Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9588@2011-12-01/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00153

Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”Mor fandt sin søn død i sengen” i Lokalavisen Skanderborg. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, ligesom ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. jf. punkt B.1 og B.3. Efter det oplyste lægges til grund, at det er sædvanlig praksis, at dødsårsagen undersøges ved pludselige dødsfald. På denne baggrund finder nævnet, at dødsfaldet havde begrænset offentlig interesse. Vicepolitikommissær Kristian Juliussen fra Sydøstjyllands Politi omtalte imidlertid den 5. september 2011 dødsfaldet som et ”mistænkeligt dødsfald”, og avisen har tillige sløret afdøde, så det kun er personer, der i forvejen har kendskab til sagen, som kan identificere afdøde og familien. På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere avisen for at omtale dødsfaldet. Det fremgår af artiklen den 6. september 2011, at avisen har citeret politiet, og at dødsårsagen er ukendt, ligesom det den 13. september 2011 fremgår, at vævsprøver generelt kan fastslå, hvorvidt man har indtaget alkohol eller andre medikamenter. Det fremgår således klart af artiklerne, at der er tale om generelle forhold og ikke konkrete forhold vedrørende afdøde. Nævnet finder derfor, at Lokalavisen Skanderborg ikke har tilsidesat god presseskik. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren. Pressenævnet finder ikke grundlag for at afvise klagers anmodning om genmæle på grund af, at denne er fremlagt over for lokalredaktøren og ikke den ansvarshavende redaktør. Under hensyn til ovennævnte finder nævnet, at der ikke er bragt faktisk forkerte oplysninger i artiklerne. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Lokalavisen Skanderborg den 6. og 13. september 2011, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Lokalavisen Skanderborg bragte den 6. september 2011 under overskriften ”Mor fandt sin søn død i sengen” følgende artikel: ”DØDSFALD: En 24-årig mand blev lørdag eftermiddag fundet død i sin seng i Skanderborg. Den unge mand blev fundet af sin mor, som han boede sammen med. Dødsfaldet falder ind under kategorien ”mistænkeligt dødsfald”, oplyser lokalpolitiet. Det kan muligvis skyldes et epileptisk anfald, men det kan først afgøres efter ligsyn og obduktion.” Avisen bragte den 13. september 2011 på forsiden følgende rangliste: ”MEST LÆSTE PÅ NETAVISEN - Mor fandt død søn: Skal nu have taget vævsprøver …” Samme dag bragte avisen ”Mor fandt død søn: Skal nu have taget vævsprøver” med underoverskriften ”Obduktionen af 24-årig mand gav ikke noget” . Af artiklen fremgik følgende: ”DØDSFALD: Der kommer til at gå et stykke tid, før politiet kan sige noget nærmere om den 24-årige mand, der af sin mor blev fundet død i sin seng. Det skete lørdag 3. september, og politiet behandlede sagen som et ”mistænkeligt dødsfald”. Den 24-årige er nu blevet obduceret, men obduktionen gav ingen svar på, hvorfor han døde, oplyser lokalpolitiet. Den afdøde havde epilepsi, og der blev spekuleret i, om han døde af et epileptisk anfald, hvilket obduktionen altså ikke har givet svar på. ”Men der er intet, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet”, siger vicepolitikommissær Martin Rasmussen, Skanderborg Lokalpoliti. Retsmedicinerne på Skejby Sygehus går nu i gang med at lave supplerende undersøgelser og vil blandt andet tage vævsprøver fra den 24-årige i forsøget på at finde ud af, hvorfor han døde. Vævsprøverne kan gøre retsmedicinerne klogere på, om der har været noget i kroppen, der har været medvirkende til dødsfaldet, ligesom de kan sige noget om, der har været indtaget ekstra alkohol eller medikamenter. Der kan ifølge lokalpolitiet gå et par måneder, før retsmedicinerne har afsluttet deres undersøgelser.” Af en e-mail af 16. september 2011 sendte avisen et forslag til en præcisering til Martin Rasmussen under overskriften ”Præcisering vedrørende 24-årigs død” . Af udkastet fremgik følgende: ”… Obduktionen gav ikke svar på dødsårsagen, så derfor skal der nu tages vævsprøver for at finde årsagen til den unge mands død. Som der stod i artiklen, kan vævsprøver blandt andet sige noget om, afdøde har indtaget alkohol eller medikamenter, som kan have været medvirkende til døden. Det har nogle læsere opfattet som om, den 24-årige mand har været påvirket af alkohol eller medikamenter. Sådan skal det ikke forstås. Hverken Lokalavisen eller politiet for den sags skyld har nogen viden om årsagen til den 24-åriges pludselige død, og at der nu skal tages vævsprøver er helt almindelig procedure. Lokalpolitiet oplyser, at der altid bliver taget vævsprøver i forbindelse med dødsfald, hvor man ikke umiddelbart kan finde dødsårsagen.” Martin Rasmussen videresendte samme dag teksten til [Klager] og foreslog, at ordet vævsprøver ændredes til supplerende undersøgelser. Avisen og klager mødtes den 19. september 2011. Artiklen blev samme dag fjernet fra internetavisen. Parterne korresponderede efterfølgende, inden klagen til Pressenævnet blev indgivet ved brev af 12. oktober 2011. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at hun er den omtalte mor, og at avisens omtale af hendes personlige tragedie er præget af en upassende tabloidvinkel. Håndteringen af sagen mangler respekt for privatlivets fred og de involverede efterladte. Særligt i klagers lille østjyske samfund, hvor stort set alle i byen og omegn kender klager og hendes afdøde søn. Der foreligger ikke fakta, der kan danne behørigt grundlag for avisens antydning af ”mistænkelige omstændigheder omkring en ung mands uventede død”. Der er ikke offentligt tilgængelige dokumenter, der underbygger påstanden om, at der kan være tale om misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Skanderborg Politi har medgivet, at de af avisen videregivne oplysninger ikke burde have været kommet offentligheden til kendskab. Artiklen den 6. september 2011 er baseret på en politirapport, der ikke burde være kommet i avisens hænder. Den 7. september 2011 bringes en opfølgende artikel på avisens netudgave. Historien hitter som en top 10 historie. Den 13. september 2011 bringer avisen en opfølgende artikel, der i endnu højere grad end første artikel lægger en tabloidvinkel i form af antydninger om ”mistænkelige omstændigheder” og vævsprøver, der skal afklare, hvorvidt der er tale om narkotika- eller alkoholmisbrug. Når klagers søn ikke ses forbundet med nogen form for kriminel handling eller samfundsrelateret problemstilling i øvrigt, er det i strid med god presseskik at bringe artiklen og de udokumenterede, urigtige oplysninger. På et møde med avisen den 19. september 2011 anmodede [Klager] om at få bragt følgende tekst under overskriften ”Fatal fejl sendte ung mands død i avisen” : ”Af ansvarshavende redaktør … Normalt ville en tilsvarende hændelse aldrig nå ud til pressen, men ved en beklagelig fejl fra politiets side skete dette desværre. Avisen har til stor sorg for de pårørende fejlagtigt antydet, at der skulle være mistænkelige omstændigheder omkring den unge mands død, hvilket der absolut ikke er belæg for. …” Avisen fjernede artiklen fra netavisen, men historien kunne stadig findes som overskrift på avisens Facebook-side. 2.2 Lokalavisen Skanderborgs synspunkter Lokalavisen Skanderborg har anført, at vicepolitikommissær Kristian Juliussen, Sydøstjyllands Politi, gav nyheden til avisen på den lokale pressebriefing den 5. september 2011. Han kaldte det ordret et mistænkeligt dødsfald. Avisen har ikke refereret nogen dokumenter. Avisen har udelukkende forholdt sig til oplysninger fra to ledende politimænd. Vicepolitikommissær Martin Rasmussen, Sydøstjyllands Politi, gav avisen oplysninger om, at der skulle laves supplerende undersøgelser, herunder tages vævsprøver. Artiklen den 13. september 2011 er en nøgtern opfølgningen på nyheden. Det nye var, at der nu skulle laves supplerende undersøgelser for at finde dødsårsagen. Avisen har ikke bragt urigtige eller udokumenterede oplysninger, men forholdt sig til politiets oplysninger. [Klager] har ikke indgivet begæring om dementi. På et møde med lokalredaktøren medbragte hun en tekst, som hun ønskede bragt i avisen. Avisen afviste at bringe teksten, da man ikke kunne stå inde for teksten og er af den holdning, at der ikke er fejl i artiklerne. Klager har som andre læsere haft mulighed for at skrive et læserbrev i eget navn. Forud for mødet med [Klager] havde politiet efter samtale med pårørende spurgt journalisten, om han ville bringe en præcisering i avisen. Det ville journalisten imødekomme med præciseringen, som blev sendt til klager den 16. september 2011. Først den 19. september 2011 afviste klager teksten og bragte sin egen på banen. Avisens tekst er derfor ikke bragt i avisen – og er heller ikke et modforslag. For at imødekomme klager fjernede man de to artikler fra avisens hjemmeside. At linket ikke ved samme lejlighed blev fjernet fra Facebook er en forglemmelse, der ikke har praktisk betydning, da linket til artiklen jo ikke længere eksisterede. Journalisten modtog den 14. september 2011 en vred mail fra en ven af afdøde. Bortset fra denne e-mail og klagen fra moderen har avisen ingen henvendelser fået vedrørende dødsfaldet eller de to artikler. Læserne plejer at henvende sig, såfremt de mener, at avisen er gået over stregen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, ligesom ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. jf. punkt B.1 og B.3. Efter det oplyste lægges til grund, at det er sædvanlig praksis, at dødsårsagen undersøges ved pludselige dødsfald. På denne baggrund finder nævnet, at dødsfaldet havde begrænset offentlig interesse. Vicepolitikommissær Kristian Juliussen fra Sydøstjyllands Politi omtalte imidlertid den 5. september 2011 dødsfaldet som et ”mistænkeligt dødsfald”, og avisen har tillige sløret afdøde, så det kun er personer, der i forvejen har kendskab til sagen, som kan identificere afdøde og familien. På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere avisen for at omtale dødsfaldet. Det fremgår af artiklen den 6. september 2011, at avisen har citeret politiet, og at dødsårsagen er ukendt, ligesom det den 13. september 2011 fremgår, at vævsprøver generelt kan fastslå, hvorvidt man har indtaget alkohol eller andre medikamenter. Det fremgår således klart af artiklerne, at der er tale om generelle forhold og ikke konkrete forhold vedrørende afdøde. Nævnet finder derfor, at Lokalavisen Skanderborg ikke har tilsidesat god presseskik. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren. Pressenævnet finder ikke grundlag for at afvise klagers anmodning om genmæle på grund af, at denne er fremlagt over for lokalredaktøren og ikke den ansvarshavende redaktør. Under hensyn til ovennævnte finder nævnet, at der ikke er bragt faktisk forkerte oplysninger i artiklerne. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 28. november 2011

Versioner

1. 2011-12-01