skal der oprettes et sikkerhedsudvalg for det midlertidige arbejdssted, når den enkelte arbejdsgiver har 20 ansatte eller derover beskæftiget på stedet i et tidsrum på 4 uger og derover. Stk. 2. Medlemmer af sikkerhedsgrupper, der er oprettet efter § 3, har valgret og er valgbare til det i stk. 1 nævnte sikkerhedsudvalg, samt til sikkerhedsrådet, jf. § 10, i bekendtgørelsen om bygherrens pligter efter lov om arbejdsmiljø. § 14. I havneområder, hvor 2 eller flere virksomheder udfører havnearbejde, eller hvor der beskæftiges havnearbejdere, der ansættes til at udføre midlertidigt havnearbejde, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet i havneområdet planlægges og koordineres af et sikkerhedsråd. Stk. 2. Sikkerhedsrådet sammensættes normalt af medlemmerne af samtlige sikkerhedsgrupper, som dækker havnearbejde, samt en sikkerhedsrepræsentant, valgt af de havnearbejdere, der normalt ansættes til at udføre midlertidigt havnearbejde i området. Formanden for sikkerhedsrådet udpeges af de virksomheder, der udfører arbejde i havneområdet. Stk. 3. Hvor en havn er opdelt i 2 eller flere områder, kan der, hvis havnens størrelse eller havnearbejdets organisering gør det påkrævet, oprettes et hovedsikkerhedsråd for havnen. § 15. Sikkerhedsudvalget skal afholde ordinært møde mindst en gang i kvartalet. Udvalget skal holde ekstraordinære møder, hvis der indtræffer alvorlige ulykker, alvorlige forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor. Ekstraordinære møder afholdes, hvis formanden skønner det nødvendigt, eller mindst 2 udvalgsmedlemmer fremsætter begæring herom. Stk. 2. Der skal indkaldes til ordinære møder i god tid. Medlemmerne og øvrige ansatte skal gøres bekendt med dagsordenen senest 10 dage før mødet. Stk. 3. I sikkerhedsudvalgets møder deltager, foruden de egentlige medlemmer, lederen af det daglige sikkerhedsarbejde samt efter behov medlemmer af bedriftssundhedstjenesten og lignende. Stk. 4. Der skal udarbejdes referat af møderne, som sendes til virksomhedens ledelse, sikkerhedsorganisationens medlemmer, tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalget. Stk. 5. Sikkerhedsudvalget skal herudover mindst to gange årligt holde møde med samtlige sikkerhedsgrupper. § 16. På større virksomheder kan der oprettes flere sikkerhedsudvalg. Hvis der er oprettet flere udvalg, skal der, hvor virksomhedens struktur taler herfor, dannes et hovedsikkerhedsudvalg, som skal planlægge og koordinere de enkelte udvalgs arbejde for sikkerheden og sundheden. Stk. 2. Medlemmer og suppleanter til hovedsikkerhedsudvalget udpeges og vælges af og blandt sikkerhedsudvalgenes medlemmer efter samme retningslinjer som ved valg af sikkerhedsudvalg. Daglig leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet § 17. Der udpeges en daglig leder af sikkerhedsarbejdet, der kan handle på sikkerhedsudvalgets vegne, medmindre der i virksomheden er ansat en sikkerhedsleder specielt til dette arbejde. Er der ikke ansat en sikkerhedsleder specielt til dette arbejde, skal arbejdsgiveren efter drøftelse med sikkerhedsudvalget blandt udvalgets medlemmer udpege en leder. … § 19. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får mulighed for regelmæssig kontakt med den sikkerhedsgruppe, der dækker afdelingen eller arbejdsområdet. Ved skiftehold, overarbejde eller lignende, hvor der ikke er sikkerhedsgruppe til stede, skal det sikres, at de ansatte har mulighed for at tilkalde en ansvarlig repræsentant for virksomheden. …. § 20. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet får den tid til rådighed til at varetage deres pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. …. Valg af sikkerhedsrepræsentant § 23. I virksomheder, der er omfattet af pligten til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet gennem en sikkerhedsorganisation, jf. §§ 2-5, skal de ansatte vælge en sikkerhedsrepræsentant til at indtræde i sikkerhedsgruppen eller -grupperne, jf. §§ 7-11. Stk. 2. Valg af sikkerhedsrepræsentant foretages af samtlige ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser i virksomheden, afdelingen eller arbejdsområdet eller på det midlertidige arbejdssted, jf. dog § 4. Virksomhedsledere og arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens §§ 23 og 24 deltager ikke i valget. Stk. 3. Reglerne for valg af tillidsrepræsentant inden for pågældendes eller tilsvarende overenskomstområde gælder normalt for valgbarhed og valgenes gyldighed. Stk. 4. Valget gælder for 2 år, eller indtil sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden, afdelingen, på arbejdsområdet eller skifteholdet ophører, jf. dog stk. 5. Valgperioden kan efter aftale mellem virksomheden og de ansatte forlænges til højst 4 år. § 38. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan reglerne om organiseringsmåden i §§ 7-17 fraviges, hvis der 1) dels er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem, de bemyndiger hertil, og 2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte, herunder eventuelle ledere, i virksomheden eller på en del af virksomheden. Stk. 2. En aftale om organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter stk. 1 berører ikke varetagelsen af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder m.v. på decentralt og centralt niveau i virksomheden, der er fastsat i bekendtgørelsen. Stk. 3. I virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal det sikres, at planlægningen og koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden finder sted i et samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte. Stk. 4. En virksomhedsaftale, der er indgået efter stk. 1, nr. 2, skal sikre, at organiseringen af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde er i overensstemmelse med virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer virksomhedens arbejde hermed. Stk. 5. Virksomhedsaftalen skal være skriftlig, forefindes i og være tilgængelig for de ansatte på virksomheden. Stk. 6. Virksomhedsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer: 1) Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes med henblik på at sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen. 2) Angivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på virksomheden. 3) Angivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet. 4) Angivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges. 5) Oversigt over den aftalte organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i form af en organisationsplan. …. Kapitel 7 Dispensation og klageadgang § 41. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.__

Versioner

1. 2011-10-21