Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00148
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9586@2011-12-01/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00148
Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”SPYFLUERNE SVÆRMEDE OM HUSET: BERYGTET LÆGE FUNDET DØD” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn eller søskende. [Klager]s klage angår både afdøde [Person A]s og egne forhold. [Klager] var skilt fra [Person A] og har i øvrigt ikke påvist en sådan nær tilknytning til afdøde, at hun også kan anses for omfattet af den kreds af nære pårørende, der kan klage på vegne af andre. Nævnet realitetsbehandler herefter alene klagepunkterne vedrørende [Klager]. Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt massemediers handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34. Det er ikke den enkelte journalist, der er part i en sag hos Pressenævnet. I medfør af medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet pålægge redaktøren for det indklagede medie at offentliggøre nævnets kendelse. Det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge sletning af oplysninger og artikler samt at pålægge udlevering af råmateriale. Disse forhold henhører under Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi fra en privat begivenhed, at det kan bringes uden samtykke. Det pågældende bryllupsbillede havde ikke en sådan almen interesse, at der var grundlag for at fravige ovennævnte udgangspunkt, ligesom hverken den almene interesse eller artiklens budskab krævede, at klager blev navngivet i artiklen På baggrund af parternes oplysninger lægges det imidlertid til grund, at Ekstra Bladet tidligere har bragt bryllupsbilledet – og at [Klager] var bekendt med dette – uden at klager klart tilkendegav over for Ekstra Bladet, at hun hverken ønskede sit navn nævnt eller billedet bragt. På denne baggrund finder nævnet, at Ekstra Bladets offentliggørelse den 13. september 2011 ikke var uberettiget. Nævnet udtaler ikke kritik. Uanset, at artiklens oplysning om antallet af tidligere ægtefæller måtte være ukorrekt, finder Pressenævnet heller ikke, at dette forhold er af en sådan karakter, at der er grundlag for at udtale kritik.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet den 13. september 2011, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 13. september 2011 en artikel med overskriften ”SPYFLUERNE SVÆRMEDE OM HUSET: BERYGTET LÆGE FUNDET DØD” og underoverskriften ”Missionærer fra Jehovas Vidner slog alarm ved [Person A]s villa” . Af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”Forladt af konen Sagen om sygedagpengene og patientjournalerne nåede aldrig at blive afgjort med en dom. Igennem flere år lykkedes det lægen at unddrage sig en afhøring om dem. Først nu var man ved at være klar til føre straffesagen ved retten, oplyser en kilde hos politiet. Den dansk-ungarske læge døde venneløs og fattig. Hans syvende kone, [Klager], forlod ham for to år siden. Det blev missionærer fra Jehovas Vidner, der tilkaldte politiet, da de stod ved [Person A]s dør og så de mange spyfluer, der sværmede i og uden for huset, erfarer Ekstra Bladet.” Artiklen var bl.a. illustreret af et billede af [Klager] og [Person A] i henholdsvis bryllupskjole og jakkesæt. Af billedteksten fremgik følgende: ”[Person A], da han blev gift med sin syvende kone, [Klager]. Jehovas Vidner fandt ham død, venneløs og fattig. PRIVATFOTO”. Yderligere oplysninger Af Pressenævnets arkiv fremgår det, at [Klager] den 6. december 2010 rettede henvendelse til Pressenævnet med en forespørgsel. Vedhæftet var en kopi af bryllupsbilledet bragt i den påklagede artikel. Af henvendelse fremgik følgende: ”Gamle artikler på Google med teksten ”dødslæge [Person A]”. Jeg synes, det er forkasteligt, at Ekstra Bladet fortsat har artikler på Google, hvor der står ”dødslægen”, og at jeg er blevet nævnt ved navn og adresse, og at mit/vores bryllupsbillede fortsat figurerer på nettet. Det har givet mig store følelsesmæssige problemer, og vanskeliggjort at få job. Jeg ved, at rigtig mange mennesker er af samme opfattelse. Hvordan kan jeg sagsøge Ekstra Bladet?” Pressenævnet klagevejledte [Klager] og bad hende vende tilbage, såfremt hun ønskede at klage over avisen (og medsende en kopi af den artikel hun ville klage over). På det foreliggende grundlag ville man ikke foretage videre. Da klager ikke vendte tilbage, blev sagen aldrig til en afgørelsessag. Ekstra Bladet er derfor ikke af nævnet blevet gjort bekendt med henvendelsen. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at hun finder det uacceptabelt, at Ekstra Bladet bragte hendes billede og navn, da hun ikke længere er gift med [Person A]. Det bragte billede er et privat bryllupsbillede, som tilhører hendes nu afdøde eksmand og hende selv. Ekstra Bladet har – som det eneste medie – tidligere bragt billedet. Avisen burde have nøjedes med at bringe et billede af den person, sagen drejer sig om. Artiklen indeholdt en række faktuelle fejl. Bl.a. var det ifølge Næstved Politi et postbud, som fandt afdøde, og ikke Jehovas Vidner. [Klager] var afdødes fjerde hustru, ikke hans syvende (der har ikke været indgået ægteskab i alle [Person A]s samlivsforhold). Det er heller ikke korrekt, at [Person A] døde venneløs. [Klager] har endelig anført, at hendes klage også omfatter artiklens journalist, at hun ønsker at få oplyst, hvor Ekstra Bladet har bryllupsbilledet fra, og at avisen med omgående virkning skal fjerne hendes bryllupsbillede og alle artikler om [Person A] og hende selv fra Google. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Advokat Ole Liedke har på vegne af Ekstra Bladet anført, at avisen i den påklagede artikel omtalte [Person A]s død og hans sociale, personlige forhold, da han døde. I den forbindelse blev det bl.a. nævnt, at hans kone, [Klager], havde forladt ham to år tidligere. Den korte omtale af disse fakta i forbindelse med omtalen af en kendt og kontroversiel læges død er ikke i strid med de presseetiske regler og udgør ikke nogen krænkelse af [Klager]. [Klager] blev ikke omtalt yderligere i artiklen, som hverken kritiserede eller miskrediterede hende. Det bragte billede af [Klager] og [Person A] er et bryllupsbillede, som tidligere har været offentliggjort i Ekstra Bladet. Det fremgik af artiklen, at parret ikke længere er gift. Der er intet krænkende i, at Ekstra Bladet bragte det pågældende billede. Ifølge Ekstra Bladets kilder og oplysninger fra politiet var det Jehovas Vidner, som tilkaldte politiet. Det er ligeledes korrekt, at [Klager] var [Person A]s syvende kone, idet han havde haft tre ægtefæller/samleversker i Sverige, to i København og én i Århus, før han blev gift med [Klager]. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl. Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn eller søskende. [Klager]s klage angår både afdøde [Person A]s og egne forhold. [Klager] var skilt fra [Person A] og har i øvrigt ikke påvist en sådan nær tilknytning til afdøde, at hun også kan anses for omfattet af den kreds af nære pårørende, der kan klage på vegne af andre. Nævnet realitetsbehandler herefter alene klagepunkterne vedrørende [Klager]. Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt massemediers handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34. Det er ikke den enkelte journalist, der er part i en sag hos Pressenævnet. I medfør af medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet pålægge redaktøren for det indklagede medie at offentliggøre nævnets kendelse. Det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge sletning af oplysninger og artikler samt at pålægge udlevering af råmateriale. Disse forhold henhører under Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi fra en privat begivenhed, at det kan bringes uden samtykke. Det pågældende bryllupsbillede havde ikke en sådan almen interesse, at der var grundlag for at fravige ovennævnte udgangspunkt, ligesom hverken den almene interesse eller artiklens budskab krævede, at klager blev navngivet i artiklen På baggrund af parternes oplysninger lægges det imidlertid til grund, at Ekstra Bladet tidligere har bragt bryllupsbilledet – og at [Klager] var bekendt med dette – uden at klager klart tilkendegav over for Ekstra Bladet, at hun hverken ønskede sit navn nævnt eller billedet bragt. På denne baggrund finder nævnet, at Ekstra Bladets offentliggørelse den 13. september 2011 ikke var uberettiget. Nævnet udtaler ikke kritik. Uanset, at artiklens oplysning om antallet af tidligere ægtefæller måtte være ukorrekt, finder Pressenævnet heller ikke, at dette forhold er af en sådan karakter, at der er grundlag for at udtale kritik. Afgjort den 28. november 2011