Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9625@2011-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00166

Resumé Klager – en politiker – klagede over artiklerne ”Venstres guldfugl har to boliger: Får skattekroner for jysk adresse”, ”FÅR SKATTEKRONER FOR JYSK ADRESSE” og ”Politiker slipper for boligsag” i B.T. og på bt.dk samt en utilstrækkelig berigtigelse. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave af bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.1 og A.3. Efter det oplyste lægges det til grund, at B.T. den 12. oktober 2011 ved sin henvendelse til Frederiksberg Kommune vedrørende [Klager]s boligforhold foranledigede en anmeldelse. Klager sendte ved e-mail af 13. oktober 2011 kl. 10.25 en redegørelse til B.T., hvori hun oplyste, at hun fra 1. januar – 12. oktober 2011 havde opholdt sig 165 dage i Sønderborg, hvortil kom 29 dage i udlandet og halvanden uge andre steder i Danmark. Det fremgik, at Frederiksberg og Sønderborg Kommuner havde redegørelsen i kopi, sendt samme dag kl. 10.32. Hverken Frederiksberg Kommune eller Sønderborg Kommune fandt efter modtagelsen af klagers redegørelse af 13. oktober 2011 anledning til at betvivle rigtigheden af klagers folkeregisteradresse i Sønderborg eller foretage sig yderligere. På denne baggrund finder Pressenævnet det ukorrekt, når B.T. den 15. oktober 2011 skrev, at klager af Frederiksberg Kommune var blevet anmodet om at fremkomme med en redegørelse, da kommunen netop ved e-mail af 14. oktober 2011 kl. 20.51 havde meddelt klager, at man ikke foretog yderligere. Nævnet finder, at det påhvilede B.T. at kontrollere rigtigheden inden offentliggørelse. Det må navnlig gælde tilfælde som det foreliggende, hvor det omtalte forhold skyldes avisens eget initiativ. Da B.T. allerede den 13. oktober 2011 var gjort bekendt med, at [Klager] havde sendt en redegørelse til de to kommuner, havde B.T. anledning til at undersøge, hvad der videre måtte være sket. Derved kunne offentliggørelsen af den fejlagtige oplysning have været undgået. Da dette ikke skete, udtaler nævnet alvorlig kritik af B.T. for utilstrækkelig research. Det forhold, at den konstituerede kommunaldirektør ikke svarede på B.T.s e-mail af 14. oktober 2011 inden offentliggørelsen angiveligt, fordi han ikke havde læst e-mailen, kan ikke føre til et andet resultat. [Klager] er citeret for den korte bemærkning, som hun ved e-mail af 13. oktober 2011 kl. 12.14 tillod avisen at bruge redaktionelt, og nævnet udtaler ikke kritik af B.T. for ikke at forelægge klager oplysningerne tilstrækkeligt eller i rimelig tid. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør at offentliggøre et kendelsesresumé.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artikler i B.T. og på bt.dk den 15. og 16. oktober 2011 samt en utilstrækkelig berigtigelse, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Forløbet forud for offentliggørelse [Klager] rettede ved e-mail af 13. oktober 2011 kl. 10.25 henvendelse til B.T. Af e-mailen, der også blev sendt til kommunaldirektørerne og borgmestrene i Frederiksberg og Sønderborg kommuner samme dag kl. 10.32, fremgik bl.a. følgende: ”Det er kommet mig for øre, at journalist ansat på BT, [B.T. journalist] arbejder på en artikel om mine boligforhold og overfor flere aktører har fremført den påstand, at jeg for det første ikke bor i Sønderborg, og for det andet har modtaget uberettiget boligtilskud fra Folketinget. Jeg er endnu ikke blevet kontaktet af [B.T. journalist], så jeg kender derfor kun til hans ageren fra andre. (Da denne mail er skrevet i går aftes, kan jeg tilføje, at jeg netop har haft pågældende journalist i røret nu hvor jeg sider og retter mailen til. Jeg har derfor svaret ham, at jeg netop nu afsender denne mail til jer og vi kan tage den derfra) Det forhold, at han angiveligt har indgivet ”anmeldelse” til Frederiksberg Kommune om at jeg angiveligt skulle bo på Frederiksberg og ikke i Sønderborg Kommune giver mig anledning til at sende denne henvendelse til jer som chefredaktion, så I har information om de reelle forhold. Og dette brev, så I har den korrekte information inden journalist [B.T. journalist] fremsætter sine antagelser overfor undertegnede, eller offentligt. Dette brev sendes samtidig til såvel kommunaldirektør som borgmester i henholdsvis Sønderborg som Frederiksberg Kommune, således at de er informeret om sagens rette sammenhæng. Jeg har netop sammentalt det antal dage i 2011 som jeg har opholdt mig i Sønderborg. Frem til 12. oktober 2011 udgør dette antal minimum 165 dage, dertil kommer 29 dage i udlandet, samt halvanden uges tid andre steder i Danmark. Af disse tal fremgår påbegyndte dage i Sønderborg, hvor jeg eksempelvis har taget fly/tog/bil morgen/middag/aften som påbegyndte dage i Sønderborg. Det er korrekt, at jeg har en supplerende bolig på Frederiksberg som jeg bruger i forbindelse med mit Folketingsarbejde helt i overensstemmelse med de regler der er for Folketingsmedlemmernes ret til supplerende bolig i hovedstadsområdet (vedhæftet). Som der fremgår af Bekendtgørelse om godtgørelse for boligudgifter m.v. for medlemmer af Folketinget, så skal den supplerende bolig anvendes som medlemmets almindelige overnatningssted i forbindelse med arbejdet på Christiansborg. Det er ligeledes korrekt, at min kæreste her lejer sig ind idet han pt. arbejder i hovedstadsområdet, ligesom jeg siden 2005 har haft to andre lejere. I forhold til udlejning skal dette oplyses til Folketingets administration, hvilket det er gjort i min sag, såvel som der foreligger en lejekontrakt for lejemålet hos Folketingets administration. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at min kæreste indtil dags dato har været i Sønderborg ikke færre end 22 gange i 2011. Hertil kommer flere udlandsrejser og andre indenlandske ture gennemført i fællesskab. Set i lyset af [B.T. journalist]s påstand om at jeg angiveligt skulle bo i København, så synes det underligt, at min kæreste i så fald har været minimum 22 gange i Sønderborg (dette er checket via kontoudtog og billetter).” Af korrespondancen med mellem B.T. og [Klager] fremgår det bl.a., at hun på B.T.s forespørgsel af 13. oktober 2011 kl. 17.13 afviste, at hendes e-mail måtte anvendes redaktionelt, idet hun anså de beskrevne forhold for private. [Klager] rettede ved e-mail af 14. oktober 2011 kl. 19.38 henvendelse til konstituerede kommunaldirektør Bjørn Thomsen, Frederiksberg Kommune. Af e-mailen fremgik bl.a. følgende: ”Jeg sender denne mail fordi jeg kan forstå, at du som konstitueret kommunaldirektør på Frederiksberg i morgen lørdag er omdrejningspunktet i en artikel i BT, hvor du kommenterer på mine boligforhold og udtaler at jeg bør bo på Frederiksberg fordi dette er tættere på min arbejdsplads Folketinget, end Sønderborg, hvor jeg bor og har haft folkeregisteradresse siden december 2004, og hvortil jeg siden jeg blev valgt til Folketinget i februar 2005 har haft supplerende bolig på Frederiksberg helt i tråd med bekendtgørelsen og reglerne for supplerende bolig for medlem af Folketinget. Jeg kan ligeledes forstå, at du overfor BT i morgen udtaler, at du vil kræve en redegørelse fra undertegnede i relation til mine boligforhold. Jeg er nødt til at pointere, at du, såvel som Frederiksbergs Borgmester og jeres borgmester og kommunaldirektørkollegaer i Sønderborg (alle cc. Denne mail) allerede torsdag morgen den 13. oktober modtog en sådan redegørelse som også klart dementerer de påstande som BT fremsætter. Jeg har endnu ikke modtaget nogen henvendelse fra Frederiksberg Kommune, hvori I beder mig redegøre for mine boligforhold, og jeg undrer mig derfor såre over, at du I BT i morgen kan fremkomme med en udtalelse om, at I for det første har bedt om en redegørelse og for det andet dit udsagn om at jeg bør flytte folkeregisteradresse til Frederiksberg Kommune på trods af, at du allerede for længst har modtaget en redegørelse som understreger, at BT’s påstande intet har på sig.” Bjørn Thomsen besvarede ved e-mail kl. 20.51 [Klager]s henvendelse. Af e-mailen fremgik bl.a. følgende: ”Jeg kan slet ikke genkende, hvad du citerer BT skulle citere mig for. … Jeg har ikke talt med [B.T. journalist] eller andre fra BT siden i onsdags [den 12. oktober 2011]. Jeg […] forventede, at BT ikke bragte en artikel, netop fordi dit svar er klart. Jeg vedlægger, hvad jeg har tilladt af citater af mig, som er generelle. Hvis [B.T. journalist] citerer mig som beskrevet, er det ukorrekt og opfundet af [B.T. journalist]. Hvis citaterne bliver bragt vil jeg naturligvis klage til BT’s redaktion for at lave journalistisk uhæderligt arbejde. Jeg vil her til aften ringe til [B.T. journalist]. Når du intet har hørt fra Frederiksberg Kommune skyldes det dels, at der ingen sag er dels, at du sendte en kopi til os af en mail til BT’s redaktion. Din redegørelse til BT er fuldstændig klar for os og vi skal ikke foretage os yderligere, idet der ikke er grundlag herfor” Partiet Venstre udsendte den 15. oktober 2011 kl. 07.45 pressemeddelelsen ”Venstre: BT bringer fejlagtig historie om [Klager]s boligforhold” : ”I dag, lørdag, bringer BT en historie, der sår tvivl om, hvorvidt politisk ordfører for Venstre, [Klager], bor på sin folkeregisteradresse i Sønderborg eller i hendes supplerende bolig på Frederiksberg, og dermed om hun lever op til reglerne for Folketingsmedlemmers mulighed for supplerende bolig. Reglerne for Folketingsmedlemmers mulighed for supplerende bolig skal overholdes til punkt og prikke. Det er de også blevet i denne sag. Historien bygger derfor på et fejlagtigt grundlag, hvilket BTs chefredaktion også er bekendt med. Derudover indeholder BTs artikel flere faktuelle fejl. Allerede torsdag morgen modtog såvel BTs chefredaktion, såvel som Frederiksberg og Sønderborg kommune en redegørelse, som dokumenterer, at BTs påstande er fejlagtige. Hverken Frederiksberg Kommune eller Sønderborg Kommune har fundet anledning til at foretage sig noget i sagen eller bedt [Klager] om yderligere. På trods af viden om at artiklen er fejlagtig har BT alligevel valgt at bringe historien.” Efter artiklernes offentliggørelse har Bjørn Thomsen ved e-mail af 5. december 2011 kl. 21.33 besvaret en henvendelse fra [B.T. journalist]. Af besvarelsen fremgik bl.a. følgende: ”Som jeg ser det, har du stillet fire spørgsmål, som jeg nu vil give et endeligt svar på. […] og for det andet om du er blevet betragtet som anmelder i sagen om [Klager]s bopælsforhold. … Til dit andet spørgsmål om din rolle i sagen kan jeg kun sige, at jeg har brugt ordene henvendelse og anmeldelse, fordi det dækker vores første telefonsamtale. Der er ingen reel forskel i ordene i denne sammenhæng. Jeg forstår, at du ikke har haft til hensigt at virke som anmelder, men på den anden side må du også kunne forstå, at når du meddeler, at en borger bor i kommunen, må jeg have et grundlag for at gå ind i sagen, jf. min mail af 25. november 2011 til dig, og at jeg derfor måtte videregive dit navn, hvilket jeg udtrykkeligt orienterede dig om. Jeg forstår nu, at det er du helt indforstået med.” De påklagede artikler B.T. bragte den 15. oktober 2011 forsidehenvisningen ”Venstres guldfugl har to boliger: Får skattekroner for jysk adresse” , der var illustreret af et billede af [Klager]. B.T. bragte samme dag (på side 16-17) artiklen ”FÅR SKATTEKRONER FOR JYSK ADRESSE” med underoverskriften ”BOLIG: Venstres politiske ordfører [Klager] får op til 100.000 kr. om året for en adresse i Sønderborg – hun har dog i næsten tre år delt lejlighed med sin kæreste på Frederiksberg” . Af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”En af Danmarks største stemmeslugere, Venstres politiske ordfører [Klager], skal nu redegøre for, om hun har opgivet en forkert adresse og på den måde uberettiget i flere år sikret sig et tilskud på op til 100.203 kr. skattefrit om året. I snart tre år har hun således delt en andelslejlighed ved Zoologisk Have på Frederiksberg med sin kæreste [Person A], der arbejder hos Kommunikations Kompagniet. Han flyttede 1. januar 2009 ifølge folkeregisteret ind i [Klager]s 81 kvadratmeter andelslejlighed, hvor begge parrets navne står på postkasse og dørtelefon. Hun har dog folkeregisteradresse i en lejelejlighed i Sønderborg. [Af en udskrift af 5. december 2011 fremgår det af bt.dk: ”Hun har dog folkeregister adresse i en lejlighed i Sønderborg”. Det er angiveligt tale om en rettelse foretaget af B.T. efter en henvendelse fra [Klager] den 15. oktober.] Det har givet hende ret til en årlig skattefri check fra Folketinget på op til 100.203 kr. for dobbelt husførelse – et skattefrit tillæg, der gives til medlemmer af Folketinget med familie uden for Sjælland, som er nødt til at have to boliger. Hun kan derfor få udbetalt 28.630 kr. uden dokumentation og 71.573 kr. mod at aflevere bilag for husleje, vand, el og varme. Men hvis [Klager] reelt bor på Frederiksberg med sin kæreste, har hun ikke ret til det store tilskud. Nyt for kommunen Frederiksberg Kommune har efter B.T.s henvendelse i sagen skrevet til [Klager] for at få oplyst, hvor hun bor. - Det er nyt for os, at [Klager] bor i kommunen. Når vi får sådan en henvendelse, så vil vi kontakte politikeren for at få hendes kommentarer. Det, at man har en samlever, der bor på adressen, samt at det er der, man sover de fleste nætter, og at det er tættest på ens arbejde, indikerer, at det er ens egentlige folkeregisteradresse, siger konstitueret kommunaldirektør Bjørn Thomsen fra Frederiksberg Kommune. Kommuner kan tvangsflytte folk til en anden folkeregisteradresse. Det sker efter følgende fem kriterier, der er angivet i cpr-lovens paragraf syv: Hvor overnatter personen mest, hvilken bolig er tættest på jobbet, hvor bor samlever og eventuelle børn, hvilken bolig er bedst, og hvor har man sine ejendele. [Klager] flyttede ifølge folkeregisteret først til Sønderborg en måned efter, hun blev valgt ind i Folketinget i kredsen i februar 2005. Inden da havde hun læst kunsthistorie på Københavns Universitet. Hun og hendes familie er i øvrigt slet ikke fra Sønderborg. Hun er fra Lemvig i Vestjylland, hvor hendes far, [Person B], fra 1998 til 2007 var borgmester. [Klager], der fik 18.059 personlige stemmer ved det netop overståede folketingsvalg, er dermed havnet i samme situation som Socialdemokraternes udenrigsordfører Jeppe Kofod – begge skal redegøre for, hvordan de kan have folkeregisteradresse uden for Sjælland, når de i København deler lejlighed med deres kæreste. Ikke alene … Folketinget oplyser til B.T., at det ikke tjekker, hvor politikere bor, og om de dermed snyder sig til ekstra ydelser. - Folketingets administration lægger alene bopælskriteriet til grund ved vurderingen af, om et medlem er berettiget til en fast supplerende bolig eller boliggodtgørelse. Det er således folkeregistermyndigheden, der afgør, hvor den pågældende har sin bopæl, og dermed også i givet fald vurderer omfanget af den pågældendes ophold på bopælen, skriver pressemedarbejder Peter Krab fra Folketinget til B.T. [Klager] afviser i en mail, at hun har gjort noget galt: - Reglerne om supplerende bolig i forbindelse med folketingsarbejdet skal overholdes, og det er de også blevet i denne sag, skriver hun.” Artiklen blev offentliggjort samme dag kl. 12.32 på bt.dk. Samme dag kl. 21.58 blev artiklen ”Politiker slipper for boligsag” med underoverskriften ”[Klager] har sendt redegørelse til Frederiksberg Kommune om, at hun er i Sønderborg mere end halvdelen af året. Det får nu Frederiksberg Kommune til at undlade at gå videre med at undersøge [Klager]s boligforhold.” offentliggjort på bt.dk. Artiklen blev den 16. oktober 2011 tillige offentliggjort i papirudgaven af B.T., hvor underoverskriften hed ”[Klager] har sendt redegørelse til Frederiksberg Kommune om, at hun er i Sønderborg mere end halvdelen af året” . Af artiklen fremgik følgende: ”Venstres politiske ordfører, [Klager], opholder sig mere end 180 dage om året i Sønderborg. Hun har godt nok både job i Folketinget i København og deler andelslejlighed på Frederiksberg med sin kæreste, [Person A], på tredje år. Men ifølge en redegørelse, som hun torsdag afleverede til både Frederiksberg og Sønderborg kommuner, tilbringer hun mere end halvdelen af årets dage i Sønderborg. Går ikke videre med sagen Det får nu Frederiksberg Kommune til at undlade at gå videre med at undersøge [Klager]s boligforhold. En sag som B.T. omtalte i går. Hun får nemlig op til 100.203 kr. fra Folketinget til at betale en ekstra bolig i København, fordi hun har sin folkeregisteradresse uden for Sjælland. Frederiksberg Kommunen tolker [Klager]s redegørelse sådan, at hun rent faktisk sover mere end halvdelen af året i Sønderjylland. - Det er rigtigt, at vi har henlagt sagen, fordi hun har sendt en redegørelse om, at hun har overnattet så mange nætter i Sønderborg, at det er dér hun skal have folkeregisteradresse, siger konstitueret kommunaldirektør Bjørn Thomsen fra Frederiksberg Kommune. Stoler på redegørelsen Har det betydning, om hun rent faktisk har overnattet der, når hun er i byen? - Ja, det betyder noget. Så hvis I har misforstået [Klager]s redegørelse, hvor hun jo kan være fløjet væk samme dag fra Sønderborg, vil I så spørge til det? - Nej, ikke umiddelbart. Nu har vi fået en redegørelse, og den stoler vi selvfølgelig på, siger kommunaldirektøren. Stemmeslugeren [Klager] vil ikke svare på, om hun rent faktisk overnatter de mange nætter i kommunen. Hun selv vokset op i Løgstør i Nordvestjylland, hvor hendes far, [Person B], i næsten ti år var borgmester. [Sidstnævnte sætning var ikke bragt i papirudgaven af B.T.] Overnatter du over halvdelen af året i Sønderborg? - Det vedkommer sådan set ikke dig. Hvis Frederiksberg eller Sønderborg kommuner gerne vil vide, hvor jeg overnatter, så skal de nok få det at vide. Selvfølgelig har jeg styr på, hvor meget jeg overnatter i mit hjem. Jeg følger reglerne til punkt og prikke. Det er klart, at det ville være meget nemmere for mit liv, hvis Folketinget lå i Sønderborg, siger [Klager]. B.T. skrev i går, at [Klager] flyttede til Sønderborg i marts 2005, men ifølge hende selv skete det flere måneder før. - Jeg er flyttet til kommunen i december 2004. Det er korrekt, at jeg er tilflyttet den pågældende adresse i marts 2005, da jeg overtog den andelslejlighed, du interesserer dig for. Men jeg har boet i Sønderborg inden og haft sygesikringsbevis fra Sønderjyllands Amt siden december 2004, siger [Klager].” Til artiklen (på side 28) var følgende indsat: ” Kort om [Klager] Født … Borgmesterfar Hendes far, [Person B], var Venstre-borgmester i Løgstør fra 1998 til 2007. Cand.mag …” B.T. bragte den 17. oktober 2011 (på side 2) følgende: ”Rettelse B.T. beskrev i går boligforholdene for Venstres politiske ordfører, [Klager], der bor i Sønderjylland, men også har bolig på Frederiksberg, som hun deler med sin kæreste. I forbindelse med artiklen blev [Klager]s far, [Person B], omtalt som borgmester i Løgstør i perioden 1998-2007. Han var borgmester i Lemvig. B.T. beklager denne fejl. Boligen i Sønderborg er ifølge BBR-registret en lejebolig, men ifølge [Klager] er det en andelsbolig.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Artiklen 15. oktober 2011 [Klager] har anført, at B.T. ved at bringe artiklen har overtrådt god presseskik, da avisen, inden historien blev trykt, var bekendt med, at forholdene ikke var som skrevet i artiklen. Formuleringen ”hun har angivet en forkert adresse og på den måde uberettiget i flere år sikret sig et tilskud på op til 100.203 kr. skattefrit om året” mere end antyder over for læserne, at hun har snydt med reglerne for boligtilskud til supplerende bolig. Det har haft en negativ indflydelse på klagers agtelse i folks øjne og omdømmet som folketingspolitiker. Artiklen dokumenterer på ingen måde, at klager burde have folkeregisteradresse på Frederiksberg, og B.T. giver samtidig i artiklen forkert information om, at Frederiksberg Kommune skulle have bedt om en ”redegørelse” fra hende. Hun har på intet tidspunkt modtaget en henvendelse fra Frederiksberg Kommune med ønske om en redegørelse. Klager kontaktede ved e-mail af 13. oktober 2011 B.T.s chefredaktion og redegjorde for, at hendes bolig rettelig var i Sønderborg. Det fremgik tydeligt af e-mailen, at de samme oplysninger blev sendt til både Sønderborg og Frederiksberg kommuner samme dag. Efterfølgende talte klager med Sønderborg Kommunes borgmester, Aase Nygaard, der meddelte, at kommunen – grundet sit kendskab til klagers hjem, kolonihave og alle hendes relationer, forhold, mm., mente, at der ikke var nogen tvivl om, at klagers retmæssige folkeregisteradresse er i Sønderborg. Klager har i den forbindelse henvist til CPR-lovens § 7 (Lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009 om Det Centrale Personregister). B.T. rettede efterfølgende henvendelse til klager, om hvorvidt oplysningerne i e-mailen kunne bruges redaktionelt, hvilket klager afviste med henvisning til, at der var tale om private forhold. Det ændrer dog ikke ved, at chefredaktionen således var bekendt med dels klagers forklaring omkring hendes boligforhold og dels, at klager allerede havde sendt en redegørelse til Frederiksberg og Sønderborg kommuner. B.T. havde på daværende tidspunkt den 12. oktober 2011 talt med Frederiksberg Kommunes konstituerede kommunaldirektør, Bjørn Thomsen. Da B.T.s chefredaktion var klar over, at klager den 13. oktober havde sendt sin redegørelse til de to kommuner, burde B.T.s journalist have henvendt sig til Bjørn Thomsen frem for at bringe forældede citater. Artiklen 16. oktober 2011 Denne artikel understreger, at historien om klagers boligforhold ikke burde være bragt. Artiklen er i modsætning til den oprindelige artikel ikke udsendt via Ritzaus Citattjeneste, og derfor lever B.T. ikke op til formålet med berigtigelser, som er, at så mange som muligt af de læsere, der har læst den pågældende artikel, ligeledes bliver opmærksom på rettelserne. Det er klagers opfattelse, at der udelukkende er en sag, fordi B.T.s journalist anmeldte klage til Frederiksberg Kommune. Der eksisterede inden denne anmeldelse ikke forhold, der gav hverken Sønderborg Kommune eller Frederiksberg Kommune anledning til at betvivle klagers boligforhold. [Klager] har herudover henvist til Dagbladet Informations artikel ”Politik og privat: Hører homohistorier til fiktionens verden?” af 18. oktober 2011 og artiklen ”B.T. anmelder egne historier til kommunen” af 9. november 2011 på journalisten.dk. Af sidstnævnte artikel fremgår blandt følgende: ” »Jeg fortæller journalisten, at vi ikke har kendskab til sagen. Han spørger derefter, hvad vi vil gøre ved det. Jeg svarer, at vi ikke vil gøre noget ved det, medmindre der kommer en henvendelse. Så siger han, at det her er en henvendelse,« fortæller konstitueret kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune Bjørn Thomsen, som er citeret i B.T.'s historie om [Klager]. Bjørn Thomsen forklarer, at en henvendelse og en anmeldelse i dette tilfælde juridisk er det samme.” 2.2 B.T.s synspunkter Artiklen 15. oktober 2011 B.T. har anført, at der er fuld dækning for ordvalget i forsidehenvisningen, idet [Klager] får udbetalt et tilskud for dobbelt husførelse på grund af hendes lejlighed i Sønderborg. B.T. har ikke skrevet, at [Klager] har opgivet en forkert adresse. Avisen har skrevet, at [Klager] skal redegøre for, om hun har opgivet en forkert adresse og på den måde uberettiget i flere år sikret sig et tilskud på op til 100.203 kroner skattefrit om året. B.T. har altså stillet spørgsmålet, men drager på intet tidspunkt den konklusion, at [Klager] har opgivet forkert adresse. Oplysningen om, at Frederiksberg Kommune har skrevet til [Klager] for at få oplyst, hvor hun bor, blev bekræftet af kommunens kommunaldirektør, Bjørn Thomsen. Han fik sine citater tilsendt i fuld længde og sendte dem tilbage med mindre rettelser. Fredag formiddag den 14. oktober 2011 blev artiklen med citater sendt til Bjørn Thomsen. Frederiksberg Kommune blev gjort opmærksom på, at artiklen var sendt og blev bedt om at vende tilbage, hvis der var ting, som skulle rettes. Bjørn Thomsen vendte ikke tilbage. I en e-mail til [Klager] har han bekræftet, at han modtog den fulde artikel den 14. oktober 2011, men først læste den senere. [Klager] henvendte sig til B.T.s chefredaktion om sagen den 14. oktober 2011, men det havde intet at gøre med Bjørn Thomsens bekræftede oplysninger og citater. [Klager] ville ikke give tilladelse til, at hendes oplysninger til chefredaktionen kunne bruges i en journalistisk vurdering af sagen og var i hele forløbet ikke villig til at svare på spørgsmål fra B.T.s journalist i sagen. B.T. var altså i god tro, da avisen publicerede artiklen. Artiklen 16. oktober 2011 [Klager] sendte den 15. oktober 2011 en pressemeddelelse, og B.T.s journalist ringede til Bjørn Thomsen, som bekræftede at være korrekt citeret i artiklen af samme dag. Han oplyste, at kommunen ikke ønskede at gå videre med sagen, da [Klager] havde sendt en redegørelse om antallet af overnatninger. Den stolede kommunen på. Dette blev skrevet i artiklen, der kom på bt.dk den 15. og i B.T. den 16. oktober 2011, og som citerede [Klager] og Bjørn Thomsen. Det var første gang, at [Klager] ønskede at stille op til et reelt interview med B.T.s journalist. Da pressemeddelelsen blev citeret vidt og bredt, var der ikke grund til at sende artiklen til Ritzaus Citattjeneste. B.T. har lavet to mindre fejl i forbindelse med artiklerne: Dels skrev B.T., at [Klager]s far havde været borgmester i Løgstør. Det var i Lemvig. Dels skrev avisen, at [Klager]s bolig i Sønderborg, er en lejebolig, hvilket fremgår af BBR-registret. [Klager] var ikke tilgængelig for spørgsmål om boligen, men oplyste senere, at det er en andelsbolig. Disse fejl er beklagelige og blev rettet i B.T. den 17. oktober 2011 på side 2. Det er ikke korrekt, når [Klager] anfører, at B.T.s journalist skulle have ”anmeldt” hende til Frederiksberg Kommune. B.T. har aldrig brugt ordet ”anmeldelse” eller ønsket at anmelde. Avisen har henvendt sig til kommunen, hvilket også fremgår af artiklen. Hvis det af Frederiksberg Kommune er blevet opfattet som en ”anmeldelse”, står det helt for kommunens egen regning. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og John Meinert Jacobsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave af bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.1 og A.3. Efter det oplyste lægges det til grund, at B.T. den 12. oktober 2011 ved sin henvendelse til Frederiksberg Kommune vedrørende [Klager]s boligforhold foranledigede en anmeldelse. Klager sendte ved e-mail af 13. oktober 2011 kl. 10.25 en redegørelse til B.T., hvori hun oplyste, at hun fra 1. januar – 12. oktober 2011 havde opholdt sig 165 dage i Sønderborg, hvortil kom 29 dage i udlandet og halvanden uge andre steder i Danmark. Det fremgik, at Frederiksberg og Sønderborg Kommuner havde redegørelsen i kopi, sendt samme dag kl. 10.32. Hverken Frederiksberg Kommune eller Sønderborg Kommune fandt efter modtagelsen af klagers redegørelse af 13. oktober 2011 anledning til at betvivle rigtigheden af klagers folkeregisteradresse i Sønderborg eller foretage sig yderligere. På denne baggrund finder Pressenævnet det ukorrekt, når B.T. den 15. oktober 2011 skrev, at klager af Frederiksberg Kommune var blevet anmodet om at fremkomme med en redegørelse, da kommunen netop ved e-mail af 14. oktober 2011 kl. 20.51 havde meddelt klager, at man ikke foretog yderligere. Nævnet finder, at det påhvilede B.T. at kontrollere rigtigheden inden offentliggørelse. Det må navnlig gælde tilfælde som det foreliggende, hvor det omtalte forhold skyldes avisens eget initiativ. Da B.T. allerede den 13. oktober 2011 var gjort bekendt med, at [Klager] havde sendt en redegørelse til de to kommuner, havde B.T. anledning til at undersøge, hvad der videre måtte være sket. Derved kunne offentliggørelsen af den fejlagtige oplysning have været undgået. Da dette ikke skete, udtaler nævnet alvorlig kritik af B.T. for utilstrækkelig research. Det forhold, at den konstituerede kommunaldirektør ikke svarede på B.T.s e-mail af 14. oktober 2011 inden offentliggørelsen angiveligt, fordi han ikke havde læst e-mailen, kan ikke føre til et andet resultat. [Klager] er citeret for den korte bemærkning, som hun ved e-mail af 13. oktober 2011 kl. 12.14 tillod avisen at bruge redaktionelt, og nævnet udtaler ikke kritik af B.T. for ikke at forelægge klager oplysningerne tilstrækkeligt eller i rimelig tid. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør at offentliggøre følgende i B.T., på bt.dk og videreformidle det til Ritzaus Citattjeneste: ”Alvorlig kritik fra Pressenævnet B.T. bragte den lørdag 15. oktober 2011 en artikel om Venstre-politikeren [Klager]s boligforhold. Tre dage forud for offentliggørelsen havde avisens journalist onsdag den 12. oktober rettet henvendelse til Frederiksberg Kommune om forholdet på en sådan måde, at kommunen måtte opfatte det således, at B.T. anmeldte [Klager] for overtrædelse af CPR-loven og overtrædelse af Folketingets regler om supplerende bolig i Københavnsområdet for folketingsmedlemmer fra provinsen. [Klager] sendte på eget initiativ torsdag den 13. oktober 2011 en redegørelse til både B.T. og Frederiksberg og Sønderborg kommuner. De to kommuner fandt ikke anledning til at foretage noget. Artiklen i B.T. den 15. oktober var kritisk over for politikerens tilskud fra Folketinget som følge af hendes supplerende bolig på Frederiksberg. B.T. oplyste blandt andet, at Frederiksberg Kommune havde rettet henvendelse til [Klager] for at få oplyst, hvor hun boede. [Klager] har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at da B.T. allerede den 13. oktober 2011 af [Klager] var gjort bekendt med, at hun havde sendt en redegørelse til de to kommuner, havde avisen anledning til at undersøge det videre forløb i sagen. B.T. undlod dette og oplyste fejlagtigt, at [Klager]s forhold var under undersøgelse af Frederiksberg Kommune. Nævnet har derfor udtalt alvorlig kritik af B.T. for utilstrækkelig journalistisk research. Dette understøttes af, at B.T. selv med sin anmeldelse til kommunen har skabt en nyhed, der viste sig at være uden indhold. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: pressenaevnet.dk” Afgjort den 19. december 2011

Versioner

1. 2011-12-21