Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9623@2011-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00154

Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”Lokker med svimlende priser” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser (Lovbe­kendtgørelse nr. 1062 af 17. november 2011) om ærekrænkelser og Lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller an­den skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmin­dre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at [Klager] ikke kunne betale købesummen kontant, da Ekstra Bladets journalist henvendte sig. Klagers købspris var den højeste i sam­menligning med de øvrige fire steder, hvorfra Ekstra Bladet indhentede grundlag for pris­sammenligningen. Ifølge politiet opfyldte lokalet i lokalet hos Charlies Scott’s ikke kravene til forretningslokalet. På denne baggrund finder nævnet, at de påklagede udsagn ”[Klager] tilbyder os den absolut højeste pris for vores guld og sølvvarer – men kan desværre ikke betale kontant” og ”Da det bliver vores tur, kaldes vi hen til et bord, hvor den engelske guldkrejler sidder og tager imod især gamle guldsmykker” er faktisk korrekte oplysninger, og klager er derfor ikke berettiget til et genmæle heroverfor. Det fremgår af artiklen, hvordan Ekstra Bladet har beregnet avan­cen på ti kroner ved, at den aktuelle kurs på 292 kroner er fratrukket den oplyste kurs på hjemmesiden vikoeberguld.dk på 282 kroner. Pressenævnet finder, at udsagnet ”guldkrejler” fremstår som en vurdering og ikke en faktisk oplysning. Allerede derfor er klager ikke berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende dette. Nævnet finder, at udsagnet ”den engelske svindler” sammenholdt med navnlig udtalelsen fra direktør i Guldsmedefagets Fællesråd Line Bech om, at ”prisen er dybt urealistisk, og det kan kun betyde, at der sker noget, som ikke bør ske i forhold til den danske lovgivning”, kan have faktisk karakter og give indtryk af, at klager ikke kan drive en rentabel forretning med de pågældende guldkøbspriser og samtidig overholde dansk lovgivning. Der er ikke oplysninger, der dokumenterer, at [Klager] ikke overholder moms- og skattelovgivningen i Danmark. Kla­gers kommentarer hertil fremgår af artiklen ”DEN ENGELSKE OPKØBER: ’Danskerne er alt for grådige’” . Klager er således citeret for, at han betaler skat i Danmark, og at han ikke sæl­ger noget i Danmark, hvorfor han ikke svarer moms i Danmark. Pressenævnet finder heref­ter, at klager ikke er berettiget til at få bragt et genmæle, da dette vil være en gentagelse af klagers synspunkter. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[Klager] har ved advokat Claus Hastrup Knudsen klaget til Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet den 21. august 2011, idet bladet har afvist at bringe et genmæle. Klagen er modtaget i Pressenævnet fredag den 14. oktober 2011. 1 Sagsfremstilling Artikler offentliggjort samme dag Ekstra Bladet bragte den 21. august 2011 (på side 14-15) artiklerne ”Pas på – guldkøberne snyder dig” , ”AVENY: Jamen, det var en vikar, der var på arbejde”, ”MADS HEINDORF JEWELLERY: ’Syretesten er aldrig 100 pct. sikker’” og ”LUNDIN ANTIK: Jeg behøver ikke at teste tandguld”. Af tekstboksen ”Sådan gjorde vi” fremgik følgende: ”Fra en privat sælger har Ekstra Bladet testet: En armlænke 18 karat, 36,84 gram. Tandguld 18 karat, 6,04 gram. Broche 14 karat, 9,49 gram. Manchetknapper 8 karat, 5,56 gram. Tretårnet sølv­ske 830, 49,26 gram. Sterling sølvske 925, 47,26 gram. Vi har allieret os med guldsmed Vagn Drachmann med 44 års erfaring i branchen, som har vejet vores varer og testet dem for karat. Derefter har vi dobbelttjekket varerne hos firmaet Nyfortuna, der er Danmarks største opkøber af guld og anerkendt som en af de mest professionelle spillere på guldmarkedet. Varerne har vi derefter fået vurderet hos fire forskellige guldopkøbere. Vi har undladt at fortælle, vi er fra Ekstra Bladet, for at lade opkøberne arbejde, som hvis de stod over for en ganske almindelig kunde.” Den påklagede artikel Ekstra Bladet bragte den 21. august 2011 (på side 16) en artikel under overskriften ”Lokker med svimlende priser” og underoverskriften ”Lover guld og grønne skove: Folk står i kø for at sælge guld på værtshus, hvor engelsk krejler huserer” . Af artiklen fremgår følgende: ”Ekstra Bladet skrev i januar om firmaet Postal Gold, der på TV3 reklamerede med, at alminde­lige danskere så let som ingenting kunne sende deres gamle guldsmykker til firmaet, som så ville sende kolde kontanter retur. Problemet var bare, at flere kunder ikke modtog deres penge, og hvis de endelig gjorde, så var det et lavere beløb end lovet. Nu er der kommet en hjemmeside med et næsten enslydende navn, nemlig postalguld.dk - be­mærk u'et. Hans priser er for høje Manden bag foretagendet er den engelsktalende [Klager]. Hans fidus er at opkøbe guld og sølv på beværtningen Charlie Scott's i Skindergade i København. På sine hjemmesider postalguld.dk og vikoeberguld.dk annoncerer han sine åbent hus-arrange­menter, hvor private kan få et godt tilbud på deres gamle guld og sølv. Ifølge Line Bech, der er direktør i Guldsmedefagets Fællesråd, kan [Klager] dog umuligt have rent guldstøv i posen - dertil er hans købspriser alt for høje. Tjener ikke meget Ekstra Bladet deltager i et af hans arrangementer. Da vi kommer ind på værtshuset, er der ikke meget gang i den. Men bartenderen peger på trappen, og oppe på første sal står omkring 30 forventningsfulde sæl­gere i kø for at komme af med deres guld. Og man forstår dem godt, for [Klager] tilbyder en svimlende høj kurs for guld og sølv. En ældre dame står med et print af hjemmesiden vikoeberguld.dk, hvor der loves 282 kr. for 24 karat guld. Den officielle London-kurs er samme dag på 292 kr. Den engelske svindlers avance er altså tilsyneladende blot 10 kr. per gram. Det er jo sindssygt Mange af de tilstedeværende undrer sig da også over den høje guldpris. Og med god grund ifølge direktør Line Bech: - Det er sindssygt - der skal jo også betales moms af de ting. Prisen er dybt ure­alistisk, og det kan kun betyde, at der sker noget, som ikke bør ske i forhold til den danske lovgiv­ning. Så det kunne skattevæsnet nok være mægtig interesseret i, siger hun og fortsætter: - Så vidt jeg kan se, er det også et brud på kosterloven, hvor der står, at man skal have en dør, som forbruge­ren kan gå ind ad. Og det har man jo ikke på et værtshus. Absolut højeste pris Da det bliver vores tur, kaldes vi hen til bordet, hvor den engelske guldkrejler sidder og tager imod især gamle guldsmykker. Og han giver os den absolut højeste pris, vi har fået tilbudt - 10.826 kr. [Klager] bedyrer dog, at han ikke har flere kontanter, men at han i stedet kan tilbyde at overføre pengene via netbank. Vi takker pænt nej. Han har tryllet tandguld og en armlænke fra 18 karat ned til 14 karat, så vi stoler ikke på ham. Prisen er dybt urealistisk, og det kan kun betyde, at der sker noget, som ikke bør ske. Fakta: Sådan sælger du På hjemmesiden guldpris.dk kan du se den dagsaktuelle pris på et gram guld. Når du vil sælge gamle smykker eller andet guld, tester opkøberen renheden med en syreprøve og vejer guldet. Opkøberne har forskellige procentsatser, de trækker fra dagsprisen for at sikre deres profit. På nettet kan du finde de guldhandlere, der giver den højeste pris per gram. Nogle opkøbere kræver gebyrer. Det er heller ikke ualmindeligt, at karaten på dine smykker bliver tryllet lavere. Loven kræver, at du fremviser gyldig id og cpr-nummer, når du sælger guld, sølv og ædelsten.” Til artiklen var indsat et billede af effekterne med billedteksten: ”Guldkrejler uden kontanter [Klager] tilbyder os den absolut højeste pris for vores guld og sølvvarer - men kan desværre ikke betale kontant. Så vi tager vores ædelmetaller med os igen.” På samme side bragte avisen artiklen ”DEN ENGELSKE OPKØBER: ’Danskerne er alt for grå­dige’” , hvoraf følgende fremgår: ”- Du tilbyder en meget høj guldpris - direktøren i Guldsmedefagets Fællesråd kalder den så ure­alistisk høj, at du ikke kan betale moms eller skat. Hvad er forklaringen? - Jeg betaler skat, og endda dansk skat. Men jeg sælger ikke noget af guldet i Danmark, det bliver alt sammen solgt i England, siger [Klager] som forklaring på, at han ikke betaler moms. Englænderen mener, problemet er de danske guldopkøbere: - Langt de fleste danske juvelerer er banditter og løgnere. - Opkøberne på det danske marked er alt for grådige, og de tjener alt for mange penge, og de kan ikke lide, at andre vil ind på markedet. - Men ifølge loven er det heller ikke tilladt, at du sætter dig ind på et værtshus og begynder at op­købe guld. - Det taler jeg med politiet om nu. De mener, at jeg skal have en butik. Så det får jeg fra næste mandag. Så jeg gør ikke noget som helst ulovligt. - Det er typisk dansk, at bare fordi jeg giver så høj en pris, så mener I, jeg gør noget forkert. [Klager] understreger, at han ikke har noget at gøre med hjemmesiden postalgold.dk, som Ekstra Bladet tidligere har skrevet om.” Advokat Claus Hastrup Knudsen anmodede ved brev af 7. september 2011 Ekstra Bladets an­svarshavende redaktør om at få bragt en berigtigelse. Dette afviste Ekstra Bladets advokat ved brev af fredag den 16. september 2011. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Advokat Claus Hastrup Knudsen har på vegne af [Klager] anført, at følgende udsagn er ukorrekte: ”Guldkrejler uden kontanter”, ”[Klager] tilbyder os den absolut højeste pris for vores guld og sølvvarer – men kan desværre ikke betale kontant”, ”Den engelske svindlers avance er altså tilsyneladende blot 10 kr. per gram”, og ”Da det bliver vores tur, kaldes vi hen til et bord, hvor den engelske guldkrejler sidder og tager imod især gamle guldsmykker.” Der er tale om oplysninger af faktisk karakter, som alle er forkerte. Oplysningerne indebærer en risiko for, at klagers troværdighed svækkes, og hans renommé og virksomhed tager skade. Til Ekstra Bladets seks anbringender har advokaten anført, at ingen af disse berettiger avisen til at kalde klager for ”den engelske svindler”. Klager køber ikke guld fra et værtshus, men derimod fra et separat lokale tilhørende værtshuset. Det bestrides, at klager skulle købe guld til urealistiske høje priser. Det er klagers opfattelse, at priserne i branchen generelt er urealistisk lave. Værdien af guld kan være ganske betragtelig, hvorfor betalingen sker ved kontooverførsel, hvis den kontante beholdning slipper op. Klager betaler sædvanligvis kontant ved køb af guld. Den pågældende dag, hvor Ekstra Bladets undercover journalist var til stede, var de resterende til­stedeværende guldsælgere blevet oplyst om, at klager var løbet tør for kontanter. Det kan doku­menteres, at de mennesker, som solgte guld den pågældende dag og accepterede netbankbetaling, blev betalt den følgende dag. Denne dokumentation fik Ekstra Bladet tilsendt to uger, før artiklen blev publiceret. Klager handler i overensstemmelse med en polititilladelse, og samtlige køb bliver registreret i po­litiets køb- og salgsbog. Ekstra Bladet har gjort gældende, at der ikke handles i overensstemmelse med regler om omsætning af private guldsmykker. Det bestrides, da gældende regler er opfyldt. Intet påkrav er udstedt over for klager. Guldsmedefagets Fællesråds udtalelser kan heller ikke berettige til navnet ”den engelske svind­ler”. Rådet repræsenterer guldsmedehandlere og har en væsentlig interesse i, at prisen holdes på så lavt et niveau som overhovedet muligt. Advokaten har herudover opfordret Ekstra Bladet til at dokumentere, at de medbragte genstande holdt 18 karat. Genstandene var ikke hallmærket, og der blev foretaget en syretest af dem. Denne test er ikke 100 % akkurat, hvorfor klager spurgte Ekstra Bladets journalist om at få smeltet gen­standene med henblik på en ny analyse, som er væsentlig mere korrekt end i syreanalysen. Det er på denne baggrund, at klager tilbød at købe guldet som 14 karat, da syretesten viste, at genstandene minimum havde denne karat. Der har på intet tidspunkt været rejst sigtelser eller tiltale vedrørende klagers forretning med køb og salg af guld. De falske anklager mod klager er en overtrædelse af injurielovgivningen. Advokaten har anført, at Ekstra Bladet på ligeså fremtrædende måde som artiklen ”Lokker med svimlende priser” på side 16 skal bringe en berigtigelse. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har oplyst, at artiklen ”Lokker med svimlende priser” er en del af en artikelserie på siderne 14-16. Ekstra Bladet beskrev og advarede mod faldgruber på det ”grå” marked. Det er et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse, idet sagen drejer sig om systematisk opkøb af guld fra private forbrugere under besynderlige omstændigheder. Ekstra Bladet har gengivet hændelsesforløbet korrekt. Ekstra Bladets journalist blev ligesom de andre kaldt hen til et bord, hvor klager tog imod gamle smykker. Der var ikke tale om et ”separat lokale tilhørende værtshuset”. Det var en del af værtshuset Charlie Scotts, hvor almindelige gæster drak alkohol. Køb af smykker på et værtshus er i sig selv i strid med reglerne, hvilket påpeges af direktøren i Guldsmedefagets Fællesråd, der også vurderer, at prisen er urealistisk høj. Ekstra Bla­det konstaterer blot, at det var hos klager, avisen fik tilbudt den højeste pris for smykkerne. Under interviewet med klager bekræftede han, at kritikken fra direktøren var berettiget, og at gæl­dende regler ikke blev overholdt. Politiet havde kontaktet klager og meddelt ham, at han skulle få sig et butikslokale, hvis han fortsat ville købe guld af private. Klager oplyste, at han ikke kunne betale kontant. Det fremgår ikke af artiklen, at klager ikke skulle afregne moms eller skat. Direktøren for Guldsmedefagets Fællesråd rejser imidlertid spørgs­mål herom. Det fremgår utvetydigt, at klager afviser enhver påstand om manglende afregning. Med hensyn til udsagnet ”Den engelske svindler” har avisen anført: At klager køber guld fra et værtshus(!), at dette sker til urealistisk høje priser, at klager ikke ville betale kontant for de medbragte guldeffekter, at klagers adfærd ikke er i overensstemmelse med gældende regler om omsætning af private guld­smykker mv., at formanden for Guldsmedefagets Fællesråd citeres for en begrundet kritik, at Ekstra Bladets journalist medbragte guldeffekter af 18 karat, som klager imidlertid kun ville af­regne som værende af 14 karat, og at klager over for Ekstra Bladets journalist, der fremstod som en ukyndig forbruger, i strid med de faktiske forhold oplyste, at de medbragte effekter var af 14 karat. Det guld, Ekstra Bladet medbragte, var forinden blevet undersøgt hos to sagkyndige, der uaf­hængigt af hinanden havde bekræftet, at der var tale om guld af 18 karat. Analysen skete ikke som led i et eventuelt køb af effekterne. Den officielle Londonkurs den dag var 292 kroner. Klager tilbød på hjemmesiden vikoeber­guld.dk at købe guldet for 282 kroner. Klagers avance var tilsyneladende blot ti kroner per gram. Klager blev foreholdt spørgsmålet om den meget høje guldpris, og kommentaren fremgår af artiklen ”Danskerne er alt for grådige”. Ekstra Bladet har anført, at man er berettiget til at gengive den subjektive vurdering (et value judgment), at klager er en engelsk svindler. Vurderingen har tilstrækkelig grundlag i de forelig­gende fakta. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser (Lovbekendtgø­relse nr. 1062 af 17. november 2011) om ærekrænkelser og Lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed er overtrådt, henhører under domstolene og fal­der uden for nævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplys­ningernes rigtighed er utvivlsom. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at [Klager] ikke kunne betale købesummen kon­tant, da Ekstra Bladets journalist henvendte sig. Klagers købspris var den højeste i sammenligning med de øvrige fire steder, hvorfra Ekstra Bladet indhentede grundlag for prissammenligningen. Ifølge politiet opfyldte lokalet i lokalet hos Charlies Scott’s ikke kravene til forretningslokalet. På denne baggrund finder nævnet, at de påklagede udsagn ”[Klager] tilbyder os den absolut høje­ste pris for vores guld og sølvvarer – men kan desværre ikke betale kontant” og ”Da det bliver vores tur, kaldes vi hen til et bord, hvor den engelske guldkrejler sidder og tager imod især gamle guld­smykker” er faktisk korrekte oplysninger, og klager er derfor ikke berettiget til et genmæle herover­for. Det fremgår af artiklen, hvordan Ekstra Bladet har beregnet avancen på ti kroner ved, at den aktuelle kurs på 292 kroner er fratrukket den oplyste kurs på hjemmesiden vikoeberguld.dk på 282 kroner. Pressenævnet finder, at udsagnet ”guldkrejler” fremstår som en vurdering og ikke en faktisk op­lysning. Allerede derfor er klager ikke berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende dette. Nævnet finder, at udsagnet ”den engelske svindler” sammenholdt med navnlig udtalelsen fra di­rektør i Guldsmedefagets Fællesråd Line Bech om, at ”prisen er dybt urealistisk, og det kan kun betyde, at der sker noget, som ikke bør ske i forhold til den danske lovgivning”, kan have faktisk karakter og give indtryk af, at klager ikke kan drive en rentabel forretning med de pågældende guldkøbspriser og samtidig overholde dansk lovgivning. Der er ikke oplysninger, der dokumenterer, at [Klager] ikke overholder moms- og skattelovgivningen i Danmark. Klagers kommentarer hertil fremgår af artiklen ”DEN ENGELSKE OPKØBER: ’Danskerne er alt for grådige’” . Klager er såle­des citeret for, at han betaler skat i Danmark, og at han ikke sælger noget i Danmark, hvorfor han ikke svarer moms i Danmark. Pressenævnet finder herefter, at klager ikke er berettiget til at få bragt et genmæle, da dette vil være en gentagelse af klagers synspunkter. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 19. december 2011

Versioner

1. 2011-12-21