Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00158
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9591@2011-12-01/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00158
Resumé Klager – EuroPark A/S – klagede over forsidehenvisningen ”EuroPark truede 72-årig med inkasso” og artiklen ”EuroPark jagter 72-årig” i Vejle Amts Folkeblad samt artiklen ”EuroPark ville ikke lytte til 72-årig kvinde” på vejleamtsfolkeblad.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Person A] var i telefonisk kontakt med EuroPark A/S. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke vurdere, hvilken forklaring, der er den rigtige. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Pressenævnet finder, at det af sammenhængen fremgår, hvordan ordet ”truede” skulle opfattes. Nævnet udtaler ikke kritik af brugen. Det følger af en dansk retsgrundsætning, at ”pengeskyld er bringeskyld”. Det betyder, at skyldneren har ansvaret for, at en gæld er indbetalt. Nævnet finder herefter, at det af forsiden burde have fremgået, at [Person A] havde indbetalt med et forkert løbenummer og derved selv bar ansvaret for, at betalingen ikke var registreret rette sted. Da det imidlertid af underoverskriften og teksten på side 5 i avisen klart fremgik, at [Person A] havde indbetalt med forkert løbenummer, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Pressenævnet finder, at overskriften ”EuroPark jagter 72-årig kvinde” fejlagtigt kan give indtryk af, at EuroPark A/S har sendt mere end de to rykkerskrivelser. Det fremgår imidlertid af artiklen på hvilket grundlag, avisen anser selskabet for at ”jagte” kvinden. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af overskriftens formulering. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at overskriften ”EuroPark jagter 72-årig kvinde” i Vejle Amts Folkeblad og udsagnet ”Det kan være svært at få EuroPark i tale” på vejleamtsfolkeblad.dk er vurderinger, og ikke faktiske oplysninger. Allerede af denne grund er klager ikke berettiget til et genmæle over for disse. Uanset, at forholdene ”der dog først opdagede fejlen da avisen rettede henvendelse” og [Person A] ikke var i telefoniske kontakt med klager, ikke måtte være korrekte, finder nævnet, at disse ikke i sammenhængen er egnet til at påføre EuroPark A/S skade af betydning. Nævnet har lagt vægt på, at EuroPark A/S havde modtaget indbetalingen. Efter parternes synspunkter lægges til grund, at de øvrige faktiske forhold er korrekt beskrevet. EuroPark A/S er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
EuroPark A/S har klaget til Pressenævnet over en artikel i Vejle Amts Folkeblad og en identisk artikel på vejleamtsfolkeblad.dk den 27. september 2011, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på at bringe et genmæle. 1 Sagsfremstilling Vejle Amts Folkeblad bragte den 27. september 2011 forsideoverskriften ”EuroPark truede 72-årig med inkasso” og henvisningen: ”Selv om 72-årige [Person A] havde betalt sin p-bøde, modtog hun rykker og en trussel om inkasso. 1. SEKTION 5” På side 5 i 1. sektion bragte avisen en artikel under overskriften ”EuroPark jagter 72-årig kvinde” og underoverskriften ”[Person A] betalte p-afgift straks, men EuroPark bliver ved med at sende rykkere og true med inkasso. Fejl i forbindelse med indbetalingen var årsagen, siger EuroPark” . Af artiklen fremgik følgende: ”Ærgerligt, men en dumhed fra min egen side. Sådan tænkte 72-årige [Person A] fra Nørup, da hun den 16. august fik en parkeringsbøde ved Føtex i Winfeld-Hansensgade. - Jeg glemte at sætte parkeringsskiven. Bøden var berettiget, så derfor betalte jeg bøden med det samme for at få sagen ud af verden, siger [Person A]. Og med kvitteringen fra banken og kvitteringen fra EuroPark i hånden troede hun sagen var bragt ud af verden. - Siden har jeg både modtaget en rykker, hvor der er lagt 100 kr. på i gebyr, og en skrivelse, hvor EuroPark truer mig med at sende sagen til inkasso, siger [Person A]. Ked af det Den 72-årige kvinde har både forsøgt at komme i kontakt med EuroPark telefonisk og skriftligt, men forgæves. - Jeg betaler altid enhver sit, så derfor er jeg ked af EuroParks skrivelser. For jeg har jo erkendt, at det var en dumhed fra min egen side, siger [Person A]. Økonomidirektør [Person B], EuroPark, siger, at man nu har fundet fejlen. - Kunden har indtastet et forkert løbenummer. Og derfor har vi ikke kunnet registrere indbetalingen, siger [Person B]. Har lukket sagen Kunne man sammen med kunden ikke have fundet frem til fejlen? - Vi fik dokumentationen fra [Person A] midt i sidste uge. Og sagen er nu derfor lukket fra vores side. [Person A] vil ikke få flere breve fra os i denne sag, siger [Person B]. Han opfordrer folk, der får en rykker efter at have betalt til at kontrollere at man har indtastet det rigtige løbenummer. - Det er vores muligheder for at registrere betaling, siger økonomidirektøren.” Til artiklen var indsat et billede af [Person A] med fire breve fra EuroPark A/S og billedteksten: ”[Person A] fik rykkere og trussel om inkasso, selv om hun betalte p-afgiften samme dag, som hun begik sin forseelse.” Internetavisen vejleamtsfolkeblad.dk bragte samme dag artiklen ”EuroPark ville ikke lytte til 72-årig kvinde” , der omhandlede samme parkeringsafgift. Af artiklen på internettet fremgik følgende: ”[Person A] betalte p-afgift straks, men EuroPark bliver ved med at sende rykkere og true med inkasso. Fejl i forbindelse med indbetalingen var årsagen, siger EuroPark, der dog først fandt fejlen da avisen rettede henvendelse. Det kan være svært at få EuroPark i tale. …” EuroPark A/S sendte ved e-mail af 16. august 2011 en kvittering for [Person A]s betaling af parkeringsafgiften. Af kvitteringen fremgik [Person A]s navn, adresse, postnummer, telefonnummer og e-mail. Løbenummeret var anført som ”50452449”. Ved brev af 26. september 2011 til [Person A] vedrørende løbenummer 50452429 meddelte EuroPark A/S bl.a.: ”… vi har lokaliseret og registreret indbetalingen på løbenr. 50452449. Vi har overført betalingen til løbenr. 50452429. Sagen er hermed afsluttet.” EuroPark A/S anmodede ved e-mail af 4. oktober 2011 avisen korrigere fremstillingen af sagen, hvortil avisens medarbejder svarede: ”Hvis jeres holdning er, at I ikke vil drøfte sagen ordentligt igennem, må I jo klage.” Af Retten i Glostrups dom af 26. oktober 2011 i sagen EuroPark A/S mod sagsøgte (sagsøgte er ikke identisk med [Person A]) fremgår bl.a. følgende: ” Rettens begrundelse og afgørelse … Det er ubestridt, at sagsøgte indbetalte p-afgiften til sagsøgeren under angivelse af et forkert referencenummer [nr. 173669 i stedet for rettelig nr. 1736569], og at sagsøgeren [EuroPark A/S] først på et senere tidspunkt fandt ud af, at betalingen stammede fra sagsøgte. Det er endvidere ubestridt, at sagsøgeren opfordrede sagsøgte til at fremkomme med dokumenter, som kunne hjælpe sagsøgeren med at finde pengene. Det fremgår af tiltaltes forklaring, at hun ikke orkede dette. På ovenstående baggrund, og da det er sagsøgtes risiko, at pengegælden ikke på rette vis blev betalt til sagsøgeren, tages sagsøgerens påstand til følge med renter og sagsomkostninger som nedenfor bestemt.” Af Højesterets dom af 15. oktober 2003 (gengivet i U.2003.99H) fremgår bl.a. følgende: ” Højesterets bemærkninger. Hverken ordlyden af eller forarbejderne til inkassoloven giver holdepunkter for at antage, at loven ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor fordringen er bestridt af skyldneren, og hvor dennes indsigelser ikke uden videre kan afvises. Også lovens formål taler entydigt for, at den tillige finder anvendelse ved inddrivelse af sådanne fordringer.” 2 Parternes synspunkter 2.1 EuroPark A/S’ synspunkter EuroPark A/S har anført, at [Person A] blev pålagt et kontrolgebyr den 16. august 2011. Den 31. august 2011 fremsendtes første rykker, da det af EuroPark A/S’ system fremgik, at der ikke var sket betaling på sagen. Da det stadig ikke fremgik af sagen, at EuroPark A/S havde modtaget betaling, sendtes den anden rykkerskrivelse indeholdende et inkassovarsel den 15. september 2011. Forløbet har været helt i overensstemmelse med sædvanlig procedure og inkassolovgivningen. Den 21. september 2011 modtog EuroPark A/S en skriftlig indsigelse fra [Person A]. Vedlagt var mailkvitteringen, hvoraf det fremgik, at beløbet var betalt med angivelse af løbenummer 504524 4 9, frem for 504524 2 9. Efter modtagelsen af kvitteringen blev indbetalingen straks fundet og overført til [Person A]s sag, rykkergebyrerne afskrevet og sagen afsluttet. Vejle Amts Folkeblad bragte overskriften ”EuroPark truede 72-årig med inkasso”. Overskriften er forkert. Selskabet anvender ikke trusler, men overholder gældende lovgivning på området, herunder inkassolovens § 10. Tilhørende overskriften var et stort billede af [Person A], der holdt betalingskvitteringen fra EuroPark A/S op, men der var ingen angivelse af, at hun havde angivet forkert løbenummer ved betalingen. Avisoverskriften på side 5 ”EuroPark jagter 72-årig kvinde” er ligeledes forkert. Selskabet jager ikke folk, men overholder gældende skik og lovgivning på området. Underoverskriften er også forkert, og heller ikke her er der oplysning om, at fejlen blev begået af [Person A] selv, og ikke EuroPark A/S. Det fremgår heller ikke på tilstrækkelig måde af den øvrige del af artiklen, at den fejlagtige indtastning blev foretaget af [Person A] selv, og det alene var grunden til, at hun modtog to rykkere, selvom hun havde betalt kontrolafgiften. Det fremgår heller ikke, at EuroPark A/S straks afskrev de opkrævede rykkergebyrer. EuroPark A/S har henvist til U.2004.99H og Retten i Glostrups dom af 26. oktober 2011. Af sidstnævnte dom stadfæster den almindelige obligationsretlige grundsætning ”pengeskyld er bringeskyld”. Det fremgår, at [Person A] forgæves skulle have forsøgt at komme i telefonisk kontakt med EuroPark A/S. Selskabet har imidlertid en klagetelefon, man kan ringe til, og hvor køstatus overvåges. Den maksimale ventetid er syv minutter. Af samme årsag er både over- og underoverskriften i internetudgaven forkerte. Det er ikke korrekt, at ”EuroPark, der dog første fandt fejlen, da avisen rettede henvendelse”. Der er ingen forbindelse mellem avisens henvendelse den 26. september 2011 og korrektionen af den fejl, som [Person A] begik. Med henvisning til den telefoniske klageprocedure er det ukorrekt, at ”det kan være svært at få EuroPark i tale”. Der er nærliggende risiko for, at selskabet lider betydelig økonomisk skade og skade af sit omdømme. Genmælet skal offentliggøres i samme medier, herunder en forside og af samme størrelse, som det redaktionelle stof bragt i avisen og på internettet den 27. september 2011. 2.2 Vejle Amts Folkeblads synspunkter Vejle Amts Folkeblad har anført, at avisen har beskrevet hændelsesforløbet i den konkrete parkeringssag og givet EuroPark A/S mulighed for at kommentere sagen, herunder blandt andet, at den omtalte kunde har indtastet et forkert løbenummer, da afgiften blev betalt. Sagen er således fuldt belyst fra alle sider. Ordet ”truer” er normalt sprog i forhold til, at man risikerer at få en inkassosag på halsen. Sagens hovedperson, den 72-årige kvinde, har over for avisen oplyst, at hun, da hun begyndt at få rykkere, ringede til EuroPark for at forklare, at hun allerede havde indbetalt afgiften. Dette udsagn afvises ”på det kraftigste” af EuroPark, der jo dermed stempler kvinden som løgner. Det kan undre, at EuroPark – når en kvinde ringer til EuroPark og fortæller, at hun har betalt en afgift, som hun ellers har fået en rykker for – ikke med det samme kan opdage, at det skyldes en forkert indtastning. Hun oplyser jo såvel navn, som adresse og stedet og tidspunktet, hvor hun fik afgiften. Det kan ikke have været nogen stor detektiv-opgave. Så mange med navnet [Person A] er der næppe heller, der indbetaler afgifter til EuroPark i Vejle-området. Da selskabet fik samme dokumentation på skrift, blev sagen jo løst meget hurtigt. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl. Pressenævnet bemærker, at parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Person A] var i telefonisk kontakt med EuroPark A/S. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke vurdere, hvilken forklaring, der er den rigtige. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Pressenævnet finder, at det af sammenhængen fremgår, hvordan ordet ”truede” skulle opfattes. Nævnet udtaler ikke kritik af brugen. Det følger af en dansk retsgrundsætning, at ”pengeskyld er bringeskyld”. Det betyder, at skyldneren har ansvaret for, at en gæld er indbetalt. Nævnet finder herefter, at det af forsiden burde have fremgået, at [Person A] havde indbetalt med et forkert løbenummer og derved selv bar ansvaret for, at betalingen ikke var registreret rette sted. Da det imidlertid af underoverskriften og teksten på side 5 i avisen klart fremgik, at [Person A] havde indbetalt med forkert løbenummer, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Pressenævnet finder, at overskriften ”EuroPark jagter 72-årig kvinde” fejlagtigt kan give indtryk af, at EuroPark A/S har sendt mere end de to rykkerskrivelser. Det fremgår imidlertid af artiklen på hvilket grundlag, avisen anser selskabet for at ”jagte” kvinden. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af overskriftens formulering. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at overskriften ”EuroPark jagter 72-årig kvinde” i Vejle Amts Folkeblad og udsagnet ”Det kan være svært at få EuroPark i tale” på vejleamtsfolkeblad.dk er vurderinger, og ikke faktiske oplysninger. Allerede af denne grund er klager ikke berettiget til et genmæle over for disse. Uanset, at forholdene ”der dog først opdagede fejlen da avisen rettede henvendelse” og [Person A] ikke var i telefoniske kontakt med klager, ikke måtte være korrekte, finder nævnet, at disse ikke i sammenhængen er egnet til at påføre EuroPark A/S skade af betydning. Nævnet har lagt vægt på, at EuroPark A/S havde modtaget indbetalingen. Efter parternes synspunkter lægges til grund, at de øvrige faktiske forhold er korrekt beskrevet. EuroPark A/S er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 28. november 2011