Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00140
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9583@2011-11-30/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00140
Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”Dom for kioskbrand” i Lolland-Falsters Folketidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Ifølge den fremlagte domsudskrift aftalte [Person A] brandstiftelsen med [Person B], ikke [Klager]. Den dømte forklarede videre, at [Person B] havde fået pengene af forpagteren [Klager], der ifølge [Person A] var bekendt med, at det var ham, der havde anstiftet branden. Uanset, overskriften ”Den dømte forklarede, at forpagteren havde bestilt og betalt branden”, kan give indtryk af, at [Klager] talte med dømte, fremgår den rette sammenhæng af artiklerne på side 22, bl.a. ved udsagnet, at det var ”40-årige SA, [der] havde overtalt ham til at sætte ild til kiosken”, og ”Det var til gengæld den 40-årige SA fra Søllested, der havde overtalt [Person A] til at antænde ilden og det var også SA, der betalte pengene”. På denne baggrund finder nævnet, at der ikke er bragt forkerte oplysninger, der er egnede til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende disse forhold. [Klager] er ikke – som oplyst i artiklen den 27. august 2011 på side 22 – sigtet for grov vold. Lolland-Falsters Folketidende har – som erkendt – bragt faktisk forkerte oplysninger, der er egnet til at påføre klager skade af betydning. Klager er derfor som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende dette forhold. Da Lolland-Falsters Folketidende imidlertid den 3. september 2011 har berigtiget forholdet, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse af dette forhold. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det påklagede forhold blev bragt på side 22, og berigtigelsen blev bragt på side 26, men inden for samme lokalrubrik. Læserne har derved haft fornøden mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.
[Klager] har ved advokat C.-H. Futtrup klaget til Pressenævnet over artikler bragt den 27. august 2011 over mediets delvise afslag på genmæle samt klage over en utilstrækkelig berigtigelse den 3. september 2011. 1 Sagsfremstilling Den 27. august 2011 bragte Lolland-Falsters Folketidende på side 22 artiklen ” Dom for kioskbrand” med underoverskriften ”40-årig erkendte at have tændt ild på banegårdskiosken” . Øverst på siden fremgik teksten ”Fik halvandet års fængsel for at sætte ild til banegårdskiosken. Den dømte forklarede, at forpagteren havde bestilt og betalt branden.” Følgende fremgik af artiklen: ”NAKSKOV: Den 37-årige [Person A] blev i går i en tilståelsessag i Retten i Nykøbing F. idømt et år og seks måneders fængsel for at have sat ild på banegårdskiosken i Nakskov. Den 37-årige mand kunne blankt erkende, at hans husvært, 40-årige SA, havde overtalt ham til at sætte ild på kiosken for et beløb på 5.000 kroner. I retten forklarede [Person A], at han følte sig presset til ugerningen af sin husvært, fordi han var kommet bagud med huslejen. Han forklarede i retten, at han havde fået 2.000 kroner for at sætte ild, og dertil eftergivet en gæld på 3.000 kroner i husleje. Han fik altså 5.000 kroner for en ildspåsættelse, som kom til at koste ham halvandet års fængsel. Om selve den nat, hvor ilden blev påsat, oplyste den 37-årige i retten, at SA kom til ham da de havde aftalt at branden skulle antændes. De kørte i SA’s bil fra Søllested til Nakskov medbringende [Person A]s cykel og en dunk med 2,5 liter benzin. [Person A] blev sat af på banen, hvor han afventede, at pladsen skulle blive tom for mennesker, så han kunne tænde ild uden at blive set af nogen. Han forklarede videre, at han drak mod til sig, mens han ventede på fri bane. Han knuste en rude fra perronen ind til kiosken hvorefter han tændte noget papir, han havde medbragt i lommen, og kastede det ind over benzinen. - Der lød et brag, da benzinen blev antændt, og så flygtede jeg fra stedet, forklarede han i retten. Der skete ødelæggelser for to millioner kroner på kiosken og banegårdsbygningen, og anklager, politifuldmægtig John Rasmussen tilføjede, at det var heldigt for tiltalte at branden blev opdaget meget hurtig, idet der ellers kunne være sket skader af langt større omfang. Det var en skærpende omstændighed, at de var flere der havde aftalt ildspåsættelsen. Den dømte kommer fra et belastet miljø, og er vokset op i Sverige, hvor han også fik hele sin sparsomme skolegang. Han modtog dommen og accepterede fortsat varetægtsfængsling.” På samme side bragte Lolland-Falsters Folketidende artiklen ”Brandstifter angiver forpagteren” med underoverskriften ”Ifølge [Person A], der har erkendt at han satte ild til banegårdskiosken, var det forpagteren, der havde tilskyndet til ildspåsættelsen.” Følgende fremgik af artiklen: ”NAKSKOV – Det var forpagteren af banegårdskiosken, der tilskyndede til ildspåsættelsen på banegårdskiosken i Nakskov. - Jeg fik at vide, at formålet var, at han kunne få udbetalt penge fra sit forsikringsselskab, og det var hans penge jeg fik. Sådan forklarede den 37-årige [Person A], da han i går blev idømt halvandet års fængsel for brandstiftelse ved Retten i Nykøbing F. Det var til gengæld den 40-årige SA fra Søllested, der havde overtalt [Person A] til at antænde ilden og det var også SA, der betalte pengene. SA sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i sagen, mens også kioskforpagteren er sigtet i sagen. Han er sigtet for at tilskynde til ildspåsættelse og for grov vold mod et vidne. SA er forpagterens svoger. Ved retsmødet i går mødte forpagterens familie talstærkt op i retten, og [Person A] nægtede at udtale sig indtil disse havde forladt retssalen, hvad de gjorde frivilligt. Efter at [Person A] i går blev dømt afventer man en kommende retssag mod SA. Den er færdigefterforsket, og politiet forventer endnu en tilståelsessag. Sagen er lige nu til udtalelse hos statsadvokaten, der skal tage stilling til, om der i SA’s tilfælde kan blive tale om udvisning af landet, da han er udlænding. Med hensyn til sigtelsen mod kioskforpagteren er denne del af sagen endnu ikke færdigefterforsket hos lokalpolitiet. Af samme grund kunne man heller ikke i retten tage stilling til, om den dømte [Person A] skulle betale erstatning til forpagteren. Det afhænger af dennes sag.” Advokat C.-H. Futtrup anmodede ved brev af 31. august 2011 om, at der omgående blev bragt et dementi. Af brevet fremgik bl.a. følgende: ”Allerede inden artiklen begynder står ”den dømte forklarede, at forpagteren havde bestilt og betalt branden”. Dette er aldeles ukorrekt. Den dømte forklarede, at han havde fået det forklaret af medgerningsmanden, og at han i øvrigt ikke havde talt med min klient. Hans handlinger bygges således alene på hvad han havde fået oplyst af ”sa”. Længere nede i artiklen står ”brandstifter angiver forpagteren”, og at det var forpagteren, der havde tilskyndet til ildspåsættelsen. Denne fremstilling belaster min klient ikke mindst i offentlighedens øjne, og jeg går ud fra, at selv en journalist er klar over, at enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist. … Det fremgår af artiklen, at min klient skulle være sigtet for grov vold, hvilket overhovedet ikke er tilfældet, men der er åbenbart også her sket en form for begrebsforvirring.” Avisen afviste ved e-mail af 1. september 2011 anmodningen om dementi, men indvilligede i at berigtige forholdet vedrørende sigtelsen for vold. Den 3. september 2011 bragte Lolland-Falsters Folketidende på side 26 følgende: ”PRÆCISERING NAKSKOV Et afsnit i referatet i retssagen om branden i banegårdskiosken i Nakskov i lørdagsudgaven af Folketidende, var uklart formuleret. Man kunne bagefter komme i tvivl om, hvem af de tre sigtede i sagen, der er sigtet for vold. Det er den 40-årige SA, som er sigtet for vold mod et vidne. Kioskforpagteren derimod er alene sigtet for at anstifte til at branden blev påsat. Forpagteren nægter sig skyldig.” Lolland-Falsters Folketidende omtalte den 20. oktober 2011 i artiklen ”Ny dom i kioskbrand” 40-årige [Person B]s dom på to års fængsel og en betinget udvisning. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Advokat C.-H. Futtrup har på vegne af klager anført, at som artiklen den 27. august 2011 er udformet, får læseren det indtryk, at forpagteren – altså [Klager] – har haft direkte kontakt med den tiltalte. Dette var ikke tilfældet, idet det fremgik, at det var en anden person, som i øvrigt også er sigtet i sagen (den nu dømte medgerningsmand), som havde sagt, at klager ønskede ildspåsættelsen. Der havde ikke været nogen kontakt mellem klager og tiltalte. Allerede inden artiklen begynder skriver avisen ”den dømte forklarede, at forpagteren havde bestilt og betalt branden”. Dette er ikke korrekt, og der er ikke belæg i retsbogen herfor. Længere nede i artiklen står ”brandstifter angiver forpagteren”, og at det var forpagteren, der havde tilskyndet til ildspåsættelsen. Advokaten har fremlagt en udskrift af en del af retsbogen, hvoraf følgende bl.a. fremgik af tiltaltes, [Person A]s, forklaring for retten: ”[Person B] [SA] havde i den forbindelse aftalt med [Klager], at de skulle prøve at lave noget forsikringssvindel for på den måde at få udbetalt nogle penge fra forsikringsselskabet. [Person B] spurgte i den forbindelse, om sigtede [Person A] ville hjælpe ham… [Person B] forslog, at sigtede skulle sætte ild til kiosken. … Det blev aftalt med [Person B], at sigtede skulle have 5.000 kr. for at sætte ild til kiosken. Det endte med, at sigtede fik udbetalt 2.000 kr. og afskrevet gæld for manglende husleje på 3.000 kr. Han fik pengene af [Person B]. [Person B] fortalte sigtede, at han havde fået pengene af [Klager]. … Sigtede har ikke prøvet på at få nogen bekræftelse på, at det var noget, som [Person B] og [Klager] havde aftalt i forening. Sigtede holdt sig helt i baggrunden. Han ønskede ikke at have så meget kontakt med dem. Han ved ikke, hvordan de har aftalt tingene, og han har ikke spurgt, hvordan det egentlig hang sammen. … Forespurgt, om [Klager] vidste, at det var sigtede, der havde sat ild til hans kiosk, svarede sigtede: ”Ork ja”. Sigtede kunne mærke på [Klager], da sigtede en eller to dage efter branden så ham ved ejendommen, at han vidste, hvem…” Artiklen er egnet til at bibringe læseren et fejlagtigt billede af det, som blev forklaret i retten, hvilket er til skade for klager og dennes forretning. Sammenholdt med de betydelige overskrifter, sagen har givet anledning til, er præciseringen ikke placeret et passende sted. 2.2 Lolland-Falsters Folketidendes synspunkter Lolland-Falsters Folketidende har anført, at det ikke er avisen, men tiltaltes udsagn, der belaster [Klager]. Avisen har på intet tidspunkt skrevet, at klager har aftalt direkte med den dømte [Person A], at han skulle have sat ild til kiosken. Avisen har heller ikke skrevet, at klager er skyldig, men alene skrevet, at det var ifølge den dømtes udsagn. Avisens referat er også i overensstemmelse med det anklageskrift, som [Person A] er dømt efter, og hvori der står: ”[Person A] sigtes for overtrædelse af … ved den 21. marts i forening med [Person B] at have sat ild på [Klager]s kiosk på banegården i Nakskov, idet sigtede, tilskyndet af [Person B], der havde oplyst ham om, at [Klager] ønskede branden påsat for at få udbetaling fra sit forsikringsselskab, og mod løfte om betaling af 5.000 kroner af [Person B] blev kørt til…” Politiet har sigtet klager for tilskyndelse til branden på baggrund af [Person A]s forklaring, og Lokalpolitiet i Nakskov har oplyst, at sigtelsen er opretholdt. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Ifølge den fremlagte domsudskrift aftalte [Person A] brandstiftelsen med [Person B], ikke [Klager]. Den dømte forklarede videre, at [Person B] havde fået pengene af forpagteren [Klager], der ifølge [Person A] var bekendt med, at det var ham, der havde anstiftet branden. Uanset, overskriften ”Den dømte forklarede, at forpagteren havde bestilt og betalt branden”, kan give indtryk af, at [Klager] talte med dømte, fremgår den rette sammenhæng af artiklerne på side 22, bl.a. ved udsagnet, at det var ”40-årige SA, [der] havde overtalt ham til at sætte ild til kiosken”, og ”Det var til gengæld den 40-årige SA fra Søllested, der havde overtalt [Person A] til at antænde ilden og det var også SA, der betalte pengene”. På denne baggrund finder nævnet, at der ikke er bragt forkerte oplysninger, der er egnede til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende disse forhold. [Klager] er ikke – som oplyst i artiklen den 27. august 2011 på side 22 – sigtet for grov vold. Lolland-Falsters Folketidende har – som erkendt – bragt faktisk forkerte oplysninger, der er egnet til at påføre klager skade af betydning. Klager er derfor som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende dette forhold. Da Lolland-Falsters Folketidende imidlertid den 3. september 2011 har berigtiget forholdet, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse af dette forhold. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det påklagede forhold blev bragt på side 22, og berigtigelsen blev bragt på side 26, men inden for samme lokalrubrik. Læserne har derved haft fornøden mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen. Afgjort den 28. november 2011