Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9604@2011-12-14/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00163

Resumé Klager – Danmarks Radio – anmodede om genoptagelse af sag nr. 11-70-00129. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Da det ikke kan udelukkes, at forvekslingen mellem ”biopsi” og ”resektion” kan være af betydning for sagens afgørelse, bestemte nævnets medlemmer, at sagen genoptages.

Danmarks Radio har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 11-70-00129, som nævnet traf afgørelse i den 1. november 2011. I kendelsen hedder det: ”Det følger af medieansvarslovens § 49, at Pressenævnet kan pålægge redaktøren for et medie at offentliggøre en kendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt klager er berettiget til erstatning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles ikke. Klagens rettidighed Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at klager over Danmarks Radios overtrædelse af god presseskik senest fire uger efter offentliggørelsen skal indgives til Danmarks Radio. Danmarks Radios afgørelse kan senest fire uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Da klagen vedrører en udsendelse af 14. november 2010, og klager først har klaget til Danmarks Radios Lytternes og Seernes Redaktør den 26. januar 2011, er klagen som udgangspunkt indgivet til Danmarks Radio efter klagefristens udløb. Pressenævnet bemærker, at en klage til Lytternes og Seernes Redaktør, Danmarks Radios interne klageorgan, normalt ikke har opsættende virkning i forhold til en klage til Pressenævnet. Danmarks Radio realitetsbehandlede imidlertid [Læge]s klage, og klagen til Pressenævnet er indgivet inden fire uger efter modtagelsen af mediets afgørelse af 23. august 2011, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at afvise klagen. Realitetsbehandlingen Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, oplysningerne vedrører. Hertil kommer, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5. 21 Søndags emne – spørgsmålet om hvorvidt undersøgelser for kræft foretages forsvarligt – er af væsentlig samfundsmæssig betydning. Det fremgår af såvel Patientforsikringens afgørelse af 28. september 2011 som af Danish Breast Cancer Groups retningslinjer vedrørende diagnose af 1. januar 2006, at [Læge] ved undersøgelsen af [Patient D] i 2008 burde have foranlediget yderligere undersøgelser, heraf tripletesten, der dengang bestod af 1) klinisk undersøgelse, 2) mammografi og/eller ultralydsscanning af brystet samt 3) nålebiopsi. Efter det oplyste udførte [Læge] ikke biopsien og foretog i øvrigt ikke videre. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag til at udtale kritik af udsagnene ”private ultralydsklinikker, der slet ikke følger de mest basale retningslinjer, når de undersøger kvinder for brystkræft” og ”derfor bør man ikke tilbyde kun at lave diagnostik på basis af ultralyd”, da tripletesten i Danish Breast Cancer Groups retningslinjer bestod af tre dele; klinisk undersøgelse, mammografi og/eller ultralydsscanning af brystet samt nålebiopsi. Pressenævnet finder – som erkendt af Danmarks Radio – at det var misvisende at undlade at oplyse seerne om, at det af [Patient D]s patientjournal fremgik, at [Læge] ved undersøgelsen i 2010 foreslog [Patient D] at få foretaget en biopsi. Danmarks Radio var forud for offentliggørelsen i besiddelse af journalen. Under hensyn til den meget alvorlige kritik, der i udsendelsen rettes mod [Læge], finder nævnet, at der påhviler Danmarks Radio en forpligtelse til at udvise særlig omhu i forbindelse med gengivelsen af relevante oplysninger, som mediet er bekendt med. Da Danmarks Radios undladelse af at videregive oplysningen giver et klart misvisende indtryk af [Læge]s dispositioner i forbindelse med undersøgelsen i 2010, udtaler nævnet kritik af Danmarks Radio. Pressenævnet finder, at Niels Bengtsons udsagn om, at ”Ingen ved, hvor længe hun har haft den sygdom i sit bryst, som hun har nu. Vi taler sandsynligvis flere år”, og udsagnet om, at det er usandsynligt, at sygdommen er brudt ud efter klagers undersøgelser i august 2010, klart fremstår som hans lægefaglige vurderinger. Nævnet udtaler ikke kritik af Danmarks Radio for at bringe disse. Pressenævnet finder heller ikke, at den øvrige omtale af patienten [Patient D]s sygdom er forkert. Det nævnes således i udsendelsen, at der var tale om forstadier til kræft. Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet ved skjult kamera uden, at der foreligger et efterfølgende samtykke fra de berørte. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse. Nævnet finder, at det har samfundsmæssig interesse, hvorvidt læger ved kræftdiagnosticering og -behandling følger retningslinjerne på området. Tre medlemmer – Jytte Scharling, Lene Sarup og Marianne Druedahl – udtaler herefter: Vi finder det ikke godtgjort, at Danmarks Radio ikke kunne indhente den fornødne dokumentation på anden vis end at bringe optagelserne indhentet med skjult kamera. Vi har lagt vægt på, at Danmarks Radio ikke inden offentliggørelsen har rettet henvendelse til [Læge] med anmodning om at gennemføre undersøgelser til kamera. Vi har endvidere lagt vægt på, at Danmarks Radios kritik af [Læge]s undersøgelsespraksis kunne belyses gennem forklaringer fra patienten [Patient D] og [Patient C] samt ved overlæge Niels Bengtsons lægefaglige vurderinger af [Patient D]s forløb. Vi finder derfor, at offentliggørelsen af optagelserne indhentet med skjult kamera var unødvendig. Vi udtaler kritik af Danmarks Radio for at bringe optagelserne. Ét medlem – Hans Peter Blicher – udtaler: De pågældende optagelser indhentet med skjult kamera fra [Læge]s undersøgelse af [Patient C] påviser, at klagers undersøgelse af patienten ikke fulgte retningslinjerne på området (han gennemførte således ikke alle undersøgelser i den såkaldte tripletest), men gennemførte således alene en ultralydsmammografi. I den forbindelse bemærkes det, at diagnosticering af kræft generelt må anses for afgørende for, at behandlingen ikke forsinkes. Danmarks Radio anmodede ikke om tilladelse til at optage en af klagers undersøgelser til kamera. Alligevel finder jeg det usandsynligt, at man havde kunnet indhente dokumentationen uden brug af skjult kamera. [Læge] afviste således at deltage i et interview i 21 Søndag. På denne baggrund finder jeg, at det var berettiget, at Danmarks Radio offentliggjorde optagelserne af undersøgelsen, hvor det på grund af patientens følelsesmæssige situation tillige kan være vanskeligt for patienten at gengive hændelsesforløbet præcist. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler kritik af Danmarks Radio for at bringe optagelserne indhentet med skjult kamera. Da [Læge] var bekendt med Danmarks Radios vinkel på udsendelsen og alligevel afviste at kommentere Danmarks Radios oplysninger, udtaler nævnet ikke kritik af mediet for ikke at udfolde større anstrengelser for at indhente klagers kommentarer, heller ikke til de skjulte optagelser. Nævnet bemærker dog, at Danmarks Radio burde have sikret sig, at [Læge] også var bekendt med, at mediet havde oplysninger om patienten [Patient C], der fremgik af de skjulte optagelser. Danmarks Radio berigtigede den 9. og 19. september 2011 på dr.dk det kritiserede forhold vedrørende undladelsen af at oplyse, at [Læge] i 2010 foreslog [Patient D] at få foretaget en biopsi. Berigtigelser bør som udgangspunkt finde sted samme sted som det påklagede forhold er offentliggjort. Disse skal have en sådan form, at seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen. Pressenævnet finder herefter, at seerne af DR1 ikke har haft fornøden mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, der alene er bragt på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 at offentliggøre følgende: ” Speak : Den privatpraktiserende speciallæge [Læge] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse i november 2010 i 21 Søndag vedrørende brystkræft. I udsendelsen blev hans ultralydsklinik ”Klinik for Ultralydsscanning” blandt andet kritiseret for ikke at foretage biopsier i forbindelse med screening for brystkræft. Pressenævnet har pålagt os at bringe følgende meddelelse: Udsendelsen omtalte [Læge]s undersøgelser af en patient. I udsendelsen oplyste DR, at lægen efter at have foretaget en ultralydsscanning af patienten for brystkræft ikke foretog yderligere. Dette er ikke korrekt. [Læge] anbefalede efter den seneste undersøgelse i august 2010, at patienten fik foretaget en biopsi. Dette fremgik af patientjournalen, som DR var i besiddelse af inden offentliggørelsen, og som i øvrigt blev refereret i udsendelsen. Pressenævnet har udtalt kritik af DR for ikke at bringe oplysningen i udsendelsen. I udsendelsen brugte DR også skjult kamera. Det skete i forbindelse med en anden patients besøg hos [Læge]. Det var imidlertid unødvendigt at bringe optagelserne med skjult kamera for at påvise forholdene. Nævnet har også udtalt kritik af DR for at offentliggøre optagelserne. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.” 1 Parternes synspunkter 1.1 Danmarks Radios synspunkter Danmarks Radio har til støtte for anmodningen om genoptagelse bl.a. anført, at Pressenævnets kendelse indeholder en forveksling mellem begreberne ”biopsi” og ”resektion”. En ”biopsi” er en vævsprøve, og en ”resektion” er en fjernelse af væv. Dette er et afgørende punkt, idet kritikken af [Læge] blandt andet er funderet i, at han ikke har fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at foretage den såkaldte tripletest, der indeholder følgende tre trin: 1) Gennemgang af sygehistorie og gennemføling af brystet (palpation), 2) billeddiagnostik (mammografi/ultralydsundersøgelse) og 3) biopsi (vævsprøve). Det fremgår videre af Patientforsikringens afgørelse af 28. september 2011 (vedrørende en anmeldelse fra patienten [Patient D] af [Læge]s klinik), at klager ikke har udført undersøgelsen af patienten i overensstemmelse med den erfarne specialiststandard, og at en optimal undersøgelse fra [Læge]s side i 2008 med overvejende sandsynlighed ville have stillet diagnosen venstresidig brystkræft. Det vil sige to år før patienten fik konstateret brystkræft. Danmarks Radios dækning af den konkrete sag handlede om, at man ofte ikke kan diagnosticere alene ud fra én undersøgelse, som klager arbejdede ud fra. Det forklares i udsendelsen, at canceren – i overensstemmelse med Patientforsikringens vurdering – kunne være set ved en kombination af alle tre undersøgelser, herunder mammografi. Såfremt [Læge] havde henvist sin patient til biopsi, ville han have fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men dette var ikke tilfældet, som det også fremgår af patientjournalen. Danmarks Radio har siden researchfasen været i besiddelse af journalen, hvor det fremgår, at [Læge] henviser patienten til resektion. Idet kendelsen er baseret på Danmarks Radios udeladelse af at oplyse om henvisning til biopsi, er det en ny oplysning til sagen, at Danmarks Radio i realiteten undlod at oplyse om en henvisning til resektion. Herudover har Danmarks Radio ved en fejl ikke tidligere gjort Pressenævnet opmærksom på, at [Læge] først i forbindelse med klagesagen fremfører sit hovedargument om henvisning til resektion. Det forhold, at Danmarks Radio først efter udsendelsen får klagers hovedargument oplyst, er af afgørende betydning for vurderingen af, om der er tale om et brud på god presseskik. Nævnet anmodes derfor også om at genoptage vurderingen af, om Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik ved ikke at oplyse om klagers henvisning til resektion. Forholdet vedrørende skjult kamera tager Danmarks Radio til efterretning. 1.2 [Læge]s synspunkter [Læge] har anført, at han gennem hele sagens forløb har påpeget, at det var en fejl, at det ikke var nævnt i udsendelsen, at han i sin journal foreslår ”resektion hos praktiserende speciallæge i kirurgi, efter henvisning fra egen læge”. Argumentet, at det skulle være meddelt inden udsendelsen, har ikke hold i virkeligheden. Hvorledes kan man klage over en udsendelse, man ikke har set? Beskyldningerne om, at han ikke arbejder efter de gældende retningslinjer anbefalet af Sundhedsstyrelsen, er grebet ud af luften. Formålet med udsendelsen kan ikke have været andet end at forsøge at udradere de private ultralydsscanneklinikker, godt hjulpet på vej af de lægelige specialister. Danmarks Radio nævner, at der er nye oplysninger til sagen. De skelner mellem biopsi og resektion og mener, at denne forveksling har afgørende betydning for vurderingen af klagen og mediets handlinger. Der er ikke tale om nye oplysninger i sagen, idet Danmarks Radio gennem hele forløbet har været bekendt med journalnotatet. Danmarks Radio har tidligere erkendt, at man burde have nævnt oplysningen om henvisning til resektion, idet der fremsættes kraftige beskyldninger imod klagers lægegerning i udsendelsen. Det er korrekt, at Danmarks Radio bad klager om at medvirke i udsendelsen, hvilket han afslog. Den lægefaglige diskussion om, hvorvidt man skal biopsere eller foretage resektion, har juristerne eller journalisterne ikke faglig baggrund for at kunne bedømme. Det har de alligevel gjort. Klager har anført, at han altid arbejder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger: 1. Gennemgang af sygehistorie og palpation af bryst og armhuler, 2. Billeddiagnostik (mammografi/ultralydsscanning), og 3. Biopsi. Når man tager en biopsi, foregår det ultralydsvejledt med et biopsistyr. I patienten [Patient D]s tilfælde kunne hendes DCIS, ikke ses ved ultralydsscanning. Derfor kunne man ikke anvende biopsi, men måtte henvise til resektion. Ganske som overlæge Niels Bengtson påpeger i slutningen af sin gennemgang af de gældende retningslinjer, citat : ”Kun i enkeltstående tilfælde kan det være nødvendigt at foretage kirurgisk resektion i diagnostisk øjemed, men det er forbeholdt situationer, hvor vævsprøveudtagning ikke er mulig, typisk ved meget små og ikke følelige eller på ultralydsscanning synlige forandringer”. Pressenævnets afgørelse er fortsat relevant. I berigtigelsen skal det blot præciseres, at klager henviste til en resektion. I nævnets kendelse må ordet ”biopsi” således erstattes af ”resektion” i fjerde afsnit. Resektion er en anden mulighed for i utæt væv at foretage en analyse af, om der er kræft i brystet. 2 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Da det ikke kan udelukkes, at forvekslingen mellem ”biopsi” og ”resektion” kan være af betydning for sagens afgørelse, bestemte nævnets medlemmer, at sagen genoptages. Afgjort den 2. december 2011

Versioner

1. 2011-12-14