Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9557@2011-11-15/da

Indhold

1. Indledning

Forebyggelse af ansattes påvirkning af høje følelsesmæssige krav i et fængsel

Resumé Arbejdstilsynet gennemførte tilsyn i et fængsel og konstaterede, at de ansatte fængselsbetjente var udsat for høje følelsesmæssige krav på grund af voldsomme episoder og risiko for vold. Ved en kortlægning af psykisk arbejdsmiljø havde 36, 4 % af fængslets medarbejdere angivet, at de oplever trusler om vold, mens 9,8 % angiver, at de oplever fysisk vold. Der havde desuden i alt været 17-18 voldelige episoder indenfor de sidste par måneder. Desuden oplevede fængselsbetjentene dagligt, at det ikke er muligt at nå de pålagte opgaver på grund af uforudsete episoder, som for eksempel vold. Desuden tilbydes de ansatte ikke supervision, hverken i form af kollegial supervision eller supervision med en ekstern supervisor, ligesom de ansatte ikke inddrages i arbejdet med risikovurdering af de enkelte indsatte. Det har været foreslået, at betjentene kunne blive undervist i at håndtere psykisk ustabile indsatte, men dette er ikke blevet realiseret, ligesom der er utryghed, uforudsigelighed og manglende tillid mellem de ansatte. Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt Arbejdstilsynets påbud om at forebygge høje følelsesmæssige krav på afdelingen i fængslet, idet nævnet vurderede, at forholdene ved afdelingen i fængslet ikke er planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med hensyn til forebyggelse af høje følelsesmæssige krav. Nævnet lagde vægt på, at de ansatte i fængslets afdeling er utrygge, at det er belastende at have med indsatte at gøre, der reagerer og handler uforudsigeligt for de ansatte og spiller de ansatte ud mod hinanden, samt at dette psykiske pres til dels kan forebygges. Nævnet lagde desuden vægt på, at tilliden mellem de ansatte er lav, og at der findes redskaber til fx at styrke den enkeltes ressourcer, når den ansatte skal håndtere de faglige udfordringer, som arbejdet med indsatte i afdelingen indebærer, og hvor den ansatte er afhængig af hjælp fra andre kolleger. Foranstaltninger som fx uddannelse, supervision og kollegial ledelsesmæssig eller ekstern faglig sparring samt overdragelse af mundtlig information ved vagtskifte, kan være egnede til at finde et fælles grundlag og dermed give mere forudsigelighed for den enkelte ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. august 2011 behandlet klagen over Arbejdstilsynets afgørelse af 20. maj 2010. [Virksomhedens navn udeladt] klager over, at [virksomhedens navn udeladt] hos [navn udeladt] skal forebygge høje følelsesmæssige krav på afdeling [navn udeladt]. Nævnet traf følgende AFGØRELSE Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse om, at [virksomhedens navn udeladt] hos [navn udeladt] skal forebygge belastninger ved høje følelsesmæssige krav på afdeling [navn udeladt]. Det betyder, at [virksomhedens navn udeladt] skal sende en tids- og handlingsplan til Arbejdstilsynet senest den 1. november 2011. BEGRUNDELSE Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at forholdene ved [navn udeladt], afdeling [navn udeladt], ikke er planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige med hensyn til forebyggelse af høje følelsesmæssige krav. Nævnet lægger vægt på, at der i afdeling [navn udeladt] forekommer situationer, hvor de ansatte er utrygge, at det er belastende at have med indsatte at gøre, der reagerer og handler uforudsigeligt for de ansatte og spiller de ansatte ud mod hinanden, samt at dette psykiske pres til dels kan forebygges. I den forbindelse lægger nævnet vægt på, at tilliden mellem de ansatte er lav, og at der findes redskaber til fx at styrke den enkeltes ressourcer, når den ansatte skal håndtere de faglige udfordringer, som arbejdet med indsatte på den særligt sikrede afdeling indebærer, og hvor den ansatte er afhængig af hjælp fra andre kolleger. Foranstaltninger som fx uddannelse, supervision og kollegial, ledelsesmæssig eller ekstern faglig sparring samt overdragelse af mundtlig information ved vagtskifte, kan være egnede til at finde et fælles grundlag og dermed give mere forudsigelighed for den enkelte ansatte. [Virksomhedens navn udeladt] vurderer, at det er en ærlig sag, hvis den ansatte føler sig utilpas ved forholdene, men at pågældende i så fald ikke bør søge arbejde i et fængsel eller med mennesker i belastede situationer i øvrigt. [Virksomhedens navn udeladt] oplyser, at man ikke kan forebygge, at der opstår høje følelsesmæssige krav til de ansatte. Nævnet skal hertil bemærke, at de ansatte skal have redskaber til at håndtere de belastninger, som arbejdet indebærer, selvom det er et grundvilkår, at arbejdet indebærer høje følelsesmæssige krav. Arbejdsmiljøklagenævnet bemærker, at [virksomhedens navn udeladt] har iværksat en ny efteruddannelse for fængselsbetjente, der arbejder med særligt krævende indsatte. Dette er dog først igangsat i august 2010, mens Arbejdstilsynets afgørelse er truffet den 20. maj 2010. Desuden bemærker nævnet, at fængslets sikkerhedsorganisation i oktober 2010 og arbejdsmiljøorganisationen i juni 2011 tiltrådte, at der for afdeling [navn udeladt]’s vedkommende skal iværksættes supervision. På mødet i arbejdsmiljøorganisationen i juni 2011 blev der efterlyst en handlingsplan og et tidsperspektiv. Arbejdsmiljøklagenævnet bemærker, at Arbejdstilsynet - efter de anvendte reglers formulering - ikke kan pålægge [virksomhedens navn udeladt] en bestemt metode. Imidlertid giver arbejdsmiljølovgivningen hjemmel til, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med og påtaler forhold, som ikke er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, herunder om arbejdet er planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med de forebyggelsesprincipper, som er nævnt i reglerne om arbejdets udførelse. [Virksomhedens navn udeladt] anfører i klagen, at Arbejdstilsynets afgørelse hviler på udsagn fra et begrænset udsnit af de ansatte. Nævnet skal i den forbindelse henvise til Arbejdstilsynets oplysning om, at [navn udeladt] har udpeget, hvem der skulle deltage i gruppesamtaler. Udover udsagnene fra de ansatte har nævnet lagt vægt på kortlægningen, der er foretaget af [navn udeladt] i rapporten: [Navn udeladt] af 16. marts 2010. Nævnet har vurderet forholdene på tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsyn. Hvad [virksomhedens navn udeladt] og fængslet har iværksat af tiltag efter dette tidspunkt, kan indgå i den tids- og handlingsplan, som [virksomhedens navn udeladt] skal sende til Arbejdstilsynet. Afgørelsen er truffet af et enigt Arbejdsmiljøklagenævn. REGLER Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen benyttet følgende regler: Om planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet: § 38, stk. 1 og § 39, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008. § 4, § 7, stk. 1 og bilag 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse: – § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt brev fra [navn udeladt] af 25. oktober 2010 med referat fra sikkerhedsudvalgsmøde den 7. oktober 2010 og e-mail fra [navn udeladt] af 6. juli 2011 med referat fra møde i arbejdsmiljøorganisationen den 20. juni 2011. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] Kopi til – Arbejdstilsynet, – [Adressat udeladt] – [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008 … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om 1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, 3) opslag eller egnet markering. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse … Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. … Kapitel 3 Arbejdets udførelse Almene krav § 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Stk. 2. … Bilag 1 Generelle forebyggelsesprincipper (Jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet). 1) Forhindring af risici. 2) Evaluering af risici, som ikke kan forhindres. 3) Bekæmpelse af risici ved kilden. 4) Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet. 5) Hensyntagen til den tekniske udvikling. 6) Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt. 7) Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet. 8) Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 9) Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

Versioner

1. 2011-11-15